Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Transkript

1 Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? august 2016 J-nr.: / Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til Samlet set skaber det behov for boliger til flygtninge i Hvis blot halvdelen af dem skal bo alment, er der behov for at bygge knap 1,5 mio. m 2 nybyggeri frem mod 2028 udover regeringens nuværende initiativer. Kraka har i en analyse for Dansk Byggeri analyseret boligbehovet fra flygtninge Analysens resultater Med nye flygtninge bliver der behov for at bygge nye boliger, så boligmarkedet ikke kommer unødigt under pres. Nybyggeriet ligger stadig lavt, og der er især behov for flere boliger i byerne Hvis de kommende flygtninge har ca. samme boligønsker som ikke-vestlige indvandrere generelt, vil der blive behov for knap 1,5 mio. m 2 alment boligbyggeri. Boligbehovet overstiger de små almene boliger på op til 40 m 2 svarende til m 2, som Regeringen og KL har aftalt at give tilskud til i 2016 Det er en vanskelig opgave at beslutte, hvor i landet boligerne til flygtninge skal bygges. I løbet af de første år vil der blive størst behov for boliger uden for byerne, men frem mod 2028 vil boligbehovet stige i byerne og falde uden for byerne Kontakt Andreas Fernstrøm Analysechef Tlf Mobil [email protected] Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil [email protected] Mogens Hjelm Pressechef Tlf Mobil [email protected] 1 Notatet kan findes i fuld længde her: Dette notat beskriver behovet for almene boliger. Der findes et andet notat, der vedrører flyttemønstre blandt flygtninge. Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: [email protected]

2 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Baseret på Regeringens forventninger til flygtningestrømningerne i , vil der de kommende år være behov for boliger til flygtninge inklusiv familier. Hvis halvdelen af disse skal bo i almene boliger, skal der således findes almene boliger til knap personer alene til flygtninge. Ca. halvdelen af de nu herboende indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i almene boliger, mens det tilsvarende tal for personer af dansk oprindelse er 14 %. Forskellen skyldes formentlig, at ikke-vestlige indvandrere typisk har lavere indkomster end personer af dansk oprindelse. Den almene boligsektor vil derfor være af særlig betydning, når der skal findes tag over hovedet til de kommende flygtninge, hvis dette boligmønster holder fremover. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige boligstørrelse for ikke-vestlige indvandrere ca. 22 m² per person for de 0-15 årige og derefter stigende til omtrent 30 m² for de 40-årige. Da det forventes, at de fleste flygtninge er relativt unge skønnes det, at en gennemsnitlig boligstørrelse på omtrent 25 m 2 per person er realistisk. Med denne antagelse skal der således findes knap 1,5 mio. m 2 almene boliger frem mod Til sammenligning bor danskere i gennemsnit uden hensynstagen til herkomst og alder på 52 m 2 per person. Puljemidler til flere boliger Regeringen og KL har i aftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge fra marts 2016 afsat 640 mio. kr. til et fast tilskud svarende til 75 % af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m 2 og en billig husleje. 3 Med aftalen etablerede man rammerne for at bygge almene boliger, svarende til m 2 i bestræbelserne på at imødekomme det øgede boligbehov. Rammen for aftalen er dog ikke tilstrækkelig til at løse hele udfordringen, men opfylder knap en tredjedel af behovet for nybyggeriet forudsat, at rammen ville blive udnyttet fuldt ud, jf. tabel 1. Tabel 1: Behov for alment byggeri fra den forventede flygtningetilstrømning i , hvis halvdelen bor alment Antal 1000 m 2 Merbehov i forbindelse med flygtninge Planlagt nybyggeri i forbindelse med aftale mellem KL og Regeringen 400 Mangel på kvadratmeter som konsekvens af flygtningestrømmen Kilde: Kraka på baggrund af Danmarks Statistik og Udlændingestyrelsen samt egne beregninger Pr. 15. juni 2016 udløb fristen for ansøgninger til puljen, og det står nu klart, at flere af kommunerne, der har fået mulighed for at bygge flere boliger, har fravalgt at ansøge, således det kun er 80 % af puljen, der vil blive benyttet, svarende til 515 mio.kr. fordelt på 54 kommuner. 4 Det er i aftalen udspecificeret, hvor mange boliger hver enkelt kommune havde mulighed for at opnå tilskud til, men der er samtidig henstillet til, at placeringen af disse boliger skal tage hensyn til fordelingen af flygtninge og boligbehovet i de enkelte kommuner. Baseret på de historiske flyttemønstre for flygtninge ankommet i perioden , har flygtninge en markant tilbøjelighed til at flytte fra landet mod de store byer. 5 Den fremtidige geografiske fordeling af flygtninge er interessant af en række årsager, da nybyggeriet bør tage hensyn til flyttemønstrene. For det første for at sikre, at der er boliger og institutioner nok, de steder, hvor flygtningene påvirker indbyggertallet positivt, for det andet for at sikre, at der ikke bygges nye boliger i områder, hvor der om ganske få år ikke er brug for dem. I om- 2 Kraka har taget udgangspunkt i den seneste prognose fra Udlændinge-, Integration- og Boligmisteriet (UIBM) fra marts måned for antal nyankomne flygtninge og familiesammenførte i I slutningen af juni meldte UIBM, at færre flygtninge forventes at blive visiteret til danske kommuner i 2016, end det var prognosticeret før. Der foreligger dog endnu ikke en ny officiel prognose for antal flygtninge og familiesammenførte, Danmark vil modtage i de næste fem år, da antal nyankomne afhænger bl.a. af politiske situation i Tyrkiet og andre lande, udviklingen i asylansøgernes antal i efteråret mfl. 3 I aftalen er der mulighed for, at nogle af boligerne kan være større end 40 kvm., men i givet tilfælde skal kommunerne selv betale de eventuelle meromkostninger Ud af de flygtninge, der kom til landet mellem 1999 og 2005, blev placeret i en af de fem største byer og placeret i en landkommune, defineret som en kommune, der ikke indeholder en af de 25 største byer. Ti år efter boede omtrent på landet og i de fem største byområder. Effekterne af dette er beskrevet i notatet Hvor skal flygtningene bo? af Dansk Byggeri. Side 2 af 5

