Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune
|
|
- Amanda Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de senere år. Der bliver stadig flere ældre borgere, flere borgere med kroniske sygdomme og nyfødte udskrives hurtigere end hidtil. Ved kommunalreformen blev den kommunale forebyggende og sundhedsfremmende opgave præciseret, og det har været medårsag til det store stigende fokus på sundhedsindsatser i forhold til borgerne. De stigende forventninger udtrykkes bl.a. i de kommende sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne kommer til at forpligte kommunerne til i højere grad at samtænke sundhedsindsatser på sundhedsvæsenet og med socialområdet, børn og unge området og arbejdsmarkedsområdet. Også Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, med anbefalinger til indsatser der har effekt, vil øge forventningerne til kommunens sundhedsindsatser. Kommunerne vil løbende blive målt på, hvordan vi lever op til anbefalingerne i pakkerne. Der findes ikke et samlet sted hvor borgerne kan modtage sundhedstilbud i Svendborg Kommune. Der er etableret en lang række løsninger spredt rundt i kommunen, med mere eller mindre hensigtsmæssige rammer. Der er en stigende forventning til nye tilbud, der på tværs i organisationen kan være med til at støtte borgerne på forskellig vis til en styrket sundhed. Disse kan ikke rummes i de eksisterende rammer. Hvad vil vi med et Center for Sundhed Formålet med at etablere et center for sundhed er: En synlig indgang til kommunens sundhedsfremmeindsatser for både borgere og samarbejdspartnere At have rammerne for et kunne tilbyde bedre sundhedstilbud, ved at sikre mulighederne for differentierede og tilpassede tilbud til borgerne. Dermed opnås der bedre sundhed for de samme midler. At styrke mulighederne for innovation og forskning hvor fleksible rammer kan understøtte nye tiltag og projekter. At skabe faglig synergi internt i kommunen på tværs i det sundhedsfaglige område og på tværs af direktørområderne i kommunen, og synergi eksternt på tværs af region, de praktiserende læger og kommunen, som fx ses med integrated care. At have understøttende rammer og skabe mulighederne for et styrket samarbejde med foreninger, frivillige og private aktører på sundhedsområdet. At stå på skuldrene af den bedste evidens og derudfra udvikle et Center for Sundhed, der bygger på det brede sundhedsbegreb og hvor en fælles teoriramme skal medvirke til udvikling af rehabiliteringstænkningen og en fælles sundhedspædagogisk tilgang. At øge kapaciteten til vedligeholdende træning og selvtræning på plejecentrene for at imødekomme udviklingen i antallet af ældre borgere. At løse et pladsproblem for sundhedsindsatser og sundhedsfagligt personale. Hvad kan Center for Sundhed tilbyde borgerne Et Center for Sundhed skal være inkluderende, åbent og bygge på ligeværd og tilgængelighed for alle borgergrupper. I det følgende beskrives, hvad et Center for Sundhed i Svendborg eventuelt kan indeholde. Genoptræning af borgere udskrevet fra sygehuset Den specialiserede genoptræning af fx knæ og hofte foregår i dag på plejecentrene, men der er dårlige muligheder for differentieret træning og der er pladsproblemer så selvtrænerne skubbes til ydertiderne. Genoptræningen for ældre, 1
2 selvtrænere og vedligeholdende træning fastholdes på plejecentrene. Der vil blive frigjort tid til selvtrænere og vedligeholdende træning på plejecentrene. Målgruppe: Unge og voksne borgere der i højere grad associerer sig med træning i et sundhedscenter end træning på et plejecenter. Kronikerindsats Kronikerindsatsen foregår i dag på Ollerup plejecenter. Der arbejdes på at øge differentieringen af kronikerindsatsen efter borgerens behov. Placering på Ollerup plejecenter gør differentiering af fx træning vanskeligt da der ikke er plads. At samle kronikerindsatsen på Center for Sundhed vil forbedre muligheden for differentieret træning og vil frigøre træningstid for selvtrænere og vedligeholdende genoptræning i Ollerup. Madværkstedet er en del af kronikerindsatsen og foregår i hjemkundskabslokaler på kommunens skoler. Det er ikke hensigtsmæssigt at sende borgerne rundt på forskellige matrikler. Målgruppe: Borger med kræft, hjertekar sygdomme, KOL og diabetes. Der ønskes en øget differentiering af tilbuddet ud fra borgerens behov. Sundhedsplejens konsultationer og gruppeaktiviteter for småbørnsfamilier Sundhedsplejen tilbud til små børn placeres i Center for Sundhed. Det drejer sig om sundhedsplejens konsultationer for småbørnsfamilier, mødregrupper, familiecafé samt forældregrupper. Det vil betyde at Sundhedshuset i Korsgade kan lukkes og lejemålet opsiges. Målgruppe: Gravide og småbørnsfamilier. Der ønskes især et øget fokus på sårbare familier. Indsats for svært