I nd ko m ste r og formuer 1989 og Income and Wealth 1989 and 1990 DAN MARKS STATISTI K

Transkript

1 I nd ko m ste r og formuer 1989 og 1990 Income and Wealth 1989 and 1990 DAN MARKS STATISTI K

2 Indkomster og formuer 1989 og 1990 Udgivet af Danmarks Statistik Januar árgang ISBN ISSN X Pris: 253,00 kr inkl 25% moms Oplag: 950 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signaturforklaring Symbols Q 2 (:) ARV(' U / ri-;;,::`, Danmarks Statistik 1993» Gentagelse - Nul 0 Mindre end 1/z af den anvendte } enhed 0,0 11 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Oplysning for usikker til at angives Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ansláede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer isk Ikke ssonkorrigeret sk Ssonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen 00,0» Repetition - Nil Less than half the final digit shown Not applicable Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) isk Not seasonally adjusted sk } Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse of denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formálet

3 Forord Indkomst- og formuestatistikken er opdelt i en skatteorienteret statistik og en bredere anlagt statistik - den sakaldte generaliserede indkomststatistik Denne publikation indeholder beskrivelse of og tabeller fra bade den skatteorienterede og den generaliserede statistik Den skatteorienterede statistik har til formal at belyse opgorelsen og fordelingen of de indkomster og formuer, der danner grundlag for indkomst- og formuebeskatningen Formalet med den generaliserede statistik er at belyse indkomsternes og formuernes betydning for fordelingen of befolkningens levevilkar Grundlaget for opgerelsen of den skatteorienterede statistik er uddrag fra Told- og Skattestyrelsens slutligningsregistre mv suppleret med oplysninger fra Danmarks Sta - tistiks arbejdsklassifikationsmodul Ved opgorelsen af den generaliserede statistik er dette grundlag yderligere suppleret med oplysninger fra pensionsstatistikregistret, bgrnetilskudsstatistikregistret, boligstettestatistikregistret, ejendomsstatistikregistret og befolkningsstatistikregistret Tabellerne vedrerende den generaliserede statistik er sammenlignelige med den tilsvarende statistik for arene 1984, 1986 og 1988 Endvidere er der indsat et swrligt tabelafsnit, der sammenligner indkomststatistikkens og befolkningsstatistikkens personkreds Tabellerne vedrorende den skatteorienterede statistik er sammenlignelige med den tilsvarende statistik fra indkomstaet 1987 Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 4 kontor of kontorfuldmwgtig Judith Zukunft Danmarks Statistik i oktober 1992 Hans E Zeuthen 1Vegg Lowe Nielsen

4 Preface The statistics of income and wealth are divided into tax -related income statistics and generalized statistics The present publication contains a description of and tables from the tax -related income statistics as well as the generalized statistics The purpose of the tax -related income statistics is to analyse the compilation and distribution of income and wealth providing the basis for the taxation of income and wealth The purpose of the generalized statistics is to analyse the significance of income and wealth for the distribution of living conditions in Denmark Compilation of the tax -related income statistics is based on extracts from the Danish State Tax Directorate's register of final tax assessment, supplemented with data from Danmarks Statistik's employment classification module In compiling the generalized statistics, this basis is further supplemented with data derived from the register of pensions, register of family allowances, register of rent subsidies, register of real property statistics and the population statistics register The tables concerning the generalized statistics are comparable with the corresponding statistics for the years 1984, 1986 and 1988 To this is added a special tables section which compares the population covered by the income statistics and the population statistics The tables concerning the tax -related statistics are comparable with the corresponding statistics from the income year 1987 The present publication was prepared by Danmarks Statistik's fourth division by Ms Judith Zukunft Danmarks Statistik, October 1992 Hans E Zeuthen IVogg Lowe Nielsen English translations in Appendix 8 and 9

5 I ndholdsfortegnelse Tekstafsnit I Indkomst- og formuestatistikken generelt 11 Baggrund Statistikkens formal Den skatteorienterede statistik Den generaliserede statistik 12 2 Datagrundlag 21 Generelt Skatteyderregistret (CSR) Oplysningsseddelregistret (COR) Statistikregistre vedr forskellige offentlige ydelser Ejendomsstatistikregistret Befolkningsstatistikregistret Arbejdsklassifikationsmodulet Registerproblemer 13 3 Personkreds og analyseenheder 31 Den skatteorienterede statistik 32 Den generaliserede statistik Person- og husstandskendetegn Ken, alder og civilstand Boplskommune Erhvervsmæssige kendetegn Generelt Beskæftigelsesstatus Sociookonomisk gruppe 434 Danskfagkode Branche Fuldtidsbeskæftigelse 44 Voksne og Husstandstype 17 S Indkomst-, fradrags- og formuebegreber Generelt 52 Den skatteorienterede statistik 521 Bruttoindkomst og skattepligtig indkomst 522 Bruttoindkomstens enkelte komponenter Fradrag 53 Den generaliserede statistik 531 Samlet husstandsindkomst 532 Primærindkomst Overforselsindkomst Formueindkomst 535 Husstandsindkomst minus skat mv Personindkomst Formue 54 Teknisk beskrivelse Husstandsindkomst og personindkomst Opdeling pá indkomstarter Beregning af lejeværdi Beregning af etilskud og boligstotte Formue 23

