Kommissorium for vurdering af indvirkning på miljøet Kvanefjeld Multi-Element-projekt

Transkript

1 Kommissorium for vurdering af indvirkning på miljøet Kvanefjeld Multi-Element-projekt Godkendt juli 2011 Ændret oktober 2015

2 Kommissorium, VVM, Kvanefjeld Multi-Element-projekt INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING VVM-processen Projektet Scopingworkshops Kommissorium ("ToR") 3 2 SCOPING OG PLAN FOR MILJØUNDERSØGELSE Oprindeligt kommissorium godkendt juli Udvikling siden juli Nuværende status juli LOVGIVNINGSMÆSSIG RAMME Den politiske situation i Grønland Lovgivningen i Grønland 10 4 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Oprindeligt kommissorium godkendt juli Nuværende korte projektbeskrivelse (Scenarie 2) Minen Oparbejdningsanlægget Tailingsdepotet Havnen Indkvarteringen Øvrige infrastrukturer Forventet arbejdsstyrke Alternativt tilfælde (Scenarie 1) 16 5 VVM-PROCESSENS Tilgang til VVM Scopingfase Program for miljøundersøgelse VVM-redegørelse Miljøledelsesplan og miljøovervågningsprogram Offentlig høring Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger 25 6 PLAN FOR MILJØUNDERSØGELSEN Tidligere baselineprøvetagning Yderligere undersøgelser, som skal gennemføres Forslag til indholdsfortegnelse for VVM-redegørelsen 37 BILAG 1: NOTER TIL UDKAST TIL KOMMISSORIUM FOR VVM, JUNI BILAG 2: KOMMENTARER TIL ÆNDRING AF KOMMISSORIUM FOR VVM OG UDKAST TIL PLAN FOR VVM-UNDERSØGELSE AF KVANEFJELD MULTI-ELEMENT- PROJEKTET BILAG 3: HØRING AF INTERESSENTER 44 BILAG 1 Noter til udkast til kommissorium for VVM, juni Bemærkninger til ændring af kommissoriet for VVM og udkast til undersøgelsesplan 2013 i Side

3 Kommissorium, VVM, Kvanefjeld Multi-Element-projekt 3 Høring af interessenter LISTE OVER FIGURER Figur 2.1 Oversigt over Narsaqhalvøen, Sydgrønland, og det bredere område for Kvanefjeld-projektet. Ilimaussaq-komplekset er rigt på ekstremt alkaliske og sjældne bjergarter, der er blevet aktivt eroderet ud i det omgivende miljø. Der er fundet mineralske råstoffer, der opfylder JORC-koden, ved Kvanefjeld, Sørensen og zone 3. 5 Figur 2.2 En oversigt over det sydlige Grønland, hvor de tre store byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt de bygder, som GMEL besøgte på deres seneste rundtur, er fremhævet. Kvanefjeld-projektet ligger ca. 10 km nordøst for Narsaq. 7 Figur 4.1 Scenarie Øst 11 Figur 4.2 Scenarie Vest 12 Figur 4.3 Anlægsplan for Scenarie 2. Omfanget af gråbjergsdump og tailingsanlæg på figuren er efter 39 år med minedrift 13 Figur 4.4 Flowdiagram Scenarie 2 14 figur 4.5 Kort, der viser projektanlægsområdet for Scenarie Figur 4.6 Flowdiagram for Scenarie 1 18 Figur 6.1 Prøvetagningsstationer i 2013 og 2014 for marinbiologisk prøvetagning i Brede Fjord 28 LISTE OVER TABELLER Tabel 2.1 Mulige udviklingsscenarier 8 Tabel 6.1 Oversigt over krævede yderligere undersøgelser 29 ii Side

4 1 INDLEDNING 1.1 VVM-processen Den 9. december 2010 fik Greenland Minerals and Energy ( GME ) Ltd af Bureau of Minerals and Petroleum ( BMP ) tilladelse til at foretage forundersøgelser af Kvanefjeld Multi-Elementprojektet ("Kvanefjeld", "Projektet"). Forundersøgelserne, herunder en vurdering af virkninger på miljøet ("VVM") for Kvanefjeld, er en forudsætning for at opnå en udnyttelsestilladelse. I januar 2011 udgav BMP opdaterede retningslinjer for udarbejdelse af en VVM-redegørelse om mineraludnyttelse i Grønland ("Retningslinjer"). Dette dokument er udarbejdet i overensstemmelse med disse retningslinjer. I januar 2014 blev det meddelt, at BMP skulle omdøbes til Mineral Licence and Safety Authority (MLSA) (Råstofstyrelsen). MSLA er den overordnede administrerende myndighed for tilladelser og råstofaktiviteter og er myndighed for sikkerhed, herunder tilsyn og inspektion. Ministry of Industry and Mineral Resources (MIM) (Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked) er ansvarlig for udarbejdelse af strategier, politik, juridiske spørgsmål, markedsføring af mineralske råstoffer i Grønland og spørgsmål af socioøkonomisk karakter vedrørende råstofaktiviteter, såsom vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed, Impact Benefit Agreements (IBA-aftale mellem selvstyre, kommune og selskab) samt royaltyordninger. Ministeriet beskæftiger sig med geologiske spørgsmål via dets geologiafdeling. Environment Agency for the Mineral Resources Activities (EAMRA) (Miljøstyrelsen for Råstofområdet) er den administrative myndighed på miljøområdet vedrørende råstofaktiviteter, herunder beskyttelse af miljø og natur, miljøansvar og vurderinger af virkninger på miljøet. Kollektivt refereres der til denne gruppe som myndigheden for ressourcer fra minedrift (MRA). Der kræves en VVM for at identificere og analysere alle potentielle miljøpåvirkninger fra eventuelle foreslåede minedriftsaktiviteter og fastsætte forebyggende og modvirkende foranstaltninger mod negative påvirkninger. Derudover skal VVM'en også indeholde projektplaner for den endelige nedlukning og inddæmning af projektet. VVM'en, som skal udarbejdes for Kvanefjeld-projektet, skal identificere og analysere miljøpåvirkninger i alle Projektets faser fra før opstart af minedriften til efter nedlukningen bidrage til udvikling af foranstaltninger til håndtering og modvirkning af de skadelige miljøpåvirkninger hjælpe med at bevare miljømæssige værdier og bidrage til realisering af bæredygtige udviklingsmuligheder. I overensstemmelse med Retningslinjerne vil følgende emner være omfattet af VVM'en: Et udvidet, ikketeknisk resumé En indledning, som beskriver mineprojektet, dets baggrund og dets målsætninger En grundig beskrivelse af miljøet før opstart af minedriften En beskrivelse af mineprojektet med alle faser fra efterforskning til lukning og videre frem En vurdering af de miljømæssige konsekvenser af projektet med en evaluering af alternativer sammenlignet med det foretrukne projektvalg 1 Side

