Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Transkript

1 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt et eller to nøgleområder, der løbende udvælges til nærmere evaluering. I Ennova undersøgelsen 2014 efterlyste eleverne: variation i undervisningen, en aktiv evalueringskultur, en bedre klasserumskultur, hvad angår brugen af computer og telefoner i undervisningen Skolens nøgleområde var i 2014/15 Synlig Læring, hvor vi fokuserede på at arbejde med fem principper for undervisningen, nemlig at man arbejder med læringsmål, at man arbejder med kriterier for målopfyldelse at man bevidstgør eleverne om deres egen læring, at man arbejder med udpræget feedback til eleverne at man søger feedback på undervisningens virkning på eleverne. Med afsæt i evalueringen af dette arbejde er Synlig Læring fortsat et nøgleområde for skoleåret 2015/16, hvor der det næste skoleår vil være fokus på yderligere at kvalificere arbejdet med de fem principper for derigennem at styrke det faglige og tværfaglige samarbejde på skole samt øge elevernes læring. I forlængelse af dette tema- og medafsæt i ENNOVA 2014/15 vil evaluerings- og feedbackkultur være centralt for nøgleområdet for skoleåret HVAD EVALUERES? Synlig læring Nøgleområde Mål for skoleårene Succeskriterier: HVORDAN? Forslag til handling i skoleåret Der er afholdt en pædagogisk dag for lærerne som opstart på skoleårets synlig lærings projekter. HVEM ER ANSVARLIG? PU og uddannelsesledere HVORNÅR? April/maj 2016 I Ennova i skoleåret RESULTATER OG OPFØLGNING Resultaterne drøftes i ledelsen, i PU og efterfølgende med elever og lærere med henblik på at tage nye initiativer. 1. Det er blevet en udbredt praksis blandt lærerne at arbejde med synlig læring, herunder med praksis for god feedback Lærerne samarbejder i løbet af skoleåret om to projekttyper: Et om faggruppesamarbejde med fokus på arbejdet med synlig læring i små fagfællesskaber. Og et om skriftlighed med fokus på synlig læring og omlagt elevtid. 2. Lærersamarbejdet om elevernes læring er styrket 3. Elevernes oplevelse af en aktiv evalueringskultur på OG PU har som særskilt opgave at sætte fokus på og udarbejde nyt materiale til evaluering af undervisningen og feedback KEplan1516.doc Side af :13:43 1

2 er forbedret i Ennova (Dette mål rækker ind i skoleåret ) Evaluering Ennova skoleåret Fælles opsamling af delprojekter LÆRERKOMPETEN- CER Kompetenceudvikling Skoleårets indsatsområder skrives ind i K og E planen (jf. nøgleområde) 1.Vidensdeling fra kompetenceudviklingsaktiviteter indgår løbende i faggruppernes samarbejde og i andre relevante fora. På skoleårets første faggruppemøde drøftes faggruppens og de enkelte medlemmers behov for kompetenceudvikling set i lyset af OG s indsatsområder det kommende skoleår. Faggrupperne Løbende Resultaterne drøftes i relevante fora og inddrages i drøftelsen af det kommende skoleårs indsatsområder hvad angår kompetenceudvikling. 2. Ved slutningen af hvert skoleår laver PU en kort opsamling af deres aktiviteter, hvad angår den interne efteruddannelse. Denne fremlægges i PR til mundtlig drøftelse. PU Sidste PRmøde 3. Uddannelsesledere laver en oversigt over den tildelte kompetenceudvikling, der drøftes i PU hvert halve år og offentliggøres ved slutningen af skoleåret for alle lærere. Uddannelsesledere Januar og maj/juni 4. Hvert 3. år laves en spørgeskemaundersøgelse evt. sammen med APV en. MN+ udvalg Hvert 3. år HANDLEPLAN I IBSME- PÆDAGOGIK Arbejdet med handleplan for IBSME på OG NV koordinator og NV teams samarbejder om at tilrettelægge undervisningen i alle 1g klasser, så der indgår mindst et IBSME forløb i klassens NV undervisning. NV-koordinator (NS) og fagreferenter i sciencefagene Hvert skoleår Resultaterne af evalueringen drøftes i NV gruppen og i de enkelte faggrupper og inddrages i drøftelsen af det kommende skoleårs undervisning i NV og sciencefagene Fagreferenterne i de enkelte sciencefag sætter IBSME pædagogik på dagsordenen på faggruppemøder, med henblik på at drøfte hvorledes IBSME-pædagogik kan indgå meningsfuldt i de enkelte sciencefag. KEplan1516.doc Side af :13:43 2