6 6 6 Statistiske mil 61 Gennemsnit Medianer, kvartiler og deciler Gini-koefficient 23 7 Sammenlignelighed 71 Tidligere indkomststatistik Skatteorienteret statistik 24 _ 712 Generaliseret statistik Nationalregnskabsstatistikken Befolkningsstatistikken International statistik 26 Tabelafsnit Generaliseret husstandsstatistik (1990) 1 Gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pá indkomstarter 30 2 Gennemsnitlig husstandsindkomst for husstande fordelt efter socioekonomiske grupper 31 3 Gennemsnitlig husstandsindkomst i de enkelte kommuner 32 4 Deciler og kvartiler af husstandsindkomst for husstande fordelt efter socioekonomiske grupper 38 5 Gennemsnitlig husstandsindkomst minus skat mv for husstande fordelt efter socioekonomiske grupper 44 6 Gennemsnitlig husstandsindkomst minus skat mv i de enkelte kommuner 45 7 Deciler og kvartiler af husstandsindkomst minus skat mv for husstande fordelt efter socioekonomiske grupper 51 8 Gennemsnitlig husstandsformue for husstande fordelt efter socioekonomiske grupper 57 9 Gennemsnitlig husstandsformue i de enkelte kommuner Deciler og kvartiler af husstandsformue for husstande fordelt efter socioekonomiske grupper Gennemsnitlig husstandsindkomst for husstande med fordelt efter ldste og yngste barns alder Gennemsnitlig husstandsindkomst minus skat mv for husstande med fordelt efter ldste og yngste barns alder Gennemsnitlig husstandsformue for husstande med fordelt efter ldste og yngste barns alder Gennemsnitlig husstandsindkomst for husstande med to voksne af forskelligt kon fordelt efter mandens og kvindens sociookonomiske gruppe Gennemsnitlig husstandsindkomst minus skat mv for husstande med to voksne af forskelligt ken fordelt efter mandens og kvindens socioekonomiske gruppe Husstande med to voksne af forskelligt kon fordelt efter mandens og kvindens decilgruppe (personindkomst) 77 Generalisereret personstatistik (1990) 17 Gennemsnitlig personindkomst fordelt pá belobsarter og antal personer med de enkelte belobsarter Gennemsnitlig personindkomst for personer fordelt efter ken, civilstand og alder Gennemsnitlig personindkomst i de enkelte kommuner for personer fordelt efter ken Deciler og kvartiler af personindkomst for personer fordelt efter ken, civilstand og alder Kvartiler af personindkomst i de enkelte kommuner for personer fordelt efter kon 93

7 Gennemsnitlig personindkomst for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller fordelt efter ken og branche Deciler og kvartiler af personindkomst for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller fordelt efter ken og branche Gennemsnitlig personindkomst for lenmodtagere og personer ude af erhvery fordelt efter ken, socioekonomisk gruppe og fag Deciler og kvartiler af personindkomst for lenmodtagere og personer ude of erhvery fordelt efter ken, socioekonomisk gruppe og fag 26 Gennemsnitlig personindkomst for fuldtidsbeskæftigede lenmodtagere fordelt efter ken, socioekonomisk gruppe og fag Deciler og kvartiler af personindkomst for fuldtidsbeskæftigede lenmodtagere fordelt efter ken, socioekonomisk gruppe og fag 132 Skatteorienteret statistik (1989 og 1990) Gennemsnitlige indkomster og fradrag for skattepligtige personer Skattepligtige personer fordelt efter ken, alder og skattepligtig indkomst Skattepligtige personer fordelt efter ken, alder og bruttoindkomst 31 Skattepligtige personer fordelt efter socioekonomisk gruppe og skattepligtig indkomst 32 Skattepligtige personer fordelt efter socioekonomisk gruppe og bruttoindkomst 33 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst og bruttoindkomst i de enkelte kommuner Sammenligning med befolkningsstatistikken (1990) Personer fordelt efter ken, civilstand og alder Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende gtefller fordelt efter ken og branche 36 Lenmodtagere og personer ude af erhverv fordelt efter ken, socioekonomisk gruppe og fag Antal personer, samlet husstandsindkomst og samlet husstandsformue i husstandene Husstande fordelt efter husstandens socioekonomiske gruppe Husstande fordelt efter ldste og yngste barns alder Bilag 1 Oplysningsseddel for 1989 og Selvangivelse for 1989 og Udvidet selvangivelse for 1989 og Dansk fagkode Typiske stillingsbetegnelser 6 Opdeling pá indkomstarter 7 Tidligere publikationer om indkomst- og formuestatistik 8 Engelsk oversættelse af tekstafsnit 9 Engelsk oversættelse af tabelhoveder og forspalter 204 Danmarks 1 Danmarks Statistik informerer 211 Statistik 2 Danmarks Statistiks publikationer 212

8 8 Contents Text section I General remarks on statistics of income and wealth 11 Background Purpose of the statistics Tax -related income statistics Generalized statistics Primary statistical data 21 General remarks Taxpayers' register (CSR) Salary information register (COR) Registers concerning various public benefits Register of real property statistics Population statistics register Employment classification module Special problems concerning registers Taxable population and units of analysis 31 Tax -related income statistics Generalized statistics Characteristics of individuals and households 41 Sex, age and marital status Municipality of residence Economic characteristics General remarks Economic activity status Socio- economic group Danish occupational code Industry Full -time employment Adults and children Household type 193 _ 5 Concepts of income, deduction and wealth 51 General remarks Tax -related income statistics Gross income and taxable income Components of gross income Income deductions Generalized statistics Total household income Primary income Current transfers Property income Household income less taxes, etc Personal income Wealth Technical description Household income and personal income Distribution by types of income Assessment of the rental value Calculation of family allowances and rent subsidies Wealth 199

9 Statistical measurements 61 Average Medians, quartiles and deciles Gini -coefficient Comparability List of tables 71 Earlier income statistics 711 Tax -related income statistics 712 Generalized statistics National accounts statistics 73 Population statistics International statistics Generalized household statistics (1990) Average household income, by types of income 30 2 Average household income for households, by socio- economic groups 31 3 Average household income in local government districts 32 4 Deciles and quartiles of household income for households, by socio- economic groups 38 5 Average household income less taxes, etc for households, by socio- economic groups 6 Average household income less taxes, etc in local government districts 45 7 Deciles and quartiles of household income less taxes, etc for households, by socio- economic groups 51 8 Average household wealth for households, by socio- economic groups 57 9 Average household wealth in local government districts 10 Deciles and quartiles of household wealth for households, by socio- economic groups Average household income for households with children, by age of oldest and youngest child Average household income less taxes, etc for households with children, by age of oldest and youngest child 13 Average household wealth for households with children, by age of oldest and youngest child 14 Average household income for households with 2 adults of opposite sex, by the socio- economic group of the male and the female Average household income less taxes, etc for households with 2 adults of opposite sex, by the male's and the female's socio- economic group Households with 2 adults of opposite sex, by the decile group of the male and female (personal income) 77 Generalized statistics of persons (1990) 17 Average personal income, by types of income and number of persons Average personal income for persons, by sex, marital status and age Average personal income for persons in local government districts, by sex Deciles and quartiles of personal income for persons, by sex, marital status and age Quartiles of personal income for persons in local government districts, by sex Average personal income for self -employed persons and assisting spouses, by sex and industry Deciles and quartiles of personal income for self -employed persons and assisting spouses, by sex and industry Average personal income for employees and economically inactive persons, by sex, socio- economic group and occupation Deciles and quartiles of personal income for employees and economically inactive persons, by sex, socio- economic group and occupation 114

