Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
|
|
|
- Emilie Damgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013
2 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret Forløbsprogram for demens supplerer Sundhedsaftalen på de punkter, hvor mennesker med demens har særlige behov. Programmet er i dag rammen om det tværsektorielle demenssamarbejde. Denne folder beskriver i kort form den del af Forløbsprogram for demens, som omhandler den praktiserende læges rolle og opgaver i det tværsektorielle samarbejde om opsporing, udredning, behandling og opfølgning ved demens i ambulante patientforløb og efter indlæggelse. En tilsvarende folder»forløbsprogram for demens Kommunens rolle og opgaver«beskriver i kort form den kommunale indsats. På folderens ulige sider findes selve aftaleteksten. På de lige sider findes, med rød tekst, tilhørende instruks i stikordsform. Begge foldere er udarbejdet af Den Tværsektorielle Demensstyregruppe i Find mere information: Forløbsprogrammet for demens For kontaktinformation og/eller yderligere information om demensindsatsen i Region Sjælland se
3 Tidlig opsporing En tidlig demensdiagnose vil i mange tilfælde kunne bidrage til: et bedre patientforløb, bl.a. ved at medvirke til at fastholde eller forbedre patientens funktionsniveau og grad af selvhjulpethed. at sætte fokus på sygdomstilstande og livsstilsforhold, der kan bidrage til at forværre den kognitive svækkelse som f.eks. vaskulære risikofaktorer, dårlig ernæring, mangel på motion, rygning, overforbrug af alkohol eller medicin og mangel på kognitiv stimulation. mulighed for at tilpasse behandlingsplanerne for co-morbide sygdomme, så der tages højde for den kommende demensudvikling. Egen læge som tovholder Egen læge har tovholderrollen for patienter med demens. Egen læge foretager primær demensudredning ved mistanke om demens og varetager opfølgning efter demensudredning, samt primær opfølgning ved ændret adfærd hos patienter med demens. Endelig sørger egen læge for opfølgning efter udskrivning pga. somatisk eller psykiatrisk lidelse hos patienter med demens. Tovholderrollen kan overgå til speciallæge i demensudrednings- og behandlingsenhed i komplekse patientforløb. Der er i Forløbsprogrammet beskrevet en model for stratificering af patienter til opfølgning. 3
4 4
5 Egen læges opgaver Mistanken om demens rejses ofte af personer i borgerens nærmiljø i forbindelse med ændringer i adfærd og/eller funktioner. Egen læge opfordres til at være opmærksom på demenssymptomer ved besøg i konsultationen af andre årsager og at reagere på borgeres og pårørendes henvendelser om mistanke om demens. Egen læge kan informere kommunens demenskonsulent om mistanken efter samtykke fra patienten. Dette er især vigtigt i tilfælde, hvor der er mistanke om demens, men hvor patienten ikke ønsker yderligere udredning. Den primære demensudredning Den primære demensudredning hos egen læge tager udgangspunkt i DSAM s kliniske vejledning for demens i almen praksis. Heraf fremgår, at undersøgelsen kan foretages gennem 2-3 konsultationer og at en pårørende skal opfordres til at deltage i konsultationerne. Find mere information: viden-om-demens/advarselstegn-ved-demens Klinisk vejledning om demens i almen praksis: 5
6 DEMENSPOSTKASSE Foto: Colourbox 10 udvalgte nøglepunkter for henvisning til demensudredning: Kort gennemgang af aktuel sygehistorie, herunder varighed Tidligere relevante sygdomme Aktuel medicin Social anamnese: tidligere beskæftigelse, familiære forhold og netværk Oplysninger om funktions niveau Eventuel kontakt til og ydelse fra hjemmeplejen samt kontakt til den kommunale demenskonsulent Psykisk vurdering og tilstand Positive objektive fund Resultat af MMSE- og evt. urskivetesten Blodprøvesvar (max. 3 mdr. gamle) Resultatet af CTC-skanningen, eller oplysning om, hvor CTC-skanning er bestilt Navn på den nærmeste pårørende, inkl. adresse og telefonnr. Alkoholforbrug 6
7 Henvisning til demensudredning i sekundær sektor Egen læge henviser ved behov til tværspecialiseret demensudredning via fælles elektronisk postkasse. Egen læge kan henvise følgende patienter: Patienter, der ønskes udredt på mistanke om MCI og demens Patienter med demenssygdom, der ønskes revurderet Kriterier og vejledning for henvisning fremgår af den regionale retningslinje for demensudredning, som findes i Praksisinformation. Se de 10 nøglepunkter på side 6. Ved alle henvisninger vedrørende demensudredning, skal henvisende læge i videst muligt omfang sikre, at den henviste patient rent faktisk kan vurderes på en meningsfuld måde af udredningsenheden i forhold til de kognitive funktioner. Det betyder, at patienter, der har et pågående misbrug (medicin eller alkohol), eller for nylig har været indlagt eller akut påvirket af anden sygdom, tidligst kan henvises til udredning minimum 3-6 måneder efter ophørt misbrug eller efter udskrivelse. Henvisninger vedr. demensudredning og genhenvisning sendes til den regionale Demenspostkasse: Lok. Nr.:
8 Opfølgningens indhold: Vurdere sygdomsudviklingen: Funktionsniveau, eventuel problemskabende adfærd og psykiatriske symptomer Vurdere eventuel co-morbiditet Objektiv undersøgelse, herunder BT, puls, BMI, syn og hørelse MMSE-test, for at vurdere progression (vejledende) Medicingennemgang Eventuel justering af den medicinske antidemens-behandling, herunder evt. skift af præparat. Hvis det overvejes at seponere den medicinske behandling, kan egen læge konferere med lægerne i den udredningsenhed, der har påbegyndt behandlingen. Skift af præparat, samt eventuel kort- eller længerevarende kombinationsbehandling, bør varetages af speciallæge i et af de relevante specialer Via edi-fact systemet gives tilbagemelding til den kommunale demenskonsulent efter de retningslinjer, der i den enkelte kommune er aftalt mellem den praktiserende læge og demenskonsulenten På et passende tidspunkt og ved behov vejledes om generalfuldmagt og værgemålsansøgning (især hvis patienten ikke har kontakt med demenskonsulent) 8
9 Opfølgning efter demensudredning i regional demensudredningsenhed Egen læge foretager opfølgning efter retningslinjer i DSAM s vejledning. Han/hun foretager evt. ændring i den medicinske behandling for demens i samråd med den ordinerende speciallæge. Egen læge sørger for fornyet ansøgning til Lægemiddelstyrelsen hver 15. måned af det individuelle tilskud til medicinsk behandling med antidemens medicin. Ved opfølgende konsultation vil det være hensigtsmæssigt at inddrage en relevant kommunal kontaktperson. Når demensudredning og opfølgning er afsluttet i den regionale udredningsenhed, tilbyder egen læge kontrol efter 3-6 måneder afhængig af den aktuelle tilstand, såfremt patienten selv bestiller tid til en opfølgende konsultation. Opfølgningen tilbydes herefter 1-2 gange årligt og omfatter kontrol med behandlingen, herunder fornyelse af recepter og ansøgning om lægemiddeltilskud. Opfølgningen er afhængig af demensens sværhedsgrad og udvikling, ændringer af adfærd, stærk eller svag egenomsorgsevne, det sociale netværks ressourcer, herunder de pårørendes belastning og foregår i samspil med kommunens demenskonsulent. 9
10 Henvisningens indhold ved problemskabende adfærd: En beskrivelse af den konkrete problemstilling, der ønskes vurderet og evt. behandlet Svar på screeningsblodprøver og urin-stix Smertevurdering Aktuel medicinliste Oplysning om diagnoser En beskrivelse af, hvad der har været forsøgt og med hvilken effekt (såvel social og medicinsk indsats) DEMENSPOSTKASSE Foto: Colourbox 10
11 Opfølgning efter demens og problemskabende adfærd Ved forholdsvis hurtigt opstået ændret adfærd foretager egen læge først og fremmest en undersøgelse for at se, om der er en somatisk (fysisk) sygdom, der kan forklare adfærdsændringen, eller om denne er udløst af bivirkninger fra medicin, for megen medicin eller uheldig interaktion af forskellig medicin. Egen læge iværksætter eventuelt en medicinsk behandling. Ved delir er den udløsende årsag ofte somatisk og kan medføre indlæggelse på relevant somatisk afdeling. Ved tilkomst/ændring af svær problemskabende adfærd eller psykiatriske symptomer henviser egen læge evt. via Demenspostkassen med henblik på opfølgning ved relevant regional behandlingsenhed. Ved akut behov kan egen læge tage telefonisk kontakt til den lokale regionale ældrepsykiatriske afdeling mhp. rådgivning. Borgere under 65 år skal ved psykotiske symptomer henvises til almenpsykiatrien, og hvis det drejer sig om adfærdsproblemer pga. demens henvises til Neurologisk Afd. Roskilde (se kap 6 i forløbsprogrammet). Find mere information: Vejledning til opfølgning på den medicinske behandling fremgår af den regionale instruks for demensudredning og opfølgning: praksisinformation/almen-praksis/sjaelland/ patientforloeb/psykiatrien/demensudredning/ 11
12 12 Find mere information: Forløbsprogrammet for demens For kontaktinformation og/eller yderligere information om demensindsatsen i Region Sjælland se
9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning
Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold
Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015
Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus [email protected] Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse
Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter
Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 2 2. Tilbud til ældrepsykiatriske patienter... 2 3. Henvisningsmuligheder... 2 4. Aftale vedr. patienter med demens
bipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
De nye vejledninger i Region Sjælland
De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det
periodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj
Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
angst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Pakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Medicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: [email protected] Verden opleves med hjernen,
Medicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail [email protected] Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger
Deltagernes refleksion fra Temadagene dec 2013/jan 2014 : Patientgrupper med særlige behov - Forløbsprogram for Demens. Konklusioner og forslag fra grupperne til styregruppen: Hovedkonklusioner vedr. Demens
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland
Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Kompetenceudviklingskatalog
Kompetenceudviklingskatalog Demens - Skolebænk på Tværs 2016-2018 Har kendskab til Sundhedsaftale og Forløbsprogram for demens Kender egen rolle og ansvar i samarbejdet. Kan opsøge relevant viden om de
DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS
Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag
Den Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften
Demenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Tidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Samarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen
Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG Beboer indflytter fra eget hjem, midlertidig plads, hospital eller anden kommune 1) Beboer spørges, om der ønskes skift af læge til plejecentrets fast tilknyttede
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
personlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd
Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Fagligt symposium, 27. august 2018, Slagelse. 1 Antal indlæggelser
Distriktspsykiatri for ældre Roskilde
Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,
Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler:
Retningslinjer for implementering af optimeret og ensartet anvendelse/udfærdigelse af hhv. koordinationsplaner/udskrivningsaftaler samt tvungen opfølgning efter udskrivning Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler:
Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Koordinerende indsatsplaner
OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Distriktspsykiatri for ældre - Slagelse
Distriktspsykiatri for ældre - Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk
Temadag Demens 5.12.2013
Temadag Demens 5.12.2013 Implementering af Forløbsprogram for Demens Hvilke redskaber har vi, til at sikre det tværsektorielle samarbejde om borgere med demens med komplekse problemstillinger? Slagelse
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Koordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1. Formål og opbygning...5 1.2. Målgruppe og organisering...5 1.3. Baggrund...6 1.4. Demens i tal...8 1.5. Tidlig opsporing af demens...9 1.6. Lovgrundlag... 10
