Vækstgrise Optimér på det du har mindst af
|
|
|
- Monika Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord
2 Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte smågrisestalde Mere komplekse smågrise-ringe Generelt dårlig økonomi i slagtesvineproduktion
3 Hvad vil vi fortælle? Økonomisk optimering af slagtesvineanlæg Optimal slagtevægt i forskellige situationer Eksempler på løsninger som er gennemført i praksis Har du de begrænsninger som du selv tror?
4 Optimering hvad har du mindst af? Er der for lidt grise men rigelig staldplads og dyreenheder? Mangler du staldplads for at kunne udnytte de grise og dyreenheder der er til rådighed? Har du for lidt dyreenheder til at kunne udnytte staldanlægget og de grise der er til rådighed?
5 Er din situation statisk? Nej! F.eks.: Ændring af notering Ændring af puljepriser på smågrise Ændring af vægtgrænser og afregningsregler For få leverede grise i en periode For lav tilvækst i en periode
6 Optimer på slagtevægten Eksempel kg produktion stipladser 13 uger omdriftstid gram tilv./dag 2,75 FEsv/kg tilvækst 3 % Døde 82 kg slagtevægt (107 kg levendevægt) 104 kr. DB/gris Fast grisering beregnet + 32 kr. brutto
7 Økonomi i ændring af slagtevægt Slagtevægt 82, , ,6 DB/gris ,5 114 DE total DB/totalt DB/DE Gevinst af ekstra slagtevægt Ca. 10 % overvægtige ved 87 kg slagtevægt gns. 7 øre i vægtfradrag på alle grise Samlet gevinst kr. pr. stiplads pr. år 63 kr. pr. m 2 pr. år
8 Optimer på slagtevægten, med fri omsætningstid og fulde stalde Eksempel kg produktion stipladser uger omdriftstid gram tilv./dag 2,75 FEsv/kg tilvækst 3 % Døde 87 kg slagtevægt 114 kr. DB/gris Fleksibel grisering beregnet + 32 kr. brutto Søgt op fra 276 til 307 DE
9 Økonomi i ændring af slagtevægt og omsætning Omgangstid DE DE Slagtevægt 87 83, ,9 81,9 DB/gris 114, Leverede grise DE total DB/totalt DB/m DB, gevinst Samlet gevinst kr./år totalt 60 kr. Pr. stiplads/år 94 kr./m2/år
10 Miljøet er begrænsende 276 DE fast Eksempel kg produktion stipladser uger omdriftstid gram tilv./dag 2,75 FEsv/kg tilvækst 3 % Døde 82 kg slagtevægt 104 kr. DB/gris Fast grisering beregnet + 32 kr. brutto
11 Økonomi i ændring af omgangstid Omgangstid Slagtevægt 79 82,1 85,5 87,2 Leverede grise DB/gris DE total DB/totalt DB/DE Gevinst af Ændring 9 kr. pr. m 2 pr. år Besætninger i det her dilemma skal søge andre løsningsmuligheder
12 Den enkle elegante løsning: Ændre indgangsvægt og omsætningstid Før-situationen er uændret 276 DE Der findes grise på kg fra samme leverandør. Forventet 0,5% ekstra døde kg Samme tillæg - billigere transport
13 Økonomi i ændring af indsættelsesvægt og omgangstid Omgangstid Indgangsvægt ,8 16,8 32 Slagtevægt 82,1 85,5 88,2 86,7 85 DB/gris Leverede grise DE total DB/totalt DB/DE DB/m Gevinst af Ændring Falder daglig tilvækst 100 gram 12 ugers modellen kr./år 16 ugers modellen kr./år
14 Noteringsfølsomhed TOTALT DB stald DB ved nuværende prognose kg kg Notering kr. uden efterbetaling
15 Årlige omkostninger til indkøb af kvalitetstillæg og transport stipladser til slagtesvin Indkøbsvægt Omgangstid Antal indkøbte grise/år Tillæg Transport I alt Omkostning /kvm. 35 kg 12 uger , , - 30 kg 13 uger , , - 17 kg 16 uger , , - 7 kg 20 uger , , - 12, , ,- 213,- 11, , ,- 191,- 9, , ,- 145,- 7, , ,- 117,-
16 Oprindelige omsætning 900 søer 9 sohold 9 ugers omgangstid 4 smågrisesektioner grise/sektion 14 ugers omgangstid 7 aftagere af 30 kgs grise
17 Revideret omsætning 3 aftagere af 17 kgs grise 16(17) ugers omgangstid 900 søer 9 sohold 9 ugers omgangstid 4 smågrisesektioner grise/sektion 14 ugers omgangstid 5 aftagere af 30 kgs grise
18 Oprindelig omsætning 700 søer 11 sohold 7 kg s 7 kg s Aftager 1 Egen smågrisestald 30 kg s 30 kg s Aftager 2 Aftager 3 Aftager 4 30 kg s
19 Ny omsætning 700 søer 11 sohold 7 kg s Aftager 1 Egen smågrisestald 17 kg s 17 kg s Aftager 2 Aftager 3 Aftager 4
20 Begrænsninger eller ej? Optimering af omsætning kontakt din leverandør eller din aftager Dyreenheder regler ændrer sig jævnligt Økonomien kan skubbes meget ved ændringer i dyresammensætning Hvilke dyregrupper kan være i din stald hvilke tilpasninger er nødvendige? Slip tankerne løs og optimer indenfor begrænsningerne på din bedrift
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
Afregningssystem - hvad passer dig bedst?
Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown. v. Bjarne Knudsen,
Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown v. Bjarne Knudsen, [email protected] Vigtigt!! Sammenligning af levering af de samme grise til hhv. Tican og Danish Crown (DC) Måden at levere grisene skal
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris
Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris Indledning Intro Statistik for slagtedata baggrund Hvorfor sættes vægtgrænserne som de gør? Leveringsstrategi Simon hvordan styrer jeg tilmelding af
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug
DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen
Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
HVORDAN SKAL DER BYGGES?
HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du
Turbo på slagtesvin
Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.
En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå
De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent Sundhedsniveau før sanering Myc Grise vaccineret PRRS DK+US Polte vaccineret Nysesyge Søer vaccineret
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Turbo på Slagtesvin Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svineproducent Henrik Nørgaard Nielsen Svineproduktionsrådgiver Birgitte R Mikkelsen, LandboSyd Svineproduktionsrådgiver Anders Christensen,
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Open Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og
SO Open Book Samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter Kent Lisby Jakobsen (Slagtesvineproducent) Klaus Noe (Smågriseproducent) Finn Udesen (Erhvervsøkonomi), SEGES Svinekongres i Herning,
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten
4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Hjemmeblander-management
Hjemmeblander-management af Svineproducent Esben Skøtt & Rådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 23. oktober 2012, Kongres for Svineproducenter, Herning Overblik Hvad er hjemmeblander-management?
AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT
Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JANUAR 2019
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JANUAR 2019 NOTAT NR. 1839 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.
HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION
HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige
