Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Skærbæk
|
|
|
- Gabriel Nissen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Skærbæk Tønder kommune 28. januar 2011
2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vision for et nyt sundhedshus i Skærbæk, Tønder kommune... 5 Formålet med et sundhedshus i Skærbæk... 6 Funktioner
3 Baggrund I finanslovsaftalerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2009 og 2010 er det aftalt, at der i alt afsættes 600 mio. kr. til facilitering af sundheds- og akutløsninger i udkantsområderne i Danmark. 300 mio. kr. er udmøntet i en pulje vedr. etablering af lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder. Etableringen af disse lægehuse, sundheds- og akuthuse har til formål at samle de lokale sundhedstilbud og medvirke til at give den enkelte borger et sammenhængende tilbud og skabe tryghed i nærområdet. Samtidig skal etableringen af disse lægehuse, sundheds- og akuthuse også medvirke til at gøre det mere attraktivt for yngre læger at slå sig ned i de pågældende udkantsområder. Den 29. september 2010 indkaldte Indenrigs- og Sundhedsministeriet ansøgninger om midler fra ovennævnte puljer. Af indkaldelsen fremgår det, at regionerne og kommunerne i fællesskab er ansøgningsberettigede til puljemidlerne vedr. lægehuse, sundheds- og akuthuse. Det fremgår endvidere, at ansøgningerne kan omhandle midler til etablering af sundhedshuse samt til udstyr, herunder telemedicinsk og laboratorieudstyr mv. Kriterierne for at ansøge er, at der er tale om etablering af sundhedshuse i regionens udkantsområder, dvs. områder, der er karakteriseret ved at der er langt til nærmeste fælles akutmodtagelse, og områder som typisk er præget af vanskeligheder i forbindelse med rekruttering af yngre læger. Derudover er det også et kriterium, at sundhedshusene skal indeholde både kommunale og regionale funktioner, herunder lægepraksis, hjemmepleje, sundhedspleje samt forebyggelsestiltag med henblik på at etablere de fysiske rammer til et stærkt sundhedsfagligt miljø i det pågældende område. Med baggrund i ovenstående har repræsentanter fra Tønder kommune og Region Syddanmark indledt et samarbejde om etablering af et sundhedshus i Skærbæk. Med den nye sygehusstruktur ændres sygehuset i Tønder til sammedags-sygehus og akutsygehuset i Sønderjylland placeres i Aabenraa. Det betyder, at der fra nogle geografiske områder i den vestlige del af Sønderjylland (inkl. Rømø), bliver langt til en akutmodtagelse. Dertil kommer, at der er større geografiske afstande til en række sundhedstilbud. Der er et lægehus i Skærbæk-området, som varetager patientbehandlingen af ca gruppe 1- sikrede, hertil kommet et stort antal turister hele året. Lægehuset har en strategisk vigtig beliggenhed og dækker et stort geografisk område. Skærbæk er og forventes også i den nærmeste fremtid forsat at være rekrutteringstruet i forhold til den fortsatte sikring af lægedækningen. Aldersprofilen blandt lægehusets seks læger er relativt høj. Det er vurderingen, at etableringen af et moderne sundhedshus med udbyggede funktioner vil kunne øge rekrutteringsmulighederne til lægehuset. 3
4 Region Syddanmark har i samarbejde med Skærbæk-lægerne og Tønder kommune afdækket mulighederne for at indgå i et samarbejde om et sundhedshus. Nedenstående beskrivelse skal således - på nuværende tidspunkt - alene ses som et udtryk for en fagligt funderet vision. Men som ikke desto mindre vurderes som grundlæggende i bestræbelserne på at sikre de basale fremtidige sundhedsydelser i Skærbæk området. 4
5 Vision for et nyt sundhedshus i Skærbæk, Tønder kommune Tønder Kommune og Region Syddanmark er interesserede i at etablere et sundhedshus med kommunale og regionale funktioner, hvor samarbejdet på tværs af faggrupperne faciliteres både ved hjælp af de fysiske rammer samt ved at tilrettelægge samarbejdet i sundhedshuset således, at der organisatorisk er grobund for et udbygget samarbejde både på tværs af sektorer og faggrupper i et stærkt sundhedsfagligt miljø. Det tænkes således, at bl.a. samarbejde mellem praktiserende læger og hjemmeplejen kan udbygges omkring de ældre patienter, samt at der vil være forbedrede muligheder for samarbejde mellem repræsentanterne fra både