Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: -

Transkript

1 Notat Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Oplæg vedr. placering af sundhedscenter Behov for en samlet fysisk og organisatorisk ramme for målrettede sundhedstilbud i Hørsholm Generelt er interessen for sygdom og sundhed vokset markant og borgerne stiller krav om øget livskvalitet og funktionsevne. Borgerne i Hørsholm har ved et borgermøde om kommunale besparelser ytret ønske om, at kommunen prioriterer forebyggelse og sundhedsfremme og at det sundhedsmæssige område ikke rammes for hårdt i forbindelse med de kommende kommunale besparelser (Jf. Borgermøde d på Usserødskolen). Undersøgelser viser, at tiltroen til betydningen af ens egen indsats for helbred og funktionsevne er voksende. Store grupper af befolkningen er motiverede for at ændre deres livsstil i en sundere retning. Patientrollen ændrer sig fra passiv modtager af sundhedsvæsenets ydelser til involverede aktive patienter, som har medansvar for eget helbred. (Jf. undersøgelsen Hvordan har du det, Region Midtjylland). De kommunale sundhedstilbud skal for at imødekomme de ændrede holdninger til sundhed hos borgerne - satse på en bred vifte af ydelser, der styrker borgernes handlekompetencer i forhold til helbred, herunder forebyggelse, rådgivning og information, sundhedsfremme og rehabilitering. Den overordnede prioritering og koordination af kommunens sundhedsindsats er en del af de politiske og administrative beslutningsprocesser, og den daglige drift skal klares af forvaltningerne. Mht. nogle indsatser og i forhold til nogle grupper af borgere er specielle målrettede tilbud vigtige. Det gælder for ressourcesvage borgere og for borgere med kroniske sygdomme. Desuden er der behov for målrettede tilbud til borgere, der skal opereres i form af træning, rygestop, vægttab mhbp. som operationsforberedelse Disse målrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud vil med fordel kunne samles i en fysisk og Side 1/6 10/11991 Kontaktperson Hanne Vig Flyger Sundhedskoordinator Direkte tlf

2 organisatorisk ramme i form af et sundhedscenter. Et kommunalt sundhedscenter i Hørsholm skal således opfylde følgende: Sundhedscentret skal være en fysisk og organisatoriske ramme for kommunens borgerrettede og patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende tilbud Sundhedscentret skal være et anerkendt, kendt og nemt tilgængeligt sundhedstilbud for borgerne og som henvisningsmulighed for praktiserende læger Sundhedscentret skal samarbejde med det primære og sekundære sundhedsvæsen om optimering af sammenhængende patientforløb Sundhedscentret skal samarbejde med lokalområdet idrætsforeninger, patient- og handicapforeninger, ældreorganisationer mv. om forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedscentret skal samarbejde med regionen, Sundhedsstyrelsen, forskningsinstitutioner og lignende. Side 2/6 Udgangspunkt/forudsætninger for et evidensbaseret og udviklingsorienteret sundhedscenter Ved etablering af et kommunalt sundhedscenter, er følgende spørgsmål væsentlige at stille: Er der tilstrækkelig - om nogen - effekt af de nuværende indsatser? (Jf. evaluering af sundhedsklinikken) Når man de rigtige målgrupper blandt borgerne, hvis behov for sundhedsydelser ikke dækkes andetsteds - eller giver man i realiteten et supplerende tilbud til borgere, der er dækket ind på anden vis? (Jf. Sundhedsprofilen) Hvorledes kan der udvikles en realistisk monitorering og evaluering af indsatserne, der gør det muligt at træffe kvalificerede beslutninger, om indsatsernes skal fortsætte, opprioriteres eller helt stoppe? Er samarbejdet med almen praksis og sygehusene tilstrækkelig udbygget? Har kommunen de relevante tilbud i en kvalitet, der er enighed om blandt kommune, læger og sygehuse (jf. Forløbsprogrammer), og er informationen og kommunikationen af et niveau højt nok til at sikre en rationel visitation - dvs. visiteres de rigtige borgere til de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt af alle læger/ sygehuse?

3 Arbejdes der i praksis tværsektorielt med sundhed i alle forvaltninger med en fælles koordinering - eller er der tale om et proforma-samarbejde afhængigt af ildsjæle i de enkelte forvaltninger? Har sundhedsafdelingen de nødvendige samarbejdsrelationer med de øvrige forvaltninger, der kan sikre fremdrift og sammenhæng? Hvorledes sikres vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af kommunen, kort sagt hvorledes: understøtter organiseringen, at sundhedscentret er lærende, udviklingsorienteret, fleksibelt og interaktiv i forhold til alle aktørerne på sundhedsområdet så man undgår, at sundhedscentret bliver en konservativ, isoleret niche, der lever sit eget liv? Side 3/6 Der peges på to mulige modeller for organisering og placering af et kommunalt sundhedscenter i Hørsholm: på det kommende plejecenter Louiselund og på Hørsholm sygehus. Model 1: Sundhedscenter på Louiselund. En mulig placering af et kommunalt sundhedscenter i Hørsholm, der kan rumme målrettede tilbud til borgerne indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning og rehabilitering, er på det kommende plejecenter Louiselund. Fordelene ved denne placering er, at der i det nye byggeri er velegnede lokaler og træningsfaciliteter, der rummer mulighed for både borgerrettede og patientrettede tilbud. Dette vil give mulighed for en bedre udnyttelse af personaleressourcer, idet medarbejdere kan indgå i begge typer forebyggelse, hvilket samtidig kan give en faglig synergi mellem de to former for forebyggelse. Et sundhedscenter på Louiselund, vil fysisk bestå af reception, træningslokaler, køkken, kontorer, mødelokaler mv. Borgere vil daglig komme i centret for eksempel til patientskoler og rygestopkurser. Sundhedscentret kan tilbyde patientforeninger lokaler til møder og arrangementer og i øvrigt samarbejde om særlige tilbud, f.eks. hjerte- og KOL-rehabilitering eller motivationsgrupper for diabetespatienter. Det kan give gode muligheder for at udvikle samarbejdet mellem de lokale patientforeninger. Mange foreningers lokale komitéer eller afdelinger er forholdsvis små, men ved at samarbejde kan man i fællesskab løfte større arrangementer og dermed styrke det samlede lokale arbejde. Sundhedscentret giver således

4 foreningerne nye udfoldelsesmuligheder og mulighed for at organisere deres lokale arbejde mere systematisk, ligesom det socialt kan være en booster at mødes med andre foreningsrepræsentanter og i fællesskab løse en opgave. Det er også en oplagt mulighed i samarbejde med foreningerne at udnytte udearealerne omkring Louiselund. Fx de etablerede motionsruter i Kokkedal og idrætsfaciliteterne i området bl.a. svømmehallen. Da sundhedscentret fysisk er adskilt fra administrationen på rådhuset, er det vigtigt at opdyrke samarbejdet om koordinering på tværs - f.eks. af indsatser overfor overvægtige børn, alkohol, fysisk aktivitet. Der skal skabes et fagligt miljø, der sikrer at forebyggelsesindsatsen hele tiden udføres på det bedst mulige vidensgrundlag og sikrer dynamikken i sundhedsarbejdet. Denne dynamik drejer sig både om kvalitetssikring og udvikling af eksisterende indsatser og om introduktion af nye indsatser, der kræver nye samarbejdsrelationer inden og uden for kommunen. Sundhedscentret kan have "udgående" indsatser andre steder i kommunen og dermed mindske transportproblemet for borgerne til og fra sundhedscentret og kan evt. udbygges med de nærmest beslægtede etablerede kommunale sundhedsopgaver, f.eks. forebyggende hjemmebesøg og sundhedspleje. Driftstunge kommunale opgaver såsom hjemmesygepleje, hjemmehjælp, ældreområdet, hjælpemidler mv. bør ikke indgå i sundhedscentret, da det indebærer en betydelig risiko for, at det ledelsesmæssige fokus ikke er på forebyggelse og sundhedsfremme, men på den daglige drift, herunder, budgetter, vagtplaner mv., dvs. forhold som lederne bliver målt direkte på. En ulempe ved placering på Louiselund er, at den signalværdi, der ligger i placeringen i forbindelse med et kommunalt plejecenter, som kan udgøre en risiko for, at relevante målgrupper fx unge og børnefamilier afholder sig fra at benytte sundhedscentret. Økonomi: personale til sundhedscentret: 1 leder, rygestopinstruktør, ernæringsvejleder, fysioterapeut til træning, forløbskoordinatorer (i alt 2 fuldtidsstillinger) Anslået budget til løn og øvrige aktiviteter: 1,5 mio. kr. årligt Side 4/6 Model 2: Sundhedscenter på Hørsholm Sygehus. En anden mulig placering af et kommunalt sundhedscenter er på Hørsholm Sygehus. Der vil her være mulighed for en organisatorisk model, der ud over opgaverne i det kommunale sundhedscenter også involverer aktører fra primær- og

5 sekundærsektoren. Aktører fra primærsektoren kan være praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor og fodterapeut. Det vil være vigtigt, at selve sundhedscentret alene inddrager aktører, som sygesikringen har overenskomst med. Alternative behandlere og andre sundhedsrelaterede tilbud kan godt være lokaliseret i samme område, men der bør være en klar adskillelse til sundhedscentret og kommunens engagement Fra sygehussektoren kan det være mindre ambulante sygehusfunktioner, der kan placeres decentralt som ambulatorier for medicinske, kirurgiske og fysiurgiske patienter, jordemoderklinik, laboratorieydelser og røntgen som eksempler. Specielt vil det være en fordel, hvis der etableres ambulatorier i sundhedscentret, hvor sygehusets læger kommer jævnligt. Det kan sikre en direkte kontakt mellem læger og sundhedscentret og dermed styrke relationen - lægerne får konkret kendskab til, hvad sundhedscentret kan tilbyde og kan få tilbagemeldinger på de problemstillinger, der møder patienterne efter udskrivelse mv. Sundhedscentret får omvendt direkte adgang til den lægefaglige viden og de aktuelle behandlingsmetoder på sygehuset. En fordel ved denne model, er at der dagligt vil komme borgere i centret til lægebehandling og til rehabilitering og lignende. Denne model giver borgerne et synligt samlet overskueligt sundhedstilbud, hvilket vil give sundhedscentret et yderligere fodfæste i lokalsamfundet. Det skal understreges, at samarbejdet med de øvrige sundhedsaktører lettes af lokalefællesskabet, men sundhedscentret har jo på ingen måde nogen instruktionsbeføjelse i forhold til de øvrige aktører. Placeringen på sygehuset, har ligesom placeringen på Louiselund, en signalværdi, som kan afholde yngre, relevante målgrupper fra at benytte sundhedscentrets tilbud, som dog vil komme i centret ved lægebesøg og andre sundhedsydelser. Her er gode muligheder for, at patientforeningerne kan inddrages Begge modeller rummer muligheder for samarbejde med andre aktører internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere og muligheder for at udgøre et stærkt fagligt miljø. Særlig vigtigt er det, at samarbejdet med almen praksis kan blive styrket markant. Økonomi: En placering på sygehuset vil indebære, at kommunen enten køber en del af sygehuset eller lejer sig ind. Ved begge modeller vil der skulle ske en renovering/indretning af lokalerne til formålet. Den Side 5/6

6 største ulempe ved etablering af sundhedscenter på Hørsholm Sygehus er således de etablerings-/lejeomkostninger, der er nødvendige for at skabe egnede rammer for et sundhedscenter. Den kommunale anlægsøkonomi kan evt. aflastes gennem et OPPsamarbejde med private investorer, men det forudsætter, at der er et markedsmæssigt økonomisk grundlag for opførelse af nye bygninger eller ombygninger af eksisterende bygninger, hvor en væsentlig del af arealerne kan udlejes til private. Hvorvidt dette grundlag er til stede, skal evt. nærmere undersøges. Mht. placering af de praktiserende læger på sygehuset vil det være helt udslagsgivende, hvilke husleje de skal betale. Mange af lægerne sidder billigt i gode lejemål eller i eget hus. Det er derfor vanskeligt at forestille sig en indflytning på sygehuset uden væsentlige regionale eller kommunale tilskud. Desuden vil det betyde øget transportafstand for mange borgere ved at samle lægerne. Udgifterne ved en placering på sygehuset vil således dels udgøres af de direkte udgifter på anslået 1,5 mio. kr. samt udgifter til lokaler. Omsat til en årlig leje vil udgiften til lokaler udgøre mindst kr. pr. kvm. årligt, dvs kr. ved et sundhedscenter af en forholdsvis beskeden størrelse på 200 kvm. Hertil vil komme udgifter til el, vand og varme samt til viceværtsfunktioner m.m. Indretningsudgifterne kan først konkretiseres, når der er fundet konkrete lokaler. Side 6/6