Samlokalisering af enheder på Amager
|
|
|
- Hanne Ebbesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområdekontor Amager NOTAT 18. april 2013 Kommune ML, KSH, JB Samlokalisering af enheder på Amager Frivillige Region Dette notat beskriver visionerne for at samlokalisere enheder på Amager. Visionen er at udvide det eksisterende Sundhedshus på det tidligere Amager Hospital, Skt. Elisabeth 1, Hans Bogbinders Allé 3. Grundidéen er, at samle aktører fra regionen, kommune, privatpraktiserende sundhedspraktikere og frivillige organisationer så de udøver deres virke fra en og samme matrikel. Samlokaliseringen på Skt. Elisabeth vil skabe yderligere synergi og tættere samarbejde mellem aktørerne på ældre- og sundhedsområdet til glæde for lokalområdets borgere og samtidig løse de bygningsmæssige udfordringer for de nuværende kommunale tilbud i lokalområdet. Skt. Elisabeths placering centralt på Amager tæt ved offentlig transport åbner mulighed for at samle tilbuddene til amagerkanerne fra både øst- og vestamager. Skt. Elisabeth rummer m 2. Amager Hospital ønsker selv at disponere over m 2 til psykiatri. De resterende m 2 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mulighed for at overtage enten i form af fremleje eller køb. En del af de kommunale tilbud (Forebyggelsescenter, Træningscenter, en del af Hjemmeplejen samt Socialforvaltningens alkoholtilbud) har allerede i dag til huse i lokaler i Skt. Elisabeth og råder over m 2. 1 Skt. Elisabeth - Nonnernes hospital Skt. Elisabeth Hospital er opført af Sankt Elisabeth Søstrenes nonneorden. Grundstenen blev lagt den 1. oktober 1904, og hospitalet blev indviet den 30. oktober 1905 med 60 senge. Skt. Elisabeth Hospital blev udvidet både i 1924 og Hospitalets forhal og hovedtrappe er fra og er udsmykket med store, smukke freskomalerier af Jais Nielsen, hvilket blev hans hovedværk. Motiverne er fra Sankt Elisabeths liv og legender, og er skænket af Ny Carlsbergfonden. De smukke malerier ses stadig på Amager Hospital, i lokalerne på det tidligere Skt. Elisabeth. Sankt Elisabeth Søstrenes nonneorden drev hospitalet frem til 1. april 1970, hvor de overdrog hospitalet til Københavns Amt. Op igennem erne blev Skt. Elisabeth Hospital løbende moderniseret og udbygget. Lokalområdekontor Amager Amagerbrogade 150, 1. sal 2300 København S Telefon [email protected]
2 Formålet med samlokaliseringen At øge borgernes sundhedstilstand, livskvalitet og levetid ved at skabe synergi mellem de forskellige enheder og fagligheder At skabe et sted, hvor det er naturligt at komme for borgerne på Amager, når de har behov for forebyggelse, rehabilitering, behandling, aktiviteter, træning eller rådgivning. At borgerne oplever sammenhængene og tværgående forløb ved, at sundhedstilbuddene samles på tværs af sektorer og forvaltninger. At stedet udgør en fysisk platform for fortsat udvikling af det borgernære sundhedsvæsen gennem øget synergi, samarbejde og sammenhæng i tilbuddene. At sundhedstilbud med rehabiliterende sigte til borgerne på Amager samles under samme tag, så der skabes synergi mellem de forskellige enheder og fagligheder At udvikle samarbejdet med civilsamfund Side 2 af 6 Sundhedshus Amager flere funktioner Byens sundhedshuse er bygget op omkring: 1. Sundhedstilbud fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2. Relevante tilbud fra andre forvaltninger i Københavns Kommune 3. Tilbud fra relevante eksterne sundhedsaktører; fx regionale tilbud, sygesikringsydere og frivillighedsområdet. Interkommunal synergi I sundhedspolitikken retter indsatsen sig bl.a. mod bedre forebyggelse og behandling og har fokus på både fysisk, psykisk og mental sundhed. I reformprogrammet: Aktiv og tryg hele livet, lægges der vægt på, at borgernes ressourcer sættes i spil i langt højere grad fremover. Med det udgangspunkt er grundideen at hjemmeboende borgere på Amager oplever tryghed og sammenhæng i de kommunale tilbud ved en samling af Rehabilitering, Træningscenter, Forebyggelsescenter, Hjemmeplejen, Sygeplejeklinik og Aktivitetstilbud. Borgerne vil opleve at komme i et kendt miljø og derved være mere tilbøjelig til at vælge de aktiverende, inddragende og forebyggende tilbud. 2
