HK/KOMMUNALS MÅLPROGRAM

Transkript

1 HK/KOMMUNALS MÅLPROGRAM Vedtaget på HK/Kommunal forbundssektorkongres 2012 Målprogram som styringsredskab Ved etableringen af Nyt HK blev beslutningsgangene strømlinet for at sikre en større sammenhæng i HK s organisation. Som et led i dette blev der på HK/Danmarks s ekstraordinære kongres i juni 2007 vedtaget et særligt punkt om fire-årige målprogrammer for forbund og sektorer. Princippet er, at HK/D kongres formulerer HK s fælles mål, og dernæst skal sektorernes kongresser understøtte disse med egne målprogrammer. Dette målprogram er HK/Kommunals første og refererer til det målprogram, som HK Danmarks kongres har vedtaget for Formålet med den enkelte sektors målprogram er at opstille sektorens overordnede mål, så der efterfølgende i sekretariat og afdelinger er råderum til at tilpasse den konkrete indsats efter de aktuelle og lokale behov. I forhold til målprogrammet fastlægger sektorbestyrelsen efterfølgende en faglig handlingsplan, der danner udgangspunkt for de lokale handlingsplaner og de konkrete aktiviteter, som afdelingerne gennemfører i forhold til medlemmerne. HK/Kommunals målprogram afspejler således de centrale udfordringer og værdier, der er gældende for politikerne, ansatte, tillidsrepræsentanter og medlemmer. Det skal skabe fokus og baggrund for de nødvendige strategiske prioriteringer, HK/Kommunal står over for. Pejlemærker fra HK/Danmarks målprogram Kernen i HK s arbejde er organisering, overenskomster og faglig servicering. HK skal styrke faget og den faglige identitet HK skal bedre kvaliteten i ydelserne HK skal styrke kommunikationen til medlemmerne om HK s ydelser. HK skal øge indsatsen for flere medlemmer - og for nye vækstområder. HK skal i højere grad inddrage tillidsvalgte og styrke deres kompetenceudvikling. HK skal søge politisk indflydelse på fire områder: Velfærd for medlemmer, et godt arbejdsliv, bedre uddannelse og ligeløn. HK skal arbejde for ligeløn og ligebehandling I forlængelse af HK/Danmarks målprogram har HK s hovedbestyrelse vedtaget, at disse fire faglige ydelser skal være det centrale omdrejningspunkt for det samlede HK: Overenskomster og aftaler Faglig og juridisk bistand og rådgivning Arbejdsmiljø Uddannelse og kompetenceudvikling 1

2 HK/KOMMUNALS SYV UDFORDRINGER HK/Kommunal står i den kommende kongresperiode over for store udfordringer. Medlemstallet har været svagt faldende de seneste år, og det er absolut nødvendigt for HK/Kommunal som overenskomstbærende organisation, at den udvikling vendes. Det kræver en stor indsats af hele organisationen - af sektorbestyrelsen, afdelingssektorbestyrelserne, sekretariatet, afdelingerne og tillidsrepræsentanterne. Der skal fokus på at rekruttere nye medlemmer og på at fastholde de eksisterende. Dette fokus skal præge alle HK/Kommunals aktiviteter - fra arbejdet med overenskomster, uddannelse og arbejdsmiljø til arbejdet med fag og rådgivning. Sektorbestyrelsen peger på den baggrund på syv udfordringer, som HK/Kommunal skal sætte fokus på i den kommende kongresperiode. Det drejer sig om, at: Fastholde og rekruttere flere medlemmer Styrke tillidsrepræsentanternes og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle Forbedre HK ernes uddannelse og kompetenceudvikling Styrke HK ernes fag i fremtiden Arbejde politisk for bedre velfærd og bedre arbejdsvilkår Øge kvaliteten af de faglige ydelser Styrke kommunikation, tydelighed og sætte dagsorden Herunder følger en nøjere gennemgang af hver af de syv udfordringer. 2

3 1. Fastholde og rekruttere flere medlemmer HK/Kommunal har de seneste par år mistet medlemmer. Ikke så mange som de private sektorer, men dog en svagt nedadgående kurve. En del af årsagen er, at der i disse år foretages kraftig reduktion i antallet af ansatte i kommuner og regioner, og samtidig oplever vi, at en del traditionelle HK-funktioner varetages af andre faggrupper - eksempelvis akademikere. Hertil kommer at der fra politisk hold har været en bevægelse i retning af øget centralisering og dermed flytning af opgaver fra HK/Kommunals organiseringsområder til andre sektorer. Det har blandt andet været tilfældet ved etablering af Udbetaling Danmark. Vi hører også om kolleger, som ikke ønsker medlemskab med henvisning til, at det er for dyrt, eller de har haft dårlige oplevelser med HK. HK/Kommunals organiseringsgrad er i skrivende stund 72,6 procent et fald på 0,3 procentpoint i løbet af det seneste år. En høj organiseringsgrad er afgørende for en faglig organisation. Det er vigtigt for den lokale gennemslagskraft og for vores legitimitet på arbejdspladserne, at vi repræsenterer en stor del af de medarbejdere, der arbejder under vores overenskomster. Når vi er mange, kan vi lettere tage initiativer og påvirke, så medlemmernes arbejdsliv bliver endnu bedre. Helt overordnet kan man sige, at organiseringsgraden i fagbevægelsen har betydning for, at Danmark kan bevare den danske model. Så der er store udfordringer at løfte for HK/Kommunal i forhold til antallet af medlemmer i den kommende kongresperiode. Alle led i HK/Kommunal skal have fokus på flere medlemmer i de aktiviteter, der gennemføres. Som det fremgår af målene for projekt Flere Medlemmer, der er vedtaget af sektorbestyrelsen, skal organiseringsgraden øges til 80 procent inden Organiseringsgraden omregnes en gang årligt til et konkret måltal for hver afdeling. Ifølge samme projekts mål skal sekretariatet bidrage med materiale og uddannelse til medarbejderne i afdelingerne, mens afdelingerne skal øge deres direkte medlemskontakt. Der skal gøres en særlig indsats over for unge, som har den ringeste organisationsgrad i forhold til ældre. Elevers organiseringsgrad skal følge resten af medlemmernes, og studerende inden for nye uddannelseområder skal tiltrækkes. Alle led i organisationen skal medvirke til, at HK/Kommunal er åben og imødekommende, let tilgængelig og at medlemmer og potentielle medlemmer altid mødes positivt med fokus på medlemmernes visioner for deres arbejdsliv. 3

4 2. Styrke tillidsrepræsentanternes og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og klubber er det vigtigste omdrejningspunkt i forhold til at fastholde og tiltrække medlemmer. Tillidsrepræsentanterne har den daglige kontakt til medlemmerne på arbejdspladsen, og de skal kunne yde en medlemskontakt af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt, at HK/Kommunal giver tillidsrepræsentanterne indsigt, viden, sparring og støtte i forhold til de områder, der har betydning for medlemmernes arbejdsliv. Der er som sagt mange forskellige årsager til det faldende antal medlemmer, men grundlæggende for alt TRarbejde er at sikre, at alle potentielle medlemmer får tilbud om medlemskab. Ingen skal stå uden for HK, fordi de aldrig fik tilbuddet. Det er afdelingernes opgave at støtte tillidsrepræsentanterne i arbejdet med rekruttering og fastholdelse. Det sker via en handlingsplan, der udarbejdes sammen med tillidsrepræsentanten. Samtidig skal afdelingen deltage i aktiviteter på arbejdspladsen med det formål at vise HK s ydelser og gode tilbud. Arbejdsmiljørepræsentanterne er ligeledes et vigtigt omdrejningspunkt for at sikre et godt arbejdsliv for medlemmerne. HK/Kommunals afdelinger og sekretariat bakker op om dette vigtige arbejde og sikrer, at der findes relevant materiale og undersøgelser, så der lokalt kan arbejdes med særligt - det psykiske arbejdsmiljø. Afdelingerne skal være opsøgende og synlige på arbejdspladserne. De skal støtte den enkelte tillidsrepræsentant med en handlingsplan for organiseringen og selv deltage aktivt i medlemsarrangementer og klubarbejde. Sekretariatet skal have et omfattende tilbud om uddannelse til tillidsrepræsentanter og her indgår undervisning i, hvordan man rekrutterer og på en positiv måde fortæller om HK/Kommunals medlemstilbud. Undervisningen skal give tillidsrepræsentanterne kompetencer og lyst til opgaven. Sekretariatet skal desuden understøtte tillidsrepræsentanterne med skriftligt materiale, der kan bruges i arbejdet med at rekruttere nye medlemmer. Rekruttering af nye medlemmer skal være en naturlig del af arbejdet som tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanterne skal byde alle nye kolleger inden for HK/Kommunals overenskomstområder velkommen helst personligt og helst i umiddelbar tilknytning til ansættelsen. Sekretariat og afdelinger skal sikre, at der findes relevant materiale, som kan understøtte arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde. Afdelingerne skal kunne bistå arbejdsmiljørepræsentanterne med råd og vejledning, der kan sikre en høj kvalitet i arbejdsmiljøarbejdet. 4

