Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
|
|
|
- Mogens Lange
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring
2 Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag i Det er første gang at disse prøver blev anvendt efter en 4-årig udviklingsfase. I løbet af disse 4 år har de nye prøver været igennem en afprøvnings- og en valideringsfase, hvorefter de blev taget i brug i Skriftlige prøver blev afholdt på 13 skoler fra Kullorsuup Atuarfissua i nord til Tasiilami Aluarpik i øst. Disse skoler blev udpeget centralt fra Departementet. Opgavesættet udgør et hæfte til en prøve på 2 timer. Der var tilsammen 131 afkrydsningsfelter i naturfagene biologi, naturgeografi samt fysik/kemi. Ud af de 131 afkrydsningsfelter var der 45 i biologi, 43 i naturgeografi og 43 i fysik/kemi. Der blev afgivet en samlet karakter til alle de skriftlige fag tilsammen. Det skal forstås således, at der blev afgivet et samlet karakter for antallet af samtlige rigtige svar i biolog, naturgeografi og fysik/kemi. Der var to kategorier af opgaver i den skriftlige prøve. I den første kategori skal eleven svare Sandt/Falsk. Der var fem svarmuligheder i et prøvespørgsmål. I den anden kategori var der Multiple Choice (MC) opgaver. I hvert spørgsmål var der en rigtig svarmulighed ud over fire andre lignende svarmuligheder. Opgaverne i naturfaget er udarbejdet med udgangspunkt i læringsmålene. I biologi blev alle læringsmålene i 3 kategorier anvendt, i naturgeografi blev alle 4 kategorier anvendt og i fysik/kemi blev alle 5 kategorier anvendt. På den første side i det skriftlige opgavesæt findes en vejledning til eleverne, om hvordan de skal afmærke deres svar. Der er også en vejledning om, hvilke hjælpemidler de kan anvende. På nogle sider er prøveopgaverne illustrerede, og på den sidste side er det periodiske system opført. Spørgsmålene er inddelt i tre sværhedsgrader, og i gennemsnit var de fleste spørgsmål placeret i den midterste gruppe. Det blev bemærket, at der var flest fejl i fysik/kemi opgaverne. Som en begrundelse herfor blev det påpeget, at eleverne var trætte mod slutningen af prøvetiden, opgaverne var svære og derfor gættede eleverne sig frem til svaret. n af grundene til, at de højere karakterer ikke blev opnået er, at eleverne ikke har anvendt geografibogen Kalaallit Nunaat nunarsuarlu når de skulle svare i opgavesættet. Det er ellers muligt at benytte denne opslagsbog i geografi i nogle af prøvespørgsmålene. Generelt er resultaterne i de første skriftlige prøver gode. De fleste (62 ) fik karakteren D. Karakterfordelingen i den efterfølgende tabel viser, at der generelt blev opnået gode resultater i den skriftlige prøve. valueringsrapport Naturfag 2015, side 1
3 Naturfag, skriftlig prøve: / 4,68 31, 57, 7,8 2,3 0,4 GGS elever A 0 B 0 C 82 31,9 D ,6 89,5 20 7,8 7,8 Fx 6 2,3 2,7 F 1 0,4 i alt fter 7-trinsskala er den gennemsnitlige karakter 4,68, hvilket tilsvarende til karakteren D i GGSskalaen. Ingen opnåede karakterer A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 89,5 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 7,8 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 2,7 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Drenges og pigers resultater: Nuk 116 / 4,67 30,2 61,2 6,9 0,9 0,9 Niv 141 / 4,69 33,3 54,6 8,5 3,5 7 2 Nuk (d) Niv (p) drenge og 141 piger deltog i prøven i fysik/kemi. fter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drenge 4,67 og 4,69 for piger. Forskellen mellem drengenes og pigernes karakterer er 2. I området er forskellen mellem drengenes og pigernes karakterer markant og udgør 3. Drengenes karakterfordeling fra A til F ser godt ud, idet den gennemsnitlige karakter ligger på D for de fleste. Ligeledes ligger tyngdepunktet for pigers karaktergennemsnit på D i en skala fra A til F. Dog er de samlede gennemsnitlige resultater for drenge og piger gode. valueringsrapport Naturfag 2015, side 2
