SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS
|
|
- Harald Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører, at det kun har lille effekt på grisenes ensartethed ved slagtning, at sortere smågrisene efter vægt inden indsættelse i en slagtesvinestald. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION MICHAEL GROES CHRISTIANSEN TORBEN JENSEN MARIE ERIKA BUSCH UDGIVET: 05. MAJ 2014 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi og Data Sammendrag Dette notat er et baggrundsnotat. Data bruges i en efterfølgende Rapport nr. 45 Forskellige modeller for Alt-Ind Alt-Ud-drift under hensyntagen til syge- og restgrise, hvor forskellige flytte- og sammenblandingsstrategier for dannelse af slagtesvinehold beskrives og vurderes økonomisk. En analyse af allerede eksisterende data viser, at korrelationen mellem daglig tilvækst for den enkelte gris i henholdsvis smågrisestalden og slagtesvinestalden er meget lav. En forskel på gram daglig tilvækst i smågriseperioden betyder en forskel på kun + 35 gram daglig tilvækst i 1
2 slagtesvineperioden. Den lave korrelation medfører, at smågrisens tilvækst ikke er en god indikator for den tilvækst, grisen vil have, når den bliver slagtesvin. Dette indebærer, at ensartet vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden ikke er ensbetydende med ensartet væksthastighed i slagtesvineperioden. Analysen var baseret på tre datasæt med individvægte, som blev opgjort for smågrise- og slagtesvineperioden med hensyn til tilvækst. Daglig tilvækst blev standardiseret, så den på individniveau blev udtrykt i perioderne 7-30 kg og kg. Ved at standardisere smågrisenes tilvækst fra 7-30 kg og slagtesvinenes tilvækst fra kg kan den enkelte gris tilvækst bedre sammenlignes med andre grises tilvækst, idet den da bliver uafhængig af indsættelses- og afgangsvægt. De standardiserede tilvækster bruges til at beregne en spredning i daglig tilvækst på enkeltdyrene på holdniveau. Slagtesvin har noget større spredning i daglig tilvækst end smågrise. Dette er kendt viden, men den højere spredning er måske bare et resultat af, at grisene har en højere daglig tilvækst i slagtesvinestalden end i smågrisestalden. Analysen på de tre datasæt viste nemlig, at når spredningen i et hold blev sat i forhold til middelværdien for holdet, var værdien (variationskoefficienten) stort set ens for smågrise og slagtesvin (variationskoefficienten (CV) = spredning på observation / middelværdien på observationen). CV lå på mellem 9 og 14 % med en median på henholdsvis 11,3 % og 10,3 % for smågrise og slagtesvin (beregnet på basis af i alt 15 hold smågrise og slagtesvin). Fordi CV er så relativt konstant, og fordi data er normalfordelt, kan man transformere et givent datasæt til et andet tilvækstniveau. Det er relevant, hvis man ønsker at vurdere spredningen ved et andet tilvækstniveau end det, der er aktuelt i de data, man har til rådighed. Det kan for eksempel bruges, hvis det skal vurderes, hvordan en størrelsessortering af grise på et givent tidspunkt påvirker økonomien. Ved transformeringen anvendes standardiserede normalfordelinger, hvor effekten af holdets tilvækst er elimineret, og hvor middelværdien sættes til 0 og spredningen til 1. Notatet giver eksempler på sådanne transformeringer af data. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: Journalnr.: D
