2. Uddannelse i Danmark

Transkript

1 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil meget kort blive præsenteret her. Fig Det parallelle uddannelsessystem i Danmark Kilde: 1 For en mere udførlig gennemgang af uddannelsessystemet henvises til Undervisningsministeriet (2010). Region Syddanmark 2.1 Carsten Ulstrup

2 Det ordinære uddannelsessystem I denne rapport arbejder vi især med følgende elementer fra det ordinære uddannelsessystem: - Grundskolen, herunder folkeskolen, de frie grundskoler og efterskoler - Ungdomsuddannelserne - Studiekompetencegivende, herunder stx, hf, hhx, htx og studenterkursus - Erhvervskompetencegivende, herunder erhvervsfaglige uddannelser - Videregående uddannelser (VU) - Korte videregående uddannelser (KVU), herunder erhvervsakademiuddannelser, der ofte bygger ovenpå erhvervsuddannelserne (EUD) - Mellemlange videregående uddannelser (MVU) - Professionsbacheloruddannelser, der typisk bygger ovenpå gymnasiale uddannelser - Universitetsbacheloruddannelser, der typisk bygger ovenpå gymnasiale uddannelser - Øvrige MVU - Lange videregående uddannelser (LVU) - kandidatuddannelser, der i vidt omfang er overbygning på især universitetsbacheloruddannelserne - ph.d.-uddannelser Både det ordinære samt voksen- og efteruddannelsessystemet fungerer fra grundskole til lang videregående uddannelse (kandidatuddannelser). Voksen- og efteruddannelse I fig. 2.1 fremgår grundskolen dog ikke. Parallellen i voksen- og efteruddannelsessystemet til afslutningen af grundskolen er almen voksenuddannelse (AVU), der kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. De grundlæggende voksenuddannelser (GVU) kan i kombination med relevant erfaringsarbejde give kompetence på niveau med de erhvervsfaglige uddannelser. Videregående voksenuddannelser (VVU) kræver ved indgangen en del erhvervserfaring samt et uddannelsesniveau på ungdomsuddannelsesniveau. Resultatet er på niveau med KVU. Diplomuddannelser er på niveau med bacheloruddannelserne og bygger på en KVU eller VVU samt erhvervserfaring. Det er således både efter- og videreuddannelser samt overbygningsuddannelser. Masteruddannelser er ligeledes efter- og videreuddannelser samt overbygningsuddannelser. Ved indgangen kræves typisk bachelor-, diplom- eller kandidatuddannelse. Denne rapport beskæftiger sig primært med det ordinære uddannelsessystem (se fig. 2.2), herunder - overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne (kapitel 4) - tilgang og gennemførelse i uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark (kapitel 5) - fremskrivning af det forventede uddannelsesniveau (kapitel 6) Men også AMU og VUC indgår i et vist omfang i rapporten. I fremskrivningen af det forventede uddannelsesniveau i fremtiden indgår også de kompetencer, der svarer til kompetencerne i det det ordinære uddannelsessystem. Region Syddanmark 2.2 Carsten Ulstrup

3 Fig Det ordinære uddannelsessystem Kilde: Region Syddanmark 2.3 Carsten Ulstrup

4 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Der er næppe tvivl om, at udbuddet af uddannelser og deres geografiske beliggenhed har betydning for valget af uddannelse, så det har stor betydning for en region, hvilke og hvor der findes uddannelser.. I første omgang vises her kort over ungdomsuddannelsernes (fig. 2.3) og de videregående uddannelsers placering (fig. 2.4). Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de tre ø-kommuner, Langeland, Ærø og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i af de 19 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 19 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere geografisk koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. Erhvervsskolernes udbud af retninger (indgange) vises også, idet tilstedeværelsen af en erhvervsskole naturligvis ikke i sig selv giver alle mulighederne (fig. 2.6). De videregående uddannelser er også betydeligt mere koncentreret og især beliggende i Odense, Svendborg, Kolding/Fredericia og Esbjerg. Uddannelsesområderne på de videregående uddannelser er vist i fig Det fremgår her, at ikke alene er uddannelsesinstitutionerne koncentrerede, men mange uden for Odense og Esbjerg dækker kun meget få uddannelsesområder. Endvidere vises placeringen af en række ikke-kompetencegivende uddannelser som produktionsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt AMU (fig. 2.5). Produktionsskolerne er meget geografiske spredte, dvs. der er umiddelbart god tilgængelighed. Dette skyldes, at kommunerne i høj grad anvender denne skoleform til unge, der ikke umiddelbart er parate til at gennemgå en erhvervsuddannelse. AMU-systemet er derimod primært rettet mod voksne og henregnes derfor til voksen- og efteruddannelsessystemet, jvf. fig Disse ligger geografisk meget koncentreret. For at illustrere tilgængeligheden til uddannelsesinstitutioner i en lang række byer er i fig. 2.8 vist, hvilke geografiske områder, der har adgang til et gymnasium inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport i intervallet Region Syddanmark 2.4 Carsten Ulstrup

5 Fig Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.5 Carsten Ulstrup

6 Fig Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.6 Carsten Ulstrup

7 Fig Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.7 Carsten Ulstrup

8 Fig Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, 2011 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.8 Carsten Ulstrup

9 Fig Voksenuddannelser i Region Syddanmark, 2011 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.9 Carsten Ulstrup

10 Fig Adgangen til Stx inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport Region Syddanmark 2.10 Carsten Ulstrup