PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

Transkript

1 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Oplæg til Regionernes Lønnings- og Takstnævn om krav til forhandling af Landsoverenskomst om almen lægegerning December 2008

2 1. Indledning Konsultationsydelsen Honorering af kvalitet Honorering af øget tidsforbrug Rekruttering og fastholdelse Lægevagt Samarbejdet med kommunerne Diverse...7 2

3 1. Indledning Sundhedsvæsenet er inde i en omfattende omstillingsproces i disse år. Den grundlæggende målsætning fra regeringens side er at sikre borgerne let adgang til en sammenhængende behandling af høj kvalitet samt at sikre en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Siden gennemførelsen af kommunalreformen er der påbegyndt en betydelig strukturændring i sygehusvæsenet, som bl.a. indebærer lukning af en række akutte funktioner landet over. Som et vigtigt element i omstillingen ønsker Regeringen og regionerne, at den primære sundhedsbetjening tæt ved borgerne skal styrkes. Almen praksis er de fleste patienters indgang til sundhedsvæsenet og spiller derfor en central rolle i omstillingsprocessen. De praktiserende læger er indstillet på at tage deres del af ansvaret for at imødekomme de fremtidige udfordringer, herunder den udfordring, som består i at der i en periode vil være mangel på praktiserende læger. PLO skal dog understrege, at løsningen ikke består i at landsoverenskomstens normtal forhøjes, da tvangsmæssige løsninger over for den enkelte læge vil have negative konsekvenser for rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. PLO fremlagde i foråret 2008 en handlingsplan til afhjælpning af konsekvenserne af lægemanglen. Vurderingen er, at skal det for alvor lykkes at afbøde de negative konsekvenser af lægemanglen og samtidige give almen praksis tilstrækkelig energi til at løfte sin del af ansvaret for opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen, skal der ske en betydelig økonomitilførsel til almen praksis, der gør det attraktivt for de yngre læger at søge almen praksis samtidig med, at ophøret blandt de etablerede praktiserende læger udskydes længst muligt. PLO forventer en økonomitilførsel til almen praksis, der for det første giver de samme velfærdsforbedringer som de øvrige grupper i samfundet har fået, og for det andet giver mulighed for at løse de særlige udfordringer, der er for udvikling af almen praksis i fremtiden. 2. Konsultationsydelsen Konsultationsydelsen er de praktiserende lægers kerneydelse og det har gennem mange år været et ønske, at denne ydelse hæves mærkbart. Set i lyset af de mange krav, der stilles til almen praksis, samt den vanskelige rekrutteringssituation finder PLO det denne gang særligt velbegrundet, at konsultationsydelsen får et væsentligt løft. 3. Honorering af kvalitet PLO deler regionernes interesse for, at der til stadighed sker en udvikling af kvaliteten i patientbehandlingen. PLO finder at den ønskede udvikling bedst fremmes ved at etablere incitamenter og nye kvalitetsbaserede ydelser som det fremgår nedenfor. Generel kronikerydelse Principperne i diabetesforløbsydelsen bør udbredes til andre kroniske diagnoser ved indførelse af en generel kronikerydelse. I faglig henseende skal forløbstankegangen opretholdes, men 3

4 honoreringsmodellen bør ændres, da Fagligt Udvalgs evaluering viser at den nugældende honoreringsmodel har været en hindring for ydelsens udbredelse. PLO foreslår en honoreringsmodel, hvor den årlige status afregnes med et særligt årsstatushonorar. Årsstatushonoraret dækker lægens arbejde i forbindelse med årskontrollen, herunder planlægning og aftale om patientens behandling det følgende år, samt indberetning af datafangst til Den Almenmedicinske Database. For de kontakter, der er mellem læge og patient i det følgende år, bør gælde landsoverenskomstens sædvanlige afregningsregler. Plejehjemstillæg Sygebesøg hos personer på plejehjem har en anden karakter end sygebesøg i patientens hjem, bl.a. på grund af at plejepersonalet bør inddrages i kommunikationen. Med henblik på at understøtte lægens arbejde i relation til plejehjemsbeboerne foreslås indførelse af et tillæg, når der gennemføres sygebesøg på plejehjem. Polyfarmaci Indførelse af polyfarmaciydelse svarende til 2 aftale fra Københavns kommune. Ydelsen indebærer, at der én gang årligt foretages en systematisk gennemgang af al lægeordineret medicin til + 65-årige og kronikere, som er i behandling med 5 eller flere lægemidler. 4. Honorering af øget tidsforbrug Opgaverne i almen praksis er blevet mere komplekse og tidskrævende, bl.a. på grund af myndighedskrav. Der er kommet nye opgaver til og for andre opgaver er tidsforbruget blevet større. Dette giver anledning til følgende overenskomstkrav: Honorering af lægens rolle som tovholder Der er et stigende tidsforbrug forbundet med lægens rolle som tovholder. Forandringerne i det omgivende sundhedsvæsen betyder, at der er blevet langt mere koordinerende og opfølgende arbejde for den praktiserende læge. Det arbejde, som er forbundet hermed, understøttes ikke af honorarsystemet. PLO finder at tovholderrollen bør honoreres ved en stigning i basishonoraret. Forøget honorar for dødsattester Pr. 1. januar 2007 blev der indført krav om, at dødsattester skal udfyldes elektronisk og indberettes via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Samtidig blev omfanget af de oplysninger, der skal indberettes, udvidet. Dette har påført de praktiserende læger et ekstra tidsforbrug, som PLO ønsker kompenseret via honorarstigning. Honorar for ansøgning om enkelttilskud Til de fleste slags medicin får alle automatisk tilskud, når lægen ordinerer medicinen. I nogle tilfælde kan en patient dog kun få tilskud, hvis lægen ansøger Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud med beskrivelse af patientens behov og sygdomsforløb. Det foreslås, at der aftales et honorar herfor. 4

