Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Transkript

1 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder Betydning af kornets formalingsgrad i vådfoder kontra tørfoder Hvad er det optimale fodringssystem til slagtesvin? Hjemmeblandet vådfoder udfodret restriktivt i langkrybber Eller Indkøbt pelleteret færdigfoder udfodret ad libitum i rørfodringsautomater Afprøvning i 2 besætninger Besætning 1 So- og galtgrise Besætning 2 So- og hangrise Sogrise, besætning 1 2,8 FEsv/dag* 3,1 FEsv/dag* Tørfoder Gns. våd - tør Indsættelsesvægt, 3,2 3,2 29,9 kg Slagtevægt, kg 82,2 84,1 84,6-1,5 FEsv/dag 2,37 2,5 2,67 -,24 FEsv/kg tilvækst 2,55 2,56 2,7 -,15 Tilvækst, g/dag Kødprocent 62, 61,5 61,1 +,7 Indeks pr. gris 1 b 12 b 9 a Indeks pr. stiplads pr. år 1 b 14 b 92 a Galtgrise, besætning 1 2,8 FEsv/dag* 3,1 FEsv/dag* Tørfoder Gns. våd - tør Indsættelsesvægt, 3,8 3,9 3,3 kg Slagtevægt, kg 81,6 83,4 86,4-3,9 FEsv/dag 2,4 2,53 2,94 -,48 FEsv/kg tilvækst 2,65 2,67 2,87 -,21 Tilvækst, g/dag Kødprocent 61,1 6,6 59,3 + 1,6 Indeks pr. gris 1 b 12 b 83 a Indeks pr. stiplads pr. år 1 b 13 b 86 a Sogrise, besætning 2 Tørfoder 2,9 FEsv/dag* Indsættelsesvægt, kg 32,1 31,9 Våd - tør Slagtevægt, kg 79,1 81,2-2,1 FEsv/dag 2,39 2,65 -,26 FEsv/kg tilvækst 2,51 2,57 -,6 Tilvækst, g/dag Kødprocent 62,1 61, + 1,1 Indeks pr. gris 1 b 95 a Indeks pr. stiplads pr. år

2 Hangrise, besætning 2 Tørfoder 2,9 FEsv/dag* Indsættelsesvægt, kg 34,3 34,4 Våd - tør Slagtevægt, kg 79,8 82,2-2,4 FEsv/dag 2,42 2,66 -,24 FEsv/kg tilvækst 2,46 2,47 -,1 Tilvækst, g/dag Kødprocent 61,7 6,6 + 1,1 Indeks pr. gris 1 11 Indeks pr. stiplads pr. år 1 a 16 b mellem våd og tør, økonomisk beregning Våd - Tør Sogrise Galtgrise Hangrise Besætning FEsv/kg tilvækst *) -,13 -,3 -,16 +,2 Tilvækst, g/dag Kødprocent +,7 + 1,1 + 1,6 + 1,1 Produktionsværdi, kr. pr. gris ^) Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år ^) *) i foderforbrug korrigeret til samme slagtevægt ^) Foderpris: 1,64 kr. pr. FEsv (5-års priser) Merudgifter vådfoder Finansieringsomkostninger ~ 7 kr. pr. gris Konklusion, våd/tør Galtgrise gav bedst økonomi på vådfoder Aminotab Energiforbrug Ekstra gyllekørsel Vedligeholdelse I alt ~ 5-6 kr. pr. gris ~ kr. pr. gris Sogrise gav i gennemsnit af 2 besætninger samme økonomi på vådfoder som på tørfoder Hangrise gav bedst økonomi på tørfoder Forsøg med hangrise gentages med en højere slutfoderstyrke Tab af syntetiske aminor i vådfoder Nuværende anbefalinger for optimering af blandinger til vådfoder (ikke restløs) FK for syntetisk lysin, treonin og tryptofan nedsættes fra 1 til 75 % Uafklarede spørgsmål Er der forskel på hjemmeblandet foder og pelleteret færdigfoder? Bliver nedbrydning hæmmet ved iblanding af myre og/eller i vådfoderet? Er tabet af betydeligt omfang, og hvor hurtigt sker nedbrydningen? Sker der en nedbrydning af methionin og valin? Laboratorieforsøg på AU i Foulum Tørfoder (mel og piller) med højt indhold af syntetiske aminor Ca. 5 g/kg af hhv. lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin Valle konserveret med myre Perlac 7 fra Arla, 65 % i vådfoder Myre 2 promille i vådfoder Podekultur: Slagtesvinefoder 4 besætninger med hjemmeblandet vådfoder (mel) 4 besætninger med pelleteret foder i vådfoder (piller) Foreløbige resultater med 5 % restmængde s fermentering 2

3 3-faktorforsøg Mel eller piller i vådfoder Med eller uden Med eller uden myre Forsøgsomfang 8 grupper x 4 gentagelser (podekultur) Fermentering af vådfoder ved 2 C i 6 dage 2 daglige blandinger (ca. 6 og 18 timer) 5 % restmængde Prøveudtagning efter 6 dage Lige efter blanding med 5 % restmængde (18 timer) 2, 4, 6, og 8 timer efter blanding Tab af frit lysin, % Tid * Valle *** Syre *** Valle x *** + + Tab af frit methionin, % Tab af frit treonin, % Tid * Valle NS Syre NS Tid NS Valle NS Syre ** + + Tab af frit tryptofan, % Tab af frit valin, % Tid ** Valle NS Syre NS Tid * Valle * Syre NS