10 10 26 Average personal income for full -time employees, by sex, socio- economic group and occupation Deciles and quartiles of personal income for full -time employees, by sex, socio- economic group and occupation 132 Tax -related income statistics (1989 and 1990) 28 Average incomes and deductions for persons liable to pay tax Persons liable to pay tax, by sex, age and taxable income Persons liable to pay tax, by sex, age and gross income Persons liable to pay tax, by socio- economic group and taxable income Persons liable to pay tax, by socio- economic group and gross income Persons liable to pay tax, average taxable income and gross income in local government districts Comparison with the population statistics (1990) 34 Persons by sex, marital status and age Self- employed persons and assisting spouses, by sex and industry Employees and economically inactive persons, by sex, socio- economic group and occupation Number of persons, total household income and total household wealth in households Number of persons in households, by socio- economic group of the household Number of persons in households, by age of oldest and youngest child 163 Appendix 1 Salary information slip for 1989 and Income tax return form for 1989 and _ 3 Extended tax return form for 1989 and Danish occupational code Typical occupational designations Distribution by types of income Earlier publications on statistics of income and wealth English translation of the text section English translation of table headings and front colums 204 Danmarks 1 Information about Danmarks Statistik 211 Statistik 2 Publications issued by Danmarks Statistik 212

11 11 Indkomster og formuer 1989 og 1990 I Indkomst- og formuestatistikken generelt FN's retningslinjer Ny skatteorienteret statistik Generaliseret statistik Indholdsoversigt Skatteorienteret statistik Generaliseret statistik Kilder Personkreds Indkomst- og fradragsbegreber 11 Baggrund Indkomst- og formuestatistikken omfatter deis en skatteorienteret statistik, hvori kun de skattemæssige indkomster og fradrag indgár, og dels en generaliseret statistik, hvor alle indkomster sages inddraget, uanset hvordan de behandles skattemæssigt Udgangspunktet for den generaliserede statistik er FN's forelabige retningslinier vedrorende indkomst- og formuestatistik (United Nations, Provisional Guidelines on Statistics of the Distribution of Income, Consumption and Accumulation of Households, Statistical Papers, Series M, no 61, New York 1977) Med virkning fra indkomstáret 1987 er den skatteorienterede indkomststatistik offentliggjort i en ny form Indkomst- og fradragsbegreber er uændrede i forhold til de tidligere opgorelser, men afgrænsningen af statistikkens personkreds er ændret Den skatteorienterede statistik kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med statistikken fra for 1987 Den generaliserede statistik er indtil nu opgjort for 1984, 1986, 1988 og 1990 For Aret 1983 foreligger en delvis opgarelse af den generaliserede statistik I afsnittene redegares kort for formal, metode og begreber i de to statistiksystemer En mere detaljeret gennemgang af statistikken findes i hovedafsnittene Statistikkens formal Den skatteorienterede statistiks hovedformál er at belyse opgarelsen og fordelingen of de indkomster og fradrag, der darner grundlag for indkomstbeskatningen Herudover kan den skatteorienterede statistik anvendes som en forelabig indkomststatistik, idet hovedresultaterne herfra vil foreligge ca 6 máneder for resultaterne fra den generaliserede statistik Formálet med den generaliserede statistik er at belyse indkomsternes og formuernes betydning for fordelingen af befolkningens levevilkár Statistikken sager derfor - i modsætning til den skatteorienterede statistik - at inddrage alle indkomstarter uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt Samtidig tilstræbes det at opbygge den generaliserede statistik sáledes, at den ikke pavirkes af ændringer i skattereglerne 13 Den skatteorienterede statistik Siden 1976 har hovedgrundlaget for den skatteorienterede indkomststatistik været ligningsdelen af det centrale skatteyderregister (CSR) og persondelen af det centrale oplysningsseddelregister (COR), der begge fores af Told- og Skattestyrelsen Disse to registre omtales nærmere i afsnittene 22 og 23 Oplysningerne fra skatteyderregistret og oplysningsseddelregistret suppleres i Danmarks Statistik med demografiske oplysninger fra befolkningsstatistikregistret (se afsnit 26) og erhvervsmæssige oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet (se afsnit 27) Statistikken omfatter personer pá 15 Ar eller derover, der har været fuldt skattepligtige hele Aret, og som ikke er omfattet af de særlige regler for somandsbeskatning I den skatteorienterede statistik, der blev offentliggjort for 1987, indgik under 15 ár, hvis de havde indkomst eller formue til beskatning I afsnit 31 redegores nærmere for afgrænsningen of statistikkens personkreds Indkomst- og fradragsbegreber i den skatteorienterede statistik svarer noje til skattesystemets begreber Dog afviger statistikkens definition of bruttoindkomst fra skattesystemets, idet visse belob, der i skattesystemet betragtes som fradrag, i statistikken betragtes som negativ indkomst I afsnit 52 redegores nojere for den skatteorienterede statistiks indkomst- og fradragsbegreber

12 12 KSDB Kilder Personkreds Indkomstbegreber Tabellerne vedrarende den skatteorienterede statistik er fremstillet pa grundlag af Danmarks Statistiks kommunalstatistiske databank (KSDB) Mere detaljerede opgerelser pa grundlag af KSDB eller pa grundlag of grundmaterialet kan leyeres mod betaling 14 Den generaliserede statistik Hovedgrundlaget for den generaliserede statistik er det samme som for den skatteorienterede statistik, jf afsnit 13 Herudover anvender den generaliserede statistik oplysninger fra statistikregistrene vedrarende pensioner, barnetilskud og boligstatte (se afsnit 24), befolkningssstatistikregistret (se afsnit 26) og ejendomsstatistikregistret (se afsnit 25) Personkredsen i den generaliserede statistiks persondel svarer til personkredsen i den skatteorienterede statistik I husstandsdelen indgar derimod alle husstandsmedlemmernes indkomster, uanset alder mv En husstand defineres som en gruppe personer, der bor pa samme adresse I afsnit 32 redegares najere for afgrnsningen af personkredsen og definitionen af husstande Den generaliserede statistik tilstræber i princippet at omfatte alle indkomster, uanset om de inddrages under beskatning eller ej Den samlede indkomst opdeles i folgende tre hovedindkomstarter: - Primærindkomst (len og virksomhedsoverskud) - Overfarselsindkomst (bla pension og arbejdslashedsunderstattelse) - Formueindkomst (bla nettorenteindtægt) I persontabellerne indgar kun primærindkomst og en del af overferselsindkomsten Det skyldes, at det ikke er muligt at opdele formueindkomsten og visse dele af overfarselsindkomsten pa husstandens enkelte medlemmer Kilderegistre 2 Datagrundlag 21 Generelt Hovedgrundlaget for indkomst- og formuestatistikken er ligningsdelen af det centrale skatteyderregister (CSR) og det centrale oplysningsseddelregister (COR), der begge fores af Told- og Skattestyrelsen Oplysningerne fra disse to registre suppleres i Danmarks Statistik med oplysninger fra en rkke andre registre I afsnittene omtales alle disse registre nærmere De administrative registre er ikke opbygget til at varetage statistiske formal De problemer og den usikkerhed, anvendelse af administrative registre betyder for statistikken, omtales i afsnit 28 Skatteyderregister 22 Skatteyderregistret (CSR) Det centrale skatteyderregisters ligningsdel indeholder deis de indkomst-, fradrags- og formueoplysninger, kommunerne indberetter til Told- og Skattestyrelsen pa grundlag af selvangivelserne, og dels en række af de oplysninger, arbejdsgivere, pengeinstitutter og kommuner mv ifalge skattekontrolloven skai indberette til skattemyndighederne Herudover indeholder registret oplysninger til brug for udmalingen af indkomstafhængige sociale ydelser, bla ydelser efter bistandslovens kapitler 9 og 10 Endelig indeholder registret forskellige baggrundsoplysninger til administrativt brug, fx vedrerende pensions- og sambeskatningsforhold og forskellige beregnede belob i forbindelse med skatteopgarelsen Skatteyderregistret opdateres lebende Uddraget til statistisk brug er foretaget ultimo oktober Det skannes, at omfanget af ændringer efter dette tidspunkt er sa begrænset, at det er uden væsentlig betydning for de statistiske opgerelser

13 13 Oplysningsseddel - register 23 Oplysningsseddelregistret (COR) Oplysningsseddelregistret bygger pá de oplysningssedler, der of arbejdsgivere og andre, der udbetaler Lan, vederlag, pension eller lignende, skai indsendes til skattemyndighederne Oplysningssedlerne indeholder for hvert enkelt ansættelsesforhold oplysninger bla om sterrelsen og arten af indkomsten, sterrelsen of ATP -bidraget og hvilket belob, der indeholdes i A -skat Oplysningsseddelregistret giver saledes i modstning til skatteyderregistret mulighed for at opdele A- indkomsten LA forskellige indkomstarter, fx lem, arbejslmshedsunderstettelse og sociale pensioner Oplysningsseddelregistret indeholder ogsá oplysninger om visse arter af B- indkomst, fx B- skattepligtige dagpenge Registret indgár i indkomststatistikken med det indhold, det har i slutningen af august áret efter indkomstáret Der er saledes en mindre tidsmæssig uoverensstemmelse mellem oplysningerne fra skatteyderregistret og oplysningsseddelregistret, der dog er uden vasentlig betydning for de statistiske opgorelser Registre vedr offentlige ydelser 24 Statistikregistre vedr forskellige offentlige ydelser Pensionsstatistikregistret, bmrnetilskudsstatistikregistret og boligstettestatistikregistret bygger pá oplysninger fra de falleskommunale sociale registre og fra de tilsvarende registre fra Kobenhavns kommune, der ikke er med i det fælleskommunale system Statistikregistrene er suppleret med manuelt indberettede oplysninger fra enkelte kommuner, der administrerer ydelserne uden om det falleskommunale system Disse tre registre danner grundlag for beregningen af forskellige ikke -skattepligtige ydelser, jf afsnit 533 og 544 Ejendomsstatistikregister 25 Ejendomsstatistikregistret Ejendomsstatistikregistrets grundlag er Told- og Skattestyrelsens salgs- og vurderingsregister, der overvejende bygger pá det fælleskommunale ejendomsdatasystem Registret indeholder bla oplysninger til brug for ejendomsvurdering og ejendomsbeskatning for hver enkelt ejendom samt oplysninger om ejendommenes ejerforhold I indkomststatistikken anvendes registret ved beregningen af den lejeværdi, der omtales i afsnittene 534 og 543 Befolkningsstatistikregister Arbejdsklassifikationsmodul 26 Befolkningsstatistikregistret Befolkningsstatistikregistret indeholder grundlæggende demografiske oplysninger om hele landets befolkning Registrets grundlag er det centrale personregister (CPR) Registrets adresseoplysninger anvendes ved dannelsen af husstande, jf afsnit Arbejdsklassifikationsmodulet Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) indeholder oplysninger om erhvervs- og beskæfti- gelsesforhold for den skattepligtige del of befolkningen Registret er dannet ved en maskinel proces, hvor hver enkelt person tildeles erhvervs- og stillingskoder pá grundlag of oplysninger fra en lang rakke registre, bla de tidligere omtalte COR og CSR 28 Registerproblemer Indkomst- og formuestatistikken bygger pa en samkoring af et stort antal registre, der egentlig er opbygget med henblik pá at varetage administrative og ikke statistiske formal Det medfmrer forskellige problemer i forhold til statistikken Pálidelighed Det betyder for det forste, at oplysninger, der direkte har betydning for det formal, den administrative myndighed varetager, vil were mere palidelige end oplysninger, der ikke har en sádan direkte betydning Fx má man antage, at skattemyndighederne logger vagi pá, at den skattepligtige indkomst er opgjort korrekt, men at de logger mindre vent pá, om et fradrag er placeret korrekt pá selvangivelsen, hvis det er uden betydning for skatteberegningen Dertil kommer, at mange af registrene opdateres lobende og aldrig eller ferst pá et meget sent tidspunkt kan betragtes som endelige De registeruddrag, der anvendes i statistikken, vil saledes kunne indeholde oplysninger, der senere andres i de administrative kilderegistre, hvorfra uddragene er trukket