3 Nye kolleger introduceres til IBSME pædagogik af KF. ARBEJDET MED STUDIEPLANEN Arbejdet med studieplan/ kompetenceplan etc. Evaluering: sker i NV gruppen på initiativ af NV koordinator og i de enkelte faggrupper 1) På et møde inden eller ved skoleårets start drøfter teamet og klassens lærere i forbindelse med udarbejdelsen af studieplanen: - arbejdet med kompetencerne (progression og opfyldelse af mål) på tværs af fagene - inddragelse af internationalisering/rejser - tværfagligt samarbejde - det 3-årige forløb set i et SR-perspektiv Team og klassens lærere Løbende og ved skoleårets afslutning Ved slutningen af skoleåret afholdes et evaluerende møde mellem teamledere og ledelsen, hvor årets arbejde i klasserne evalueres 2) Det indgår efterfølgende i drøftelsen mellem teams og teamkoordinatorerne om klassernes studieplaner. 3) Det drøftes løbende om der er behov for justeringer. Her holder teamet særligt fokus på klassens kompetenceudvikling og dens opfyldelse af de faglige mål i fagene. Elevkompetencer Evaluering af elevernes studiekompetencer vha. spørgeskema, prøver og portefølje. Team Løbende afhængig af metode På et møde mellem teamet og klassens lærere midt i skoleåret drøftes udviklingen i elevernes kompetencer samt klassens kompetenceplan, og eventuelle justeringer vedtages. NV (Naturvidenskabeligt Grundforløb) Mundtlige elevsamtaler i forbindelse med karaktergivning med udgangspunkt i elevernes opfyldelse af de faglige mål i faget Løbende tests af elevernes udbytte og afsluttende spørgeskema til eleverne Den enkelte faglærer De involverede NVlærere+ NV koordinator ( NS) Mindst én gang om året Januar midt Opfølgning i den daglige undervisning med øje for den enkelte elev. NV-lærerne samler op og giver erfaringerne videre til kommende NV-lærere. Resultatet formidles til ledelsen. AP (Almen sprogforståelse) Løbende tests af elevernes udbytte og afsluttende spørgeskema til eleverne. De involverede dansk og engelsklærere+ AP-koordinator CS Januar midt Dansk og engelsklærerne samler op og giver erfaringerne videre til klassens øvrige sproglærere. Resultatet formidles til ledelsen. UNDERVISNING KEplan1516.doc Side af :13:43 3

4 Undervisningen samt elevernes udbytte Løbende evalueringer efter behov samt skriftlig anonym evaluering vha. fælles spørgeskema i Lectio. Det generelle skema kan suppleres med et fagspecifikt/individuelt skema. Se skema på Lectio. Alle lærere på alle hold Skriftligt mindst én gang om året og ellers løbende: -1-årige fag om efteråret -resten af fagene om foråret Den enkelte lærer drøfter resultaterne med eleverne. Med udgangspunkt heri opstiller lærerne sammen med eleverne nye mål for undervisningen. Resultaterne af Lectio-evalueringen gøres tilgængelig for rektor? og nærmeste leder. Lærerne kan løbende drøfte resultaterne med nærmeste leder, ligesom de kan indgå i MUS samtaler. OVERGANG TIL GYMNASIUM Introforløbet Indslusningssamtaler med studievejlederne Studievejlederne Efterår Studievejlederne sammenskriver resultater af samtalerne og offentliggør dem. Studievejlederne og ledelsen drøfter, om der er behov for ændringer. Væsentlige ændringer drøftes i Pædagogisk Råd (PR) og Elevråd (ER). Trivselssamtaler Teamet afholder evalueringssamtaler med 1.g klasserne med særligt fokus på elevernes trivsel i klassen teams Efter jul inden vinterferien Ved problemer vurderer teamet evt. i samarbejde med studievejleder og ledelse, hvordan man bedst kan støtte eleverne. UDSLUSNING Udslusningssamtaler TEAM Organisering og rammer Studievejlederne afholder udslusningssamtaler med 3.g eleverne Alle teamledere samt ledelsen mødes en gang i slutningen af skoleåret for at drøfte rammerne omkring teamets arbejde. studievejlederne April/maj Resultatet heraf gøres tilgængeligt for ledelse og lærere. Studievejlederne og ledelsen drøfter, om der er behov for nogle justeringer. Uddannelsesleder (MN) Maj/juni Team og ledelse vurderer i fællesskab, om der skal ske ændringer i samspillet mellem team og ledelse og team og klassens øvrige lærere m.m. Det aftales på mødet, i hvilket omfang der skal ske justeringer. Klassens øvrige lærere orienteres og inddrages. ARBEJDSMILJØ APV (arbejdspladsvurdering) APV gennemføres hvert 3. år. Ledelsen udarbejder en opfølgningsplan, der drøftes i samarbejdsudvalget. Ledelsen sammen med sikkerhedsorganisationen Hvert 3.år Næste gang Skoleåret 2015/16 Resultaterne og plan for opfølgning drøftes i ledelsen og samarbejdsudvalget og fremlægges på et møde for lærerne. KEplan1516.doc Side af :13:43 4

5 MUS og GRUS samtaler Undervisningsmiljø elever Trivselsundersøgelse (Ennova) Trivsel og motivation Hvert år er der medarbejdersamtaler (MUS) for alle lærere med den leder, man er tilknyttet. Faggruppesamtaler (GRUS) skal finde en ny form i det kommende år. Lærerne kan til enhver tid selv bede om en MUS samtale. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i skoleåret Der foretages en spørgeskemaundersøgelse på lectio i alle 2.g klasser Ledelsen I foråret hvert skoleår Specifikke kompetence- og udviklingsbehov meldes til udviklingsinspektor. Mere overordnede medarbejderønsker og behov drøftes i SU og inddrages i skolens kompetenceudviklingspolitik. Uddannelsesleder Hvert andet år Resultatet drøftes i ledelsen, i SU, i PR og i elevrådet. Der opstilles en handleplan og undersøgelsens hovedresultater lægges på hjemmesiden. studievejlederne Hvert år forår Undersøgelsens resultater ligger til grund for en kollektiv vejledningstime om trivsel og motivation i klasserne samt individuelle samtaler med enkelte elever. August 2015 KEplan1516.doc Side af :13:43 5