3 Baggrund De individuelle grise i et hold vokser med forskellig hastighed. Det udgør en udfordring, når man ønsker at tømme stalden og levere alle grisene på samme tidspunkt. Krav om lille vægtspredning ved salg/overflytning betyder ofte, at grise fra forskellige sektioner sammenblandes, hvilket kan kompromittere sundhedsstatus og ødelægge effekten af en sektioneret drift. En løsning kunne være opdeling af et smågrisehold efter vægt i forventning om, at grisene vokser i forskellige tempi i slagtesvineperioden. Desto større korrelation, der er mellem grisens tilvækst som smågris og tilvæksten som slagtesvin, desto større værdi vil en sådan opdeling have. Vægtspredningen i et hold er en funktion af indsættelsesvægt og den enkelte gris tilvækst. Grise, som har ensartet vægt ved indsættelse og vokser ensartet, er et meget ønskværdigt produkt i svineproduktionen. I smågrisekontrakter er der ofte indføjet klausuler om minimum- og maksimumvægte på grise, som modtages. Årsagen er ofte, at slagtesvineproduktionen i dag primært drives alt-ind alt-ud (AIAU), hvor grisene helst skal være færdige samtidigt, for at opnå en høj staldudnyttelse og en ensartet slagtevægt. Smågrisesektioner drives også primært via AIAU. Også i disse staldafsnit sker det af hensyn til grisenes sundhed og for at begrænse risikoen for spredning af smitte før overførsel til slagtesvinestalden. Ensartede grise er desuden en fordel ved fasefodring, hvor grisene tildeles næringsstoffer i forhold til deres vægt. En forskydning på en uge i, hvornår en gris indsættes i smågrisestalden eller slagtesvinestalden, har betydning for den tilvækst der måles. Grise vokser omkring 2 kg pr. uge ved fravænning, cirka 5 kg omkring 30 kg og tæt ved 7 kg om ugen omkring slagtning. Den målte daglige tilvækst for den enkelte gris vil derfor afhænge af indsættelsesvægt og opholdstid. Når data skal opgøres, vil en standardisering af enkeltdyrstilvæksten i perioderne 7-30 kg eller kg sikre en mere korrekt vurdering af grisens reelle vækstniveau. Formålet med analysen af datasættene er at vise sammenhængen mellem tilvæksten som smågris og tilvæksten som slagtesvin for den enkelte gris. Øget viden kan forbedre mulighederne for at sammensætte hold af grise ud fra grisenes vækstpotentiale. Herved kan der opnås en ensartet slagtevægt uden for mange udleveringer og en høj staldudnyttelse for hele holdet. Desuden beskrives det, hvorledes standardiserede normalfordelinger kan bruges til at transformere et givent datasæt til et andet tilvækstniveau. Dette kan for eksempel bruges, hvis effekten af en størrelsessortering af grise på et givent tidspunkt skal bruges til at vurdere den samlede effekt på økonomien. 3
4 Notatet er et baggrundsnotat til Rapport nr. 45 Forskellige modeller for Alt-Ind Alt-Ud-drift under hensyntagen til syge- og restgrise [1]. Materiale og metode Anvendte datasæt Udgangspunktet er tre datasæt med enkeltdyrsvejninger fra tre forskellige besætninger med smågrise og slagtesvin. To af datasættene er ældre - fra henholdsvis 1994 og 1998 og tager udgangspunkt i grise fra undersøgelser, som blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Det tredje datasæt er indsamlet i 2012 i forbindelse med en risikofaktorundersøgelse vedrørende dødelighed i en almindelig produktionsbesætning. Datasættene indeholdt henholdsvis 1.624, 551 og 715 dyr. Fælles for alle enkeltdyrsdata er, at fravænningsvægt, vægt ved afgang fra smågrisestalden, levendevægt ved afgang fra slagtesvinestalden samt antallet af foderdage er kendt. Datasæt 1: Forsøgsstation Grønhøj var på daværende tidspunkt en integreret so- og slagtesvinebesætning med produktion af cirka slagtesvin årligt. Besætningen var smittet med nysesyge, ondartet lungesyge og almindelig lungesyge. Grisene blev ved fravænning indsat i sektionerede smågrisestalde og ved cirka 25 kg blev de overført til ungsvinestalden, hvor de gik i 3-4 uger, hvorefter de blev overført til slagtesvinestalden ved en vægt på cirka 