Guide til v-team og klasselærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til v-team og klasselærer"

Transkript

1 Guide til v-team og klasselærer et moderne gymnasium med stolte traditioner 1

2 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere og ledelse. Ambitioner for v-team V-team definerer og udvikler en studieretning; tilrettelægger, udvikler og evaluerer undervisning; diskuterer pædagogik og didaktik. V-team arbejder på, at studieretningens elever når længst muligt i deres udvikling og oplever forskellige undervisningsformer og differentiering. V-team er forum for samarbejde, for videnopsamling og for videndeling. V-team støtter den enkelte lærer i arbejdet. V-team skaber motivation og giver mod på nyt. V-team skaber tæt relation mellem medarbejder og nærmeste leder, hvilket giver bedre dialog om opgavefordeling og kompetenceudvikling. Det gode teamarbejde giver den enkelte lærer fagligt, pædagogisk og didaktisk udbytte og øger trivslen. EVA-rapport om teamorganisering, V-team er er et afgørende opgør brud med med den den privat-praktiserende lærer 2

3 Organisering - omkring studieretninger Skoleudvalg Nærmeste leder V-teamleder V-team 1.g 2.g 3.g Studieretningsforløb Klasselærer Klasseforum Studievejleder Grundforløb Klasselærer Klasseforum Studievejleder Klasselærer Klasseforum Studievejleder Klasselærer Klasseforum Studievejleder 3

4 V-team-organisering Vertikale studieretningsteam dannes omkring klasser med samme studieretning. Alle lærere sidder i ét v-team. Som udgangspunkt sidder man mindst tre år i samme v-team. Hvert v-team har en v-teamleder, som udpeges af ledelsen. V-teamets arbejde har indflydelse på undervisningen i en studieretning. Lærere, som underviser stamhold i studieretningen, må følge v-teamets beslutninger. Hver stamklasse har en klasselærer, som udpeges af ledelsen. Klasseforum består af alle klassens lærere. I praksis er det dog typisk kun fællesfagslærere, der deltager i klasseforummøder. Nærmeste leder er en ledelsesrepræsentant, som kan sparre med team om arbejdsopgaver, samarbejdsrelationer m.m. Deltager efter aftale med v-teamleder i v-teammøder. Desuden har nærmeste leder tæt dialog med den enkelte medarbejder om fx opgavefordeling, arbejdets udførelse, kompetenceudvikling m.m. Skoleudvalget består af v-teamledere, kursusledelse og ledelse. Udvalget drøfter rammer for v-team og v-teamledere. Skoleudvalget er desuden forum for drøftelse af skolens indsatsområder og udviklingsprojekter. 4

5 V-teamleder V-teamlederen har ikke personaleansvar, men har en ledelsesrolle som koordinator, inspirator og mediator, der på bedst mulig vis sikrer det gode v-teams-samarbejde. V-teamlederne og v-team er forskellige, og derfor vil det også variere, hvilke af de tre roller der falder v-teamlederen mest naturligt, og hvilke af de tre roller der er mest behov for i løbet af året i v-teamet. Koordinatoren har blik for årets opgaver og står for koordinationen - hvem gør hvad og hvornår. Som koordinator sikrer v-team-lederen, at der bliver indkaldt til v-teammøder, udsendt dagsordener og skrevet referater. Og sikrer, at de lærere, der underviser stamhold i v-teamets studieretning, får nødvendig information om v-teamets beslutninger. V-teamlederens koordinatorrolle sikrer information mellem v-team og Skoleudvalg; og mellem v-team og klasselærere. Inspiratoren kommer med input til teamets arbejde med studieretningen. Eller kan få v-team til at generere idéer om, hvordan studieretning, pædagogik og didaktik kan udvikles gennem v-team-medlemmernes indbyrdes arbejde og i deres arbejde med eleverne. Mediatoren arbejder på at skabe god mødekultur og rammesætning for teamets samarbejde og kommunikation. Har strategier til at få v-teamet til at fungere bedst muligt og redskaber til at håndtere eventuelle konflikter i v-teamet. Koordinator Inspirator Mediator V-teamledere tilbydes kompetenceudvikling vedr. v-teamleder-rollen. V-teamledere er et vigtigt bindeled mellem Skoleudvalg og v-team. Og mellem v-team og klasselærer. 5

6 V-team arbejder med - at definere og udvikle en studieretning; og med at tilrettelægge, udvikle og evaluere undervisning; fx AT-forløb, større skriftlige opgaver, emneforløb, toning af fællesfag, forløb med særligt didaktisk fokus, ekskursioner, forelæsninger, værkstedsundervisning, studieretningsdage eller andet for studieretningens elever. SKAL-opgaver V-teams-projekt Fortsat arbejde med fælles forløb/at-forløb og toning Studieretningsintro Sikre, at studieretningsbeskrivelse er up-to-date Beslutning om 2.g-studierejse Studieretningsarrangement KAN-opgaver Særlige forhold omkring klasserumskultur, fx i forlængelse af ETU (Elevtrivselsundersøgelse). Som udgangspunkt i samarbejde med klasselærer Om 8 år år har vi vi en en vidensbank for studieretningen med fx fx tonede forløb, temadage, events, studieture, projektarbejde på på tværs af af fag og og årgange V-team-vision, nov Evaluere studieretningsforløbet med elever Revidering af studieretningens rammer for studierejse og evt. 3.g-rejse 6

7 Mere om v-teams opgaver Fælles forløb Inden juni 2016 har v-team formuleret rammerne for mindst ét undervisningsforløb, som afspejler studieretningen, og som en elev i denne studieretning med sikkerhed kommer til at arbejde med. Med rammer menes emne for forløb, overordnede mål for forløb og forslag til materiale. Samt en aftale om, i hvilket semester forløbet skal afvikles. V-team aftaler, hvilke fag der skal indgå i arbejdet med forløbet. Forløbet skal involvere mindst to studieretningsfag og mindst et fællesfag. Forløbet skal deles via enten Meebook, Lectio eller GoogleDrev. AT-forløb V-team planlægger så vidt muligt emne og fag for alle studieretningens AT-forløb for skoleåret NB! AT3 er et innovationsforløb for hele årgangen. V-teams projekt V-team er et vigtigt forum for læreres samarbejde omkring pædagogisk/didaktisk udvikling. V-team-projektet skal i skoleåret have fokus på at udvikle og implementere elementer af skolens indsatsområde omkring synlig læring. Og målet er, at et v-team-projekt skal bidrage til at udvikle læringsbevidste elever. Toning Ethvert fællesfag i 2. og 3.g skal tones efter studieretning. Det betyder konkret, at underviseren skal kende til elevernes studieretning og eksplicit inddrage den og henvise til den, når det er relevant. Det betyder, at kernestof og supplerende stof, hvis det er muligt ifølge læreplanen, skal afspejle studieretningen. Toning sker i de fælles forløb. Toning kan også ske ved, at der i faget vælges materiale eller vinkler på materiale, der afspejler studieretningen. Der kan også tones ved at lægge særlig vægt på nogle af de kompetencer, eleverne skal opnå gennem arbejdet med faget. Centralt for toningen er, at undervisningen i et fællesfag, der kan indgå i SRP, altid skal tilrettelægges sådan, at eleverne vil få den bedste mulighed for at inddrage faget i SRP. 7

8 Forslag til årets Efterår Overblik over årets arbejde for v-team. Hvem arbejder med hvad og hvornår? Er der opgaver, som kan fordeles mellem teamets medlemmer? Er der opgaver, som alle skal være fælles om? Er der opgaver, som med fordel kan løses i samarbejde med andre v-team? Overblik over studieretningens 2½ år. Hvad skal v-team være opmærksomme på hvornår? Beslut hvilke informationer, der skal videre til klassernes lærere? Fx aftaler om særlige forhold omkring SRP-optakt, SRO, DHO, fælles forløb, AT-forløb. Beslut, hvornår der udarbejdes mindst et fælles forløb (hvis det ikke allerede er gjort). Deadline for fælles forløb: juni Beslut, hvad der skal udgøre årets studieretningsarrangement, og hvornår det skal foregå. Frist for ansøgning om studieretningsarrangementer i efteråret er den 1. sept. For studieretningsarrangementer i foråret er ansøgningsfristen den 1. feb. Ansøgning mailes til TF. Arbejde med v-team-projekt. NB! På OD-dagen den 4. november får v-team et par timer til at arbejde. Tjek studieretnings-beskrivelse (frist den 1. november) og aftal, hvem der står for studieretningsintro. 8

9 gang Forår Studieretningsintro i januar. Evt. opsamling på og evaluering af årets SRP for studieretningens elever. Hvordan følges op i forhold til næste års 3.g-klasse? Planlægning af AT-forløb for næste skoleår (gerne fag og emne) NB! At AT3 er et årgangs-innovations-forløb. Deadline den 1. maj Særlige forhold omkring AT-eksamen og studieretningen? Særlige forhold omkring SRO i 2.g eller DHO i 1.g, som skal vendes i v-team? Er der mulighed for samarbejde i v-team om de store skriftlige opgaver? Videre arbejde med v-team-projekt. Resultater og evaluering af årets arbejde med v-team-projekt skal formidles til kolleger. Reserver tid til at evaluere årets v-team-arbejde og drøfte fokus for næste års v-team-arbejde I løbet af året skal der være plads til, at v-team og nærmeste leder sammen kan drøfte forhold, som er væsentlige for lærerens arbejde. Det kan fx dreje sig om drøftelse af informationer, som er blevet nævnt i Ugenyt. V-teamleder og nærmeste leder aftaler, hvornår det skal ske eventuelt ved, at nærmeste leder deltager i v-team-møder. 9

10 Klasselærer Klasselærerens vigtigste funktion er at være klassens lærer altså den lærer, som klassens elever kan henvende sig til. Og den lærer, som er opmærksom på, om fx klasseforum, v-team eller studievejleder bør lave særlige tiltag for klassen. Klasselæreren kan afholde klasselærerens time, men kan også vælge at varetage sin funktion i egne timer eller i pauser med eleverne. Klasselæreren: har særligt fokus på trivsel og klasserumskultur og samarbejder med klasseforum, studievejleder og i et vist omfang med v-team om dette. I Lectio ligger et trivselsevalueringsskema, som kan anvendes i arbejdet med elevtrivslen. tager initiativ til at gennemføre, - og har overblik over klasseforums arbejde med skolens kompetenceplan i forhold til klassen. er bindeled mellem administration og klasse: Formidler informationer om fx særlige skoleaktiviteter. er bindeled mellem klasse, klasseforum og v-team. Formidler informationer mellem elever, klasseforum og v-team. Indkalder og udfærdiger dagsorden til klasseforummøder. informerer studievejleder og informeres af studievejleder om elever med særlige udfordringer. holder øje med fordelingen af klassens skriftlige opgaver - særligt efter at semestrets opgaver er oprettet - og melder tilbage til klasseforum, hvis der bør ske ændringer. Det er enhver lærers ansvar at oprette semesterets skriftlige opgaver ved semesterstart og at være opmærksom på en klasses fordeling af skriftlige opgaver; herunder også være opmærksom på, om der er perioder, hvor eleverne er særligt belastede af fx DHO, SRO, SRP eller AT. præsenterer klassen for studieplan og informerer løbende klassen om årets gang og melder tilbage til klasseforum, hvis klassen har relevante kommentarer til studieplan. deltager i lærerforsamlingsmøder med rektor og studievejleder eller sender en kollega. deltager som udgangspunkt i klassens 1.g-hyttetur. 10