5 En miljøledelsesplan (EMP), der beskriver, hvorledes de identificerede påvirkninger gribes an En miljøovervågningsplan med en beskrivelse af f.eks. prøver, stationer og parametre, som skal overvåges Offentlige høringer Konklusioner Referencer anvendt i VVM-processen samt ordliste og forkortelser VVM'en vil dække hele den region, der kunne tænkes at blive påvirket af projektet. Hvis Projektet omfatter brug af områder uden for mineområdet, f.eks. veje, havne, start- og landingsbaner samt skibsruter, vil virkningerne af disse også være dækket. Formålet med dette dokument, som er udarbejdet af Orbicon på vegne af GME, er at levere en detaljeret plan over processen for vurderingen af virkningen på miljøet (VVM) for Kvanefjeld, som kan indgå i MRA's overvejelser. En række andre undersøgelser og vurderinger, f.eks. en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed ("VSB") og en bankacceptabelt lønsomhedsstudium, vil blive udført i løbet af 2014 og 2015 for at afslutte udformningen og udarbejde de ansøgninger om godkendelser og tilladelser, der kræves for at udvikle projektet. 1.2 Projektet I 2007 fik Greenland Minerals and Energy (GME) A/S tilladelse til at undersøge projektområdet ved Kvanefjeld. GME A/S er et datterselskab af Greenland Minerals and Energy Ltd, et australsk firma, der er børsnoteret på Australian Securities Exchange. Greenland Minerals and Energy Ltd ejer 100 % af aktierne i GME A/S. Projektområdet ligger i Sydgrønland ca. 10 km fra Narsaq og ca. 35 km fra Narsarsuaq. De råstoffer, der har størst interesse blandt malmforekomsterne i Kvanefjeld, er sjældne jordarters metaller (REE'er). Niveauet af uran og zink i malmforekomsterne er også tilstrækkeligt til, at der kan fremstilles kommercielt levedygtige biprodukter. Projektet omfatter udvikling af et åbent brud, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejdere, et tailingsanlæg samt veje, der forbinder projektets forskellige dele. 1.3 Scopingworkshops Det første skridt i udarbejdelsen af en VVM er scopingfasen. Da offentligheden skal inddrages igennem hele VVM-processen og løbende holdes orienteret, efterhånden som projektet bevæger sig igennem udviklingsfasen og ind i produktionen, blev en række interessenter hørt som en del af scopingfasen. Indledende scopingfase: (op til juli 2011) Som en del af den indledende scopingfase blev der afholdt fire workshops for interessenter i Grønland. Under disse workshops benyttede GME lejligheden til at præsentere og drøfte de planlagte VVM-aktiviteter. Workshopperne blev afholdt som følger: den 30. marts 2011 i Qaqortoq den 31. marts 2011 i Narsaq og den 4. og 5. april 2011 i Nuuk 2 Side

6 Formålet med disse workshops var at præsentere projektet for deltagerne og få input fra interessenterne om problemstillinger, der skulle indgå i VSB- og VVM-processen. Forud for afholdelse af workshopperne blev workshopmetoderne og listen over interessenter, der var inviteret til at deltage, godkendt af BMP. De vigtigste resultater af workshopperne blev præsenteret for BMP den 7. april 2011 i Nuuk. a. Udviklingsområder siden juli 2011 I 2013 indledte GMEL en yderligere runde af høringer af de vigtigste interessenter for at vurdere et alternativt projektvalg, som gik ud på kun at etablere en mine og en mineralkoncentrator i Grønland og flytte det hydrometallurgiske raffinaderi til udskillelse af uran og REO-blandet karbonat offshore. I august 2013 blev der afholdt to workshops med offentlige institutioner for at præsentere et alternativt projektdesign samt status for VVM-/VSB-processerne og for at få input til VVM- /VSB-processerne baseret på det alternative projektdesign. Siden august 2013 har GMEL gennemført en række konstruktive og informative workshops med repræsentanter fra Mining Licence and Safety Authority (MLSA), Ministry of Industry & Mineral Resources, Environmental Agency for the Mineral Resources Area (EAMRA) og Kommune Kujalleq for at drøfte de forskellige udviklingsmuligheder, som forefindes. Dette drøftes nærmere i afsnit 2: Scoping og plan for miljøundersøgelse. 1.4 Kommissorium ("ToR") I juli 2011 modtog GME efter omfattende høringer godkendelse af kommissoriet for vurderingen af virkningen på miljøet (VVM) og for vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB). Efterhånden som der er kommet flere oplysninger om design, placering og omfang af Kvanefjeld-projektet i de tre år, der er gået siden, er der afholdt yderligere workshops og møder med de vigtigste interessenter. Baseret på drøftelser med MRA er det aftalt, at kommissoriet bør opdateres, således at det afspejler den seneste opfattelse af Projektet. Det ændrede kommissorium (juli 2014) for VVM for Kvanefjeld-projektet indeholder resultaterne af den oprindelige scopingfase og resultatet af den allerseneste inddragelsesfase for interessenter. Det indeholder et resumé af feltarbejde og undersøgelser, der er gennemført til dato, samt en opdateret plan til brug for udarbejdelse af VVM'en. Bemærkninger og input fra interessenter modtaget under workshopperne er indarbejdet i dette kommissorium. 3 Side