37 kg. Efter cirka 12 uger blev grisene leveret til slagteriet. Formålet med undersøgelsen, hvor data blev opsamlet, var at undersøge effekten af mindsket smittepres, som følge af desinfektion og medicinering. Der indgik i alt otte hold á 214 grise i datasættet. I fire af holdene blev stalden kun vasket før indsættelse af grise. I de fire øvrige hold blev stalden vasket og desinficeret, og der blev anvendt varierende grader af medicinering. Grisene blev vejet individuelt ved indsættelse i henholdsvis smågrisestald, ungsvinestald og slagtesvinestald, ligesom der var individuel slagtevægt på hvert dyr. Data er ikke publiceret. Datasæt 2: Data blev opsamlet, efter at ungsvinestaldene på Grønhøj var nedlagt. Grisene blev opstaldet i sektionerede smågrisestalde i de første syv uger efter fravænning, hvorefter de blev overført til sektionerede slagtesvinestalde. Grisene var fordelt på tre forskellige opstaldningsformer, idet kontrolgruppen blev opstaldet efter normal praksis på Grønhøj, mens de to forsøgsgrupper enten var opstaldet på Grønhøj i samme sti fra fødsel til slagtning eller blev overført til en anden ejendom med AIAU-drift på ejendomsniveau efter fravænning, hvor de blev opstaldet kuldvis. I datasættet indgik 207 grise fra kontrolgruppen og henholdsvis 252 og 144 grise fra de to forsøgsgrupper. Data er publiceret i meddelelse 481 [2]. 4
5 Datasæt 1 viste ingen statistisk sikker effekt på tilvæksten af de forsøgsbehandlinger, som indgik i undersøgelsen. Datasæt 2 viste, at der var en holdeffekt og en effekt af forsøgsbehandlingerne. Datasæt 3: I datasæt 3 var grisene ikke opdelt i forsøgsgrupper. Data blev indsamlet i en besætning, som indgik i et projekt, der skulle belyse dødsårsager hos grise. I forbindelse med indsamling af data blev grisene øremærket individuelt og vejet ved fødsel, ved afgang fra smågrisestalden og umiddelbart før slagtning. Grisene var inddelt i hold af meget varierende størrelse, men da holdenes tilvækst var tilnærmelsesvis ens i perioden, blev der ikke korrigeret for holdeffekt. Data var endnu ikke afrapporteret ved dette notats færdiggørelse. Beregning af korrelation mellem tilvækst i smågrise- og slagtesvinestalden Beregning af korrelationen mellem tilvækst i smågrise- og slagtesvinestalden er udført ved hjælp af simpel lineær regression på rådata. Derudover er den undersøgt i datasæt 2 i en GLM-model, som korrigerer for holdeffekt og forsøgsgruppe, fordi der her var effekt af behandling. Beregning af standardiserede tilvækster Daglig tilvækst blev standardiseret, så den på individniveau blev udtrykt i perioderne 7-30 kg og kg. Ved at standardisere smågrisenes tilvækst fra 7-30 kg og slagtesvinenes tilvækst fra kg kan den enkelte gris tilvækst bedre sammenlignes med andre grises tilvækst, idet den da bliver uafhængig af indsættelses- og afgangsvægt. De standardiserede tilvækster bruges til at beregne en spredning i daglig tilvækst på enkeltdyrene på holdniveau. Alle data kan efterfølgende omregnes til en standardiseret normalfordeling, hvor effekten af holdets tilvækst er elimineret og middelværdien sættes til 0 og spredning til 1 (en N(0;1 2 ) fordeling). Alle grise fra et datasæt kan derfor samles under en normalfordeling, med en observation for tilvækst mellem 7-30 kg og fra kg pr. gris. Enkeltdyrsobservationer omsat til en N(0;1 2 ) fordeling kan bruges i andre sammenhænge, fx hvor effekten af en sortering af grise på et givent tidspunkt skal bruges til at vurdere effekten på økonomien. Den standardiserede normalfordeling benyttes til at transformere data til et nyt tilvækstniveau. Eksempler på transformerede data findes sidst i notatet. For alle enkeltdyr