11 FAQ for klasselæreren Hvordan koordinerer jeg skriftlige opgaver? Dan dig overblik over, om opgaverne ser ud til at være rimeligt fordelt. Vær særlig opmærksom på, om der er taget højde for belastede perioder hos eleverne, og på at der ikke må være afleveringsfrist i en skoleferie. Inviter evt. et par elever til at kigge med på fordelingen af opgaverne. Er der problemer, så bed lærere om at flytte nogle af opgaverne. Hvad gør jeg, hvis en kollega ikke opretter forløb eller opgaver i Lectio? Meddel klasseforum, når du vil tjekke koordinering af opgaver og præsentere klassen for studieplan. Har en kollega ikke oprettet, så henvend dig venligt til vedkommende og bed om, at det bliver gjort. Sker det ikke, så henvend dig til din nærmeste leder. Du skal ikke tage personaleansvar over for dine kollegaer. Hvordan præsenterer jeg studieplan? Din klasse skal kende til den elektroniske studieplan og kunne finde den i Lectio. Studieplanen skal hjælpe eleverne til at overskue et semester; hvad der sker hvornår og i hvilke fag. Eleverne skal vide, hvilket forløb en lektie hører til. Og de skal have mulighed for at planlægge deres tid bedst muligt. Ved præsentationen kan det være en god ide at vise skolens plan for fagligt samspil, og på baggrund af den tale med klassen om årets større begivenheder. Vis og præsenter studieplanen. Informer om, hvilke lærere der står for fx AT/SRO/SRP-intro. Hvad gør jeg, hvis en elev henvender sig med personlige problemer? Lyt. Og henvis så venligt til studievejleder. Du har ikke som klasselærer ansvar for, tid til og måske heller ikke kompetence til at hjælpe eleven. Giv selv studievejleder besked, hvis en elev henvender sig med problemer, eller hvis du har mistanke om, at en elev har problemer. Hvad gør jeg, hvis en elev klager over en kollega til mig? Lyt, men kommenter ikke klagen. Gør eleven klart, at du ikke kan agere på klagen. Giv eleverne råd om, at de skal tale med den lærer, de klager over; evt. kan de bede læreren om at lave en undervisningsevaluering. Og hvis det ikke virker, så giv eleverne råd om at henvende sig til deres studievejleder. NB! Du har ikke personaleansvar, og derfor skal du ikke tage samtaler med kolleger om elevklager. Hvad gør jeg, hvis der er en ringe klasserumskultur i min klasse? Du kan ikke løse problemet selv, men samarbejd med kolleger og evt. nærmeste leder/v-team. Indkald, hvis nødvendigt til klasseforummøde. Sørg for, at der bliver lavet en plan for, hvordan klasseforum kan arbejde med klasserumskulturen. Og en plan for hvem der gør hvad. Du kan evt. sparre med klassens studievejleder. 11

12 Dokumenter og skabeloner Find dokumenter og skabeloner til hjælp for v-teams og klasselæreres arbejde i Lectio Oversigt over årets v-team og deres klasser Klasseforumliste og klasselærerliste Information om studieplan Gode ideer til klasselæreren Design af god undervisning - metodekatalog fra lærere til lærere Skema til elevtrivselsevaluering Skema over elevtyper (Michael Paulsen) Skema til observation af elever (Dorte Ågård) Skema til brug for elevinterviews (Dorte Ågård) Se også vores fælles Meebook om synlig læring 12 Roskilde Katedralskole Holbækvej Roskilde

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer varetager den kvalificerede undervisning, der bygger på: faglighed kontakten til den enkelte elev og dermed niveaufastlæggelsen anvendelse af forskellige metoder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: [email protected], skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team. Team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team. Team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrig team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 3 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Klassemøde i 1g (forår)

Klassemøde i 1g (forår) Klassemøde i 1g (forår) Formålet Formålet med klassemøderne er, at samarbejde om, at skabe en god klasserums- og læringskultur i klassen og sikre god trivsel, så alle elever kan blive så dygtige som muligt.

Læs mere

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger

Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger Formål Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger At give inspiration til, hvordan man kan udfylde kursuslederrollen og skabe en god PG-kultur på gymnasiet. Disposition Præsentation Strukturen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Hvem er vi, hvem er I?

Hvem er vi, hvem er I? Velkommen 1Gu!! Hvem er vi, hvem er I? Teamleder: Sarah Thorsøe Wind (Biologi, Biotek, Engelsk) Tutorer: Emil og Nynne (nuværende 1u-studieretning) Kommende 1Gu: 29 elever Struktur omkring klassen teamleder,

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere