Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kvalitetssystemet og evalueringsplanen... 2 AGS Værdigrundlag/vision... 2 Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale... 3 Evalueringsplanen/regelmæssige evalueringer... 4 Medarbejdernes kompetenceudvikling... 4 Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende... 5 Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål... 5 Indhentning af elevernes vurdering... 5 Eksterne indberetninger og evalueringer (censorer/karakterer)... 6 Nøgletal... 6 Valg af særlige nøgleområder... 6 Evaluering og efterbehandling... 6 Bilag 1: Skabelon til evaluering og efterbehandling af valgte nøgleområder... 8 Bilag 2: Evalueringsplan på AGS... 9 Evalueringsplan Alssundgymnasiet Sønderborg Bilag 3: Undervisningsevaluering Bilag 4a: Organisationsdiagram Bilag 4b: Organisationsdiagram

2 Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetssystemet og evalueringsplanen Som udbyder af en gymnasial uddannelse (stx) skal AGS i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af (Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser): have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. Formålet med systemet er at sikre fortsat skoleudvikling. Dette indebærer, at skolens aktiviteter udsættes for løbende og systematiske evalueringer, der kan afdække eventuelle behov for ændringer i forhold til de mål skolen har sat sig og som er beskrevet i love og bekendtgørelser. Systemet danner grundlag for at have et fokus på at skabe rammer, der kan udvikle den enkelte elev mest muligt fagligt og personligt. Evalueringerne foretages og bearbejdes i en åben og konstruktiv forventning om, at alle deler en interesse i at forbedre og udvikle uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold på AGS. Strategien for skolens selvevaluering bygger på skolens grundlæggende værdier. Det betyder at selvevalueringens resultater skal medvirke til at udvikle skolens faglige kvalitet og læringsstrategier samt forpligte den enkelte elev på at udvikle sit faglige og menneskelige potentiale. Det muliggøres igennem høj inddragelse af elever, medarbejdere og andre aktører. I det følgende præsenteres AGS overordnede kvalitetssikringssystem. Her indgår også i mere detaljeret form evalueringsplanen, som fokuserer på evaluering af studieplan, undervisning og den enkelte elev. Evalueringsplanen er udarbejdet i henhold til STX Bekendtgørelsen nr juni 201 ( 131) AGS Værdigrundlag/vision AGS er et udviklingsorienteret alment gymnasium (stx). Skolen ønsker at give eleverne de bedste faglige og menneskelige forudsætninger for at vælge en videregående uddannelse. Det gør vi ved at stimulere deres interesse for viden og fordybelse - og ved at give dem en solid almendannelse. Skolen lægger vægt på at have en støttende, rummelig skolekultur, et trygt læringsmiljø og gode muligheder for udvikling af både elever, medarbejdere og ledelse. Vores grundværdier er ansvar, glæde, sammenhold og respekt. I forlængelse af disse grundværdier står følgende centralt for undervisningen på AGS: Undervisningen på AGS har et højt fagligt niveau. Undervisningen på AGS er motiverende, inkluderende og aktuel. AGS skolekultur har respekt for den enkelte elevs særlige behov og for fællesskabets diversitet. AGS inddrager nærmiljøet og skaber kontakt til samarbejdspartnere udenfor skolen nationalt og internationalt for at inddrage praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. AGS er en attraktiv arbejdsplads for alle skolens medarbejdere. Det gode arbejdsmiljø sikrer at alle ansatte har mulighed for både faglig og personlig udvikling igennem involvering, dialog og anerkendelse. AGS arbejder kontinuerligt med at sætte handling bag skolens vision og værdier. 2

3 Mindst hvert fjerde år vurderer skolens bestyrelse behovet for en fornyelse af skolens vision og værdier, for at skolen er på højde med det, der foregår omkring os, og som vi skal støtte op om i forbindelse med vores elevers uddannelse til fremtiden efter gymnasiet. Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale Skolens ledelse består af rektor og tre uddannelsesledere. Rektor varetager den overordnede pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse. Det gælder også ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse i forhold til de givne regler. Rektor er ansvarlig overfor skolens bestyrelse. Rektor og uddannelseslederne varetager daglige planlægningsopgaver og har pædagogisk ledelsesansvar. I forlængelse deraf varetager uddannelseslederne personaleledelsen for et antal lærere. Ledelsen mødes én gang ugentligt for at følge op på målene for skolens drift og de valgte nøgleområder. Derudover har ledelsen hvert forår og efterår et 2-dages ledelsesseminar med fokus på skolens pædagogiske og organisatoriske strategiarbejde. Ledelsens målsætning er at skabe et arbejdsmiljø hvor medejerskab, engagement og ansvar er drivende kræfter. Det er vigtigt for skolens samarbejdsmiljø, at alle mødes med respekt og anerkendelse. Da hverdagen på en skole er kompleks og konstant foranderlig bygger ledelsen på en strategi, der understøtter selvledelse og innovative strategier til opfyldelse af skolens udviklingsmål. Dette skabes der grundlag for via skolens organisering i teams. Teamkoordinatorerne har en central rolle i planlægning, styring og samarbejde mellem kolleger, mellem lærere og elever og ledelse. Ledelsen søger igennem tillidsbaseret dialog og orientering at inddrage elever og medarbejdergrupper i relevante beslutningsprocesser. Der afholdes lærermøder ca. 6 gange årligt, Pædagogisk Rådsmøde møde én gang årligt samt møder i udvalg og ad hoc arbejdsgrupper. Skolen har en organisations- og udvalgsstruktur som giver mulighed for deltagelse og indflydelse. Pædagogisk Forum er et centralt organ med lærer- og ledelsesrepræsentanter. Her drøftes pædagogiske indsatsområder, tager sig af særlige udviklingsopgaver og planlægger pædagogiske dage for lærergruppen. Der planlægges som udgangspunkt 2 årlige pædagogiske dage. Forummet mødes ca. hver anden måned. TAP-medarbejderne afholder mindst 4 møder om året med ledelsen (typisk efter afholdelse af skolens bestyrelsesmøder), og har dertil mulighed for at indgå i ad hoc arbejdsgrupper i forbindelse med forskellige indsatsområder. Elevrådet deltager i skolens arbejde. Eleverne er repræsenteret i skolens bestyrelse og elevrådet er primus motor i arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger, der foretages i henhold til bekendtgørelse hvert 3. år (UVM). Derudover deltager skolens rektor i et antal elevrådsmøder samt i det årlige elevrådsseminar. Eleverne er repræsenteret i udvalg og deltager ved PR-/lærermøder. Pædagogisk Råd mødes én gang årligt og har evaluering som primært fokusfelt. 3

4 Sluttelig har skolen etableret et samarbejdsudvalg (SU). Udvalgets kommissorium er fastlagt af gældende love og regler. Her drøftes procedurer vedrørende budget, personalepolitik, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Skolens Arbejdsmiljørepræsentant indgår i SU. SU er primus motor i skolens APV undersøgelser, som foretages hver 3. år. APV en skal undersøge medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Til dette bruges Tredækkeren (udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), og konsulentfirma udfærdiger samlet rapport over alle medarbejdernes besvarelser. På baggrund af undersøgelsens samlede resultat udarbejdes i SU regi en handleplan. Handleplan præsenteres og drøftes løbende på lærermøder og drøftes overordnet i skolens bestyrelse. Se også ledelsens arbejdsområder og arbejdsopgaver og skolens organisationsdiagram. Evalueringsplanen/regelmæssige evalueringer Følgende nøgleområder er fastsat af UVM og evalueres sideløbende med skolens egne prioriterede nøgleområder (se nedenfor): Medarbejdernes kompetenceudvikling Skolens efteruddannelsespolitik er et vigtigt element i, at medarbejderne udvikler deres kvalifikationer både fagligt og pædagogisk. Ved medarbejdernes kompetenceudvikling sikres, at skolens ansatte kan løse nuværende og fremtidige opgaver på kvalificeret vis. Medarbejderne tager medansvar for at vedligeholde og udvikle deres professionelle og personlige kompetencer i forhold til skolens overordnede mål og strategi. Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) afholdes hvert andet år. MUS har fokus på at sikre udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Der udarbejdes i samarbejde med den enkelte medarbejder en kompetenceudviklingsplan. Her kan medarbejder og uddannelsesleder bl. a. drøfte muligheder for efteruddannelse. Derudover planlægges ca. 2 møder om året, hvor personaleledere besøger medarbejdernes undervisning og der holdes et efterfølgende møde. I forbindelse med MUS kan de skriftlige evalueringer/handleplaner som læreren har udarbejdet med sine hold inddrages. Udover MUS afholdes GRUS for faggrupper i en forudbestemt fastlagt turnus (link til oversigt). Disse har samme formål som MUS nemlig at sikre en løbende udvikling af den enkelte faggruppes forudsætninger og behov for at løfte skolens målsætning for eleverne. I forbindelse med MUS og GRUS skrives et kort referat. Alle GRUS referaterne samles i Lectios mappesystem. MUS-referatet sendes som mail, og godkendes af medarbejder og personaleleder. Skolen finder det samtidig vigtigt, at nyansatte hjælpes og støttes til hurtigt at lære skolens kultur og kolleger at kende. Ledelsen arrangerer et velkomstprogram, planlægger en tutorordning og afholder en samtale for nyansatte efter ca. tre måneder. Skolens kompetenceudvikling hviler på to principper. Dels prioriterer ledelsen efteruddannelsesbehov i forbindelse med skolens målsætning og indsatsområder, som medarbejdere skal efteruddanne sig indenfor. Dels har medarbejderne hver især mulighed for at indgive ønsker om at deltage i forskellige kursusforløb enten individuelt eller med kolleger på skolen 4

5 eller eksternt. Pædagogisk Forum planlægger dertil 1-2 fælles pædagogiske efteruddannelsesdage på skolen. Temaerne for dagene bestemmes ud fra det pågældende års fokusområder. Hvert år fremlægger ansvarlig uddannelsesleder en rapport over hovedindholdet i skolens efteruddannelsesindsats. Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende Målet for skolens arbejde med overgangen fra grundskole til gymnasium er at skabe en naturlig forlængelse af elevernes uddannelsesforløb. Det kan være svært for nye elever at afkode og indlære gymnasiets strategier for deltagelse i undervisning og i skolens liv. Derfor planlægger vi forskellige aktiviteter for at støtte tilegnelsen af nye rutiner og læringsstrategier. I 1.g skemalægges et studietimemodul, hvis formål er at introducere nye 1.g elever til eksempelvis opgaveskrivning, lektielæsningsstrategier, forskellige evalueringer og deltagelse i skolens aktiviteter. Skolen afholder brobygningsforløb årligt, er aktiv partner i Ny Nordisk Skole (NNS) med en lokal folkeskole som samarbejdspartner, samt afholder Dansk Naturvidenskabsfestival hvert andet år, hvor klasses elever inviteres til undervisningsdage på skolen. Dertil planlægges særlige dage for folkeskolernes overbygningsklasser med undervisning i fx sprog, naturvidenskabelige fag og kreative fag. Studievejlederne har ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af brobygningsforløb. Samarbejdet med NNS varetages af lærer- og ledelsesrepræsentant, som også forestår evalueringsprocessen ved inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen har ansvar for evaluering af såvel grundforløb og studietimens afvikling samt for en evt. opfølgning. Se i øvrigt skolens evalueringsplan for flere detaljer om evaluering af grundforløb og studietime. Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål Der henvises til bilag 2 i dette dokument Undervisningsevaluering på AGS for en mere detaljeret beskrivelse af evalueringsprincipperne på skolen. Der henvises også til skolens evalueringsplan samt til studieplanerne som kan findes via skolens intranet, Lectio. Indhentning af elevernes vurdering Elevernes indtryk af skolens undervisning og planlægning af deres uddannelsesforløb er vigtig for at sikre en løbende kvalitetsudvikling af især kerneydelsen. Igennem det 3-årige uddannelsesforløb igangsættes forskellige evalueringer af eleverne og undervisningsaktiviteter: Undervisningen evalueres halvårligt af faglærere og elever. Der gennemføres elevsamtaler én gang årligt af teamkoordinatorer og andre udvalgte lærere. Andre undervisningsrelaterede aktiviteter såsom flerfaglige opgaver, grundforløb o.a. evalueres via ledelsesudmeldte spørgeskemaer i Lectio. Endvidere afholdes hvert 3. år den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV), hvori spørgsmål om bl.a. undervisning og trivsel indgår. Evalueringerne indgår i lærernes klasseteammøder, hvor elever og faglig progression behandles. UMV ens resultater behandles af arbejdsgruppe bestående af elever/elevråd, lærere og ledelse, som 5

6 udarbejder en handleplan over prioriterede fokusfelter. Handleplanen præsenteres for lærerne og eleverne på et lærermøde og et elevrådsmøde. Der henvises i øvrigt til skolens evalueringsplan. Eksterne indberetninger og evalueringer (censorer/karakterer) Censorers indberetninger og evalueringer af skolens elever er vigtige led i arbejdet med resultatvurdering og kvalitetsudvikling. Undervisningsministeriets database vedr. løftevne og fuldførelsesfrekvens inddrages ved udvælgelsen af særlige indsatsområder for skolen. Hvert tredje år udvælges et antal fag, som ledelsen laver en karakteroversigt over med såvel eksamens- og årskarakterer. Oversigten indgår i udviklingen af fagenes undervisning og drøftes i forbindelse med GRUS. Nøgletal Undervisningsministeriets hjemmeside indhenter oplysninger om visse nøgletal for den enkelte skole og offentliggør disse i eksamensdatabase. Det gælder Karaktergivning (gennemsnit) Fuldførelsesfrekvens Overgangsfrekvens til anden uddannelse Skolen holder sig løbende orienteret om nøgletallene via databasen, og lader disse indgå i arbejdet med at udpege relevante nøgleområder for skolens arbejde med kvalitetssikringssystemet. Valg af særlige nøgleområder Kvalitetssikringsudvalget udarbejder et antal forslag til nøgleområder i hvert år i december. Disse skal understøtte skolens målsætning og strategi. Udvælgelsen af nøgleområder, som ønskes evalueret, foretages af skolens ledelse efter indstilling fra kvalitetssikringsudvalget og drøftelse i de relevante fora. Nøgleområder kan fx være de flerfaglige forløb, skolens profilområder, skolens organisering, teamarbejde, udvalgsstruktur, kommunikation eller studievejledning. Kvalitetssikringsudvalgets medlemmer er 1-2 repræsentanter fra ledelsen, PR-næstformanden og 1 lærer. Der sigtes efter at evaluere mindst et nøgleområde hvert år. Evaluering og efterbehandling Evalueringen foretages med udgangspunkt i et kommissorium formuleret af kvalitetssikringsudvalget. Til evalueringen nedsættes der en evalueringsgruppe bestående af en ledelsesansvarlig for det pågældende område og repræsentanter for de involverede parter, idet der overvejes, om eleverne skal være repræsenteret. En evalueringsgruppe består normalt af højst 5 medlemmer. Evalueringsgruppen bestemmer evalueringsformen og laver den konkrete evaluering. Evalueringen skal indeholde en beskrivelse af evalueringen og dens mål, en udvælgelse af respondenter, analyse af data mm og en afrapportering. 6

7 Evalueringen sker ved indsamling af kvalitative og/eller kvantitative data. Metoderne vælges efter hvilket nøgleområde, der er i spil. Respondenter er typisk lærere og/eller elever. Evalueringen drøftes typisk på et lærermøde, hvorefter ledelsen beslutter de konkrete tiltag, der skal iværksættes som følge af evalueringen. Se bilag for skabelon til evalueringsprocessen. I henhold til loven om gennemsigtighed offentliggøres kvalitetssystemet, skolens evalueringer vedrørende arbejdet med nøgleområder, kvaliteten af undervisningen samt skolens nøgletal på skolens hjemmeside. 7

8 Bilag 1: Skabelon til evaluering og efterbehandling af valgte nøgleområder Skabelon til evaluering af nøgleområder Ansvarlig for evalueringen Evalueringsgruppen Tidsramme Respondenter Metode Målet med evalueringen Analyse og rapporterings krav Opfølgning Eksempel Kvalitetssikringsudvalget NN leder XX lærer YY lærer Elev Præcise datoer for evaluering og afleveringsdato for afrapporteringen Lærere, elever, ledelsen, TAP Spørgeskemaer i lectio Samtaler med fx lærere, elever, ledelsen mm Fokusgruppeinterview Sammenligning med andre institutioner Foregår det hensigtsmæssigt Opfyldes læreplanskrav Hvordan er arbejdsbelastningen for lærere, elever, TAP mm Data analyseres af evalueringsgruppen, gruppen udarbejder en rapport som også skal indeholde forslag til tiltag, de mener, bør iværksættes og afleverer til ledelsen som drøfter denne og forelægger den til drøftelse i de rette fora. På grundlag af rapporten og drøftelserne fastlægger ledelsen en plan for opfølgning på det valgte nøgleområde 8

9 Bilag 2: Evalueringsplan på AGS Formålet med evalueringsplanen er at sikre kvaliteten i undervisningen og dermed give eleverne de bedste betingelser for et godt udbytte af deres gymnasieår. Samtidig fokuserer evalueringsplanen på at give eleverne indsigt i egen læring samt redskaber til at reflektere over, hvorledes de udvikler deres faglige og almene kompetencer. På AGS indeholder evalueringsplanen tre niveauer: eleverne, undervisningen og studieplanen. Der er til de forskellige niveauer forskellige modeller til rådighed for lærerne. Evalueringsplanens aktiviteter indgår som permanente evalueringsområder. Eleverne: Evalueringen af eleverne foregår både summativt og formativt. Formålet med den formative evaluering af eleverne er at give dem en forståelse af deres styrker og svagheder, således at de aktivt kan tage del i deres faglige og almene kompetenceudvikling. Læreren giver i forbindelse med den formative evaluering erfaringsbaserede handlingsanvisninger. En overordnet formativ evalueringssamtale med hver enkelt elev afholdes én gang årligt. Formålet med den summative evaluering er, at eleven får en vurdering af sit faglige standpunkt på det tidspunkt karakteren gives. Der anvendes den gældende karakterskala for STX. Den summative evaluering gives 2-3 gange årligt som standpunktskarakterer, i forbindelse med interne prøver og skriftlige opgaver. Hvis læreren ønsker det, kan karakteren tilknyttes en kommentar i Lectio med råd om muligheder for forbedring eller med en forklaring. Er karakteren 00/-3 skal en kommentar gives. Der er ikke planlagt evalueringssamtaler i undervisningstiden i forbindelse med summativ evaluering. Undervisningen: Evaluering af undervisningen skal foregå i alle fag 2 gange årligt. Det tilrådes, at evalueringerne ikke er anonyme. Som et redskab til at afholde evalueringerne er spørgeskemaer til rådighed i Lectio. Der vil være mulighed for at vælge imellem et antal skemaer i forhold til den konkrete evalueringssituation. 9

10 Evalueringsplan Alssundgymnasiet Sønderborg 1.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling Skolestart Screeninger Læsevejleder og - Læse/stave teamkoordinatorer - AP Sproglærere Intro til studievaner/- start Intro til skolekultur Evaluering af introforløb 1. semester AP (almen del) studievejleder Rektor intro-udvalg/ledelsen Sproglærere Skemalagt i introforløb Uge 34 (se plan i håndbog) Skemalagt i introforløb Skemalagt i introforløb Spørgeskema i Lectio Ultimo oktober (se plan i håndbog) Elektronisk screening (Systime) Fra Gyldendal Elektronisk test fra Gyldendal summativ Ledelsesrep. + introudvalg reviderer evt. forløbet på baggrund af tilbagemeldinger Standpunktskarakterer Faglærere November summativ evaluering Klasseevaluering/ Klasseteammøde Elever + teamkoordinatorer Klassens studieretningslærer + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder November (elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om opfølgning på klassens time Evaluering af undervisningen i alle fag Faglærere ultimo oktober Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder 10

11 Grundforløbets afslutning Interne prøver: AP (latindel) NV (rapport + mdt. prøve) Latinlærere NV-lærere Ultimo december Ultimo december Summativ evaluering Summativ evaluering 2. semester Evaluering af grundforløb samt overgang fra grundskole til gymnasium Evalueringssamtaler m. elever Evaluering af undervisningen i alle fag Lærere, elever og ledelse Klassens lærere Faglærere Januar Februar ultimo februar Elektronisk spørgeskema, Lectio Formativ evaluering (folder udleveres) Materiale til rådighed i elektronisk form Ledelsen foreslår evt. ændringer på baggrund af tilbagemeldinger Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder Afslutning/juni Standpunktskarakterer Faglærere Maj Summativ evaluering DHO mdt. årsprøve Skr. årsprøve Oprykningsmøde Dansk-historielærere 1.g A-niveau lærer Teamkoordinator, vejleder, uddannelsesleder Maj/juni Juni Juni Formativ + summativ Summativ DHO forløbet evalueres med involverede lærere og revideres evt. 11

12 Eksamen Eksaminator + censor Juni Summativ 2.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling 1. semester Standpunktskarakterer Faglærere December Summativ evaluering Klasseevaluering/ Klasseteammøde Klassens studieretningslærere + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder November (Elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om klassens trivsel) Evaluering af undervisningen i alle fag Evalueringssamtaler m. elever 2. semester Klasseevaluering/ Klasseteammøde Faglærere Klassens lærere Klassens studieretningslærere + fællesfagslærere, STV og uddannelsesleder ultimo oktober November Marts Materiale til rådighed i elektronisk form Formativ - Materiale til rådighed (folder) Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder SRO 2-3 studieretningslærere Marts/april Summativ og formativ Forløbet evalueres med de involverede lærere og revideres evt. (i PF) Evaluering af undervisningen i alle fag Faglærere ultimo februar Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus 12

13 med nærmeste personaleleder Afslutning/majjuni Standpunktskarakterer Skr. årsprøvekarakterer AT- årsprøve Eksamen Faglærere Klassernes dansklærere og én A- niveau lærer De respektive vejledere Maj Juni Juni Maj/juni Summativ Summativ Summativ (formativ) Summativ Eksaminator + censor 3.g Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling Skolestart 1. semester Standpunktskarakterer December Summativ evaluering Klasseteammøde November (Elevrepræsentant kan inviteres med til punkt om klassens trivsel) Evaluering af undervisningen i alle fag ultimo oktober Materiale til rådighed i elektronisk form Kan medbringes til samtale/mus med nærmeste personaleleder 13

14 2. semester Skriftlig evaluering af SRP Elever Januar Spørgeskema i Lectio Ledelsen og PF reviderer evt. processen og fremlægger forslag på lærermøde Standpunktskarakterer Faglærere Maj Afslutning/majjuni Klasseteammøde Evaluering af undervisningen i alle fag Skriftlig evaluering af studieretningen/gymnasieforløbet Klasseteam Marts etc. ultimo februar Materiale findes i Faglærere Lectio Elever/Ledelse Maj Spørgeskema i Lectio For at kvalificere studieretningssamarbejdet evalueres i 3.g. Evalueringen præsenteres på lærermøde hvor evt. tiltag debatteres Alle årgange/flerfaglige forløb Hvad Hvem Hvornår Hvordan Efterbehandling AT forløb AT eksamen DHO Faglærere Ledelse Ledelse Efter hvert afholdt forløb April Juni Lectio spørgeskema fast skabelon Lectio spørgeskema fast skabelon SRO Ledelse ca. 6 uger efter SRO forløb Lectio spørgeskema fast skabelon SRP Ledelse Januar Lectio spørgeskema fast skabelon 14

15 Lectio spørgeskema fast skabelon Bekendtgørelsesmæssige lovkrav APV UMV Værktøjskasse til evalueringsskabeloner a) Undervisningsevaluering spørgeskema i Lectio b) Undervisningsevaluering - powerpoint 15

16 Bilag 3: Undervisningsevaluering Formålet med undervisningsevalueringer på Alssundgymnasiet Sønderborg er at udvikle og forbedre den daglige, faglige interaktion mellem lærerne og eleverne således at eleverne sikres det størst mulige - faglige og personlige - udbytte af undervisning. I henhold til STX Bekendtgørelsen, kap. 12, 131 skal skolen udarbejde en evalueringsstrategi, der skal omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Processen skal tilrettelægges, således at eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og at planlægge kommende forløb, og skolens ledelse har mulighed for at holde sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Praksis på Alssundgymnasiet Sønderborg Formålet er først og fremmest at forbedre og udvikle undervisningen og de aktiviteter, der foregår i forbindelse med undervisningen. Evalueringerne skal dog også bidrage til en kultur, der sikrer, at eleverne har medindflydelse på og ikke mindst medansvar for undervisningens form og indhold. Dette forudsætter naturligvis, at dialogen omkring undervisningen sker på en konstruktiv og gensidigt respekterende facon. Evaluering af undervisning kan have mange former. Det kan ske som afslutning af den enkelte lektion, efter et afsluttet undervisningsforløb eller et afsluttet projekt, eller det kan finde sted på bestemte tidspunkter af året. Det er den enkelte lærers ansvar at undervisningen bliver evalueret. Eleverne har indenfor rimelighedens grænser ret til at bede deres lærer om at indlægge en evaluering. 16

17 Overordnet gælder følgende minimumskrav til evaluering: Hver klasse/hold skal senest ultimo oktober medvirke til en evaluering af den gennemførte undervisning. Evalueringen skal som minimum fokusere på: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer og indsats Lektiemængden Skriftligt arbejde Resultatet af denne evaluering drøftes med klassen/holdet med henblik på at udarbejde konkrete indsatsområder (= handleplan). Handleplanen gøres tilgængelig i Lectio således at eleverne, læreren og ledelsen har adgang til handleplanen. Senest ultimo februar skal alle klasser/hold gennemføre en evaluering, der følger op på handleplanen. Med udgangspunkt i denne opfølgning udarbejder læreren og eleverne i fællesskab en justeret handleplan, som implementeres efterfølgende. Den justerede handleplan skal ligeledes gøres tilgængelig i Lectio. Ideer til emner, der kan indgå i en undervisningsevaluering: Tilrettelæggelse af undervisning, herunder valg og variation af arbejdsformer Lærerens rolle og samspil med eleverne i forskellige undervisningsformer Emner og valg af undervisningsmaterialer Det faglige niveau og progressionshastigheden Elevernes udbytte og kompetenceudvikling Elevernes forberedelse til og indsats i undervisningen Elevernes tidsforbrug til forberedelse Lærer-elev relationen i undervisningen Elev-elev relationen i undervisningen Ideer til evalueringsmetoder Spørgeskemaundersøgelse (evt. anonym) Fokusgruppe-interview Individuel (eventuelt anonym) skriftligt respons på baggrund af åbne spørgsmål Individuelle samtaler Gruppediskussioner med opsamlende plenum 17

18 Forslag til konkrete evalueringsskemaer findes via evalueringsplanen (bilag 2) 18

19 Bilag 4a: Organisationsdiagram 19

20 Bilag 4b: Organisationsdiagram 20

21 21