blev der beregnet en standardiseret tilvækst på baggrund af reel indsættelsesvægt, afgangsvægt og antal foderdage i smågrise- og slagtesvineperioden. Gompertz-vækstfunktionen [3] er valgt til dette, fordi den er simpel og ikke forudsætter mange informationer, før der kan udarbejdes en funktion, som kan beregne grisens vægt efter et givent antal foderdage. Når kun grisens indsættelsesvægt, afgangsvægt og foderdage kendes, er der reelt ikke noget kendskab til, hvordan grise vokser eksakt fra dag(n) til dag(n+1). Så længe indsættelsesvægt og opholdstid i et givent 5
6 staldafsnit ikke afviger væsentligt fra det interval, der standardiseres til, har de foretagne transformeringer ikke væsentlig betydning for konklusionerne i dette notat. Gompertz-vækstfunktion: Dyrets vægt efter x antal dage = eksp(5,52-(5,52-in(vi)*eksp(-vki*foderdage) - hvori konstanterne vækstkoefficient (Vki), vægt ved indsættelse (Vi) og 5,52 indgår - og hvor 5,52 er lig naturlig logaritme til 250 kg levendevægt. Ifølge Gompertz-funktionen er grisens udvoksede vægt ganget med 0,37 lig den vægt, hvor grisen har sin maksimale daglige tilvækst. I danske undersøgelser er den højeste marginale daglige tilvækst ved ad libitum-fodring fundet i niveauet kg, hvorefter den aftager. Det forudsættes derfor her, at hver enkelt dyr har maksimal tilvækst ved en levendevægt på 92,5 kg, svarende til en slutvægt/udvokset vægt på (92,5/0,37) = 250 kg. Da slutvægt/udvokset vægt i realiteten er meget højere hos danske avlsdyr, er den valgte Gompertz-kurve i forhold til modificeret i forhold til praktiske erfaringer. Da grise slagtes ved cirka 107 kg levendevægt i Danmark, er der ikke behov for en vækstfunktion, som forsøger at beskrive vækstforløbet op til udvokset vægt. Når indsættelsesvægt og afgangsvægt samt foderdage kendes for den enkelte gris, er Vki den eneste ubekendte i funktionen. Dermed kan Vki beregnes for hver enkelt gris. Vki kan efterfølgende bruges til at beregne en standardiseret tilvækst for perioden 7-30 kg eller kg, hvor grisens data fra henholdsvis smågrise- og slagtesvinestald benyttes. De fundne værdier er efterfølgende blevet standardiseret (S) på individniveau (i), således at hver enkelt gris har en standardiseret værdi (Si-værdi) for daglig tilvækst i intervallerne 7-30 kg, kg og for den samlede periode kg levendevægt. Beregning af spredning i daglig tilvækst mellem grise på samme hold De standardiserede værdier for daglig tilvækst fra 7 til 30 kg og fra 30 til 107 kg bruges til at beregne en spredning på enkeltdyrene. Denne spredning divideres med populationsmiddelværdien, hvorved variationskoefficienten (CV) fremkommer: CV (variationskoefficient) = spredning i daglig tilvækst / gennemsnitlig daglig tilvækst. 6
7 Standardiseret normalfordeling Benyttelse af standardiserede normalfordelinger kan eliminere effekten af holdets tilvækst. For at omregne fra en vilkårlig normalfordeling, X ~ N(m, s) til en standard normalfordeling, benytter man formlen: Z = X - µ σ Z er den standardiserede værdi på enkeltdyrsniveau; X er målt værdi for tilvækst for den individuelle gris; µ er den gennemsnitlige tilvækst målt for holdet; og σ er spredningen i tilvækst på grisens hold. Alle grise fik beregnet en standardiseret værdi Z via egen værdi i forhold til holdgennemsnit og spredning i tilvækst på holdet. Transformering af enkeltdyrsobservationer til nyt niveau Det benyttede materiale viste sig at være normalfordelt med hensyn til daglig tilvækst (fremgår af resultatafsnittet, figur 4, 5 og 6). Enkeltdyrsdata vedrørende tilvækst i perioderne 7-30 kg og kg blev først transformeret til en standardiseret normalfordeling, der har middelværdi 0, og spredningen 1. CV-værdien for tilvæksten holdes konstant under transformeringen. Spredningen i daglig tilvækst mellem grise øges, hvis niveauet for daglig tilvækst sættes til en højere værdi efter transformeringen. Der gives et par eksempler på transformeringen af data i resultatafsnittet. Resultater og diskussion Korrelationen mellem tilvækst i smågrisestalden og tilvækst i slagtesvinestalden Daglig tilvækst på individniveau for henholdsvis smågrise- og slagtesvineperioden er tegnet som funktion af hinanden i figur 1-3. Hver af de tre figurer viser data (ikke-transformerede rådata) fra et af de tre datasæt. Der er en lille positiv sammenhæng, således at gram daglig tilvækst i smågriseperioden betyder + 28 gram daglig tilvækst i slagtesvineperioden i de første to datasæt og + 30 gram i det tredje datasæt. Korrelationskoeficienten angivet med R 2 -værdien i figurerne kan bruges til at afgøre, hvor god sammenhængen er mellem en observations værdi for X (tilvækst i smågriseperioden) og Y (tilvækst i slagtesvineperioden). R 2 tolkes således: R 2 = 0: der er ikke nogen information om Y i X R 2 = 1: observationerne ligger perfekt på en ret linje med positiv hældning R 2 = -1: observationerne ligger perfekt på en ret linje med negativ hældning 7
8 Datasæt 1 og 2 viste R 2 -værdier på cirka 0,048. Det betyder, at der var en positiv korrelation mellem tilvækst i smågrise- og slagtesvineperioden, men at den var meget lille eller meget usikker, fordi den samtidigt er tæt på 0. Korrelationen mellem tilvækst i smågrisestalden og tilvæksten i slagtesvinestalden var også meget lav i det tredje datasæt (R 2 = 0,057). Figur 1. Sammenhængen mellem tilvækst i smågriseperioden og i slagtesvineperioden på individniveau for grise (rådata) Datasæt 1. Hver prik repræsenterer en gris. 8
9 Figur 2. Sammenhængen mellem tilvækst i smågriseperioden og i slagtesvineperioden på individniveau for 551 grise (rådata) Datasæt 2. Hver prik repræsenterer en gris. Figur 3. Sammenhængen mellem tilvækst i smågriseperioden og i slagtesvineperioden på individniveau for 715 grise (rådata) datasæt 3. Hver prik repræsenterer en gris. 9
10 For at undersøge, om den lave korrelation kunne skyldes en variation på holdniveau, blev datasæt 2 også analyseret i en statistisk model med korrektion for en eventuel holdeffekt (GLM-model). Dette forbedrede kun korrelationen minimalt. En forskel på gram daglig tilvækst i smågriseperioden gav ifølge modellen en forskel på + 35 gram daglig tilvækst i slagtesvineperioden. Forskellen var statistisk sikker i GLM-modellen (p= 0,0001). I datasæt 1 var holdeffekten endnu mindre, og der blev derfor ikke lavet en GLM-model på data fra denne undersøgelse. I datasæt 3 var data ikke inddelt i hold. Beregningen af korrelationen mellem grisens tilvækst som smågris og dens tilvækst som slagtesvin blev foretaget på rådata. De fundne korrelationer kunne måske have været endnu mindre, hvis korrelationen var blevet undersøgt med standardiseret tilvækst for intervallerne 7-30 kg og kg. Det skyldes, at vækstpotentialet i den lille gris ofte undervurderes, når rådata for tilvækst i smågriseog slagtesvinestalden bruges som her. Opholdstiden i slagtesvinestalden er ofte for kort til, at den lille gris kan opnå en slagtevægt, som er optimal set i forhold til slagteriets leveringsbetingelser, og det får betydning for den tilvækst, der måles. Lavere indsættelsesvægt reducerer også automatisk den målte tilvækst, idet en lille gris vokser langsommere end en stor gris. Dette er illustreret i beregningen nedenfor. Her er daglig tilvækst opgjort for samme modelgris, men indsættelsesvægten og opholdstiden varierer. Den