4 Kommunale resultater: GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A B C 38,7 51,5 18,3 31,6 93,5 93,9 86,0 D 54,8 42,4 67,7 52,6 84,2 5,4 5,4 10,8 10,8 13,2 13,2 Fx 1,1 6,1 2,2 2,6 1,1 6,1 3,2 F 1,1 2, Qaas. 93 / 1 38,7 54,8 5,4 1,1 Qeqq. 33 / 5,3 51,5 42,4 6,1 Serm. 93 / 4,17 18,3 67,7 10,8 2,2 1,1 Kujall. 38 / 4,58 31,6 52,6 13,2 2,6 Ifølge de statistiske indberetninger er de kommunale resultater ensartede. leverne i Qeqqata Kommunia har gode præstationer, idet 93,9 af deres elever opnår karakterer inden for områet A D. Resultaterne i Kommuneqarfik Sermersooq er gode, idet 86,0 af deres elever opnår gennemsnitlige resultater på A D. I Qaasuitsup Kommunia opnår 93,5 af eleverne karakterer på A D. Ligeledes for Kommune Kujalleq får 84,2 af eleverne karakterer på A - D. Under 1 af resultaterne i Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia ligger i området F. Over 10 af elevernes resultater i KOmmuneqarfik Srmersooq og Kommune Kujalleq ligger i området F. valueringsrapport Naturfag 2015, side 3
5 Mundtlig prøve 1 prøve skal afholdes i et af fagene matematik eller fysik/kemi og 1 prøve skal afholdes i et af fagene biologi, naturgeografi, samfundsfag eller religion og filosofi. 1 I år blev der afholdt følgende afsluttende prøver i mundtlig naturfag: Fysik/kemi blev afholdt på 15 skoler, naturgeografi på 5 skoler og biologi blev afholdt på 6 skoler. Biologi Afsluttende prøver i mundtlig biologi blev afholdt på Vestkysten af Grønland i de tre store kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Sermersuup Kommunia. De foreløbige optællinger viser, at fordelingen af resultaterne i de afsluttende prøver er god. Denne positive tendens i fordelingen af resultaterne har vi set i tidligere år, idet fordelingen af resultaterne i biologi er forbedret gradvist. Det fremgår af indberetningerne, at prøveform A og B benyttes ligeligt. Prøveoplæg, som skal udarbejdes identisk på begge sprog (grønlandsk og dansk), handler ofte om forhold i dagligdagen i Grønland. levernes teoretiske færdigheder tager først og fremmest udgangspunkt i erfaringer fra dagligdagen. Der kan ind imellem være problematisk for enkelte elever, som kun har et sprog, hvis prøveoplæggene er udarbejdet på fremmed sprog. Ordbogen Oqaatsit er altid fremme i prøvelokalet for elever, som skulle have behov for det. Flere censorer indberetter, at eleverne ikke medbringer notater fra årets undervisning. Det fremgår i nogle af indberetningerne, at lærerens prøveoplæg til mundtlig prøve ikke tager udgangspunkt i årets tekstopgivelser. Det er også bekymrende, at lærer benytter sin kollegers prøveoplæg fra tidligere år. Det er rapporteret, at elevers, læreres og censorers dialog under de fleste mundtlige prøver har været god. Biologi, mundtlig prøve: / 7,56 24, 19, 27, 12, 11, 4,8 GGS elever A 36 24,8 B 28 19,3 C 40 27,6 D 18 12,4 44, ,0 11,0 Fx 7 4,8 F 0 4,8 i alt Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Den gennemsnitlige karakter efter 7-trinsskalaen er 7,56, som omtrent tilsvarende til karakteren C i GGS-skalaen. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 9, stk. 2 med egne understregninger valueringsrapport Naturfag 2015, side 4
6 44,1 af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 4 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 11,0 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 4,8 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Drenges og pigers resultater: Nuk 58 / 6,29 13,815,532,812,115,510,3 Niv 87 / 8,4 32,221,824,112,68,0 1, Nuk (d) Niv (p) 54 1 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase drenge og 87 piger gik til mundtlig biologi. fter 7 trinskalaen er drengenes gennemsnitlige karakter 6,29, mens det er 8,4 for pigerne. Forskellen mellem drenge og piger er større i forhold til tidligere år. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes antal meget stor, da drengenes andel udgør 29 og pigernes andel udgør 54. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes antal ikke særlig stor, da drengenes andel udgør 45 og pigernes andel udgør 37 Det fremgår af karakterfordelingen fra A til F for piger og drenge, at andelen skifter mellem kønnene, dog er pigernes karakterfordeling generelt svingende. Kommunevis resultater: GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A 14,1 43,6 33,3 31,8 61,5 B 17,6 17,9 28,6 61,9 C 29,4 23,1 28,6 45,9 28,2 D 16,5 5,1 9,5 38,1 15,3 15,3 7,7 7,7 Fx 7,1 2,6 7,1 2,6 F valueringsrapport Naturfag 2015, side 5
7 Qaas. 85 / 6,48 14,1 17,6 29,4 16,5 15,3 7,1 Qeqq. 39 / 9 43,6 17,9 23,1 5,1 7,7 2,6 Serm. 21 / 9,24 33,3 28,6 28,6 9,5 Kujall. Ifølge de indberettede tal er elevernes resultater meget gode i Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq, da 60 af alle elever har opnået karaktererne A og B. I Qaasuitsup Kommunia ligger de gennemsnitlige resultater lavere, da 45,9 af eleverne opnåede karaktererene C D. Der var ikke nogen skoler i Kommune Kujalleq, som blev udtrukket fra centralt hold i år, og er derfor ikke med i de statistiske opgørelser. Resultater i de sidste 5 år: GGS antal antal antal antal antal A 11 6,3 17, ,3 25, ,6 32, ,9 25, ,8 44,1 B 19 10, , , , ,3 C 23 13, ,0 36, ,3 40, ,6 47, ,6 4 D 21 11, , , , , ,6 25, ,8 21, ,9 15, ,4 14, ,0 11,0 Fx 48 27,3 32, ,7 16, ,1 11, ,2 13,2 7 4,8 F 9 5, , , ,8 19,3 27,6 12,4 11,0 4, ,9 14,4 27,6 19,5 14,4 13, ,6 21,6 18,3 22,6 15,9 10,1 1, ,3 14,9 19,0 17,2 21,8 16, ,3 10,8 13,1 11,9 25,6 27,3 5,1 valueringsrapport Naturfag 2015, side 6
8 Opgørelsen for oven dækker over resultater i biologi de sidste fem år. Her fremgår det, at de gennemsnitlige resultater gradvis forbedres hvert år. Det fremgår også, at antallet af elever er det laveste i 2015, mens andelen af resultater i karakterområdet A D er den højeste i de sidste fem år. Andelen i karakterområdet F er gradvist blevet reduceret. Det er positivt, at der sker fremgang i faget. Naturgeografi Hvis man ser på resultaterne de forrige år og årets opgørelser i naturgeografi kan man se, at resultaterne er forbedret. Fem skoler har afholdt mundtlige prøver. Det gennemsnitlige resultat ligger højere, bl.a. fordi elever med højere karakterer samlet set er flere end elever med lavere præstationer. Det er tydeligt, at de fleste har benyttet prøveform A. Generelt bliver prøveoplæggene vurderet som gode. Oplæggene er udarbejdet på to sprog og med åbne spørgsmål. Prøvelokalerne de fleste steder var naturfagslokaler og var gode. Det fremgår også, at man underviser i teori på de fleste steder. Dog bliver det bl.a. efterlyst konkrete og illustrerede materialer med naturfagsbegreber, så disse begreber bliver mere tydelige for eleverne. Hvis elevernes viden skal forbedres, er det ønskeligt at disse materialer vækker deres fantasi. Naturgeografi, mundtlig prøve: / 6,22 14,3 14,3 30,6 17,3 15,3 6,1 2,0 GGS elever A 14 14,3 B 14 14,3 C 30 30,6 D 17 17,3 28,6 48, ,3 15,3 Fx 6 6,1 F 2 2,0 8,2 i alt Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase fter 7-trinsskalaen er den gennemsnitlige karakter 6,22, som omtrentlig tilsvarer karakteren C i GGSskalaen. 28,6 af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 48,0 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 15,3 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 8,2 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. valueringsrapport Naturfag 2015, side 7
9 Drenges og pigers resultater: Nuk 53 / 6,77 18,911,335,815,113,2 5,7 Niv 45 / 5,58 8,9 17,824,4217,8 6,7 4,4 6 Nuk (d) Niv (p) drenge og 45 piger deltog i prøven i naturgeografi. fter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drengene 6,77, og for pigerne 5,58. Den gennemsnitlige forskel mellem drenge og piger er 1,19. Forskellen mellem antallet af drenge og piger, som får karaktererne, er på ca. 3. Forskellen mellem antallet af drenge og piger, som får karaktererne, er betydelig og udgør ca. 7. Drengenes karakterfordeling fra A til F er god, mens pigernes karakterfordeling fra A til F har en mindre reduktion omkring karakteren B. Det generelle billede er dog skiftende i pigernes karakterfordeling. Kommunevis resultater: GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A 24,4 8,7 39,0 21,7 B 14,6 13,0 2 2 C 31,7 34,8 1 51,2 47,8 D 19,5 13, ,8 9,8 19,6 19,6 2 2 Fx 10,9 1 10,9 3 F Der blev ikke udtrukket nogen skoler i Qeqqata Kommunia til at afholde prøver i år. leverne i Kommuneqarfik Sermersooq opnåede meget gode resultater, idet 69,5 af deres samlede resultater ligger i karakterområdet A D. Dette tal ligger højere i Qaasuitsup Kommunia, idet 90,2 af deres gennemsnitlige resultater ligger i karakterområdet A D. For Kommune Kujalleq udgør denne andel 5 i karaktererområdet A - D. Resultater i Kommune Kujalleq ligger i den lavere ende, idet halvdelen af elevernes resultater ligger i karakterområdet - F Qaas. 24,4 14,6 31,7 19,5 9,8 Qeqq. Serm. 8,7 13,0 34,8 13,0 19,6 10,9 Kujall valueringsrapport Naturfag 2015, side 8
10 Resultater i de sidste 5 år: GGS antal antal antal antal antal A 7 4,3 19,0 7 4,4 18,1 11 6,2 17,4 10 4,9 15, ,3 28,6 B 24 14, , , , ,3 C 33 20,2 39, ,3 36, ,3 44, ,6 46, ,6 48,0 D 31 19, , , , , ,9 20, ,1 18, ,9 16, ,6 21, ,3 15,3 Fx 25 15,3 20, , ,5 20, ,2 16,2 6 6,1 F 9 5,5 3 1,9 4 2,2 6 2,9 2 2, , ,3 14,3 30,6 17,3 15,3 6,1 2, ,9 10,8 18,6 27,9 21,6 13,2 2, ,2 11,2 25,3 19,7 16,9 18,5 2, ,4 13,8 16,3 20,6 18,1 1, ,3 14,7 20,2 19,0 20,9 15,3 5,5 Opgørelsen for oven dækker over resultater i naturgeografi de sidste fem år, hvoraf det fremgår at de gennemsnitlige resultater har været skiftende fra år til år. Det fremgår også, at antallet af elever er det laveste i Det fremgår også at resultaterne inden for karaktererne A D er det højeste i de sidste fem år. Andelen i karakterområdet F er gradvist blevet reduceret. Det er positivt, at der sker fremgang i faget. Der var 106 færre elever, som deltog i årets prøver i forhold til sidste år. Denne reduktion udgør ca. 48. I 2015 deltog 98 elever i prøven i naturgeografi, i 2014 deltog 204 elever. Denne reduktion skal ses i sammenhæng med den generelle reduktion i elevtallet i landet, som også får betydning for antallet af elever i de afsluttende prøver i ældstetrinnet i disse år. valueringsrapport Naturfag 2015, side 9
11 Fysik/Kemi Resultater fra mundtlig-praktisk prøve i fysik/kemi er fra skoler fra Qaanaaq til Nanortalik. De beskikkede censorers indberetninger viser, at prøveform B var den foretrukne prøveform på de fleste skoler. De fleste tekstopgivelser opfylder kravene. Lokaler til fysik/kemi var gode de fleste steder, enkelte lokaler trænger dog til renovering. Det bemærkes, at beskikkede censorer i naturfag i flere år har lavet mere detaljerede indberetninger end i andre fag. Det fremgår således af indberetningerne at elevene følges nøje fra det øjeblik de trækker et prøveoplæg og frem til slutningen af prøven. Censorerne har indberettet om følgende områder: elevens forberedelse, gennemførelse af prøven, hvad eleven gjorde, deres faglighed samt teoretisk viden. Resultatfordelingen viser en tydeligt overvægt af gode resultater. Fysik/kemi, mundtlig prøve: / 5,25 11,4 13,6 17,7 21,8 21,5 13,3 0,6 GGS elever A 36 11,4 B 43 13,6 C 56 17,7 D 69 21,8 39, ,5 21,5 Fx 42 13,3 F 2 0,6 13,9 i alt fter 7-trinsskala er den gennemsnitlige karakter 5,25, som ligger omkring D i GGS-skalaen. 25 af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 39,6 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 21,5 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 13,9 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. valueringsrapport Naturfag 2015, side 10
12 Drenges og pigers resultater: 2 11 Nuk (d) Niv (p) 1 1 Nuk 152 / 5,38 10,5 13,8 19,7 23,0 21,7 11,2 Niv 164 / 5,13 12,2 13,4 15,9 20,7 21,3 15,2 1, drenge og 164 piger gik til prøve i fysik/kemi. fter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drenge 5,38, og 5,13 for piger. Den gennemsnitlige forskel mellem drenge og piger er på 1,7. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes resultater på ca. 2. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes resultater tydelig og er på ca. 6 Drengenes karakterfordeling fra A til F er god, idet den gennemsnitlige karakter er på C. I pigernes karakterfordeling fra A til F ligger de fleste omkring karakteren. Dog er de samlede gennemsnitlige resultater for drenge og piger gode. Kommunevis resultater GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A 1,5 14,3 22,0 19,6 9,4 40,7 29,3 28,1 B 12,8 18,6 9,8 18,8 C 20,3 45,1 18,6 16,3 9,4 40,7 40,2 12,5 D 24,8 22,0 23,9 3,1 25,6 25,6 10,2 10,2 19,6 19,6 31,3 31,3 Fx 1 8,5 10,9 1 8,5 10,9 21,9 28,1 F 6, Qaas. 133 / 4,38 1,5 12,8 20,3 24,8 25,6 1 Qeqq. 59 / 6,9 22,0 18,6 18,6 22,0 10,2 8,5 Serm. 92 / 5,82 19,6 9,8 16,3 23,9 19,6 10,9 Kujall. 32 / 4,22 9,4 18,8 9,4 3,1 31,3 21,9 6,3 Ifølge indberetningerne er de kommunale resultater forskellige. leverne i Qeqqata Kommunia har meget gode resultater, idet 81,4 af deres samlede resultater ligger i karakterområdet A D. Resultaterne i Kommuneqarfik Sermersooq er gode, idet 69,5 af elevernes resultater ligger i karakterområdet A D. 59,4 af resultaterne i Qaasuitsup Kommunia ligger i karakterområdet A D. I Kommune Kujalleq ligger denne andel lavt og udgør 40,6. Over halvdelen af eleverne i denne kommune opnåede resultater i den lavere del af karakterskalaen. valueringsrapport Naturfag 2015, side 11
13 Resultater i de sidste 5 år: GGS antal antal antal antal antal A 5 1,5 11 3,2 9,6 12,2 11 3,1 16,1 16 5,2 21, ,4 B 27 8,1 31 9, , , ,6 C 66 19,8 40, ,7 49, ,7 46, ,6 45, ,7 39,6 D 68 20, , , , , ,1 26, ,6 23, ,9 25, ,6 24, ,5 21,5 Fx 56 16, ,6 34 9,6 24,0 15,2 11,8 22 7, ,3 8,5 13,9 F 24 7,2 2 0,6 8 2,3 4 1,3 2 0, ,4 13,6 17,7 21,8 21,5 13,3 0, ,2 16,1 23,6 22,0 24,6 7,2 1, ,1 13,0 21,7 24,5 25,9 9,6 2, ,2 9,0 27,7 21,3 23,6 14,6 0, ,5 8,1 19,8 20,4 26,1 16,8 7,2 Opgørelsen foroven viser resultater i fysik/kemi i de sidste fem år. De gennemsnitlige resultater i fysik/kemi de sidste fem år har været svingende fra år til år. Antallet af elever viser, at der i 2015 var en del flere elever til prøve i forhold til sidste år. De samlede resultater inden for karakterområdet A D er blevet lidt bedre de sidste fem år. Resultater i karakterområdet F har været stabile de sidste fem år, og deres andel ligger under 40 de sidste fire år. Det er positivt, at resultater i faget totalt set er stabile. valueringsrapport Naturfag 2015, side 12
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De skriftlige prøver i engelsk Engelsk skriftlig fremstilling I alt gennemførte 591 folkeskoleelever
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Trintest 2017 Resultatrapport
Trintest 2017 Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 2018 Trintest 2017 - Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen 2018 Forfattere: Peter Allerup, Ellen J. Karlsen og Esekias Therkelsen
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2014 Indhold Sammenfatning og konklusion Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever
Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.
Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.
Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2
Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2
Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i faget grønlandsk Elevernes resultater i den afsluttende skriftlige og
Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Resultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi
Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor
CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG
CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Lars Poort
CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG
CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe
Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag
August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune
Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve
Studenters karakterer
Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår
Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Første del af Grundforløbet
Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og
Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
Terminsprøver og Afsluttende prøver. Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole
Terminsprøver og Afsluttende prøver Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole 2013 2014 Indholdsfortegnelse 2 Prøveoversigt FSA - 9. klasse... 3 Prøveoversigt FS10 10.klasse... 3 Terminsprøverne... 4 Folkeskolens
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Bilag til fritagelse/ fravigelse ved folkeskolens afgangsprøver
Bilag til fritagelse/ fravigelse ved folkeskolens afgangsprøver Elevens navn: Cpr. nr.: Klasse: Skole: Bilaget opbevares i elevens sagsmappe på skolen. Fag FP9 Prøve Ekstra forberedelse Forlænget tid under
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor
Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering
Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