7 2 SCOPING OG PLAN FOR MILJØUNDERSØGELSE 2.1 Oprindeligt kommissorium godkendt juli 2011 En detaljeret plan for VVM-processen, herunder planer for miljøundersøgelser, skal sendes til og godkendes af Mineral Resource Authority (MRA), før VVM-processen påbegyndes. I februar 2011 blev der afholdt offentlige møder i de sydgrønlandske byer Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik med det formål at oplyse den brede offentlighed om processen med at gennemgå kommissoriet for VVM'en og VSB'en. Derefter blev der i starten af april afholdt en række offentlige møder og workshops for interesserenter i Grønlands hovedstad, Nuuk, samt i Narsaq og Qaqortoq, de to vigtigste byer i Sydgrønland, som ligger i umiddelbar nærhed af området for Kvanefjeld-projektet. Disse begivenheder blev efterfulgt af et åbent husarrangement i Qaqortoq og af offentlige møder i Narsaq og Nanortalik i begyndelsen af juni. Møderne i juni gav Selskabet lejlighed til at præsentere offentligheden for en oversigt over resultaterne af workshopsene for interessenter og de foretrukne muligheder for udviklingsscenarier, som skulle evalueres. I de workshops, der blev afholdt i juni i Nuuk, deltog en række repræsentanter fra den offentlige administration inden for områder som økonomi, sundhed, sociale anliggender, fiskeri, jagt og landbrug, erhvervsliv og arbejdsstyrke, interne anliggender, natur og miljø, kultur, uddannelse og videnskab, det nationale museum, instituttet for naturressourcer og den nationale sammenslutning af kommuner. I workshopsene i Nuuk deltog ligeledes repræsentanter fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og fra sammenslutningen af fiskere og jægere. I de workshops, der blev afholdt i de to sydgrønlandske byer Narsaq og Qaqortoq, deltog der et større antal lokale ngo'er tillige med repræsentanter fra lokalforvaltningen. Der var lokale repræsentanter fra rådhuset, socialforvaltningen og økonomiforvaltningen. Den ikkestatslige repræsentation omfattede sammenslutninger af kvinder og ældre samt sammenslutninger af fåreavlere, repræsentanter for miljø, lokal handel og turisme. Workshopsene gav Selskabets repræsentanter lejlighed til at gøre status over og fremlægge fremtidige planer for Kvanefjeld-projektet, hvilket blev efterfulgt af indgående drøftelser med hensyn til afgrænsning og dækning af både VVM'en og VSB'en. Efter workshopsene blev der udarbejdet udkast til kommissorium, som blev gjort offentligt tilgængeligt. Efter en evaluering af både BMP og DCE (Danmarks Miljøundersøgelser), som har været rådgiver af BMP med hensyn til miljømæssig bæredygtighed, blev kommissoriet for både VVM'en og VSB'en om Kvanefjeld Multi-Element-projektet godkendt i juli Udvikling siden juli 2011 Siden den oprindelige godkendelse har GME afsluttet en række arbejdsprogrammer i Grønland, der bidrager til forundersøgelser og miljømæssige og samfundsmæssige konsekvensvurderinger af Kvanefjeld-projektet. De udførte arbejdsprogrammer omfattede: miljømæssig baselineovervågning baseret på data indsamlet igennem tidligere år overvågning af baggrundsstråling geologisk og geoteknisk kortlægning i potentielle områder for infrastruktur løbende inddragelse af interessenter, der omfattede præsentationer til de mindre bygder uden for de store byer i Sydgrønland workshops med repræsentanter fra MRA og andre vigtige interessentgrupper for at gennemgå kravene og anvendelsesområdet for en ansøgning om en udnyttelsestilladelse. 4 Side

8 a. Miljømæssige baselineundersøgelser GMEL har i flere år udført omfattende miljømæssige baselineundersøgelser i området for Kvanefjeld-projektet som grundlag for vurdering af de potentielle miljøpåvirkninger fra minedrift. Baselineundersøgelserne giver en indikation af den naturlige kemi i det bredere projektområde og baggrundskoncentrationerne af radioaktive og ikkeradioaktive elementer i alle miljømæssige økosystemer (land, vand og luft). Ilímaussaq-komplekset er den geologiske enhed, der er sæde for det største antal af bestemte råstoffer, og som er berømt for sine sjældne mineraler og kemi. Klippestykker fra Ilimaussaq-komplekset eroderer aktivt og falder ned i Narsaqdalen og det omgivende område, hvilket medfører naturligt forhøjede niveauer af sporelementer (Figur 2.1). Figur 2.1 Oversigt over Narsaqhalvøen, Sydgrønland, og det bredere område for Kvanefjeldprojektet. Ilimaussaq-komplekset er rigt på ekstremt alkaliske og sjældne bjergarter, der er blevet aktivt eroderet ud i det omgivende miljø. Der er fundet mineralske råstoffer, der opfylder JORC-koden, ved Kvanefjeld, Sørensen og zone 3. De miljømæssige baselineundersøgelser er blevet udført i samarbejde med Orbicon, GME's hovedrådgiver på miljøområdet. I 2013 blev der udført en botanisk undersøgelse, hvor der blev indsamlet levende organismer langs fjorden i Narsaqdalen med henblik på at analysere økotoksikologisk indhold samt foretage en analyse af radionuklider fra uran- og thoriumserierne. Der blev igen aflagt besøg på prøveudtagningsstationerne for ferskvand og aflejringer for at bygge på data indsamlet i de foregående år og for at analysere prøverne for økotoksikologi og radioaktivitet. Desuden blev der igen aflagt besøg på landbaserede prøveudtagningsstationer, hvor der blev indsamlet prøver af både jordarter og laver. Baselineprøvetagningen blev gentaget i b. Overvågning af baggrundsstråling 5 Side

9 Der blev også foretaget omfattende overvågning af baggrundsstråling i det bredere projektområde langs byen Narsaq. Dette bygger på data indsamlet over flere år. I en kortere periode (adskillige dage) blev der foretaget passiv overvågning af radon og thoron, og udstyr fra langtidsovervågning (tre måneder) vil blive indsamlet fortløbende i de kommende måneder. Der blev også indsamlet vand- og jordprøver med henblik på analyser af radionuklider. Til overvågning af støv og luft er der for nylig installeret udstyr til prøvetagning med stor luftgennemstrømning. Der blev også gennemført en undersøgelse af gammastråling i 2013 som en gentagelse af undersøgelserne fra tidligere år. Nye yderligere steder i Narsaqdalen blev tilføjet for at give en mere detaljeret dækning fra byen Narsaq til der, hvor der er blotning af malm på Kvanefjeldplateauet. c. Geoteknisk kortlægning Der blev udført geologiske og geotekniske kortlægningsprogrammer i områder, der i øjeblikket bliver undersøgt som potentielle steder for etablering af infrastruktur. Det er hensigten, at disse programmer skal vurdere undergrundens tilstand, herunder klippe- og jordtyper, samt identificere potentielle geologiske risici og områder, som kræver yderligere geoteknisk boring. Resultaterne heraf vil indeholde vigtige oplysninger, der kan danne grundlag for valget af steder til etablering af infrastruktur. d. Program for interessentinddragelse GME har siden 2008 opretholdt et aktivt program for inddragelse af interessenter med hensyn til Kvanefjeld-projektet. Dette har primært været fokuseret på deltagelse i borgermøder i de vigtigste sydgrønlandske byer, herunder Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Formålet med disse møder er at komme med statusmeldinger om Kvanefjeld-projektet samt potentielle udviklingsscenarier, og hvad der er nok så vigtigt, at identificere de områder, der har lokalbefolkningens største bevågenhed. På disse fora får lokale interessenter mulighed for at stille spørgsmål, give udtryk for bekymringer og gøre opmærksom på områder, som de ønsker yderligere belyst. I Sydgrønland lever størstedelen af befolkningen i tre store byer, men der er også en væsentlig del, der lever i bygder uden for disse byområder. I august 2013 rejste GME's ansatte rundt til disse regionale bygder for at give befolkningen en oversigt over Kvanefjeld-projektet og etablere et forum, hvor de kunne stille spørgsmål. Turen rundt til bygderne havde til formål at sikre, at alle interessenter i Sydgrønland får mulighed for at deltage i den løbende dialog om den potentielle udvikling af Kvanefjeld-projektet. Der blev aflagt besøg i otte bygder, hvor præsentationerne blev fulgt op af uformelle drøftelser (Figur 2.2). I præsentationerne blev der fokuseret på eventuelle udviklingsscenarier for Kvanefjeld-projektet og arbejdsprogrammet i forbindelse med vurderingen af virkningen på miljøet samt vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed. Der var mange, der deltog i møderne, hvor de oftest stillede spørgsmål drejede sig om beskæftigelsesmuligheder samt miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser. 6 Side

10 Figur 2.2 En oversigt over det sydlige Grønland, hvor de tre store byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt de bygder, som GMEL besøgte på deres seneste rundtur, er fremhævet. Kvanefjeld-projektet ligger ca. 10 km nordøst for Narsaq. 2.3 Nuværende status juli 2014 GME arbejder i øjeblikket på økonomiske beregninger af, hvilke omkostninger der ville være forbundet med at udføre oparbejdningen helt eller delvist i Grønland i modsætning til i udlandet. MRA har meddelt, at det fremgår af 18, stk. 3, i Lov om mineralske råstoffer, at omfanget af rettighedshavers (mineselskabets) oparbejdning af mineralerne i Grønland kan fastsættes i en tilladelse. For at være i stand til at foretage denne særlige vurdering med hensyn til muligheden for at udføre kemisk oparbejdning i Grønland bør de forskellige scenarier præciseres i ansøgningsmaterialet, herunder i VVM- og VSB-redegørelserne og i kommissoriet. Efter omfattende høringer har GME og MRA konkluderet, at kommissoriet bør omhandle følgende tre udviklingsscenarier: 7 Side

11 Tabel 2.1 Mulige udviklingsscenarier Scenarie 1 Omfang af oparbejdning i Grønland Mekanisk oparbejdning (koncentrator): Malmen, der indeholder steenstrupin (REE'er+uran) og zink, males, og de to mineralfaser separeres i to mineralkoncentrater. REE'er og uran er på dette stadium i samme mineral (steenstrupin). Dette mineralkoncentrat ville derefter blive oparbejdet i udlandet. Hvis koncentratet bliver solgt, sælges både REE'er og uran samtidig. Zinkkoncentratet kan sælges omgående. Arbejdspladser i og uden for Grønland 1000 arbejdspladser under anlægsfasen (hovedsageligt fra udlandet) og ca. 458 arbejdspladser under driftsfasen, hvoraf 134 vil være lokale og 73 fra det øvrige Grønland og 251 fra udlandet. Scenarie 2 Scenarie 3 Kemisk bearbejdning (raffinaderi): REE'er og uran udvindes kemisk og separeres og bliver til to produkter. Uranen oparbejdes yderligere kemisk til et uranprodukt kaldet yellowcake. Alt salg af yellowcake er underlagt eksportkontrol med internationale forskrifter. REEproduktet er nu en blandet sjælden jordoxid med høj renhedsgrad (TREO). Dette er egnet til behandling i REEseparationsanlæg i udlandet. Gennem yderligere kemisk bearbejdning raffineres TREO'en til et produkt, hvor først de lette og derefter de tunge REE'er separeres fra hinanden, hvis dette ikke allerede har fundet sted i Scenarie 2. De enkelte REE'er vil blive udskilt gennem en yderligere kemisk proces til en række REEelementer, hvorefter de vil blive solgt. Disse processer er meget komplicerede og kræver adgang til speciel teknologi. Denne proces udføres bedst i fuldt udviklede industriområder, der er beliggende i umiddelbar nærhed af slutbrugerne. Op til 1171 arbejdspladser under anlægsfasen (hovedsageligt fra udlandet) og ca. 787 arbejdspladser under driftsfasen. (Tallene stammer fra seneste Lønsomhedsstudie). Antallet af arbejdspladser kendes ikke på nuværende tidspunkt, men tallet er, alt andet lige, højere end de 787 arbejdspladser i Scenarie 2. Ministry of Industry and Mineral Resources er af den umiddelbare opfattelse, at bearbejdningskravene i Grønland naturlig ville omfatte Scenarie 1 og 2. Der vil imidlertid opstå et behov med hensyn til Scenarie 3 for en sensitivitetsanalyse for på lige fod med Scenarie 1 og Scenarie 2 at træffe en kvalificeret beslutning samt vurdere de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. Oparbejdning af mineraler indebærer ofte komplicerede kemiske processer, hvilket kan få miljømæssige konsekvenser. Det vides ikke på basis af foreliggende data, hvilke og i hvilket omfang oparbejdning af mineralerne på Kvanefjeld vil få miljømæssige konsekvenser. Dette vil blive identificeret gennem udarbejdelsen af og en offentlig høring i forbindelse med en VVMredegørelse, som specifikt vedrører et kemisk oparbejdningsanlæg. 8 Side

12 3 LOVGIVNINGSMÆSSIG RAMME 3.1 Den politiske situation i Grønland Den 21. juni 2009 fik Grønland Lov om Grønlands selvstyre, som var en udvidelse af de beføjelser, der var fastsat i Lov om Grønlands hjemmestyre af I kraft af hjemmestyret og Lov om selvstyre har Grønland ret til at vælge sit eget Landsting og landsstyre, sidstnævnte har suverænitet over og administrerer områder, der er nævnt i Lov om selvstyre, såsom uddannelse, sundhed, fiskeri, miljø og klima. Nogle af resultaterne af Lov om selvstyre var anerkendelsen af Kalaallit (grønlænderne) som et folk i international lovgivning, muligheden for Grønland for at blive en selvstændig stat samt mulighed for at påtage sig jurisdiktion over flere områder (såsom naturressourcer og retlige anliggender). Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Den danske stats indflydelse i Grønland er blevet reduceret siden 1979, da hjemmestyret blev indført. Med indførelsen af Lov om selvstyre er der mulighed for, at Grønland vil overtage jurisdiktioner over flere området. Følgende områder hører dog stadig under dansk jurisdiktion: Retlige anliggender, herunder politi, strafferetspleje og domstole Forsvar og national sikkerhed Finansielle sektorer og det monetære system, f.eks. er den valuta, der anvendes i Grønland, danske kroner, DKK. Lovgivning om borgerlige rettigheder, f.eks. familie- og arveret, spørgsmål om statsborgerskab osv. Udenrigsanliggender. Grønlands Landsting, Inatsisartut (lovgivende magt og forsamling), er sammensat af 31 medlemmer valgt af det grønlandske folk for en 4-årig periode med samling to gange om året. Der vælges en landsstyreformand af Inatsisartut. Den grønlandske regering består af ni ministre, som vælges af landsstyreformanden. Ministerierne, Naalakkersuisut, danner afdelinger, som drives hele året. Inatsisartut udarbejder love og bevillinger, som Naalakkersuisut skal følge, og fører ligeledes tilsyn med Naalakkersuisuts aktiviteter ( I 2009 blev 18 kommuner lagt sammen til 4 store kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, og Kommune Kujalleq. Kommunerne har følgende ansvarsområder: Kultur og uddannelse, social- og sundhedsvæsnet, økonomi og skatter, ingeniørvæsen, bolig og miljø ( og Narsag er en del af Kommune Kujalleq. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab, sammen med de andre nordiske lande og selvstyrende regioner, fremmer det parlamentariske samarbejde blandt medlemmerne, navnlig med hensyn til spørgsmål om natur og miljø. Nordisk Råd har udarbejdet et miljøhandlingsprogram , der fokuserer på større ressourceeffektivitet og nedsat miljøbelastning gennem inkluderende grøn udvikling, klimaændringer og luftforurening, beskyttelse og udnyttelse af biologisk mangfoldighed og kemikalier med skadelig virkning for menneskers helbred og miljøet. Grønland er også medlem af Inuit Circumpolar Council ("ICC") og har været medlem af Arktisk Råd siden Side

13 3.2 Lovgivningen i Grønland I dette afsnit nævnes de regler og retningslinjer, der er relevante for projektet, navnlig med hensyn til problemstillinger og områder, der er relevante for vurderingen af virkningen på miljøet. Den vigtigste lovgivning med hensyn til udvikling og drift af dette projekt vil være Inatsitartutlov nr. 7 af 7. december 2009 (råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar Denne lov regulerer råstoffer og råstofaktiviteter. Derudover vil projektet blive udviklet og drevet i henhold til ændringer af råstofloven (2012), Inatsitartutlov nr. 26 af 18. december 2012, som trådte i kraft den 1. januar I Grønland administreres naturbeskyttelse og miljølovgivning i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven (Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse) og lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om miljøforhold m.v. (Lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om miljøforhold). De relevante paragraffer i den nye råstoflov er i generel overensstemmelse med disse to love. Desuden vil der i vurderingen blive taget højde for følgende internationale retningslinjer og standarder. FN-konventioner: FN's Anbefalinger for Transport af Farligt Gods Internationale regler og retningslinjer vedrørende søtransport af farligt gods, herunder konventioner (f.eks. konventionerne SOLAS 1974, MARPOL 73/78 og STCW) Konventionen om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods (UNESCO/Verdensarvsliste) og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Det Internationale Atomenergiagenturs sikkerhedsstandarder: Strålebeskyttelse af arbejdstagere i forbindelse med minedrift og råstofforarbejdning, IAEA sikkerhedsstandarder serienr. RS-G-1.6. Wien 2004, 95 s. (afløser IAEA sikkerhedsserienr. 26) og Etablering af uranbrydningsaktiviteter og forædling i forbindelse med bæredygtig udvikling, IAEA's nukleare energiserie nr. NF-T-1.1. Bedste praksis inden for miljøforvaltning i forbindelse med uranbrydning. Det Internationale Atomenergiagentur, Kerneenergiagenturet under OECD (NEA): Forvaltning af miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af uranbrydning. Kerneenergiagenturet under OECD (NEA), Side

14 4 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET 4.1 Oprindeligt kommissorium godkendt juli 2011 Til det endelige, godkendte kommissorium (juli 2011) havde GME foreslået at udvikle Scenarie 2, og følgende korte projektbeskrivelse blev udarbejdet. Projektet vil bestå af et åbent brud, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering af minearbejdere, et tailingsanlæg samt veje, der forbinder projektets forskellige dele. GME overvejer to potentielle scenarier med placering af indkvarteringsfaciliteter, oparbejdningsanlæg og havn. Et scenarie er bygning af oparbejdningsanlæg i Narsaqdalen og en ny havn lige nord for Narsaq i Narsap Ilua (Vest). Det andet scenarie er bygning af oparbejdningsanlæg ca km nordøst for Narsaq og en ny havn øst for Illunnguaq over for Nunarsarnaq (Øst). Figur 4.1 og Figur 4.2 illustrerer de to scenarier (Øst og Vest). Der blev gennemført væsentlige yderligere undersøgelser og høringer og afholdt borgermøder for at få bekræftet den foretrukne placering. Figur 4.1 Scenarie Øst 11 Side

15 Projektets hovedelementer er: Figur 4.2 Scenarie Vest Minen Oparbejdningsanlægget Tailingsanlægget Havnen Indkvarteringen Tilhørende infrastruktur Et åbent brud, hvorfra malmen udvindes Hvor metaller udvindes fra malmen ved hjælp af hydrometallurgiske teknikker med henblik på fremstilling af salgbare produkter Hvor restprodukter fra oparbejdningsanlægget deponeres på forsvarlig vis For skibe, der transporterer forsyninger til minen og produkter fra Grønland til Selskabets kunder For minearbejdere, der arbejder ved minen For at sikre strømforsyning, effektive kommunikationsforhold og sikker adgang til minen 4.2 Nuværende korte projektbeskrivelse (Scenarie 2) På baggrund af den aftalte, opdaterede plan for scoping og miljømæssig undersøgelse i afsnit 2 foreslår GME at udvikle Scenarie 2 som den foretrukne udviklingsplan. Scenarie 1, kun mine og koncentrator, vil blive taget op som et alternativ i VVM'en. Der vil blive præsenteret en sensitivitetsanalyse på Scenarie 3, hvor der overvejes yderligere kemisk forædling af TREO i separate lette og tunge sjældne jordartsprodukter. 12 Side

16 Den nuværende udviklingsplan afviger fra den korte projektbeskrivelse i det godkendte kommissorium (juli 2011), og de væsentligste forskelle belyses nedenfor: Efter omfattende høring af borgere og de vigtigste interessenter er den foretrukne placering for projektets indkvartering, havn og oparbejdningsanlæg i Narsaqdalen (henvist til ovenfor som Scenarie Vest) Omfanget af minedriften og de tilknyttede oparbejdningsfaciliteter er reduceret fra 7,2-10,8 mio. tons pr. år til 3,0 mio. tons pr. år. Flowsheet for processen er ændret og al malmen: den alkaliske højtryksudludningsproces er erstattet af mineralkoncentration: stadium for atmosfærisk syreudludning: Arbejdskraftbehovet for både anlægsfasen og driftsfasen er opjusteret De foretrukne valg af placering af restproduktdepoter er fastlagt. Nedenfor følger en kort, ikketeknisk beskrivelse af Scenarie 2, og anlægsplanen præsenteres i Figur 4.3: Figur 4.3 Anlægsplan for Scenarie 2. Omfanget af gråbjergsdump og tailingsanlæg på figuren er efter 39 år med minedrift Minen Planen er at anlægge minen ved Kvanefjeld på Ilimaussaqs intrusionskompleks ca. 10 km fra byen Narsaq og ca. 35 km fra Narsarsuaq i Sydgrønland. 13 Side