4 Foreløbig konklusion, aminor Syntetisk lysin bliver nedbrudt i betydelig grad ved fermentering af vådfoder Ingen forskel mellem hjemmeblandet melfoder og pelleteret færdigfoder Myre (2 promille) hæmmer nedbrydningen betydeligt Valle konserveret med myre hæmmer nedbrydningen delvist Syntetisk treonin bliver nedbrudt i mindre grad ved fermentering af vådfoder Myre (2 promille) hæmmer nedbrydningen Syntetisk methionin, tryptofan og valin bliver ikke nedbrudt i væsentlig grad ved fermentering af vådfoder Foreløbig anbefaling Optimering af blandinger til vådfoder Nuværende anbefaling for håndtering af tab af syntetisk lysin og treonin fastholdes indtil endelig konklusion af forsøget Både ved hjemmeblandet og pelleteret foder Også ved anvendelse af Ved iblanding af 2 promille myre eller ved restløst vådfodring indregnes ikke tab af syntetiske aminor 2 promille myre koster pt. ca. 6 gange mere end ekstra lysin og treonin i vådfoder til slagtesvin Der indregnes ikke tab af syntetisk methionin, tryptofan eller valin Værdi af enzymer i vådfoder Tilsætning af det kulhydratspaltende enzym xylanase i tørfoder har vist varierende resultater: cirka 3 % forbedret foderudnyttelse 1-2 % højere tilvækst ingen effekt Ved tørfodring aktiveres enzymerne, når grisen indtager foderet og NSP (fibre) nedbrydes Gruppe 1 2 Behandling Fermenteret hvede Fermenteret hvede + xylanase Ved vådfodring aktiveres enzymer muligvis allerede i støbperioden og kan derved give en additiv effekt i grisen Forsøget er gennemført i samarbejde med DuPont Nutrition Biosciences ApS og Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab Støttet Grønt Udviklings og Demonstrations Progr Enzymaktivitet Forsøgsomfang 2 grupper x 16 gentagelser Fermentering af vådfoder ved 2 C i 6 dage Prøveudtagning efter 6 dage Lige efter blanding med 25 % restmængde 4, 8 og 16 timer efter blanding Foreløbige resultater Enzymaktivitet efter, 4, 8 og 16 timers fermentering NSP efter 4 timers fermentering Organiske r efter 4 og 8 timers fermentering Varighed af fermentering, timer Enzymaktivitet, U/kg Planlagt: 4 U/kg 4

5 NSP i fermenteret hvede Efter 4 timers fermentering, % Opløselig Uopløselig Total Organiske r Ingen ændret profil af organiske r ved tilsætning af xylanase hverken efter 4 eller 8 timers fermentering 4 2 Uden xylanase Med xylanase Foreløbig konklusion, xylanase Enzymaktivitet af xylanase bevaret efter 16 timers fermentering Ingen effekt af tilsætning af xylanase i vådfoder efter 4 timers fermentering Profilen af organiske r var efter både 4 og 8 timers fermentering ens uanset tilsætning af xylanase eller ej Xylanase giver ingen effekt udenfor grisen, men bør pga. overlevelse ved fermentering virke i grisen Forventer samme effekt af xylanase i vådfoder og tørfoder Betydning af kornets formalingsgrad i vådfoder Ingen viden om, hvad foderstruktur betyder i vådfoder Fuld fermentering af korn giver større findeling af partiklerne sammenlignet med før fermentering Muligt, at der kan opnås en bedre foderudnyttelse ved grovere formaling i vådfoder end i tørfoder Spare omkostninger på formaling Grovere formalet korn har en positiv effekt på mavesundheden Mangler at måle NSP efter 8 timers fermentering Partikelfordeling Skiold skivemølle Hjemmeblandet vådfoder Partikelfordeling 7 % af partiklerne under 1 mm 4 % af partiklerne under 1 mm Korn Korn < 1 mm mm mm > 3 mm 1 2 5

6 Produktionsresultater Slagtevægt, kg 78,4 77,1 Daglig tilvækst, g/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 2,44 2,45 Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,63 2,69 tilvækst Kødprocent 61, 61,2 Produktionsværdi pr. 1 87*** stiplads, indeks 1 Produktionsværdi pr. gris, indeks 1 88*** Stivelse i gødning + maveindeks Stivelse i gødning, 1,66 2,43** % af tørstof Maveindeks 1 3,7 1,1*** Maveindeks > 5, % 41 4*** 1 = normal mave og 1 = mavesår med helt indsnævret spiserørsåbning. Foreløbig konklusion, formalingsgrad Korn skal formales fint også i vådfoder Fermentering i rørstrengene kompenserer ikke fuldt ud for grov formaling Går ikke helt så galt med foderudnyttelsen i vådfoder som for melfoder (tørfoder) ved tilsvarende formalingsgrad grov-fin, melfoder:,2-,35 FEsv pr. kg tilvækst grov-fin, vådfoder:,6 FEsv pr. kg tilvækst Besparelse i energiforbrug ved grov formaling opvejer ikke de dårligere produktionsresultater Gennemføres en tilsvarende afprøvning i en besætning med hammermølle Samlet konklusion kontra tørfoder So- og galtgrise: Bedst økonomi ved vådfoder So- og hangrise: Foreløbig bedst økonomi ved tørfoder Tab af syntetiske aminor Lysin og treonin nedbrydes ved fermentering i rørstrengen Methionin, tryptofan og valin nedbrydes ikke i væsentlig grad Værdier af enzymer i vådfoder Ingen effekt af tilsætning af xylanase i vådfoder efter 4 timers fermentering hverken på NSP eller organiske r Betydning af kornets formalingsgrad Korn skal formales fint også i vådfoder Betydning for foderudnyttelse er mindre end ved tørfoder 6