5 3. Forbedre HK ernes uddannelse og kompetenceudvikling Forandringerne på arbejdsmarkedet sker hurtigere og hurtigere. Den måde, vi arbejdede på for få år siden, er markant forskellig fra den måde, som vi kommer til at arbejde på i fremtiden. Teknologien ændrer sig. Flere områder digitaliseres. Arbejdsområder nedlægges, og nye opstår. Tendensen går i retning af, at brede kompetencer så som evnen til samarbejde, forandring, fornyelse og fleksibilitet prioriteres højt. Det er ikke længere nok, at man kender sit eget fagområde i dybden. Denne udvikling øger behovet for nye kompetencer hos medarbejderne både fagligt og personligt. Uddannelse er noget, man tager løbende gennem hele arbejdslivet, så man er klædt på til nye udfordringer i sin karriere. HK/Kommunal tillægger derfor kompetenceudviklingsplaner en stor værdi. Desværre kan vi konstatere, at kun en tredjedel af medlemmerne har en kompetenceudviklingsplan, selv om alle medlemmer har krav på en. Det skal der rettes op på. Arbejdsgiverne skal tvinges til sammen med medarbejderne at tage ansvar for kompetenceudviklingen som en del af arbejdspladsernes strategiske udvikling. Netop i disse år tales der meget om digitalisering, og både regering og KL har fremlagt digitaliseringsstrategier, der indebærer store planer om omlægninger af arbejdet de kommende år. Denne udvikling indebærer for medarbejderne en usikkerhed. Teknologien overtager formentlig en del af de gamle jobfunktioner, men skaber også nye. Ikke mindst på dette område bliver kompetenceudvikling centralt i den kommende kongresperiode. HK/Kommunal skal være med til at skabe sammenhæng mellem kompetenceudvikling, jobudvikling og lønudvikling. HK/Kommunal skal motivere medlemmerne til at uddanne sig løbende HK/Kommunal skal arbejde for, at der afsættes midler til efter- og videreuddannelse på arbejdspladserne og for at uddannelsen i højere grad bliver kompetencegivende. HK/Kommunal skal understøtte arbejdet med at synliggøre kompetencer og faglighed på de kommunale og regionale arbejdspladser Vi skal være på forkant med at spotte, hvor nye fagområder opstår, styrke disse fagområder uddannelsesmæssigt og organisere dem. 5

6 4. Styrke HK ernes fag i fremtiden HK/Kommunal repræsenterer en mangfoldig gruppe af medlemmer, der arbejder inden for forskellige fag. Det gælder lige fra tandklinikassistenter og biblioteksassistenter til lønmedarbejdere og sekretærer. Vi ser en stor styrke i mangfoldigheden og er særlig glade for senest i forbindelse med sektoriseringen af de tværgående landsforeninger at have budt velkommen til lægesekretærerne. Typisk vil HK/Kommunals medlemmer identificere sig med deres fag, og det betyder, at vi ikke kan nøjes med at arbejde på den fælles identitet. Vi må også arbejde med den konkrete faglige identitet inden for hvert af fagene, så det enkelte medlem også kan identificere sig med HK/Kommunal gennem sit fag. Det betyder konkrete tilbud, der er målrettet medlemmernes interesser og forudsætninger. Vi skal udvikle stærke faglige fællesskaber samtidig med, at vi skal se det som en styrke at være en del af en tydelig HK-identitet. Denne samling af forskellige fag afspejles også på resten af arbejdsmarkedet. Dansk Arbejdsgiverforening og LO bestod tidligere hver af over 100 medlemsorganisationer, mens de i dag består af henholdsvis 14 og 18 medlemsorganisationer. Der er fordele forbundet med denne udvikling. Det gælder bl.a. større indflydelse, flere faglige ydelser og bedre TR-uddannelse. Men den faglige identitet er på visse områder blevet mere utydelig end den var i gamle dage. Derfor er det en udfordring, at medlemmerne kan se sig selv og deres faglige identitet i organisationen. HK/Kommunal skal sætte faget i fokus på en måde, der medvirker til at rekruttere og fastholde medlemmer, sådan at arbejdet med faget bliver et aktiv i forhold til organisering af medlemmer. HK/Kommunal skal udvikle stærke faglige fællesskaber både på de enkelte arbejdspladser og på tværs af arbejdspladser. Vi skal understøtte tillidsrepræsentanterne i klubarbejdet, når det gælder faget, og vi skal også have opmærksomhed på medlemmer, der ikke er omfattet af en klub. I forlængelse af projekt Form dit Fag skal vi revurdere den måde, vi arbejder med fagene på med henblik at finde frem til, hvordan vi bedst organiserer arbejdet med fagene i HK/Kommunal. 6