almen praksis og kommunerne. Dertil kommer, at sundhedshuset skal være et lokalt tilbud til borgerne i Skærbæk, hvor de kan møde op og modtage sundhedsfaglige og borgerrettede regionale og kommunale ydelser og rådgivning i deres umiddelbare nærmiljø. Det er med et sundhedshus i Skærbæk hensigten, at man vil forsøge at se ind i fremtiden med hensyn til at sikre en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af sundheds- og borgerrettede tilbud. Sundhedshuset tænkes således anvendt som et eksperimentarium, hvor der bl.a. vil blive arbejdet med forskellige tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsformer, telemedicinsk udstyr og kommunikation og velfærdsteknologi. Visionen bag sundhedshuset er, at huset skal levere nødvendige lokale og ikke-specialiserede tilbud, der bør være i nærheden af borgerne, når den specialiserede sygehusstruktur ændres og der dermed bliver langt til de sygehuse, som kan tilbyde de specialiserede funktioner. Sundhedshuset i Skærbæk forventes derfor at komme til at indeholde lægehuset i Skærbæk med fem praktiserende læger, kommunale tilbud indenfor hjemmesygeplejen, forebyggelse, rehabilitering, rådgivningsfunktioner og arbejdsfastholdelse, eventuelt udvalgte sygehusfunktioner samt andre praktiserende faggrupper som f.eks. fysioterapeuter. 5
6 Formålet med et sundhedshus i Skærbæk Der er flere formål med at samle alle disse regionale og kommunale funktioner i et hus. Dels er det for at skabe den nødvendige nærhed og tryghed for de borgere i Region Syddanmark, der er bosat i områder, hvor der er langt til nærmeste akutmodtagelse og nærmeste specialiserede sygehusfunktion. Dels vurderes det, at det at samle en række sundheds- og borgerrettede funktioner på ét sted vil give borgerne i Skærbæk-området en lettere adgang til disse funktioner, idet de alle vil kunne findes indenfor de samme fysiske rammer. Endvidere dels er det forhåbningen, at det at samle sundheds- og borgerrettede ydelser vil kunne skabe et fordrende miljø i forhold til samarbejde og samordning i forbindelse med det enkelte patientforløb. Det at samle en række faggrupper i samme sundhedshus vurderes også at kunne skabe bedre rammer for at samarbejde i forbindelse med arbejdet med de mere tunge patienter, som typisk kræver meget koordinering og planlægning. En del af de barrierer, som eksisterer i forhold til at samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer forventes at blive nedbrudt, idet fagpersonerne vil kunne finde hinanden indenfor rækkevidde. Dertil kommer, at der vil blive arbejdet med at indgå lokale aftaler med de praktiserende læger i sundhedshuset, som kan facilitere det samarbejde, som de gældende overenskomstmæssige forudsætninger ikke umiddelbart skaber rammerne til. Det vil derfor under disse forudsætninger blive lettere og mere naturligt at indgå i et samarbejde om at opnå målsætninger for den specifikke patient eller patientgruppe i samhørighed og med størst muligt fagligt fællesskab, idet rammerne vurderes at virke fordrende i forhold til møder på tværs af faggrupperne. Derudover er der hele området omkring de kronisk syge patienter. Idet flere og flere danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, er der et stigende behov for et sundhedsvæsen, der kan imødekomme behovene fra disse borgere. Nogle har brug for pleje/behandling fra hjemmeplejen, patientrettede forebyggelsestiltag, sundhedsfremmende indsatser og/eller regelmæssige besøg hos den praktiserende læge og andre har behov for en samlet sundheds- og socialfaglig indsats. Dette understreger behovet for lokalt forankrede sundhedstilbud, der med systematik og velorganiseret samarbejde kan afhjælpe borgeren, så tæt på eget hjem som muligt. Med baggrund i ovenstående er der derfor ræsonnement i ikke kun at have rent sundhedsfaglige personaler i huset, men også at inddrage andre funktioner, som eksempelvis jobcenterfunktioner samt øvrige kommunale konsulentfunktioner (alkohol, misbrug mv.) i sundhedshuset. Dette skal gøre det lettere for læge, jobcenter og andre at mødes om en patient og samtidig vil den alment praktiserende læge i højere grad være opmærksom på eksistensen og indholdet af de kommunale konsulentfunktioner og dermed lettere kunne henvise hertil og følge op på en patients forløb. 6