daglige tilvækst vil være 24 gram lavere, hvis grisen indsættes ved 25 kg i stedet for 30 kg, og opholdstiden i slagtesvinestalden kun er 12 uger. Selv hvis grisen får en 1 uges ekstra opholdstid for at kompensere for den lave indsættelsesvægt, vil den daglige tilvækst blive 14 gram lavere. Tabel 1. Daglig tilvækst for den samme gris, men hvor opholdstid og indsættelsesvægt i slagtesvinestalden varieres. Indsættelsesvægt, kg Opholdstid i slagtesvinestalden, uger Kg tilvækst Gennemsnitlig daglig tilvækst i slagtesvinestalden, gram/dag , , ,6 886 Forudsætninger: Daglig tilvækst kg er 900 gram. Tilvækst ved cirka 105 kg er cirka gram/dag. Tilvækst ved cirka 30 kg er cirka 700 gram/dag. På baggrund af de fundne korrelationer kan det konkluderes, at tilvæksten i smågrisestalden kun forklarer en meget lille del af den store spredning i tilvæksten i slagtesvinestalden, som ses i de tre datasæt. 10
11 Der kan være en række forklaringer på den lave korrelation, som findes i de tre datasæt mellem tilvæksten som smågris og tilvæksten som slagtesvin: Det kan være, at grise, som bliver hæmmet i væksten i smågriseperioden som følge af sygdom, ofte kommer sig helt og vokser normalt i slagtesvineperioden. Det modsatte kan også være tilfældet at grise vokser normalt i smågriseperioden men bliver syge og hæmmede i væksten i slagtesvineperioden. Kompensatorisk tilvækst eller simpelthen lejlighedsvise ryk i tilvækst kan være andre forklaringer på, at grise ikke vokser ensartet gennem hele vækstperioden. Fravænningsvægt er primært bestemt af soens mælkeydelse, og dermed er en høj fravænningsvægt ikke nødvendigvis en god indikator for grisens vækstpotentiale senere i livet. Grise fra 1. kuldssøer har et højere genetisk vækstpotentiale end grise fra ældre søer men fødes oftest med en lavere fødselsvægt. Resultatet er, at grise fra 1. kuldssøer oftest begynder på en lavere vægt, som det højere vækstpotentiale ikke til fulde når at kompensere for otte uger efter fravænning. Den lave korrelation vil medføre, at det kun har lille betydning for grisenes ensartethed ved slagtning at sortere smågrise fra på grundlag af deres vægt, fx ved indsættelse i smågrisestalden eller ved afgang fra smågrisestalden. Det kan ikke udelukkes, at man i besætninger med en høj sundhedsstatus ser en højere sammenhæng mellem den enkelte gris tilvækst som smågris og som slagtesvin, end den der blev fundet i de tre anvendte datasæt. I dag er det ikke praktisk muligt at sortere grise på grundlag af deres tilvækst i den foregående periode. Det er alene muligt at sortere efter vægt eller køn. I fremtiden vil brugen af elektroniske øremærker muligvis gøre det muligt at få information om den enkelte gris tilvækst, men det vil sandsynligvis ikke have den store værdi i forhold til at forudsige grisens fremtidige tilvækst. Standardisering og transformering af data I resten af dette notat beskrives, hvordan normalfordelte biologiske data kan standardiseres og transformeres, så de efterfølgende kan bruges i andre sammenhænge, fx hvis effekten af en sortering af grise på et givent tidspunkt skal bruges til at vurdere effekten på økonomien. Standardiserede tilvækster Antagelsen om, at daglig tilvækst er normalfordelt mellem grise på samme hold, blev undersøgt for data fra alle tre undersøgelser. Punktsandsynligheden for de tre datasæt er vist i figur 4, 5 og 6, hvor der også er indtegnet en normalfordelingskurve med middelværdi 0 og spredning 1. Alle datasæt 11