3 Skt. Elisabeths placering centralt på Amager muliggør en samlet kommunal Hjemmepleje og Sygepleje. Ved at samle hjemmeplejen og sygeplejen på en adresse skabes grobund for et stærkt fagligt miljø, en fælles kultur og en stor fleksibilitet. Sundhedshus Amager har allerede nu en Sygepleje- og inkontinensklinik. Det skaber værdi for borgere, som vil komme i det udvidede Sundhedshus, at de har adgang til ambulant behandling i sygepleje- og inkontinensklinikken. Side 3 af 6 Lokalområdets Rehabiliteringspladser vil blive placeret i det udvidede sundhedshus Amager, da der er mange snitflader til husets nuværende og kommende aktiviteter. At placere Rehabiliteringscenteret i Sundhedshus Amager skaber mulighed for at borgerne under ophold kan træne i træningscenterets eller aktivitetstilbuddets faciliteter, ligesom muligheden for at deltage i de daglige aktiviteter i huset samt samvær med andre, støtter borgeren i rehabiliteringsforløbet og bygger bro til et aktivt liv efter opholdet. Samlokalisering af Rehabilitering og den kommunale sygepleje kan tilgodese lokalområdets udfordringer i forhold til den ældre medicinske patient og borgere med kronisk sygdom. Ved at skabe synergi mellem Rehabilitering og den kommunale sygepleje forventes det at indlæggelser forbygges, da det tværfaglige samarbejde understøttes af mulighed for relationel kontakt mellem faggrupper og løsninger kan findes i dette felt. Placeringen af Træningscenteret i Sundhedshus Amager understøtter et tættere samarbejde og muligheden for at borgere med kroniske lidelser sideløbende med deres træningsforløb kan få hjælp i Forebyggelsescentret i forhold til deres sygdom. Efterfølgende kan samlokaliseringen understøtte udslusning af borgere til aktivitetstilbud enten i kommunalt eller frivilligt regi, idet overgang foregår i kendte rammer i Sundhedshus Amager. Forebyggelsescenter Amagers fokus på sundhedsfremme og forebyggelse er en løftestang til de andre kommunale indsatser. I en tid med paradigmeskift og fokus på hverdagsrehabilitering er forebyggelsescenteret en spydspids for det nye kommunale paradigme. Forebyggelsescenterets aktiviteter er i et udvidet sundhedshus synlige for borgere og medarbejdere, og nye samarbejdsformer mellem de kommunale tilbud får mulighed for at vokse. Samarbejdet med Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som et led i 3
4 BIF/SUF/SOF-strategien og implementeringen af Førtidspensionsreformen samt Basis- og Kombinationsforløb betyder at ledige københavnere og borger med sociale udfordringer bliver en stadig større del af forebyggelsescentrenes målgruppe, som også stiller krav til øget kapacitet i forebyggelsescentrene Side 4 af 6 Sundhedshus Amager skal være en satellit for Frivillighedscenter Amager, lokalområdets aktivitetstilbud og 79 tilbud. Med Frivillighedscentret som katalysator vil Sundhedshus Amager blive et åbent hus og civilsamfundet vil få blik for og bliver trygge ved de kommunale tilbud. I Skt. Elisabeth forefindes et varmtvandsbassin. Varmtvandsbassinet bruges til vedligeholdelsestræning i regi af folkeoplysende foreninger, hvor Gigtforeningen er primær udbyder. Også Aktivitetstilbuddene i lokalområdet benytter på nuværende bassinet, da der er stor efterspørgsel blandt brugerne. Varmtvandsbassinet giver mulighed for genoptræning for Træningscenterets brugere. Alkoholbehandlingsenheden i Sundhedshus Amager skaber i samarbejde med de øvrige kommunale tilbud en styrket indsats på alkoholområdet. På nuværende tidspunkt mangler Socialforvaltningen pladser på deres alkoholenhed på Skt. Elisabeth. Sundhedshus Amager skal desuden indeholde Lokalområdekontor Amager, hvor visitation til ydelserne på ældreområdet varetages. Kontoret huser også lokalområdechef, udviklingsstab og lokal administration. Placering af myndighed og udvikling tæt på drift og borger kan medvirke til skærpet understøttelse af udvikling og gennemsigtighed i organisationen. Kloge kvadratmeter Ved at samle disse forskellige kommunale tilbud sikres en fælles og bedre udnyttelse af lokalerne. Det handler om, at arbejde smart for at sikre kvalitet og udnyttelse af ressourcer. Sundhedshus Amager skal indeholde flere træningssale og behandlingsrum til rehabiliterende træning som deles af forebyggelsescenteret, aktivitetstilbud og Træningscenteret. Yderligere skal trapper og gangarealer tænkes ind som en del af den daglige træning. 4
5 Undervisningslokaler, mødelokaler og kontorfaciliteter skal være fælles for alle tilbud i det udvidede sundhedshus. Det vil understøtte et attraktivt læringsmiljø i huset og skabe mulighed for faglig udvikling af både medarbejdere, borgere og studerende. Samtidig vil udnyttelse af lokaler blive mere effektiv. Side 5 af 6 For at sikre driftsfordele skal en fælles reception betjene Sundhedshus Amagers tilbud. Eksterne samarbejdspartnere En hensigt med etableringen af Sundhedshus Amager er at konkretisere og nå et skridt nærmere implementeringen af det integrerede sundhedsvæsen. Visionen om det integrerede sundhedsvæsen er grundlæggende, at borgernes behov for sundhedsydelser varetages i et samarbejde uanset hvilken sektor, der varetager opgaven. De praktiserende læger er et centralt omdrejningspunkt for det basale sundhedstilbud i Sundhedshus Amager og Sundhedshuset huser allerede almen praksis. For at sikre sundhedsmæssige kompetencer i Sundhedshuset er det meningsfuldt, dels at der skabes plads til yderligere praktiserende læger, dels at også speciallæger indgår i husets profil. På sigt vil det også være hensigtsmæssigt at tænke regionale sundhedstilbud ind som eksempelvis geriatrisk konsultation og tilsyn og specialiseret rehabiliterings- og træningstilbud med lægetilsyn fra hospitalet. Den teknologiske udvikling betyder, at flere og flere behandlinger måske kan foregå ambulant, og at behandling i højere grad end i dag kan flytte ud i patientens hjem under tæt faglig supervision og i samarbejde med såvel hospital, praktiserende læge og kommune. For at forebygge indlæggelser skal Sundhedshuset rumme et telemedicinsk konferencerum. Det skal også understøtte den opfølgende kontakt mellem de kommunale tilbud og borgerne. Det kan eksempelvis udvikles i forhold til sygeplejeklinikkens sårbehandling. Det kan også være efter afsluttet KOL forløb i forebyggelsescentret eller Rehabiliteringscenter borgerne kan undgå indlæggelser ved en udvidet kontakt med regionen gennem en teknologisk løsning. Sygeplejeklinikken vil også have 5
6 udbytte af den højt specialiserede behandling fra et sådan hospitalstilbud. Side 6 af 6 Udviklingen af et telemedicinsk konferencerum skal ses som en del af en omvendt Shared Care model. Modellen går ud på at hospitalets ambulante behandling skal foregå i det miljø, hvor borgerne færdes i forbindelse med de kommunale og frivillige sundhedsfremmende tilbud. Sundhedshuset skal indeholde lokaler til regionale satellitter, der kan benyttes til eksempelvis at skabe en faglig profil om forebyggelse af fald. 6
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Det kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Sundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015
Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger
Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser
Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter
KL s konference om Fremtidens sundhedsvæsen sundhedsuddannelser der matcher
KL s konference om Fremtidens sundhedsvæsen sundhedsuddannelser der matcher Workshop om sygeplejerskeuddannelsen Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Begyndelsen mod. Version:
GENOPTRÆNING. efter Sundhedsloven 140
GENOPTRÆNING efter Sundhedsloven 140 2009 3 3 4 6 6 Indhold Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Henvisning og visitation Genoptræning Midlertidigt døgnophold Kvalitet og udvikling Kommunalt samarbejde
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik [email protected] Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015 fordelt på serviceområder og bevillinger fremgår af nedenstående tabel:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 1. Oversigt over udmøntning af budget 2015 fordeling på bevillinger og hovedområder Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015
Mål og Midler - Sundhedsområdet
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Handleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Sygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Genoptræning i Københavns Kommune
Genoptræning i Københavns Kommune Merete Røn Christensen Chef for genoptræning www.kk.dk Side 2 / Drift 2012 Myndigheds - og finansieringsansvaret for: Sundhedslovens genoptræning - almen Sundhedslovens
Sundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Vision for Center for Sundhed i Holstebro:
Center for Sundhed i Holstebro: Center for Sundhed skal præges af nytænkning og mønsterbrydning for at forbedre sammenhænge i forløb for alle. Med Center for Sundhed vil Region Midtjylland, Holstebro Kommune
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 [email protected] Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Sundhedsvæsenets opbygning
Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Et sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens
Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
FREDERICIA SUNDHEDSHUS VORES FÆLLES HUS 1 FREDERICIA KOMMUNE FREDERICIA SUNDHEDSHUS
FREDERICIA SUNDHEDSHUS VORES FÆLLES HUS 1 FREDERICIA KOMMUNE FREDERICIA SUNDHEDSHUS 2 FREDERICIA KOMMUNE FREDERICIA SUNDHEDSHUS VI VENTER IKKE PÅ EN PLAN! 3 FREDERICIA KOMMUNE FREDERICIA SUNDHEDSHUS FÆLLES
KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI
KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm [email protected] 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