5 Honorar for indberetning af bivirkninger Det påstås tilbagevendende, at læger indberetter for få bivirkninger. I erkendelse af, at praktiserende læger arbejder ydelseshonoreret og da indberetning af bivirkninger er en tidskrævende procedure foreslås det, at der aftales et honorar for en bivirkningsindberetning. Forøget tillæg for behandling af grænsegængere En grænsegænger er en lønmodtager, der arbejder i Danmark, men har bopæl i et andet land. Grænsegængere har i henhold til statens internationale aftaler ret til alle ydelser efter landsoverenskomsten, men de kan dog ikke tilmeldes en læge. Med henblik på at skabe et incitament for lægerne til at tage denne gruppe ikke-tilmeldte patienter i behandling foreslås et forøget tillæg for behandling af grænsegængere. Forøget tillæg for konsultationer, hvor der anvendes tolk Konsultationer som gennemføres med tolk er tidskrævende og det nuværende tillæg er ikke tilstrækkeligt til at kompensere herfor. De læger, som praktiserer i områder med mange fremmedsprogede patienter, er ofte samtidig belastet af en stor og tung arbejdsbyrde. Dette taler yderligere for at lægerne via et forhøjet tolketillæg modtager en rimelig honorering for de leverede konsultationer. Forøget honorar for sygebesøg i dagtid De nuværende honorarer for sygebesøg i dagtid opleves som utidssvarende og dækker langtfra lægens tidsforbrug i forbindelse med aflæggelse af sygebesøg. Hvis sygebesøg fortsat skal være en ydelse, som tilbydes i almen praksis, er det nødvendigt med en forøgelse af honoraret. Tillæg for sygebesøg på kommunale aflastningspladser, hvor afstanden til egen læge overstiger 5/15 km. I forbindelse med strukturreformen har en række kommuner etableret aflastningspladser, typisk samlet i tilknytning til et plejehjem ét sted i en kommune. Der er ofte tale om, at afstanden fra lægens praksis til aflastningspladsen er betydeligt længere end 15 km. Praktiserende læger er ikke forpligtede til at aflægge sygebesøg hos patienter, som midlertidigt befinder sig på en lokalitet mere end 15 km fra egen læges praksis (i København 5 km). PLO foreslår, at der aftales et tillæg med henblik på at skabe incitament til at aflægge sygebesøg på kommunale aflastningspladser. 5. Rekruttering og fastholdelse Manglen på alment praktiserende læger bliver et stadigt større problem for det danske sundhedsvæsen. Det er nødvendigt at overenskomsten i højere grad end nu pålægger regionerne at sætte fokus på, hvordan man kan sikre befolkningen en kvalificeret og dækkende primær lægebetjening samt rimelige arbejdsvilkår for lægerne. 5