12 viste, at den standardiserede tilvækst i perioden 7-30 kg og kg var normalfordelt med en lille overvægt af median -grise. Figur 4. Datasæt 1 Standardiserede punktsandsynligheder for daglig tilvækst hos smågrise og slagtesvin i forhold til en standardiseret normal fordeling med middelværdi 0 og spredning 1. Figur 5. Datasæt 2 Standardiserede punktsandsynligheder for daglig tilvækst hos smågrise og slagtesvin i datasæt 2 i forhold til en standardiseret normal fordeling med middelværdi 0 og spredning 1. 12
13 Figur 6. Datasæt 3 Standardiserede punktsandsynligheder for daglig tilvækst hos smågrise og slagtesvin i datasæt 3 i forhold til en standardiseret normal fordeling med middelværdi 0 og spredning 1. Spredning i daglig tilvækst mellem grise i samme hold Alle grise fik indledningsvis standardiseret deres tilvækst i vægtintervallerne 7-30 kg eller kg. Variationskoefficienten (CV) for smågrise- og slagtesvineperioden var relativt ens og lå på cirka % (se tabel 2 og 3). I datasæt 1 og 3 var variationskoefficienten i slagtesvineperioden generelt lavere end i smågriseperioden, mens det omvendte var tilfældet i datasæt 2. Tilvækstniveauet i smågriseperioden var stort set ens i de tre undersøgelser, mens tilvækstniveauet var henholdsvis cirka 800, 900 og gram i slagtesvineperioden. Flere data er nødvendige, hvis man skal være helt sikker på, at variationskoefficientens niveau er korrekt, men resultaterne tyder på, at CV-værdien er relativt konstant. Tabel 2. Beregning af CV for daglig tilvækst hos smågrise og slagtesvin opgjort for hvert af de tre datasæt (standardiseret for intervallerne 7-30 kg og kg). Datasæt Årstal for undersøgelse Antal grise Fravænningsvægt, kg 7,14 7,96 7,35 Daglig tilvækst, smågrise, standardiseret 7-30 kg, g Standardafvigelse, daglig tilvækst, smågrise, g 58,6 63,4 64,6 Daglig tilvækst, slagtesvin, standardiseret, kg, g Standardafvigelse, daglig tilvækst, slagtesvin, g 84,7 123,8 106,9 CV, daglig tilvækst, smågrise, % CV, daglig tilvækst slagtesvin, %
14 Tabel 3: Beregning af CV for daglig tilvækst hos smågrise og slagtesvin på individniveau opgjort for hvert hold (standardiseret for intervallerne 7-30 kg og kg). Datasæt, Holdnr. Smågrise Gns. tilvækst 7-30 kg, gram/dag Smågrise CV 7-30 kg, % Slagtesvin Gns. tilvækst kg, gram/dag Slagtevin CV kg, % 1 hold , ,4 1 hold , ,9 1 hold , ,3 1 hold , ,3 1 hold , ,3 1 hold , ,3 1 hold , ,8 1 hold , ,3 2 hold , ,0 2 hold , ,1 2 hold , ,6 2 hold , ,2 2 hold , ,8 2 hold , , , ,6 Middel 11,9 11,1 Median 11,3 10,3 Hvis daglig tilvækst fra 30 til 107 kg for eksempel er 900 gram, betyder en variationskoefficient på 10 %, at spredningen i tilvækst er 90 gram/dag. Når data er normalfordelt, medfører det, at 16 % af grisene i en population vokser mindst 90 gram langsommere, mens 16 % vokser mindst 90 gram hurtigere end gennemsnittet. Forskellen på hurtigst og langsomst voksende gris bliver hele 4 * 90 gram, det vil sige 360 gram/dag. Transformering af enkeltdyrsobservationer til nyt niveau Spredningen i daglig tilvækst mellem grise i et hold er normalfordelt. Hvis det antages, at CV-værdien er konstant, kan et nyt datasæt med en ny gennemsnitsværdi og en spredning fundet som CV ganget middelværdien dannes. Data kan eksempelvis transformeres til et andet niveau for daglig tilvækst. Eksempler på transformeringer vises i tabel 4. 14