7 5. Arbejde politisk for bedre velfærd og bedre arbejdsvilkår. Den offentlige sektor er under pres. Siden starten af 80 erne har styringsmekanismer fra det private arbejdsmarked også kaldet New public Management vundet stadig større indpas. Følgerne er: øget politisk og administrativ top og detailstyring, medarbejdernes professionelle og faglige råderum og indflydelse indskrænkes, arbejdet er blevet bureaukratiseret. Herudover belastes medarbejderne mere og mere af administration, dokumentation og kontrol, arbejdsmiljøet forringes, sygefraværet er i top og arbejdsmiljøet i bund. (Kongressen bemyndigede forbundssektorbestyrelsen til sproglig redigering af dette afsnit) Stramme økonomiske rammer for kommuner og regioner har betydet nedskæringer blandt ansatte - også HK/Kommunals medlemmer. Vi må forudse, at denne situation fortsætter de kommende år. Den skærpede økonomiske fokusering i kommuner og regioner er i mange tilfælde sket på bekostning af velfærd for borgerne og arbejdsvilkår for medarbejderne. Denne situation giver store udfordringer for HK/Kommunals medlemmer, der i det daglige skal være garanten for borgernes retssikkerhed og favne borgernes berettigede forventninger om en god service i forhold til de økonomiske muligheder, der stilles til rådighed på arbejdspladsen. Samtidig har der været en høj grad af politisk fokus på udlicitering, tvangsudbud og privatisering af offentlige opgaver som et mål i sig selv. Dette har i mange tilfælde betydet øgede udgifter for det offentlige, ringere service for borgerne og dårligere arbejdsvilkår for de ansatte ikke mindst på beskæftigelsesområdet. HK/Kommunal vil arbejde for alternative ledelses- og styringslogikker der tager afsæt i demokratiske velfærdsledelse, medarbejder inddragende ledelsesformer gennem øget brug af MED-systemet og arbejdsmiljøorganiseringerne og demokratisk bottom-up processer, en tillidsreform, øget anerkendelse af og tillid til medarbejdernes evne til at gøre arbejdet bedre, reel afbureaukratisering og decentralisering. (Kongressen bemyndigede forbundssektorbestyrelsen til sproglig redigering af dette afsnit) HK/Kommunal skal arbejde for, at medlemmerne trods den pressede økonomi fortsat kan have en god og attraktiv arbejdsplads i kommuner og regioner. HK/Kommunal skal arbejde for, at der kun sker udlicitering og privatisering, såfremt der er dokumentation for, at det medfører bedre service til borgerne og ikke skaber en forringelse af arbejdsvilkårene for de ansatte. HK/Kommunal skal arbejde for en stærk og solidarisk finansieret offentlig sektor til gavn for borgerne og erhvervslivet. HK/Kommunal skal arbejde for, at medarbejderne i kommuner og regioner inddrages i innovation og udvikling af den offentlige sektor, og vi skal medvirke til at forny og forbedre arbejdsgange og metoder. HK/Kommunal har en vigtig rolle i forhold til at øve indflydelse på udviklingen af det danske arbejdsmarked generelt. Sammen med den øvrige fagbevægelse skal vi forsvare den danske model, og vi skal med udgangspunkt i aftaleretten styrke tillidsrepræsentanternes rolle som en afgørende part i de lokale forhandlinger. Sammen med resten af HK skal vi arbejde for en aktiv arbejdsmarkeds politik, der bidrager til at styrke medlemmernes kompetencer - også når de er ledige. 7