14 14 Forskel i opgorelsestidspunkt Forsigtighed ved fa taellingsenheder Endelig skai nævnes, at der kan være inkonsistenser registrene imellem, bla fordi statistikuddragene ikke trækkes pa samme tidspunkt I langt de fleste tilfælde har disse registerproblemer ingen eller kun uvæsentlig betydning for de statistiske opgorelser Oplysninger opgjort pa grundlag af meget sma grupper af personer eller husstande ma dog tolkes med forsigtighed Dels af derme grund og dels af diskretionshensyn offentliggores ikke oplysninger om grupper pa mindre end 10 tællingsenheder I tabellerne er sádanne grupper markeret med i stedet for tal I deciltabeller er grupper med mindre end 25 tællingsenheder udeladt Fuld og begraenset skattepligt 3 Personkreds og analyseenheder 31 Den skatteorienterede Statistik Ifolge kildeskatteloven er felgende personer fuldt skattepligtige: 1 Personer, der har fast bopæl her i landet 2 Personer, der inden for de seneste 4 Ar har haft bopæl her i landet, med mindre de er undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, Gronland eller Færoerne 3 Personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i mindst 6 mánneder 4 Danske statsborgere, der gor tjeneste pa eller varigt opholder sig pa danske skibe, medmindre de har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark 5 Danske statsborgere, som of den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget Personer, der ikke har bopæl her i landet, og i et vist omfang fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer er begrænset skattepligtige, dvs de er skattepligtige of visse indkomster, de oppebrer her i landet Statistikkens personafgraensning Den skatteorienterede indkomststatistik omfatter udelukkende fuldt skattepligtige personer, der ved Arets begyndelse var fyldt 15 Ar og som hele Aret har haft bopæl her i landet eller har opholdt sig her eller pa et dansk skib Personer, der er omfattet af de særlige regler for somandsbeskatning, indgár ikke i statistikken Personkredsen i den skatteorienterede statistik for 1989 og 1990 adskiller sig fra personkredsen i statistikken fra fer 1987, ved at under 15 Ar ikke indgár, hvad de gjorde for, hvis de havde indkomst eller formue til beskatning Husstande Barn /voksen Sammenligning med befolkningsstatistikken 32 Den generaliserede statistik Ved en husstand forstás en gruppe af personer, der bor pa samme adresse Sammensætningen af personer til husstande sker ved anvendelse af befolkningsstatistikregistret (se afsnit 26), idet personer med samme adresse ultimo Aret henfores til samme husstand En person under 26 Ar, der bor pa samme adresse som den ene eller begge forældre, betegnes i statistikken som hjemmeboende barn, med mindre personen er gift eller seiv har Ovrige personer betegnes som voksne Denne husstandsdefinition er identisk med den, der anvendes i befolkningsstatistikken I indkomststatistikken indgár dog kun husstande, hvor mindst en af de voksne opfylder kriterierne for at indgá i den skatteorienterede statistik Hertil kommer, at man i tabellerne har valgt at udelade husstande, hvori indgár tre eller fiere voksne eller to voksne af samme kon I alt omfatter tabellerne 1-16 ca 93 pct af samtlige husstande, og personerne i de omfattede husstande udgor ca 88 pct of befolkningen Blandt de husstande, der udelades, vil være de egentlige fælleshusholdninger som kollektiver, hospitaler, kaserner ol, men ogsá grupper of personer, der bor pa samme adresse uden at udgore en flleshusholdning, men som det ikke ud fra registrene er muligt at opdele i enkelthusstande I afsnit 73 og i tabelafsnittet»sammenligning med befolkningsstatistikken«findes mere detaljerede sammenligninger mellem befolknings- og indkomststatistikken

15 15 Personer Ken, alder, civilstand Bopaelskommune I den generaliserede statistiks persondel indgár personer, der ved Arets udgang var fyldt 15 Ar Bortset herfra er personkredsen afgrænset pá samme máde som i den skatteorienterede statistik (se afsnit 31) 4 Person- og husstandskendetegn 41 Ken, alder og civilstand Oplysningerne om ken, alder ved Arets udgang og civilstand hentes fra befolkningsstatistikregistret (se afsnit 26) Som gifte betragtes i indkomststatistikken personer, der i befolkningsstatistikregistret er registreret som gifte eller separerede Alle evrige betragtes som ikke -gifte 42 Bopaelskommune I den skatteorienterede statistik betragtes bopaelskommunen som den kommune, der skai foretage slutligningen af personen for det págaeldende indkomster Det vil normalt vare den kommune, hvori personen har bopael den 17 november i indkomstaret I den generaliserede statistik bestemmes bopaelskommunen af personens eller husstandens adresse ved Arets udgang 43 Erhvervsmsessige kendetegn 431 Generelt Indkomststatistikkens oplysninger om erhvervsmæssige kendetegn stammer fra arbejdsklassifikationsmodulet (AKM), der er beskrevet i afsnit 27 Klassifikationen beskriver den vaesentligste beskæftigelse i lebet of heel Beskseftigelsesstatus 432 Beskceftigelsesstatus Der skelnes mellem felgende kategorier of beskaeftigelsesstatus: 1 Selvstaendigt erhvervsdrivende 2 Medarbejdende agtefalle 3 Lenmodtager 4 Pensionist 5 Ude af erhverv i ovrigt Kategorierne 4 og 5 betegnes tilsammen: ude af erhverv Opdelingen efter beska:ftigelsesstatus sker bla pa grundlag af indkomstoplysninger fra skatteyderregistret og oplysningsseddelregistret (afsnit 22 og 23) Vedrorende definitioner af de anvendte indkomstarter henvises til afsnit 52 Som selvstaendigt erhvervsdrivende klassificeres en person, hvis et of felgende fern kriterier er opfyldt: 1 Personen er eneindehaver af en indeholdelses- eller momspligtig virksomhed og har et overskud af selvstændig virksomhed, der er stone end en eventuel lenindkomst 2 Personen er eneindehaver of en indeholdelses- eller momspligtig virksomhed og har et overskud af selvstændig virksomhed, der er stone end en eventuel indkomst i form of offentlig pension, samtidig med, at der til ATP er indbetalt mindre end hvad der svarer til et Ars fuldtidsbeska:ftigelse 3 Personen er medindehaver of en indeholdelses- eller momspligtig virksomhed og har et overskud of selvstændig virksomhed, der er stone end bade lonindkomsten, summen of ovrige arbejds- og pensionsindkomster og et gransebelob pa kr 4 Personen er regnskabspligtig som selvstaendigt erhvervsdrivende og har en A- indkomst, der er mindre end et gransebelob pa kr 5 Personen har et overskud of selvstændig virksomhed, der er stone end A- indkomsten, eller har et overskud af selvstændig virksomhed, der er stone end 0 kr, samtidig med at A- indkomsten er mindre end et gransebelob pa kr Som medarbejdende agtefalle klassificeres en person, hvis indkomsten som medarbejdende agtefalle er stone end en eventuel lonindkomst

16 16 En person, der ikke efter de ovennvnte kriterier kan klassificeres som selvstændigt erhvervsdrivende eller medarbejdende gteflle, klassificeres som lenmodtager, hvis summen af lein, arbejdsleshedsdagpenge, sygedagpenge og vederlag overstiger et grænsebelob, der for 1990 udger kr, eller hvis personen er indeholdelses- eller momspligtig, men har en lenindkomst, der er stone end virksomhedsoverskuddet, og der samtidig er indbetalt et ATP -belob mindst svarende til et Ars fuldtidsbeskftigelse Personer, der hverken kan klassificeres som selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefæller eller lenmodtagere, og som modtager offentlig pension, klassificeres som pensionister 0vrige personer - herunder efterlonsmodtagere - henfores til kategorien ovrige ude af erhverv Sociookonomisk gruppe 433 Socioekonomisk gruppe Den sociookonomiske gruppering er en videreopdeling af beskæftigelsesstatusgrupperne (se afsnit 432) For selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefller, pensionister og ovrige ude af erhverv er den socioekonomiske gruppe identisk med beskftigelsesstatusgruppen For lonmodtagerne sker en videreopdeling i felgende kategorier: Direktorer i virksomheder med mindst 20 ansatte Overordnede funktionrer Ledende funktionrer QJvrige funktionrer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Lonmodtagere uden nrmere angivelse Grundlaget for denne opdeling er stillingsoplysninger el fra et af folgende registersystemer, nvnt i den rækkefelge hvori oplysningerne prioriteres: 1 Lon- og personalestatistikregistret for offentligt ansatte 2 Semandsskatteregistret 3 Arbejdsleshedstatistikregistret (kode for arbejdsleshedskasse) 4 Det centrale skatteyderregister (selvangivelsernes stillingsoplysninger) 5 Arbejdsleshedstatistikregistret kombineret med oplysning om branche (se afsnit 435) 6 Uddannelsesstatistikregistret (anvendes kun for personer, der er under uddannelse, og som modtager lon under uddannnelsen) Ved udskillelsen af direkterer i virksomheder med mindst 20 ansatte er antal ansatte beregnet pa grundlag af oplysningerne om ATP- indbetalinger fra oplysningsseddelregistret Fagkode 434 Dansk fagkode Dansk Fagkode (DFK) er en tilpasning af International Standard Classification of Occupations (ISCO) 1968 til danske forhold Kun pa 1- ciffer niveau er der overensstemmelse mellem DFK og ISCO I indkomststatistikken sker grupperingen pa 2- ciffer niveau Klassifikationen er offentligjort af arbejdsdirektoratet i publikationen Dansk Fagkode 1979 En oversigt fendes i bilag 4 Klassifikationen sker pa grundlag af de samme oplysninger, som anvendes ved grupperingen af lenmodtagere i socioekonomiske grupper, jf afsnit 433, og kilderne er prioriteret pa samme made En oversigt over typiske stillingsbetegnelser i forskellige kombinationer af sociookonomisk gruppe og fagkode findes i bilag 5 Branche 435 Branche Branchegrupperingen foretages hovedsaglig pa grundlag of erhvervsregistrets bran - chekoder Erhvervsregistrets branchekoder felger ISIC -68 (International Standard of Industrial Classification) med mindre tilpasninger til danske forhold

17 17 For selvstændige, i hvis firma der foregár aktiviteter inden for fiere brancher, sker grupperingen efter den branche, der som helhed er firmaets væsentligste Selvstændige, som hverken er momspligtige eller arbejdsgivere, og som derfor ikke kan findes i erhvervsregistret, klassificeres pá grundlag af stillingskoden i det centrale skatteyderregister Medarbejdende ægtefæller henferes til samme branche som ægtefællen Fuldtidsbeskæftigelse Voksne og Husstandstype 436 Fuldtidsbeskæftigelse I enkelte tabeller udskilles fuldtidsbeskæftigede lenmodtagere Denne gruppe omfatter lenmodtagere, for hvem ATP-bidraget udger et beleb, der mindst svarer til 11 máneders beskæftigelse pá fuld tid 44 Voksne og Ved forstás i denne sammenhæng personer, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forældre, og som samtidig er under 26 ár, ikke er gift og ikke seiv har hjemmeboende Alle andre personer betegnes voksne 45 Husstandstype Som beskrevet i afsnit 32 bestár en husstand af en gruppe personer med samme adresse Husstandene opdeles i felgende husstandstyper: 1 Husstande med 1 voksen mand 2 Husstande med 1 voksen kvinde 3 Husstande med 2 voksne af forskelligt ken 4 ftivrige husstandstyper (husstande med 3 eller fiere voksne eller med 2 voksne af same Iron) I alle husstandstyper kan der udover de voksne indgá 1 eller fiere I tabellerne - bortset fra tabelafsnittet Sammenligning med befolkningsstatistikken og afsnittene 72 og 73 - indgár kun husstandstyperne 1-3 Husstandstypen»Husstande med 2 voksne af forskelligt ken«skannes overvejende at omfatte egentlige ægtepar og papirlest samlevende par Kategorien vil dog ogsá omfatte nogle husstande, hvis medlemmer ikke har et nærmere ekonomisk fællesskab, fx vært og logerende, hvis de er af forskelligt kan Bruttoindkomst 5 Indkomst-, fradrags- og formuebegreber 51 Generelt I dette afsnit beskrives indholdet af statistikkens indkomst- og formuebegreber I afsnittene 52 og 53 redegeres for begrebernes principielle indhold og i afsnit 54 gives en mere teknisk gennemgang af, hvordan begreberne konstrueres pá grundlag af kilderegistrene 52 Den skatteorienterede statistik 521 Bruttoindkomst og skattepligtig indkomst Bruttoindkomsten omfatter al indkomst, der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning, herunder indkomst som medarbejdende ægtefælle Underskud af selvstændig virksomhed, udlejningsejendom og ejerbolig og fradrag for medarbejdende ægtefælle indgár i bruttoindkomsten som negativ indkomst, sely om disse beleb i skattemæssig sammenhæng betragtes som fradrag Renteudgifter, herunder erhvervsrenter, er ikke fratrukket i bruttoindkomsten, men indgár i statistikken som fradrag Det betyder bla, at nettooverskud af virksomhed, udlejningsejendom og ejerbolig er opgjort for fradrag af renteudgifter Indkomster, der ikke er omfattet af den almindelige indkomstbeskatning, bla de fleste kapitalgevinster, arv og visse gaver, forskellige tillæg til de offentlige pensioner, understottelser og lignende ydelser efter bistandsloven, boligsikring, boligydelse til pensionister, bernetilskud og ungdomsydelse, indgár ikke i bruttoindkomsten