7 Også faggrupper som praktiserende fysioterapeuter vil kunne spille en større rolle i forhold til f.eks. sygemeldte borgere, hvis de indgår i et sundhedshus. Der opleves i forhold til disse faggrupper en stigende efterspørgsel fra kommunernes side i forhold til deres medvirken i forbindelse med udformningen af bl.a. mulighedserklæringer samt i forhold til gennemførelse af TTA-projekter og rundbordssamtaler med de sygemeldte borgere. Ved at placere fysioterapeuter og kiropraktorer i de samme fysiske rammer som den kommunale jobfunktion, forventes det at facilitere en udvikling af fysioterapeuter og kiropraktorers rolle i forhold til sygemeldte borgere, hvilket betragtes som hensigtsmæssigt, idet fysioterapeuter og kiropraktorer ofte har et meget indgående kendskab til deres patienters fysiske tilstand. Der skal i sundhedshuset være fokus på anvendelsen af telemedicinsk udstyr og kommunikation, f.eks. videokonferencer, i forhold til sygehusspecialerne med henblik på at skåne borgerne for transporten til sygehuset. Afslutningsvis skal det nævnes, at der i sundhedshuset også forventes at blive skabt gode rammer for nyfødte og deres forældre, idet der arbejdes på at sundhedsplejerskerne indgår i huset og således fysisk er i nærheden af de praktiserende læger. Det er således forhåbningen og forventningen med etableringen af et sundhedshus i Skærbæk, at det vil være et hus med funktioner og rammer, som både borgerne i Skærbæk-området og de faggrupper, der har deres gang i huset, vil kunne drage stor nytte af og som vil sikre følelsen af tryghed og nærhed i sundhedstilbuddene for borgerne. Dertil kommer, at også regionen forventer at kunne høste nogle erfaringer i forhold til at etablere store, multifunktionelle sundhedshuse i udkantsområder og at disse erfaringer vil klæde regionen bedre på i forhold til rådgivning, vejledning og sparring fremadrettet. 7
8 Funktioner Der arbejdes med, at en række funktioner skal indgå i Sundhedshuset i Skærbæk. Bl.a. vil der blive etableret rammer til en almen praksis med fem læger samt en række kommunale og borgernære funktioner. Praktiserende læger Kompagniskabet Lægehuset i Skærbæk er eneste praksis i området, som varetager patientbehandlingen af patienter. Der er fem lægekapaciteter, der dækkes af syv læger, idet praksis har to deletilladelser, én med baggrund i turismen i området og én i forhold til kommende generationsskifte. Lægernes aldersprofil er 64, 64, 63, 62, 59, 41 og 40 år. Lægerne ejer deres nuværende lægehus, som ligger på en kommunalt ejet grund. Kommunen vil formentlig købe lægehuset. Lægerne er positive over for en indflytning i et nyt sundhedshus under forudsætning af, at de får afhændet deres nuværende lægehus, og at det som udgangspunkt er det nærliggende tidligere rådhus, der danner rammen om det fremtidige sundhedshus. Regionen har fokus på lægedækningen i området og det er lykkedes at undgå lægeløse patienter. Der er mellem Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation indgået en 2 aftale vedrørende rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger med det formål at sikre lægedækningen, så alle borgere kan være tilmeldt en læge og/eller til at medvirke til at udvikle en bæredygtig/fremtidssikret praksisstruktur i regionen. Aftalen rummer flere elementer og i Skærbæk er der indgået goodwill-aftaler med de 4 ældste læger. Det er aftaler, der fastholder lægerne i en nærmere aftalt periode, hvis de ikke får solgt deres praksisandel. I forbindelse med etablering af et sundhedshus vil lægerne yderligere kunne understøttes jf. 2 aftalen med 50 % tilskud til flytteudgifter max kr. og en huslejegaranti, der om nødvendigt kun aktiveres hvis lægen ikke kan sælge sin praksisandel og dermed eventuelt vil være bundet af en huslejeandel efter ophør i praksis. Der ansøges om puljemidler til etablering af en nøglefærdig praksis til fem læger med nagelfast inventar, færdigindrettet reception samt forberedte IT- og telefoninstallationer. Sundhedshuset vil endvidere indeholde relevant udstyr til telemedicin samt ekstraordinært laboratorie- og førstehjælpsudstyr. 8