17 4.2.2 Oparbejdningsanlægget Oparbejdningsanlægget vil blive placeret i den øvre del af Narsaqdalen. Det forventes p.t., at anlægget skal være i drift i 365 dage om året, og det foreslås, at anlægget udformes til at kunne behandle 3,0 mio. tons malm om året. Den største fordel ved Kvanefjeld-projektet er de unikke sjældne jordartsmineraler og uranholdige mineraler, og formålet med oparbejdningsanlægget er at udvinde disse produkter fra disse mineraler. Disse mineraler kan faktisk beriges til et koncentrat af høj værdi og udludes derefter med konventionelle sure opløsninger under atmosfæriske forhold for at opnå særligt høje udvindingsniveauer af både tunge sjældne jordarter samt uran. Dette udgør en enkel oparbejdningsmetode med lav teknisk risiko, som effektivt koncentrerer uran og REE'er til en form, der kan sælges. Det foreslås i øjeblikket, at oparbejdningsanlægget skal bestå af sektioner til knusning, findeling, flotation, udludning, filtrering, uranudvinding og koncentrering af REE'er. Figur 4.4 Flowdiagram Scenarie 2 Der vil blive brugt vand i oparbejdningsanlægget, og efter at det har passeret igennem anlægget, vil det blive behandlet, før det enten recirkuleres til anlægget eller ledes tilbage til miljøet. Koncentrationer af forurenende stoffer i udledningen til omgivelserne skal opfylde grænseværdierne og kravene. Det er planlagt at anbringe de salgbare produkter i tønder og læsse dem i containere ved oparbejdningsanlægget og transportere containerne med produkterne i tønder fra oparbejdningsanlægget til havnen på lastbiler. Planen vil derefter være at sende dem til kunder verden over. 14 Side

18 4.2.3 Tailingsdepotet Det materiale, der er tilovers, så snart det har passeret igennem oparbejdningsanlægget, kaldes tailings (en blanding af finknuste klippestykker og vand). Størstedelen af sulfiderne, flouren og de sjældne jordarter vil på dette stadium af processen alle være blevet fjernet eller stabiliseret. En portion af det uran og thorium, som ikke udvindes, bortskaffes i samme mineralogiske form som moderklippearten. De våde tailings fra flotationsprocessen lagres i tailingsdepotet. En række alternative placeringer for tailingsdepotet, f.eks. deponering i dalen, søen og i fjordsystemet/på dybt hav, er under overvejelse. Placeringen af tailingsdepotet afhænger af de miljømæssige overvejelser og af restprodukternes kemi. Det nuværende foretrukne valg er enten at bruge søen Taseq eller at placere depotet i nærheden af minens gråbjergsbunke. Ud over tailings fra oparbejdningen kan der dannes andre affaldsstrømme, og disse skal udvindes, behandles og genanvendes, hvis det er gennemførligt. Ellers kan de omstyres til tailingsdepotet. Da det ikke er alle disse potentielle affaldsstrømme, der er blevet identificeret endnu, kan de f.eks. indeholde: Restprodukter fra ekstraktion og udfældning af REE Afstrømning fra minen og gråbjergsbunker Havnen Havneanlægget vil bestå af en kaj til skibe på op til DWT (tons dødvægt) og en servicekaj med mindre kapacitet til modtagelse af udstyr og produkter. Havnen vil også få lagerfaciliteter til salgbare produkter samt lastningsfaciliteter til skibe. GME overvejer alternative placeringer af havnen i Narsap Ilua-området Indkvarteringen Indkvarteringen vil omfatte en kantine, et vaskeri samt muligheder for forskellige fritidsaktiviteter. GME overvejer alternative indkvarteringssteder, enten inden for byplanlægningsgrænsen eller længere oppe i dalen Øvrige infrastrukturer Hovedelementerne i projektets infrastruktur vil være: Veje fra havnen til minen, oparbejdningsanlægget og andre former for infrastruktur En strømforsyningskilde, først fossilt fyret og derefter vandkraft Vandforsyning og -opbevaring for oparbejdningsanlægget, drikkevand og brandsikring Bygninger og støttefaciliteter, herunder indkvartering En helikopterlandingsplads til personale og medicinsk nødevakuering Opvarmning og varmegenvinding Et IT- og telekommunikationssystem Spildevands- og affaldshåndtering Forventet arbejdsstyrke I anlægsfasen forventer GME en arbejdsstyrke på op til højst 1171 personer. Anlægsfasen forventes at vare ca. 2 år. 15 Side

19 Under driften anslår GME, at der vil være en samlet arbejdsstyrke på 787 personer, hvoraf målet er at ca. 3/5 skal rekrutteres lokalt fra enten Narsaq eller det øvrige Grønland. De(n) optimal(e) rotationsordning(er) vil blive drøftet og aftalt under VSB-processen og senere, hvis der er behov for det, for at maksimere andelen af lokal arbejdskraft. 4.3 Alternativt tilfælde (Scenarie 1) I 2013 blev der udviklet et alternativt projekt af GME. Dette projektdesign omfatter udvikling af et åbent brud, en koncentrator, en havn, indkvartering til minearbejdere, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet, som nævnt under Scenarie 1. Den oprindelige anlægsplan (Scenarie 2) omfattede et raffinaderi tæt på koncentrationsanlægget og det åbne brud. Beslutningen om at overveje at placere raffinaderiet offshore eller et andet afsides sted i Grønland var en stor ændring, som hidrører fra inddragelse af interessenter, vurdering af samfundsmæssige og miljømæssige fordele tillige med økonomisk levedygtighed. Yderligere høringer af interessenter og lokale myndigheder vil hjælpe med at fastsætte raffinaderiets endelige placering. Det nuværende forslag til anlægsplan deler projektet i tre hovedplaceringer forbundet af procesinfrastruktur og services. Den første placering ville være ved Kvanefjeldmineområdet øverst oppe i Narsaqdalen og ville bestå af knusning, formaling og flotationskredsløb (koncentrator). Den anden placering er med havnen og pakkeanlægget for mineralkoncentrat ved Narsap Ilua. Koncentrat fra den første placering ville blive dirigeret hertil via en rørledning, og der ville være adgang til havnen fra Narsaq via en 2,5 km lang overdækket vej. Den tredje placering er den nye indkvarteringslandsby for FIFO-ansatte (der flyver til og fra), som ville blive placeret i udkanten af Narsaq mod nord. Disse fremgår af figur 4.5: 16 Side