15 Tabel 4. Transformering af data til nyt niveau. Ved transformeringen antages en CV på 10 % af middelværdien. Middelværdien er 50 %-fraktilen (medianen). Fraktil Daglig tilvækst, før transformering, kg Standardiseret værdi (spredning 1) Daglig tilvækst, efter transformering, kg 2,3 % ,9 % ,0 % ,1 % ,7 % Fraktil Dage til slagtning, Standardiseret værdi Dage til slagtning, før transformering (spredning 1) efter transformering kg kg 2,3 % 120,3-2 95,1 15,9 % 106,9-1 85,6 50,0 % 96,3 0 77,0 84,1 % 87,5 1 70,0 97,7 % 80,2 2 64,2 En gris, som før transformering eksempelvis voksede 10 % hurtigere end en median-gris, vil også vokse 10 % hurtigere efter transformeringen, selv om den gennemsnitlige tilvækst blev forøget ved transformeringen af data. De standardiserede enkeltdyrsobservationer for tilvækstniveau i perioden 7-30 kg og kg kan bruges i simuleringsprogrammer. Konklusion Korrelationen mellem daglig tilvækst for den enkelte gris i henholdsvis smågrisestalden og slagtesvinestalden er meget lav. En forskel på gram daglig tilvækst i smågriseperioden betyder en forskel på kun + 35 gram daglig tilvækst i slagtesvineperioden. Den lave korrelation medfører, at smågrisens tilvækst ikke er en god indikator for den tilvækst, grisen vil have, når den bliver slagtesvin. Dette indebærer, at ensartet vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden ikke er ensbetydende med ensartet væksthastighed i slagtesvineperioden. Slagtesvin har noget større spredning i daglig tilvækst end smågrise. Udtrykt som spredning divideret med middelværdi, det vil sige variationskoefficienten (CV), er variationen dog stort set ens for smågrise og slagtesvin og mellem 11 og 14 %. Hvis daglig tilvækst fra 30 til 107 kg for eksempel er 900 gram, betyder en variationskoefficient på 10 %, at spredningen i tilvækst er 90 gram/dag. Når data er normalfordelt, medfører det, at 16 % af en population vokser mindst 90 gram langsommere, mens 15
16 16 % vokser mindst 90 gram hurtigere end gennemsnittet. Forskellen på hurtigst og langsomst voksende gris bliver hele 4 * 90 gram, det vil sige 360 gram/dag. Fordi CV er relativt konstant, kan data vedrørende vægt og tilvækst på grupper af enkeltdyr standardiseres til en middelværdi på 0 og en spredning på 1 og efterfølgende transformeres til et andet niveau. En sådan transformering af enkeltdyrsobservationer kan bruges i mange sammenhænge, fx hvis man skal vurdere, hvordan en størrelsessortering af grise på et givent tidspunkt påvirker økonomien. En gris, som før transformering eksempelvis voksede 10 % hurtigere end en median-gris, vil også vokse 10 % hurtigere efter transformeringen, selv om den gennemsnitlige tilvækst blev forøget ved transformeringen af data. Referencer 1. Jensen, T.; Busch, M.E.; Groes Christiansen, M.: (2014) Forskellige modeller for Alt-Ind Alt-Uddrift under hensyntagen til syge- og restgrise. Rapport nr. 45. Videncenter for Svineproduktion. 2. Pedersen, B.K.; Bækbo, P; Hagedorn Olsen, T. (2000): Traditionel sektioneret opstaldning kontra opstaldning i samme sti fra fødsel til slagtning eller fravænning til slagtning. Meddelelse nr. 481, Landsudvalget for Svin. 3. Whittemore C. (1993): The science and practice of pig production. Longman Scientictic & Technical. ISBN Deltagere Statistiker: Verner Ruby Afprøvningsnr.: 263, 409, 1153 Aktivitetsnr.: Journalnr.: 3663-D //NP, PB// 16
17 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17
VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereFORSKELLIGE MODELLER FOR ALT-IND ALT-UD-DRIFT UNDER HENSYNTAGEN TIL SYGE- OG RESTGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FORSKELLIGE MODELLER FOR ALT-IND ALT-UD-DRIFT UNDER HENSYNTAGEN TIL SYGE- OG RESTGRISE RAPPORT NR. 45 Sortering og særskilt håndtering af
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereKRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion
Læs mereKULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereEFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereSTRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereAfregningssystem - hvad passer dig bedst?
Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mere