overvægtige voksne Indsatsen foregår i dag på flere lokationer i kommunen. En del aktiviteter foregår på Aldersro og andre aktiviteter i hjemkundskabslokaler på kommunens skoler. En samlet placering med andre sundhedsrelaterede indsatser vil styrke mulighederne for samarbejde med eksempelvis indsatsen for kronikere og indsatsen for borgere på syge/dagpenge Målgruppe: Sårbare svært overvægtige voksne. Borgerrettede sundhedsprojekter Sundhedsområdet igangsætter jævnligt projekter med ekstern finansiering fra fx satspuljer. Disse kan med fordel placeres i et Center for Sundhed. Det vil styrke projektfællesskabet for alle sundhedsfremme projekter og styrke synergien i projekterne. For tiden har vi eksempelvis projekterne omkring børn og unge med overvægt, børn og unge med kronisk sygdom og mænd og sundhed, som ville kunne forankres i et center for sundhed. Målgruppe: Puljeafhængig Rygestopindsatser Fremtidige rygestopindsatser kan med fordel målrettes de mest sårbare borgere. Disse kan placeres i Center for Sundhed og kobles til de øvrige sundhedsfremmende indsatser, eksempelvis i forhold til borgere med tilknytning til jobcenteret, eller som forberedelse til operation i samarbejde med sygehuset, eller sindslidende i samarbejde med socialområdet. Målgruppe: Sårbare borgere 2
3 Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Behovet for sundhedsrettede indsatser på tværs af sundhed og arbejdsmarkedsområderne stiger. Center for Sundhed skal kunne indeholde disse aktiviteter. Konkret eksempel er det nye projekt om smerter i ryg, nakke, skulder samt om stress, lettere depression og angst som netop er igangsat. Målgruppe: Borgere uden for arbejdsmarkedet eller på kanten af arbejdsmarkedsområdet med sundhedsmæssige udfordringer. Samarbejde mellem socialområdet og sundhedsområdet Aktiviteter for borgere tilknyttet socialområdet. Socialområdet og sundhedsområdet har flere samarbejder om aktiviteter der kan placeres i Center for Sundhed. Et muligt eksempel er et projekteret samarbejde om borgere med en sindslidelse og en kronisk somatisk sygdom og forebyggelse af kroniske sygdomme. Målgruppe: Borgere tilknyttet socialområdet Lokalefællesskab med Svendborg Jordemodercenter Svendborg Jordemodercenter er interesseret i at opstarte en dialog om lokale- og tilbudsfællesskab, hvor borgerens/patientens forløb sammentænkes på tværs af jordemødrene og sundhedsplejen i et fælles undervisningsforløb for borgeren. Et samarbejde kan fx betyde repræsentation af 1-2 jordemødre i Center for Sundhed alle hverdage i ugen. Alkoholbehandlingen og misbrugsbehandlingen for unge Alkoholbehandlingen er i dag placeret på Skt. Jørgensvej. Alkohol er en af de store sundhedsmæssige udfordringer i Svendborg Kommune. Ved at samle alkoholbehandlingen med sundhedsområdet kan der skabes synergi og sammenhæng mellem den forebyggende alkoholindsats og alkoholbehandlingen. Misbrugsbehandlingen for unge henvender sig primært til hashmisbrugere. Behandlingstilbuddet er under samme ledelse som alkoholbehandlingen og kan med fordel flyttes til Center for Sundhed, hvorved lejemål på to lokationer kan opsiges. Desuden kan der arbejdes med et fælles rehabiliteringsperspektiv på tværs af sundhedsområdet og misbrugsområdet. Målgruppe: Voksne borgere der skal have hjælpe til deres alkoholmisbrug og unge mennesker der skal have hjælp til deres hashmisbrug. En synlig indgang til sundhedsfremme et åbent café lignende miljø Indgangspartiet og foyeren til Center for Sundhed bliver centralt. Center for Sundhed skal være et sted, hvor borgerne ønsker at komme - ikke blot et sted, hvor man er nødt til at komme. Aktiviteter i foyeren skal skabe et miljø, hvor grupper kan mødes før og efter aktiviteter, og fortsætte aktiviteter i grupper når kommunens tilbud ophører. Det kan fx være patientforeninger eller Mødrerådgivningen der laver aktiviteter og kampagner eller mødregrupper der samles før eller efter deres møde med sundhedsplejen. Målgruppe: Alle Samarbejde med privatpraktiserende Center for Sundhed skal være parat til udviklingen. Det betyder, at det skal dimensioneres så der er plads til at udvikle på tværsektorielle løsninger som fx integrated care og samarbejde med privatpraktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer som ønsker sig mere end et lokalefællesskab. Målgruppe: privatpraktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer 3
4 Parat til fremtiden KL og Regeringen har stort fokus på de kommunale sundhedsaktiviteter og intet tyder på, at aktiviteten vil være faldende eller stagnerende over de kommende år. Det er vigtigt, at Center for Sundhed skal kunne rumme de kommende udfordringer og dimensioneres derefter. Der er i dag et øget fokus på velfærdsteknologiske løsninger indenfor sundhedsområdet. Center for Sundhed skal være et sted, hvor der i samarbejde med eksterne parter kan udvikles på fx rehabilitering, nye træningsmetoder og nye redskaber til borgerne. Det kan fx være ved at indrette et udviklingstræningsrum og ved at indrette alle træningsrum, så det giver mulighed for fx træningsvejledning via velfærdsteknologi direkte eller indirekte til borgerne i eget hjem. Der er i dag brug for at kommunerne differentierer tilbuddene efter dem der har det største behov og desuden skal der være støtte og opbakning til borgerne der hvor den kommunale støtte ophører. Derfor er samarbejde med frivillige og foreninger et væsentligt element i opbygningen og driften af et Center for Sundhed. Det kan fx være ved at foreninger kan benytte Center for Sundheds lokaler til aktiviteter i løbet af dagen og efter kommunal åbningstid. Personale i Center for Sundhed Sundhedsplejen Sundhedsplejerskerne placeres i Center for Sundhed. Der er i dag pladsproblemer på Svinget 14 og dette vil kunne afhjælpes ved at flytte sundhedsplejen til Center for Sundhed. Der er ca. 20 medarbejdere i sundhedsplejen. Trænende terapeuter Trænende terapeuter placeres i Center for Sundhed. Derved vil en del af terapeuterne kunne have kontor samme sted som træningslokalerne og der kan opnås en transportbesparelse. Derudover er der en fordel ved det øgede tværfaglige samarbejde i fx kronikerindsatsen og med OUH Svendborg såfremt samarbejdet med OUH Svendborg øges omkring Center for Sundhed. Der er ca. 45 medarbejdere i træningsafdelingen. Projektansatte Sundhedssekretariatet har løbende projekter og søger hele tiden flere eksterne puljer. Der er 5-10 medarbejdere der arbejder med projekter og borgerrettede aktiviteter. Medarbejdere i kronikerindsatsen Sygeplejersker, terapeuter og medarbejdere i Sundhedssekretariatet der arbejder med kronikerindsatsen samles helt eller delvist i Center for Sundhed. Der er i dag meget transport for indsatsens medarbejdere og medarbejderne er placeret flere fysiske steder. En samling af medarbejderne vil kunne lette det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i kronikerindsatsen. Der er ca. 18 medarbejdere tilknyttet kronikerindsatsen. Samlet vil være behov for ca. 5 kontorpladser. Svendborg Jordemodercenter Såfremt et samarbejde etableres kan det fx være 1-2 jordemødre med tilsvarende kliniklokale på ca. 15 m2. Det kræver tilstødende toiletforhold og afskærmet venteposition til amning. 4
5 Ledelse og støttefunktioner Center for Sundhed skal have en koordinerende funktion og desuden skal der være støttefunktioner som fx receptionist/sekretær og teknisk service. Organisation Center for Sundhed er som udgangspunkt en samling af aktiviteter på sundhedsområdet og vil ikke betyde en ændring af den eksisterende organisation. Placering For de grupper af borgere der har færrest ressourcer ved man at afstand til tilbud og tilgængelighed er en af de største barrierer for at de kan deltage i sundhedsfremmende indsatser. En samling af aktiviteter i et Center for Sundhed, med en central byplacering, vil betyde en nedbringelse af transportudfordringer for borgerne, men også for personalet. 5
Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den 11-08-2014 Kl. 15:00 Behandlingscenter Svendborg, Dronningsholmvej 60A,
Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den 11-08-2014 Kl. 15:00 Behandlingscenter Svendborg, Dronningsholmvej 60A, Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereNotat. Parametrene er følgende;
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. september 2013 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Sagsnr: 2013-7437 Dok.nr: 2013-160766 Notat Baggrund: Med afsæt i den samlede
Læs mereSundhedscenter Viborg
Sundhedscenter Viborg Disposition Den politiske proces Hvem flytter ind? Sundhedscenterets fysiske rammer Hvad skal der foregå? Input og ideer Sundhedscenter hvorfor et sundhedscenter? En indgang til sundhed
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereSundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013
Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter hvorfor et sundhedscenter? En indgang til sundhed i kommunen Flere specialiserede opgaver i kommunen Øget fokus på sundhedsfremme i stedet for
Læs mereBILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009
BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereSundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling
Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Tilpasning af midler til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet -1.209.000-1.209.000-1.209.000-1.209.000 SU 2 52
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser
Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereReferat. Ældre- og Omsorgsudvalget_ Mødedato: 4. juni Mødetidspunkt: 19:45. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende:
Referat Mødetidspunkt: 19:45 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Åbne dagsordenspunkter 61Borgerens lokale sundhedsvæsen 2019-20224
Læs mereSundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereØkonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre
Dato: 3.4 2009 Reference: PH, KKN Direkte telefon: 89591005, 89591006 E-mail: Journalnr.: 08 17809 Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre I forbindelse med etablering og flytning
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel- akkreditering
Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereHandleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre
Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereSundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Læs mereSammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og
Læs mereArbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats
Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed
Læs mereSund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018
Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018 Konsulent og projektleder, Christina Bjørk Petersen, E-mail: cbp@friluftsraadet.dk Tel: 24644229 Projekt Sund i Naturen Udvalgte
Læs mereStrategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune
Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Borgere som er i risiko for eller lever med en kronisk sygdom Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. 33 % af den danske befolkning med en kronisk sygdom.
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereSundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser. Februar 2013
Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation
Læs mereSOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 10. november 2016 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Status for implementering af Sundhedsplanen 2015-2017 BØRN Nr. Indsatsområde
Læs mereAfdækning af lokalebehov i Træningsafdelingen 20. marts 2015
Afdækning af lokalebehov i Træningsafdelingen 20. marts 2015 Træningsafdelingen er presset lokalemæssigt i forhold til at kunne tilbyde genoptræning og vedligeholdende træning på flere af kommunens nuværende
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereGodkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)
Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen -2018 (27. marts ) (rev. 8. juni ) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereMultisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv
Multisygdom Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Lene Jensen, Sundhedschef Randers Kommune Multisygdom - september 2011-1 Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi
Læs mereNorddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg
Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen er en forholdsvis ny afdeling, som har eksisteret i et års tid. Den består af en leder og 5 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde samt erfaringer. Der
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereSammen. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik om sundhed
Sammen Rødovre Kommunes Sundhedspolitik om sundhed Udgivet af Social- og Sundhedsforvaltningen i Rødovre Kommune oktober 2015 Grafisk design og produktion: ADboost Oplag: 400 Papir: 150 g Maxisilk Sundhed
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereSundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereSundhedscenter Wiedergården
Sundhedscenter Wiedergården Sundhed og Omsorg Rådhuset, Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 Baggrund Den kommunale sundhedsopgave varetages af Sundhedscenter Wiedergården. Notatet belyser den kommunale
Læs mereBilag. Aktiviteter i Sundhedshuset
Bilag Aktiviteter i Sundhedshuset Aktiviteter i Sundhedshuset Her er en oversigt over de aktiviteter, der har været igangsat siden åbningen af Sundhedshuset. Patientrettet forebyggelse Aktivitet Beskrivelse
Læs mereVisionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg
Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg Indhold 1. Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg 2. Beskrivelse af sammenhæng mellem vision og temaer 3. Forudsætninger for at tage skridtet
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereBornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Nuværende budget Merudgift
Udvidelsesforslag Udvalg: Bevilling: Center: Social- og Sundhedsudvalget 33 Sundhed Center for Sundhed Emne: Genoptræningen Forslag nr. 1.000 kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021 Nuværende budget 13.426
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mere