20 figur 4.5 Kort, der viser projektanlægsområdet for Scenarie 1. Det er planlagt at behandle Kvanefjeldmalmen ved hjælp af en konventionel flotationsproces for at koncentrere malmen og producere to forskellige mineralkoncentrater. I første flotationsstadium vil der blive produceret et zinksulfidkoncentrat af høj kvalitet efterfulgt af et andet flotationsstadium, hvor der produceres et fosfatmineralkoncentrat. De gangbjergarter, der er til overs efter flotation, vil blive afvandet og lagret i tailingsanlægget. Det opsamlede vand vil blive recirkuleret til koncentratoren, hvor det vil blive behandlet for at fjerne fluorid som flusspat (CaF 2), som kan sælges, sammen zinksulfidkoncentrat, til internationale kunder. En lille mængde af det overskydende vand kan ikke føres tilbage til koncentratoren. Dette vand vil, så snart det er behandlet for at fjerne fluorid, blive sendt tilbage til miljøet via et udledningssted tæt ved koncentratoren i Ikersuaq Bredefjord. Koncentrationerne af forurenende stoffer, der udledes til miljøet, skal svare til de fastsatte grænseværdier og krav. Fosfatmineralkoncentratet, som indeholder både uran og sjældne jordarter, vil via en rørledning blive pumpet til anlægget for filtrering og pakning, som er beliggende i nærheden af havnen. Fosfatmineralkoncentratet er rigt på værdifulde metaller. Det forventes, at dette produkt vil komme i sække, blive lagt i containere og transporteret til et offshoreraffinaderi. Placeringen af raffinaderiet er endnu ikke fastlagt (se Figur 4.6) 17 Side

21 Figur 4.6 Flowdiagram for Scenarie 1 Det forventes, at anlægget vil være i drift i 365 dage om året, og det foreslås, at anlægget indrettes til at kunne behandle op til 3,0 mio. tons malm om året. 18 Side

22 5 VVM-PROCESSENS 5.1 Tilgang til VVM Orbicon har udarbejdet dette dokument efter anmodning fra GME. GME vil fortsat benytte sig af rådgivere med den relevante erfaring og kompetence til færdiggørelse af VVM'en, så snart disse ændrede kommissorier er godkendt. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive involveret i analysen af specifikke spørgsmål, såsom virkninger af stråling, økologi, hydrologi og geokemi. Retningslinjerne fastsætter rammerne for en VVM, indholdet og minimumsniveauet for krævede baselineoplysninger. Under planlægnings- og udviklingsfasen af VVM-processen vil der blive inddraget en række referencer og kilder, således af VVM'en kan leve op til bedste praksis inden for international mineindustri. Disse kilder vil bl.a. omfatte: Den Internationale Finansieringsinstitutions og Verdensbankens retningslinjer, herunder Ækvatorprincipperne Europa-Kommissionen - referencedokumenter om de bedste tilgængelige teknikker Arktisk Råd - den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (VVM-retningslinjer 1997) Relevante danske institutioner, som f.eks. DCE, GEUS og DEA Arktisk Råd - arbejdsgrupper De Forenede Nationer - f.eks. rammekonventionen om klimaændringer SLiCA Det Internationale Råd for Mineraler og Metaller (The International Council on Minerals and Metals (ICMM)) Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og Det Internationale Gennemsigtighedsinitiativ for Udvindingsindustrien. Derudover vil den viden og ekspertise, der er opnået i Grønland, blive inddraget under evaluering og bedømmelse af det lokale miljø og virkningen af projektaktiviteterne. VVM'en vil blive baseret på en aktiv tilgang, som inddrager interessenter mest muligt og på en så effektiv måde som muligt, på alle stadier af processen. Hele processen vil være præget af et højt kommunikationsniveau. De grønlandske retningsliner vedrørende vandkvalitet for ferskvand og havvand udarbejdet i 2011 vil blive anvendt. Eftersom Grønland endnu ikke har udviklet retningslinjer, der beskriver standarder for miljøforurenende stoffer, vil retningslinjer fra kilder uden for Grønland vedrørende støv og støj blive inddraget i processen, når der skal fastsættes standarder for miljøforurenende stoffer, støv og støj. Der vil blive søgt om godkendelse fra MRA, før der anvendes retningslinjer fra andre steder end Grønland. 5.2 Scopingfase Den første vurdering af miljømæssige og samfundsmæssige spørgsmål, der højst sandsynligt vil opstå som følge af gennemførelsen af Kvanefjeld-projektet, blev først drøftet og rapporteret i "Preliminary Project Strategy Kvanefjeld Multi-element Project af Coffey Natural Systems i september En anden undersøgelse, Socio-economic Desktop Study for the Kvanefjeld Multi-element Project (Socioøkonomisk desktopundersøgelse for Kvanefjeld Multi-Element-Projekt), blev udført af Grontmij Carl Bro i juli Side

23 De væsentligste miljømæssige problemstillinger i forbindelse med projektet, som blev identificeret i ovennævnte undersøgelser, kan sammenfattes som følger: Virkninger af udledninger i vandmiljøet (overfladevand, fjorde og grundvand), herunder afstrømning af regnvand fra de berørte områder (såsom gråbjergsdump) og udledninger fra de åbne brud, oparbejdningsanlæg og TSF'en. Mulighed for, at forurenende stoffer kommer ind i fødekæden (f.eks. fluor, tungmetaller og radionuklider, der volder bekymringer, såsom radium). Håndtering af problemer i forbindelse biodiversiteten (til lands og til vands), herunder tilstedeværelse/fravær af sjældne og/eller truede arter. Virkninger af emissioner i atmosfæren, såsom radongas, støv, forbrændingsprodukter og andre emissioner forårsaget af gasser. Virkninger af stråling fra radioaktive kilder inden for projektområdet. General affaldshåndtering. Hvor restprodukter på kort og lang sigt skal deponeres på en sikker måde. Mulighed for alkalisk dræning, som skal neutraliseres. Rehabilitering af områder, der er blevet generet på grund af projektet, og nedlukning af tailingsanlægget. Betydningen af disse vil variere mellem projektets anlægs- og driftsfase. Nedstrømssedimentering, for at nævne et eksempel, vil formentlig vække større bekymring under anlægsfasen, selvom det også vil være et problem i resten af projektets levetid. Ødelæggelse af eventuelle vigtige levesteder eller steder af arkæologisk/kulturel betydning, hvis sådanne forefindes, ville primært være forbundet med de indledende rensningsarbejder i anlægsfasen. I modsætning hertil ville potentielle virkninger på kvaliteten af nedstrømningsvand på grund af dårlig kvalitet af vandudledninger fortsætte ud over anlægsfasen og kan omfatte hele driftsperioden for minebrydningen samt en længere periode efter nedlukningen. I marts 2011 blev der i Perth i Vestaustralien afholdt en workshop om strategisk miljøvurdering. I workshoppen deltog repræsentanter fra Grontmij og Orbicon, og de samfundsmæssige og miljømæssige aspekter af projektet blev vurderet. På baggrund af workshoppen blev der udarbejdet en "Project Brief", der beskrev projektet for lægmænd eller i et ikkevidenskabeligt sprog. Næste skridt var at indlede processen med inddragelse af interessenter. Der blev afholdt fire workshops for interessenter som en del af vurderingen af den samfundsmæssige bæredygtighed. den 30. marts 2011 i Qaqortoq den 31. marts 2011 i Narsaq og den 4. og 5. april 2011 i Nuuk Under disse workshops benyttede GME lejligheden til at præsentere og drøfte planlagte VVMaktiviteter. Forud for afholdelse af workshopsene blev rammerne for workshopsene og listen over identificerede interessenter begge godkendt af BMP. 20 Side

24 Der blev sendt invitationer til interessentmøderne til alle aftalte interessenter sammen med en kort beskrivelse af projektet i et sprog for lægmænd eller uden videnskabelige termer. Dette blev gjort med det formål at tilskynde til en mere kvalificeret deltagelse i selve workshopsene og at give interessenterne mulighed for at stille præcise spørgsmål og give udtryk for bekymringer over for Selskabets repræsentanter såvel som både VVM- og VSBkonsulenterne under workshopsene. GME arbejder i øjeblikket med to udviklingsmuligheder, Scenarie 1 og 2. I scopingfasen blev Scenarie 2 taget som udgangspunkt, og der blev set på to anlæggelsesmuligheder (Øst og Vest). Interessenter blev opfordret til at drøfte muligheder og bekymringer, de måtte have haft til begge. I 2013 påbegyndte GMEL en yderligere runde af høringer af de vigtigste interessenter for at vurdere en alternativ mulighed for projektet, nemlig Scenarie 2. I august 2013 blev der afholdt to workshops med offentlige institutioner for at præsentere Scenarie 2 og dernæst status for VVM-/VSB-processerne og for at få input til VVM-/VSBprocesserne baseret på det alternative projektdesign. Siden august 2013 har GMEL gennemført en række konstruktive og informative workshops med repræsentanter fra Mining Licence and Safety Authority (MLSA), Ministry of Industry & Mineral Resources, Environmental Agency for the Mineral Resources Area (EAMRA) og Kommune Kujalleq for at drøfte de forskellige udviklingsmuligheder, som forefindes. Der er blevet identificeret yderligere interessenter under workshopsene for interessenter i 2013, navnlig politiet. På baggrund af tilkendegivelser fremsat på workshopsene blev der identificeret bekymringer og muligheder af fælles interesse. Kommissoriet i dette dokument er delvist udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra workshopsene. Ud over denne feedback er der kommet tilbagemeldinger fra en række kilder, heriblandt: Retningslinjerne (BMP) Kvanefjeld Multi-Element Project Preliminary Project Strategy Coffey Natural Systems, september 2008 Tidligere baselineprøvetagning - der henvises til afsnittet herom5.1 Foreløbig opgørelse over miljømæssige konsekvenser af uranbrydning på Kvanefjeld Desuden blev der anvendt grønlandske forskningsdokumenter og undersøgelser, såsom SliCA (undersøgelse af levevilkårene i de arktiske egne). 5.3 Program for miljøundersøgelse Der er siden 2007 foretaget baselineprøvetagninger i Kvanefjeld-Narsaqområdet. Prøvetagninger er foretaget i henhold til en protokol, der er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DCE), og som er blevet godkendt af BMP. Der findes en oversigt over miljømæssige baselineundersøgelser, der er foretaget fra 2007 til i dag i 6.1. Programmet for miljøundersøgelser vil omfatte en række yderligere baselineundersøgelser tillige med projektrelaterede undersøgelser, som er identificeret i det godkendte kommissorium (juli 2011). Disse undersøgelser påbegyndtes i 2011 og vil blive afsluttet i Side

25 Der er fremsendt detaljerede forslag til hvert program for miljøundersøgelser til MRA til godkendelse. Disse dokumenter indeholdt detaljerede oplysninger, såsom kort over prøveudtagningssteder og undersøgelsernes anvendelsesområde, beskrivelse af tidsplaner for undersøgelserne, parametre for måling, metode og udstyr. Programmerne for miljøundersøgelser er opdateret efter behov i samråd med MRA. Data fra disse undersøgelser er sendt til DCE og vil blive opbevaret, således at de er tilgængelige for MRA og DCE. En oversigt over de yderligere undersøgelser, der er påkrævet for at færdiggøre programmet for miljøundersøgelser, findes i Tabel 2.1, afsnit 5.2, sammen med detaljerede oplysninger om disse undersøgelser. 5.4 VVM-redegørelse Formålet med VVM'en er at identificere, forudse og vurdere de miljømæssige konsekvenser af det planlagte mineprojekt. Disse omfatter anlægsfase, driftsfase, nedlukningsfase og fase efter nedlukning. VVM'en vil blive udarbejdet, således at den er i overensstemmelse med anvendelsesområde og struktur anført af de grønlandske myndigheder i Retningslinjer for udarbejdelse af VVMredegørelse for mineraludnyttelse i Grønland fra Dette omfatter retningslinjer for udledning af vand: GME vil overholde grænseværdierne for radioaktive og ikkeradioaktive forurenende stoffer i alle miljøprøver (fra luft, vand og jord), der er fastsat af de grønlandske myndigheder, når de er tilgængelige. Alle spørgsmål i forbindelse med det foreslåede projekt, som potentielt kan have skadelige virkninger på miljøet, vil blive identificeret for at sikre, at de bliver behandlet, inden der træffes endelige beslutninger. Dette omfatter den geografiske placering af minefaciliteter tillige med en mulig negativ virkning af minedriftsaktiviteterne og malmoparbejdningen. I VVM'en vil der være en detaljeret beskrivelse af det foreslåede mineprojekt samt en drøftelse af de miljømæssige konsekvenser af forskellige placeringer af minefaciliteter tillige med forskellige brydningsteknikker (såsom åben minebrydning vs. udvinding under jorden og udludning på stedet). Projektbeskrivelsen vil indeholde nærmere oplysninger om: tailingsanlæg (placeringer, konstruktion af dæmning og stabilitet, beklædning, vandkontrolsystemer, såsom overløb, dekanteringstårne, alarmsystem til kontrol af vandniveau) tailings- og affaldskarakteristika (radioaktive og ikkeradioaktive urenheder tillige med flotations- og oparbejdningskemikalier, der bliver i restprodukterne) bearbejdning af tailings og affald bortskaffelse og deponering af tailings og affald, konsolidering af tailings, overfladebehandling af tailings med vand, dekantering af vand, kontrol af udsivning, overdækning af tailings og gråbjerg, beredskabseffektivitet og reaktion i tilfælde af f.eks. opbevaringsfejl, overdækningsfejl og et program til kontrol og overvågning af tailingsanlæg samt andre lovgivningsmæssige krav. 22 Side