18 18 Skattepligtig indkomst Bruttoindkomstens komponenter Skattepligtig indkomst fremkommer ved at trække fradrag i alt fra bruttoindkomsten, se afsnit Bruttoindkomstens enkelte komponenter Bruttoindkomsten opdeles i folgende indkomstarter: A- indkomst Len Arbejdsloshedsunderstottelse Sygedagpenge Efterlen Sociale pensioner Anden A- indkomst B-indkomst Nettooverskud, ejerbolig Nettooverskud, virksomhed og udlejningsejendom Renteindtgt Anden B-indkomst Anden indkomst Aktieudbytte og skattegodtgorelse Anden indkomst Lon Sygedagpenge Lon er opgjort som A- skattepligtig Ion Belobet omfatter feriepenge og andre tillg til lennen, men ikke bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP -bidrag Sygedagpenge omfatter A-skattepligtige dagpenge bortset fra arbejdsloshedsdagpenge B-skattepligtige dagpenge indgár under nettooverskud af virksomhed Anden Anden A- indkomst opgr res som forskellen mellem den samlede A- indkomst, der hentes A- indkomst fra skatteyderregistret, og summen of de omtalte indkomstarter, der hentes fra oplysningsseddelregistret Anden A- indkomst omfatter sáledes deis andre A- indkomstarter, bla private pensioner, tjenestemandspensioner og forskellige former for vederlag, og deis eventuelle afvigelser mellem skatteyderregistret og oplysningsseddelregistret Negativ bruttoindkomst Renteudgifter Skattegodtgorelse Fradrag Enkelte belob, der pá selvangivelsen optrder som fradrag, opfattes i statistikken som negativ indkomst Det gælder underskud af selvstændig virksomhed, udlejningsejendom og ejerbolig og fradrag for medarbejdende gteflle Over-/underskud af selvstændig virksomhed, udlejningsejendom og ejerbolig er opgjort uden fradrag for renteudgifter Tilsvarende indgár eventuelle renteindtgter i forbindelse med erhvervsvirksomhed og ejendom ikke i over-/underskudsbegreberne Skattegodtgorelse i forbindelse med aktieudbytte omfatter den godtgorelse, der ydes til modtagere of aktieudbytte Godtgorelsen, der modregnes i slutskatten, udgor 25 pct af det modtagne udbytte 523 Fradrag Fradrag omfatter de belob, skatteyderen pá selvangivelsen kan trække fra brutto - indkomsten for beskatning Som nvnt betragtes underskud af selvstændig virksomhed og af fast ejendom samt fradrag for medarbejdende gteflle i indkomststatistikken som negativ indkomst, sels om disse belob i selvangivelsen optrder som fradrag Renteudgifter omfatter samtlige renteudgifter, uanset om der er tale om renter af erhvervsmæssig eller privat geld

19 19 Samlet husstandsindkomst Primerindkomst 53 Den generaliserede statistik 531 Samlet husstandsindkomst Det centrale indkomstbegreb i den generaliserede indkomststatistik er samlet husstandsindkomst, der udgores af summen af hovedindkomstarterne primærindkomst, overforselsindkomst og formueindkomst Der er dog enkelte mindre betydningsfulde indkomsttyper, der indgár i samlet husstandsindkomst, men som det ikke er muligt at opdele pá hovedindkomstarterne Det drejer sig bla om naturalieindkomst og indkomst indtjent i udlandet 532 Primærindkomst Primærindkomst omfatter deis Ion mv som ansat og dels overskud af selvstændig virksomhed Lon mv omfatter udbetalt kan ol i almindelige ansættelsesforhold og vederlag mv til medlemmer af bestyrelser og udvalg Vederlagene omfatter vederlag, honorarer, dagpenge, diæter og krarselsdagpenge mv Krarselsdagpenge indgár dog kun, hvis der samtidig betales andet vederlag, eller hvis de overstiger ligningsrádets satser Vrdien af fri kost og logi hos arbejdsgiver vil i nogle, men ikke alle, tilfælde vre indregnet i Ion mv 0vrige naturalieydelser, fri bolig, telefon eller bil, indgár derimod ikke Naturalieydelser - herunder ogsá den del af kost og logi, der ikke indgár i Ion mv, indgár dog i den samlede indkomst, værdisat efter skattevæsenets regler Overskud af selvstændig virksomhed beregnes med udgangspunkt i de skattemæssige regler for opgrarelsen af virksomhedsoverskud inklusiv indkomst vedr skibsvirksomhed og nettooverskud af udlejningsejendom Renteindtægter og -udgifter i forbindelse med virksomheden er holdt ude fra opgrarelsen, og afskrivninger indgár efter de skattemæssige regler Den generaliserede statistiks opgrarelse afviger fra den skattemæssige opgrarelse ved, at B-skattepligtige dagpenge er fratrukket ved opgrarelsen Fradrag for medarbejdende ægtefælle fratrkkes virksomhedsoverskuddet hos den erhvervsdrivende ægtefælle og indkomst som medarbejdende ægtefælle betragtes som virksomhedsoverskud hos den medarbejdende ægtefælle Overforselsindkomst 533 Overferselsindkomst Overfr rselsindkomster omfatter indkomster, der ikke er resultat af en erhvervsmæssig indsats eller af kapitalbesiddelse I almindelighed indgár dog kun pengeydelser og ikke naturalieydelser fra det offentlige (fx i form of lgehjælp) Udbetalinger fra private pensions- og livsforsikringsordninger medregnes i overforselsindkomsten, seiv om der egentlig er tale om forbrug af en tidligere opsparet kapital Overforselsindkomsten underopdeles i folgende indkomstarter: - Kontanthjælp - Arbejdsleshedsunderstottelse mv - Sygedagpenge ol - Diverse understr ttelser - Sociale pensioner (herunder delpension) - Diverse tillæg til sociale pensioner - ATP -pension - Efterlen - Andre pensioner - Stipendier fra Statens Uddannelsesstotte - Boligstotte - Familieydelser til og unge Det skai bemærkes, at sels om efterlen i den generaliserede statistik bliver opfattet som en form for pension, sá bliver efterkansmodtagere ikke klassificeret som pensionister, men som ovrige ude af erhverv, jf afsnit 432 Kontanthjælp omfatter ydelser efter bistandslovens kapitler 9 og 10

20 20 Arbejdsleshedsunderstottelse mv omfatter almindelige arbejdsloshedsdagpenge, uddannelsesydelse til ledige, ivrkstterydelse, og godtgerelse for tab af dagpengeret i tilfælde, hvor en arbejdslos ikke har modtaget et arbejdstilbud inden udlobet of den periode, hvori der kan betales dagpenge Sygedagpenge ol omfatter dagpengeydelser udbetalt af det offentlige Dagpenge udbetalt af arbejdsgiveren indgár i len mv Diverse understottelser omfatter kursusbelob eller anden understettelse udbetalt af en arbejdsloshedskasse (bortset fra arbejdsleshedsunderstettelse) eller strejke- eller lockoutgodtgr relse Diverse tillæg til sociale pensioner omfatter forskellige ikke -skattepligtige belob Andre pensioner omfatter private pensioner og tjenestemandspensioner Boligstotte omfatter boligsikring og boligydelse til pensionister, herunder ogsá beleb udbetalt som 15n Formueindkomst 534 Formueindkomst Formueindkomst omfatter nettorenteindtgter, aktieudbytte mv, og en beregnet lejevrdi af ejerbolig Nettorenteindtægterne udgrar forskellen mellem renteindtgterne og renteudgifterne Renteindtgter og -udgifter bliver i statistikken kun opgjort samlet Der bliver ikke gjort noget forseg pá at udskille renteindtgter og -udgifter vedrorende selvstændig virksomhed, ejerbolig eller forbrugsgld Aktieudbytter ol omfatter aktieudbytte, skattegodtgorelse vedr aktieudbytte og visse fortjenester ved salg af formuegoder I de fleste tilfælde indgár fortjeneste ved salg af formuegoder dog ikke i indkomstopgorelsen Udbytte af udenlandske selskaber kan ikke udskilles fra anden udenlandsk indkomst og indgár derfor ikke i formueindkomsten Udenlandsk udbytte indgár dog i den samlede indkomst Lejeværdi af ejerbolig beregnes som 2,5 pct af den kontante ejendomsvrdi opgjort pá grundlag af oplysninger fra ejendomsstatistikregistret (se afsnit 25) Begrebet er altsá ikke identisk med det skattemæssigt opgjorte ejerboligoverskud Den anvendte metode er nærmere beskrevet i afsnit Husstandsindkomst minus skat mv Husstands- Samlet indkomst minus skat mv omfatter den samlede husstandsindkomst minus indindkomst komst- og formueskat og tvungne underholdsbidrag Begrebet adskiller sig fra det begreb, minus skat mv der i FN's retninglinier betegnes disponibel indkomst, bla ved at bidrag til pensions - ordninger ikke er fratrukket Personindkomst Formue 536 Personindkomst I persondelen af den generaliserede statistik er hovedindkomstbegrebet personindkomst Personindkomsten omfatter primrindkomst plus overforselsindkomst bortset fra boligstette og familieydelser til og unge 537 Formue Formuen opgores som forskellen mellem samlede aktiver og samlede passiver opgjort efter skattelovgivningens regler Fast ejendom indgár normalt i aktiverne med den kontantvrdi, ejendommen havde ved seneste offentlige vurdering Borsnoterede vrdipapirer indgár til borskursen, mens andre vrdipapirer kursansttes efter skattemyndighedernes skean Maskiner, inventar, driftsmidler mv, der anvendes erhvervsmssigt, formueansættes normalt til anskaffelsessummen minus de skattemssige afskrivninger For visse of sádanne erhvervsmssige aktiver, herunder ogsá fast ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt, gives et formuenedslag pá 30 pct

21 21 Ved opgorelsen af de samlede passiver opgrares de enkelte gldsposter til kursvrdi, hvis de modsvarende fordringer skai kursansttes Visse formuegoder indgár ikke i opgorelsen af den skattepligtige formue bla privat indbo, herunder antikvitets- og kunstsamlinger, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, retten til kommende pensionsudbetalinger og retten til endnu ikke forfaldne livsforsikringssummer 54 Teknisk beskrivelse 541 Husstandsindkomst og personindkomst Hovedkilden til opgorelsen af husstandsindkomsten er oplysninger fra selvangivelsen Henvisningerne til selvangivelsesblanketten i det folgende gælder den udvidede selvangivelse (bilag 3) Samlet husstandsindkomst Husstandsindkomst minus skat mv Personindkomst Oplysningsseddel Felt I3 Den samlede husstandsindkomst omfatter felgende: 1 Den skattemssige personlige indkomst for fradrag bortset fra fradrag for med - arbejdende gteflle (punkterne B pá selvangivelsen) 2 Den skattemssige formue- og kapitalindkomst, bortset fra overskud af ejerbolig, minus fradrag i kapitalindkomst bortset fra udgifter i forbindelse med erhvervelse of kapitalindkomst (punkterne pá selvangivelsen) 3 Udenlandsk indkomst (punkterne pá selvangivelsen) 4 Somandsindkomst 5 En beregnet lejeværdi for ejerbolig sat til 2,5 pct af den kontante ejendomsvrdi 6 Kontantydelser efter bistandsloven 7 Boligstotte, efamilieydelse og etilskud 8 Tillæg til de sociale pensioner Husstandsindkomst minus skat mv fremkommer ved at trkke indkomst- og formueskat, underholdsbidrag og gaver til foreninger fra samlet husstandsindkomst Summen af punkterne 1, 4, 6 og 8 ovenfor udgor personindkomsten De ovrige punkter indgár kun i husstandsindkomsten 542 Opdeling pá indkomstarter Ved opdelingen pá indkomstarter indgár oplysningssedlerne, der indsendes of indkomstudbetalere til Told- og Skattestyrelsen, som en vigtig kilde til opdelingen of posterne fra selvangivelsen En oplysningsseddel findes som bilag 1 Pá grundlag of oplysningsedlerne kan der udskilles en række indkomstarter ved at kombinere belebsoplysningerne i felterne 13, 14 og 36 med koden for yderligere oplysninger i felt 28 Pá denne máde kan belobet i felt 13 specificeres og i den foreliggende statistik opdeles pá: Lon Arbejdsloshedsunderstottelse A- skattepligtige dagpenge Uddannelsesydelse til ledige Godtgorelse for tab af dagpengeret Iværksætterydelse Andre ydelser Er felt 28 ikke udfyldt, betragtes belobet i felt 13 normalt som Iran Hvis det af SE- nummeret fremgár, at belebet er udbetalt of en arbejdsloshedskasse betragtes belebet dog som efterlon, hvis personen er i aldersgruppen ár og er markeret som efterlonsmodtager i det centrale register for arbejdsmarkedssstatistik (CRAM) I andre tilflde betragtes beleb udbetalt of en A -kasse som arbejdsloshedsunderstottelse, med mindre der ogsá foreligger en ATP -indbetaling fra det samme SE- nummer til personen I sá fald opfattes personen som ansat i A- kassen og belobet i felt 13 som lon