Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
|
|
- Monika Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen
2 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver i matematik i 10. klasse og indkomne censorrapporter Prøveresultaterne i de seneste år viser en tendens på, at matematikundervisningen har meget fokus på færdighederne. Der er en tendens til at eleverne opnår en højere karakter i færdighedsprøven i forhold til problemregning, det viser landsgennemsnitskaraktererne i disse prøvediscipliner. Eleverne kan have svært ved at anvende deres tilegnede færdigheder til problemstillinger inden for faget. Der stilles større krav til eleverne i problemregning, hvor de skal kunne vise strategier for problemløsning ud over de grundlæggende matematikfærdigheder. I bedømmelserne af elevbesvarelserne i problemregning lægges der vægt på, at der er sammenhæng mellem tekst, mellemregninger og resultat. Mangel på en sådan opstilling forekommer tit, hvor mange elever besvarer opgaverne med facit uden udregning. Landsgennemsnittet for mundtlig prøve har ligget på samme niveau i de seneste 3 år. Man kan lige frem dele elevtyperne i 2, dem der kan noget matematik og dem der ikke kan. Der er stadigvæk for mange elever der ikke opnår et tilfredsstillende resultat i de mundtlige prøver. 2. Prøverne Afsluttende evalueringer i matematik i 10. klasse består af 2 dele, den skriftlige del og den mundtlige del. Ved de centralt stillede skriftlige prøver testes der udvalg af opstillede læringsmål. Forudsætningen for at eleverne klarer sig godt til prøverne er at, de har de grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer Skriftlige prøver - Færdighedsprøve I år blev den standardiserede færdighedsprøve anvendt for første gang. Standardisering af færdighedsprøve er blevet udviklet igennem 3 år med pilot test (10-15 elevbesvarelser), field trial (ca. 100 elevbesvarelser) og mainstudy (landsdækkende elevbesvarelser). Den endelige standardiserede færdighedsprøve blev færdiggjort i starten af a) Prøvens form: Ved færdighedsprøven testes eleverne indenfor kategorierne tal og algebra, geometri og anvendt matematik. 1 Opgavesættet består af 65 opgaver, som er delt i 3 forskellige opgavetyper; multiple choice opgaver, hvor eleverne præsenteres for fire svarmuligheder, det korrekte svar og tre såkaldte distraktorer og kort svars opgaver, hvor eleverne selv skal beregne og angive svaret (selve udregningen skal ikke fremgå) og endelig grafiske opgaver, hvor eleverne skal aflæse eller løse spørgsmålet gennem en grafisk præsentation. Opgavesættets layout er udarbejdet sådan, at det er identisk med trintests i matematik i 3. og 7. klasse. Til færdighedsprøven er der afsat 1 time til at løse opgaverne. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 61 stk. 2 Evalueringsrapport Matematik 2016, side 1
3 b) Prøveresultater: På landsbasis gik 609 folkeskoleelever til færdighedsprøven. Gennemsnitskarakteren var på 5,3 som er mellem karaktererne D og C. 2 Landsgennemsnitskarakteren er forholdsvis højere end sidste års gennemsnitskarakter. Selv om årets gennemsnitskarakter ikke kan sammenlignes fra forrige års gennemsnitskarakterer pga. den nye form for færdighedsprøve, kan niveauet placeres nogenlunde samme sted som det forrige års resultater. c) Indsatsområder: Ved analyse af opgavebesvarelserne har det vist sig, at der er for mange elever, der har problemer med deres matematiske færdigheder. De opgavetyper som eleverne har lavet mange fejl i til prøven år efter år, har typisk omhandlet brøkregning og omkreds og areal af geometriske figurer (f.eks. cirkel og trekant). I dette års færdighedsprøve er det også værd at bemærke at, der var mange forkerte svar til opgaverne der omhandler reduktionsopgaver med parentes, og sandsynlighed. Opgaven med et kvadrat med givet areal, hvor eleverne skal finde sidelængden (kvadratrod) var der mange elever der ikke besvarede rigtigt. Hvis eleverne skal klare sig godt til færdighedsprøven er det vigtigt, at de har styr på de fire regningsarter og regnereglerne generelt Skriftlig fremstilling - Problemregning Årets emne i problemregning var Tele - Post. Den var delt i 7 overskrifter som var: Tele-Post Center, pakker, breve, frimærker, postboks, tilbudsaviser og internet. Der var i alt 27 opgaver fordelt over de 7 overskrifter. a) Prøvens form: Ved problemregning testes eleverne indenfor de fire kategorier; tal og algebra, geometri, anvendt matematik og problemløsning og kommunikation. 3 Opgavesættet indeholder matematiske problemstillinger af rutinemæssig og af åben karakter fra daglig liv. Eleverne skal kunne anvende matematiske modeller og give faglige begrundelser for de fundne resultater. Opgaverne er lavet sådan, at der er progression i sværhedsgraden i hver overskrift, dvs. at jo længere ned eleverne kommer igennem opgaverne, jo sværere bliver det. Der tildeles point for hvert løst opgave fra 2-6 point, laveste point gives for en let opgave og højeste point gives for en sværere opgave. I enkelte opgaver er der sammenhæng mellem to opgaver der hører sammen, f.eks. med opgave nr. 4.3, hvor eleverne skal udfylde tabellen på svararket, og derefter i opgave 4.4 skal der tegnes et diagram efter den udfyldte tabel. Dvs. hvis eleverne ikke får udfyldt tabellen i svararket, kan de ikke løse den næste opgave. For enkelte opgaver som er tidskrævende til besvarelse f.eks. en tegneopgave tildeles også høje point. Der kan maks. opnås 100 point. 2 Karakterdatabasen: 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 74. Evalueringsrapport Matematik 2016, side 2
4 b) Prøveresultater: På landsbasis gik 607 folkeskoleelever til problemregning. Gennemsnitskarakteren var på 3,04 som er karakter mellem E og D. 4 Landsgennemsnitskarakteren var lidt højere i år i forhold til gennemsnitskarakteren fra sidste år som var på 2,91. Gennemsnitskarakteren har ligget på samme niveau i de sidste 3 år. Samtidig har andelen af de elever som fik karaktererne Fx og F været på samme niveau, i de sidste 3 år, i år var den på 28 %. c) Indsatsområder: De opgavetyper som eleverne har haft svært ved at løse til problemregning i år var procentregninger, beregning af en sidelængde med pythagoras og beregning af rumfanget af en postkasse. Ved beregning af rumfanget af postkasse har mange elever kun taget den firkantede kasse, det buede overstykke manglede. Opgaverne med vækstberegning og funktion med forskrift var der mange af eleverne som ikke magtede, 80 % eller derover af eleverne har ikke besvaret eller har fået tildelt 0 point i disse opgaver. Der var også mange elever som fejlede ved opgaver, hvor de selv skulle tænke sig frem til løsningen, da nogen af opgaverne ikke leverede alle tallene i selve sætningen af en problemstilling. Manglende opstilling til problemregning har forekommet igen i år, hvor eleverne havde bare svaret med facit uden udregning. Det seneste års prøveresultater tyder på at elevernes færdigheder indenfor procentregning og brøkregning halter, ligeledes med beregning af areal og rumfang af geometriske figurer. Disse emner burde man gennemgå mere dybdegående i sin matematikundervisning i 10. klasse for at sikre elevernes læring Mundtlig prøve Hvert år udtrækkes et antal skoler som skal til mundtlig prøve. I år var der 16 skoler fordelt over hele landet med i alt 323 elever. Ud over det trukne skoler var der også elever der selv valgte at gå til mundtlig prøver, der var i alt 8 elever. Der var i alt 331 elever som gik til mundtlig prøve. a) Prøvens form: Mundtlig prøve skal tage udgangspunkt i et prøveoplæg, der består af et forlæg fra de 4 kategorier. Prøven afholdes enten enkeltvis (prøveform A) eller gruppevis (prøveform B), som lærerne bestemmer i samråd med deres klasse. Dette bestemmes i november måned. I. Prøveform A: Eleven forbereder sig i minutter med et oplæg, der bygger på både praktiske og teoretiske problemstillinger. Eleven må under forberedelsen tage notater, der må medbringes til fremlæggelsen. Under fremlæggelsen redegør eleven for arbejdet med oplægget. Til fremlæggelse og karaktergivning afsættes der i alt 20 minutter. 5 II. Prøveform B: Prøven kan være individuel eller i en gruppe på højst 3 elever. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske og teoretiske 4 Karakterdatabasen: 5 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 75 stk. 3. Evalueringsrapport Matematik 2016, side 3
5 problemstillinger. Oplægget skal give eleverne mulighed for gennem undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer at benytte arbejdsmetoder og vise indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og dens anvendelse. Eleverne skal kunne veksle mellem praksis og teori. Under prøven taler lærer og censor med grupperne og hver enkelt elev. Prøven med karaktergivning varer i alt 2 timer. Der må højst være 6 elever til prøve samtidigt. 6 i. Ved prøven må anvendes alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal være mulighed for at anvende computer i prøvelokalet. 7 b) Prøveresultater: På landsbasis gik 331 folkeskoleelever til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren ligger foreløbigt på 4,93 (296 elever) som er karakter mellem D og C. 8 Landsgennemsnitskarakteren var lidt højere i år i forhold til gennemsnitskarakteren fra sidste år som var på 4,07. Gennemsnitskarakteren har ligget på samme niveau i de sidste 3 år. Ca. 16 % af eleverne har fået karakter Fx og F, andelen af elever med disse karakterer har ligget på samme niveau i de seneste 3 år. I den anden ende af karakterskalaen har ca. 20 % af eleverne opnået karaktererne B og A, det er en forbedring på 6,6 % point i forhold til sidste år, andelen var på 13,4 % i c) Indsatsområder: Eleverne skal prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, valg af fremgangsmåde samt i viden og indsigt i det matematiske stof. Eleven skal kunne begrunde de fundne resultater. 9 Eleverne skal få bedømt deres matematiske kundskaber og færdigheder. Prøveoplæggene skal lægge op til at eleverne får brugt og vist deres færdigheder og indsigt der vedrører matematik og matematikkens anvendelse. Eleverne skal kunne bruge forskellige faglige arbejdsmetoder f.eks. benytte tal og tegning, bruge variable og symboler, lave algoritmer, illustrere grafisk, abstrahere og konkretisere, holde styr på forudsætninger, simuler og matematisere. 10 Kommunikationskompetencen er en vigtig del af færdighederne for at opfylde ovenstående krav om mundtlig prøve. At inddrage undersøgende matematik i den daglige matematikundervisning vil være en fordel for eleverne, for at de kan vænne sig til at kunne matematisere praktiske problemstillinger. Brug af IT til mundtlig prøve er desværre ikke så udbredt endnu, der var en enkelt skole i år, hvor eleverne har brugt et matematikprogram Geogebra til deres fremlæggelse. Der burde være mere fokus på it i undervisningen også. 6 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 75 stk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 75 stk Karakterdatabasen: 9 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 75 stk Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i matematik. Inerisaavik/KIIIN 2009 (side 13). Evalueringsrapport Matematik 2016, side 4
6 3. Vejledning og ideer til undervisning Matematik er et anvendelses- og redskabsfag. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, så de kan anvende deres matematiske kompetencer i praktiske situationer i og uden for skolen. Matematikundervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Derfor er det vigtig at man planlægger en varieret og alsidig undervisning. 3.1 Didaktiske overvejelser Ved planlægning af undervisningen er det vigtigt at medtænke matematiske kompetencer og arbejdsmetoder. Man skal være opmærksom på at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne får mulighed for at udvikle de forskellige kompetencer. Generelt kan man arbejde med de 8 matematiske kompetencer som bruges internationalt. Her beskrives 2 specifikke matematiske kompetencer 11, som er væsentlige at tage med i planlægningen af matematikundervisning. 1. Ræsonnementskompetence: Eleverne skal både kunne udtænke og gennemføre egne ræsonnementer. De skal kunne argumentere selvstændigt for det fundne resultat i en hvilken som helst matematisk problemstilling. Årets prøveresultater har igen vist at, der er for mange elevbesvarelser med kun facit i problemregning uden udregning, og uden bevisførelse. Eleverne kunne opnå bedre resultater, hvis de kunne argumentere og gøre rede for deres fundne resultater i en problemstilling både i problemregning og mundtlig prøve. 2. Kommunikationskompetence: Eleverne skal kunne udtrykke sig i /om matematik. Det er vigtigt at man kommunikerer med eleverne om selve matematikken i hvilken som helst opgave / matematisk problemstilling. Matematikundervisningen er meget lærerbogsstyret som har fokus på færdighederne, man skal bare huske og snakke om matematik også. Kommunikativ undervisning vil være en stor hjælp på elevernes sproglige kompetence indenfor faget. Der findes mange forslag til små aktiviteter i forskellige hjemmesider 12, som kan være supplement til det sproglige element i undervisningen. Arbejdsmetoder: Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges så eleverne får mulighed for at arbejde på mange forskellige måder. Ved planlægning af matematikundervisning gennem hele skoleåret er det vigtigt, at eleverne kan arbejde individuelt, i par- og gruppesamarbejde. Tavleundervisning kan ikke undværes ved gennemgang af et nyt emne i klassen. Hvis klassen har bestemt sig for at bruge gruppeprøve til mundtlig prøve, er det vigtigt at gruppedannelsen sker så tidligt som muligt i 10. klasse, så eleverne kan vænne sig til at arbejde sammen. I nogen tilfælde kan man finde ud af, at man slet ikke kan sammen, så man bliver nydt til 11 Niss, Mogens m.fl. (2002): Kompetencer og matematiklæring - Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark, side Her bare to eksempler: & Evalueringsrapport Matematik 2016, side 5
7 at ændre på gruppedannelserne. Det er vigtigt at snakke om hvordan eleverne kan samarbejde om en problemstilling. At arbejde med det hver for sig i en gruppe er ikke at samarbejde. Eleverne skal guides omkring det forskellige arbejdsmetoder man kan bruge til de mundtlige prøver. IT i undervisning: Brug af IT i undervisningen er også vigtigt. Inddragelse af IT i undervisning vil hjælpe på elevernes læring, da det kan være en stor gavn for alle elevtyper. Det vil gøre matematikundervisningen mere udfordrende for de dygtige elever, samtidig vil det være en stor hjælp for de mindre gode elever. Matematikprogrammet Geogebra 13 kan anbefales, der er mange muligheder for undersøgende matematik i programmet. Geogebra er et program, som favner bredt og samtidig er forholdsvis nemt at gå til. Det tillader både at arbejde med geometri, regneark, CAS m.m. Det gør det til et program, som er svært at komme uden om. Det giver samtidig mulighed for at opfylde en lang række læringsmål i læreplanen Evalueringsrapport Matematik 2016, side 6
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Evalueringsrapport Matematik 2017 Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for de skriftlige
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Rapporten er skrevet på baggrund af det data, som forefindes
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereI alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.
Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereOpgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).
Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mereVejledning til matematik A htx Maj 2018
Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Censorkorpset skriftlig matematik, htx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at
Læs mereNaturfag Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereBedømmelsesplan for Matematik C
Bedømmelsesplan for Matematik C Matematik C Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Varighed: Læringselementer: Læringsmiljø: Kontor handel og forretningsservice Detail, Handel,
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereFørste del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.
Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereUndersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019
Undersøgende matematik i prøverne Odense 26. april 2019 Programmet En del af opgaverne i Folkeskolens Prøver handler om, at eleverne skal undersøge et eller andet. Det er ofte opgaver, eleverne har svært
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag
Læs mereEmne Tema Materialer
32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereNOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereCL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC.
Årsplan matematik 2016/17 Periode/ Timetal Emne Mål Arbejdsformer, Organisering og samarbejde Materialer Evaluering August Repetition, procentregning, regneregler og ligninger 2 ligninger med 2 ubekendte*
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16
Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereLæringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer
Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 07A Periode: Oprettet af: GL Mål for undervisningen: Matematik, 2017/18, 7. klasse. Undervisningen vil veksle mellem fælles gennemgang og selvstændigt arbejde, både individuelt
Læs mereÅrsplan matematik 8. klasse
Årsplan matematik 8. klasse 2019-2020 Eleverne arbejder med grundbogen Matematrix 8. I undervisningen inddrages digitale undervisningsredskaber såsom Geogebra, Wordmat, MatematikFessor, emat, excel og
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereUddybning Undervisning form IT Færdigheds- og vidensmål
Årsplan 2016/17 Fag Matematik 9.kl Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Christina Permin Caspersen Årgang 2016/17 Undervisningen opbygges således, at eleverne igennem deres daglige arbejde med matematikken
Læs mereMatematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereVedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011
Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565 9207 E-mail: Marit.Schou@udst.dk Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Velkommen
Læs mereMatematik B. 1. Fagets rolle
Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.
Læs mereKlasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal
Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Fagområde/ emne Tal og regning Regneregler Periode Mål Eleverne skal: Klasse: 8.a Lærer: LBJ få indblik i ligheder og forskelle mellem naturlige tal, hele tal, rationale
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereÅrsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Materialer: arbejdsbog, /9 begrebsbog Uger Indhold Videns eller færdigheds mål Materialer Evaluering 34-38 kende de reelle tal og En Negative tal
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen 1 Til matematiklæreren
Læs mereMundtlig gruppeprøve. Odense 13. maj 2013
Mundtlig gruppeprøve Odense 13. maj 2013 Den store positive nyhed Aldrig før har så mange matematiklærere været på kursus som i 2012-2013 2000 til de generelle foredrag Mindst 1500 til workshops med fremstilling
Læs mereTal og algebra Eleverne kan anvende rationelle tal og variable i beskrivelser og beregninger
ÅRSPLAN MATEMATIK 4. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer handle med overblik i sammensatte
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereLæreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Matematik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I FGU-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling.
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅrsplan for 9 årgang
Årsplan 9.årgang matematik 09-00: Matematrix grundbog 9.kl Kopiark Færdighedsregning 9.kl Computer Vi skal i løbet af året arbejde med følgende IT værktøjer: Excel Matematikfessor Wordmat Excel, og wordmat
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mere