8 6. Øge kvaliteten af de faglige ydelser Selve fundamentet for HK/Kommunals arbejde i den kommende kongresperiode er de faglige ydelser, som er vedtaget af HKs hovedbestyrelse. Det drejer sig om: overenskomster og aftaler faglig samt juridisk bistand og rådgivning arbejdsmiljø uddannelse og kompetenceudvikling Overenskomster og aftaler udgør hjørnestenene i den danske model og er HK/Kommunals vigtigste fagpolitiske redskab for at bevare og forbedre lønmodtagernes rettigheder og sikre ligebehandling på alle områder. Medlemmer har ret til bistand og rådgivning af høj kvalitet med udgangspunkt i de eksisterende overenskomster og aftaler. Et sundt arbejdsmiljø er forudsætningen for et godt arbejdsliv. På mange kommunale og regionale arbejdspladser har stress, urimelige arbejdsmængder og utryghed desværre overhalet problemerne med det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser er frontkæmperne i dette arbejde. Det er dem, der skal inspirere til de rigtige tiltag. Og dem, der om fornødent skal lægge pres på arbejdsgiverne for at sikre, at de rigtige tiltag bliver gennemført. Også uddannelse og kompetenceudvikling er - som tidligere nævnt - en vigtig del af de faglige ydelser. Kort sagt er HK/Kommunal en fagforening, som tager hånd om alt det, medlemmerne behøver for at opnå den ønskede karriere i arbejdslivet. Både det individuelle og det kollektive. Vi skal arbejde på en løbende forbedring af medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, og vi skal sikre medlemmerne indflydelse på de forandringer, der sker på arbejdspladsen. Begge dele skal gøre det attraktivt at være ansat i kommuner og regioner Hvert enkelt medlem skal kunne se en sammenhæng mellem kontingentet og kvaliteten af den faglige servicering. HK/Kommunal skal have medlemmet i centrum for de faglige ydelser, og organisationen skal tage udgangspunkt i, hvad der tjener medlemmerne bedst både på kort og langt sigt. Formidlingen af værdien af de faglige ydelser skal styrkes, og alle medlemmer skal have lige adgang til et højt professionelt serviceniveau, uanset hvor i landet medlemmet bor. Vi skal styrke vores position som betydende forhandlingspart, der altid er interesseret i at opnå fleksible og gode løsninger. Ved forberedelsen af overenskomstforhandlinger skal vi indtænke medlemmerne på en måde, der skaber engagement og mobilisering. 8

9 7. Styrke HK/Kommunals profil over for medlemmer og omverden Ikke kun internt, men også eksternt er det absolut afgørende for HK/Kommunal, at vi bliver profileret og kendt som den løsningsorienterede og indflydelsesrige organisation, vi er og gerne vil være. Vores omdømme og vores mulighed for indflydelse hænger sammen med, at vi er en kendt organisation med et positivt image. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt ansat og politiker lever op til dette image, uanset om kommunikationen foregår med det enkelte medlem eller i pressen. Vi skal fastholde - og gerne styrke - vores position som en organisation, der optræder jævnligt i medierne. Medieomtalen skal medvirke til, at HK/Kommunal bliver kendt af så mange som muligt for altid at være en del af løsningen. Det er ligeledes afgørende at styrke kommunikationen med medlemmer, tillidsrepræsentanter, de tværgående landsforeninger og med relevante politikere og arbejdsgivere, så HK/Kommunals strategiske indsats altid er forankret hele vejen rundt hos interessenterne. Det er vigtigt, at denne kommunikationsindsats sker gennem alle relevante kommunikationskanaler for at udnytte mulighederne maksimalt. Det gælder bl.a. presse, blad, web, nyhedsbrev, sociale medier m.v. HK/Kommunal skal centralt og lokalt være synlig og tydelig i den politiske debat og påvirke de områder, der har betydning for medlemmernes hverdag. HK/Kommunal skal skabe synlighed og tydelighed om individet, jobbet og omstændighederne. HK/Kommunal skal være kendt for et positivt og løsningsorienteret image og som en indflydelsesrig fagforening med gennemslagskraft. HK/Kommunal skal være til stede med relevant kommunikation på alle platforme - til medlemmer og øvrige interessenter. HK/Kommunal skal arbejde for, at medlemmerne i højere grad bliver inddraget gennem tovejskommunikation, så medlemmerne får større indflydelse på planer og aktiviteter. Inddragelse skal bl.a. ske gennem anvendelse af de nye sociale medier, digitale løsninger som eksempelvis nyhedsbreve samt en fortsat kvalitativ udbygning af sektorens blad og kommunikationsvirksomhed. 9