3 råder, hvor der ikke er et langsigtet merbehov, er det væsentligt at tage det eksisterende boligmarked i betragtning, samt renovering og midlertidige pavillonbyggerier. I januar 2016 var der omkring m 2 ledige almene boliger i landet, hvilket kan dække en del af boligbehovet, givet de er placeret i de områder, flygtningene bosætter sig i. 6 Det ville være stærkt uhensigtsmæssigt, at kommuner, med faldende befolkningstal og ledige almene kvadratmeter udover den ordinære tomgangsledighed, begyndte at bygge nye boliger, blot fordi der kommer en mindre befolkningstilgang fra flygtninge. Dog skal der stadig bygges omtrent en mio. m 2 almene boliger de kommende år, hvis halvdelen af de nytilkomne skal bo alment. Nedenstående tabel opsummerer, hvordan flygtninge påvirker befolkningstilvæksten i fire forskellige typer af område. Tabel 2: Forventet placering i første år og forventet ønske om bopæl i 2028 for de flygtninge, der forventes at komme til landet fra opgjort på områdetype Antal Ændring (pct.) Pct. af befolkning Område Fem største byer % 1,2 % 2,6 % Store byområder % 2,2 % 2,1 % Mellemstore byområder % 2,3 % 1,9 % Landområder % 2,7 % 1,2 % Anm.: Det forventede ønske første år er baseret på kommunekvoter. Det forventede ønske om bopæl i 2028 er under antagelse om, at flygtningene vil have samme flyttemønstre som de flygtninge, der kom til landet fra 1999 til Tallene er rundet af til nærmeste hundrede for at illustrere usikkerheden forbundet med forudsigelsen. Kilde: Kraka på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anbefalinger 1. Der er behov for langsigtet planlægning, for at sikre et match mellem antallet af indbyggere i området og antallet af boliger Hvis man placerer for mange boliger i landområderne, hvor flygtningene i første omgang bliver placeret, risikerer man at stå med tomme boliger få år senere, hvis flygtningene som forventet flytter mod byerne. I landområder hvor der alene er et midlertidigt behov for boliger, bør man benytte sig af pavillonbyggeri i stedet for ordinært nybyggeri samt sikre en øget renovering af de eksisterende boliger. 2. Flygtninge bør placeres, hvor der er gode jobmuligheder En anden løsning er at ændre på fordelingen, så kommuner, hvor det forventes at et meget højt antal flygtninge vil fraflytte, tildeles færre flygtninge. Flytningerne sker i høj grad til områder med vækst, jobmuligheder og bedre mulighed for netværk. Ved at målrette placeringen af flygtninge til de fem største byer, de store byområder og de mellemstore byområder, mens resten af landet i højere grad friholdes, kan vi styrke de lokale vækstcentre, samtidig med vi letter vejen ind på arbejdsmarkedet for den enkelte flygtning. 3. Det kommunale grundkapitalindskud bør ikke bremse byggeri Det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger bliver ofte en bremse for nødvendigt nybyggeri. Med økonomiaftalen for 2016 er grundkapitalindskuddet fastsat til 10 procent frem til udgangen af Trods puljemidlerne mindsker de økonomiske begrænsninger for kommunerne, vil det være hensigtsmæssigt derudover at genindføre låneadgangen til finansiering af det kommunale grundkapitalindskud og at fastholde grundkapitalindskuddet på 10 % eller lavere også efter Udtræk fra Landsbyggefondens boligportal, d. 19/ Side 3 af 5

4 Side 4 af 5

5 Figur 1: Oversigtskort over de fire typer af kommuner Kilde: Kraka Side 5 af 5