9 Kommunale aktiviteter De kommunale aktiviteter, der vil være at finde i det kommende sundhedshus i Skærbæk, vil blandt andet være hjemmeplejen, sundhedsplejen, fysioterapi og genoptræning samt samling af hele den kommunale tandpleje. Nedenfor listes de forventede aktiviteter i et kommende sundhedshus i Skærbæk. Aktiviteter i et kommende sundhedshus i Skærbæk Regionale aktiviteter Bemærkninger Lægepraksis 5 praktiserende læger evt. 2 delelæger og praksispersonale Klinikken kan omfatte: Laboratorium udvidet udstyr til blodprøver (f.eks. sukkerkontrol røde/hvide blodlegemer) Telemedicin - Teledermatologi - Lungefunktion Evt. EKG Skadesklinik m. fast sygeplejerske Speciallæger i satellitfunktion Andre praktiserende behandlere Eks. Fysioterapeuter Evt. Jordemoderkonsultation Kommunale aktiviteter Bemærkninger Hjemmesygeplejen Møderum og op til 12 arbejdsstationer Sundhedsplejen Under overvejelse Borgerrettede forebyggelses- og rehabiliteringsmuligheder Træningsfaciliteter, kursusfaciliteter i henhold til afvikling af kurser indenfor KRAM Hjemmeplejen 2 basis grupperum/disponenter 9
10 Hverdagsrehabilitering Basis grupperum/kontor Sygeplejeklinik Disponibel til andre kommunale services f.eks. alkoholrådgivning, Kommunale/regionale fællesfunktioner Bemærkninger Administrative rammer Kantine / Mødelokaler Ventefaciliteter Div. telemedicinske funktioner Evt. sammen med sygeplejeklinik 10
11 Byggebeskrivelse og budget Tønder Kommune har med henblik på etablering af sundhedshus i Skærbæk udmeldt, at man kan forestille sig, at det gamle rådhus i Skærbæk kan udgøre de bygningsmæssige rammer. Den eksisterende administrationsbygning anvendes i dag af flere forskellige forvaltninger, og det har ikke før nu været forudsat at bygningen skal anvendes til et egentligt sundhedshus. Nedenstående er vist et kortudsnit, hvor administrationsbygningen er vist til venstre for det eksisterende lægehus og sydvest for fritidscenteret i Skærbæk: Bygningsarealet i administrationsbygningen er på m2 og 774 m2 parterre, hvoraf ca. 175 kvm. udgøres af depoter mv., mens arealet af det eksisterende lægehus, som lægerne har opført på en grund som er lejet af kommunen udgør 574 m2. Der er således et samlet bygningsareal på ca m2 til rådighed for etablering af sundhedshus. Etableringen af et egentligt sundhedshus kan fx. ske ved at der etableres klinikfaciliteter til lægerne i administrationsbygningen, således at kliniklokalerne nyindrettes sammen med de funktioner, som har størst værdi af en bygningsmæssig sammenhæng. Det må herefter tænkes, at kommunen køber lægehuset og indretter denne bygning til funktioner, som kan have en fordel af en nærhed til sundhedshuset. 11
12 Nedenstående er de forskellige funktioner oplistet med et anslået nødvendigt bruttoareal. Samlet opgøres arealbehovet på godt m2. Ikke kommunale funktioner areal Kommunale funktioner areal lægeklinik, 6 læger med bifunktioner 600 Hjemmesygepleje arbejdspladser 250 speciallæger i satellitfunktion 200 hjemmehjælpere 2 mødelokaler 100 hørekonsulent/ 25 omklædning 40 jordemoderfunktion 50 2 kontorer 30 fysioterapeut 300 depot 20 i alt sygeplejeklinik Sundhedsplejersker 100 Forebyggelse/KOL-rehabilitering 200 Telemedicin 25 Genoptræning 500 Administration 25 Mødelokaler og kantiner 200 i alt 1515 Der kan som udgangspunkt opstilles følgende anlægsøkonomi for etablering af sundhedshus i Skærbæk: areal anlægsøkonomi kr. Tønder Kommune indskyder administrationsbygning Tønder Kommune køber lægeklinikken 574 Ombygning af stueetage af administrationsbygningen a kr pr kvm Ombygning af parterre i administrationsbygning a kr Ombygning af nuværende lægeklinik a kr pr kvm Indkøb af udstyr mv SUM Virksomhedsmodel Det må antages, at Tønder Kommune fremover skal udleje klinikfaciliteter til de eksterne aktører, herunder til de praktiserende læger, enten til lægerne enkeltvis, eller ved at udleje samlet til den kompagniskabspraksis, som lægehuset udgør i dag. Som udgangspunkt kan antages at lægerne og de andre eksterne aktører skal leje arealerne til en pris i størrelsesordnen 600 kr. pr. kvm. 12
13 13
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense Nordfyns Kommune 28. januar 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vision for nyt sundhedshus i Bogense... 4 Formålet med et sundhedshus i Bogense...
Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense
Projektbeskrivelse, Etablering af sundhedshus i Bogense August 2012 Indholdsfortegnelse Formålet med et sundhedshus i Bogense 4 Patienten i centrum 4 Funktioner i det nye sundhedshus i Bogense, Nordfyns
sundhedshuset i Ribe
Byggeprogram I tilfælde af, at I har flere aktiviteter i forskellige faser i et byggeprojekt, så bedes I, for at kunne bestemme Etablering hvilken fase byggeprojektet af er i, vurdere lægeklinik ud fra
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret
Sundhedscenter Højvang i Esbjerg
Byggeprogram I tilfælde af, at I har flere aktiviteter i forskellige faser i et byggeprojekt, så bedes I, for at kunne bestemme Etablering hvilken fase byggeprojektet af er i, vurdere lægeklinik ud fra
Etablering af Sundhedshus på Ærøskøbing Sygehus Resumé af byggeprogram
Etablering af Sundhedshus på Ærøskøbing Sygehus Resumé af byggeprogram 29. februar 2012 RESUMÉ AF BYGGEPROGRAM 1. GENEREL BESKRIVELSE Indledning I finanslovaftalerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti
Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)
Sundheds- og Ældreministeriet 5. januar 2018 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgningsfrist: 5. marts 2018 kl. 12 1. Formål Regeringen ønsker at investere
Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)
21. januar 2019 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl. 12.00. 1. Formål Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Plan for etablering af nye sundhedshuse i Region Syddanmark i årene 2014-2018
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 13-3940 Dato: 8. april 2014 Udarbejdet af: Annemarie Heinsen E-mail: [email protected] Telefon: 76631371 Notat
UDBUDSBETINGELSER ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I SKÆRBÆK. Totalrådgivning. vedr
UDBUDSBETINGELSER Totalrådgivning vedr ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I SKÆRBÆK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 OM TØNDER KOMMUNE OG REGION SYDDANMARK... 3 1.2 UDBUDDETS FORMÅL OG OMFANG...
Sundhedshus i Støvring. Ansøgning til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse
Sundhedshus i Støvring Ansøgning til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse Indholdsfortegnelse Et aktivt liv sammen i et sundhedshus 4 Vision, formål og realisering 4 Vision 4 Formålet 4 Realisering
TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse
TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region
Etablering af Sundhedshus i Toftlund
Projektbeskrivelse - Overordnet Byggeprogram Etablering af Sundhedshus i Toftlund Januar 2015 Senest ajourført den 28. januar 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENEREL BESKRIVELSE... 3 1.1 Baggrund...
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Udkast. Ansøgning om tilladelse til at etablere forsøg med nye organisationsformer efter sundhedslovens 233, stk. 2
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle 4. september 2017 Udkast Ansøgning om tilladelse til at etablere forsøg med nye organisationsformer
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Kvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse
Kvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse 1. Resumé Sundhedshus Bogense indeholder en kombination af kommunale, regionale og private aktører,
Samlokalisering af enheder på Amager
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområdekontor Amager NOTAT 18. april 2013 Kommune ML, KSH, JB Samlokalisering af enheder på Amager Frivillige Region Dette notat beskriver visionerne for at samlokalisere
Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: -
Notat Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Oplæg vedr. placering af sundhedscenter Behov for en samlet fysisk og organisatorisk ramme for målrettede sundhedstilbud i Hørsholm
Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune
Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de
Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Ideoplæg til Sundhedscenter Haderslev, oktober 2012
Haderslev Kommune Voksen- og Sundhedsservice Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 [email protected] www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 05 27 16. oktober
Referat. Praksisplanudvalg. 24. april 2019, Kl Mødelokale K, Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220
Referat Praksisplanudvalg 24. april 2019, Kl. 12.00 Mødelokale K, Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Ansøgning om flytning af ydernummer på tværs af lægedækningsområder J.nr.