6 PLOs seneste medlemsundersøgelse viser, at lægerne er indstillet på at påtage sig flere patienter, hvis forhold som økonomi, personale og bygninger er i orden. De seneste års erfaringer har da også vist, at individuelle aftaler om øgning af antal tilmeldte patienter har været et effektivt redskab til at skabe lægevalgsmulighed for patienter, der ellers ville stå uden læge. PLO finder, at overenskomstparterne i fællesskab bør udarbejde modeller, som de regionale samarbejdsudvalg vil kunne tage i anvendelse efter konkret vurdering i situationer, hvor det er nødvendigt at motivere læger til at tage ekstra patienter ud over de allerede tilmeldte. Et væsentligt rekrutteringsparameter for unge praktiserende læger er muligheden for at arbejde i større lægehuse. Det er nødvendigt at regioner og kommuner tilbyder incitamenter og støtte, hvis udviklingen fra små til større praksis ønskes fremmet. Det drejer sig bl.a. om at sikre lokaler til praksis. Endvidere bør der i regi af de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg tilbydes struktureret støtte og rådgivning til læger, som har ønske om selv at etablere større lægehuse. Herunder bør der i alle regioner tilbydes hjælp fra en praksisudviklingskonsulent. Overenskomstparterne bør i fællesskab arbejde for at få fjernet lovgivningsmæssige barrierer, dvs. at fjerne goodwillbeskatning ved sammenlægning af praksis og at skabe mulighed for skattemæssige afskrivninger på lægehuse. Endelig vil der i en overgangsperiode være et påtrængende behov for at give læger ret til at frasige sig et antal patienter, når en kompagnon ophører uden at det er muligt at skaffe en efterfølger. Uanset hvilke bestræbelser, der udfoldes for at sikre den fremtidige lægedækning, vil denne situation opstå for nogle læger i de kommende år. I sådanne situationer skal den/de tilbageværende læge(r) have ret til at frasige sig patienter, sådan at antallet af tilmeldte patienter kommer til at svare til normtallet i forhold til antal læger. 6. Lægevagt Som udløber af den seneste overenskomstfornyelse er der i alle regioner etableret velfungerende og moderne lægevagtsordninger. PLO finder at følgende tiltag er nødvendige for at sikre en fortsat velfungerende lægevagt, herunder for at sikre fortsat rekruttering af læger til at dække lægevagten: Forhøjet sygebesøgstakst i vagttid Honorering af lægens tid ved returkørsel Regionen bør stille velkvalificeret klinikpersonale til rådighed for lægerne i vagtkonsultation Etablering af transportordninger for patienter, så anvendelse af lægetid til sygebesøg reduceres mest muligt 7. Samarbejdet med kommunerne Kommunernes større rolle i sundhedsvæsenet gør det nødvendigt at samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis udbygges og effektiviseres yderligere. Der er allerede i den gældende overenskomst skabt rammer for dette samarbejde, men erfaringen har vist, at de 6

7 nuværende regler - som i vidt omfang er baseret på frivillighed ikke har haft den ønskede effekt. Konkret foreslår PLO derfor følgende: Det skal være en pligt for alle kommuner at nedsætte kommunalt-lægelige udvalg, som skal være et dialogforum mellem kommunen og kommunens praktiserende læger For yderligere at understøtte samarbejdet mellem kommunen og kommunens praktiserende læger skal alle kommuner skal oprette en eller flere praksiskonsulentstillinger Som led i koordinering mellem regionens kommuner skal der i hver region ansættes en eller flere kommunale praksiskoordinatorer Der skal være pligt til at henvisninger til kommunale tilbud og kommunernes tilbagemeldinger til almen praksis sker i systematiseret, enkel og entydig form IT-kommunikation mellem hjemmepleje/plejehjem og almen praksis vil indebære betydelige rationaliseringsgevinster for både kommunen og de praktiserende læger. IT-kommunikation skal derfor gøres obligatorisk Lægen skal honoreres, når hjemmeplejen/plejehjemmet som et element i kvalitetssikring - ønsker dokumentation tilsendt elektronisk efter at patienten har modtaget en ydelse efter landsoverenskomsten Lægen skal honoreres for det ekstraarbejde, der er forbundet med at sende elektronisk information til hjemmeplejen/plejehjemmet, når en behandlingsplan er aftalt direkte med patienten Også det sociallægelige samarbejde skal optimeres ved anvendelse af IT. Kommunikation mellem socialforvaltningen og almen praksis skal foregå via Den dynamiske blanket 8. Diverse Justering af 100, så udtagelse til høring fremover skal ske på baggrund af køns- og aldersstandardiserede opgørelser. Forslaget vedrører overenskomstens kontrolbestemmelse og vil medføre et mere kvalificeret grundlag for at vurdere om en læge skal høres om sit ydelsesmønster. Det skal i landsoverenskomsten præciseres, at lægernes afregning vedrørende EU-borgere sker fuldt elektronisk i lighed med alle øvrige afregninger. En præcisering anses nødvendig, da flere regioner stiller krav om at de praktiserende læger ud over den elektroniske afregning - skal fremsende papirkopi af borgerens EU-bevis påført ydernummer og behandlingsdato. Et sådant krav har ikke hjemmel i landsoverenskomsten. 7