CHEC BGG - The Biomass Gasification Group
|
|
|
- Elias Axelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) PhD-studerende Tobias Pape Thomsen (DTU) PhD-studerende Veronika Hansen (KU) DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 1
2 Plantekongres Dagsorden Om LT-CFB forgasning LT-CFB processen Brændsler Sammenligninger Bio-aske (koks) Dyrkningsforsøg med Halmaske Konklusioner og Perspektiver DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 2
3 BGG DTU Kemiteknik Lyngby Risø DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 3
4 LT-CFB Forgasning Pyroneer DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 4
5 Om LT-CFB forgasning LT-CFB: Low Temperature Circulating Fluidised Bed Hot gas efficiency 95% DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 5
6 Om LT-CFB forgasning Afprøvede brændsler: Halmpiller og snittet halm (Referencebrændsel) Sheanød piller og mel Fra Aarhus oliemølle Tørret spildevandsslam Randers centralrenseanlæg Halm- & slampiller (10%) Slam fra Bjergmarken Renseanlæg Gyllefibre (fra svin eller fjerkræ) Fra både før og efter anaerob udrådning DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 6
7 Om LT-CFB forgasning Biogas >< Forgasningsgas? Anaerob udrådning: Energikonvertering omkring 50% Lavtemperatursforgasning: Energikonvertering omkring 95% Forbrænding: Energikonvertering omkring 99% DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 7
8 Bio-aske LT-CFB forgasning LT-CFB bio-aske består af de uorganiske dele af brændslet, lidt bed materiale (sand) og en betydelig mængde ikke omsat kulstof (koks, 20-70% af asken) Bio-asken har mange karakteristika tilfælles med biochar og undersøges for dets egenskaber som P&K gødning samt jordforbedringsmiddel Pga. Bio-askens (koksens) porøsitet og høje overfladeareal kan den forbedre jordstrukturen og holde på vand og næringsstoffer DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 8
9 Bio-aske LT-CFB forgasning Høj ph i bio-aske muligøre substitution af kalk DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/2015 9
10 Bio-aske Halmkoks i jorden Esben Bruun DTU Kemiteknik DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
11 Bio-aske Halmkoks i jorden Esben Bruun DTU Kemiteknik. Tilpasset med tal fra Hansen et al (2014) Gasification Biochar as a valuable by-product for carbon sequestration and soil amendment DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
12 Bio-aske Dyrkningsforsøg med bio-aske fra halm Potteeskperimenter og lysimeterforsøg på DTU Risø Markforsøg på DTU Risø og Bregentved gods DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
13 shoot uptake (mg/pot) shoot dry matter (g/pot) Plantevækst Mineral fertilizer Straw ash Bio-aske Gødningseffekt af fosfor fra bio-aske (halm) Fosforoptag Vækst for byg gødet med 80 mg P kg -1 jord: Bio-aske fra halm (højre) og KH 2 PO 4 (venstre) applied P mg kg -1 soil DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
14 Bio-aske Gødningseffekt af fosfor fra bio-aske (halm) 20 mg P/kg 40 mg P/kg 80 mg P/kg 120 mg P/kg 160 mg P/kg Planterespons for byg gødet øget mængde af bio-aske fra halm DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
15 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Dyrkningsforsøg i lysimeter DTU Risø
16 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg DTU Risø
17 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg DTU Risø
18 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg DTU Risø
19 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg på Bregentved
20 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg på Bregentved
21 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg på Bregentved
22 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg på Bregentved
23 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg på Bregentved
24 DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/ Bio-aske Markforsøg på Bregentved
25 LT-CFB Forgasning Konklusion og perspectiver Mulighed for afsætning af landbrugets, fødevareindustriers og byernes restprodukter til effektiv energiproduktion Produktion af alternative (vedvarende) gødningsprodukter (især P og K) uden tilførsel af nye tungmetaller fra minebrudt P-K-handelsgødning lugtfrit og uden miljøfremmede organiske stoffer Produktion af jordforbedringsmiddel til (varig!?) forbedring af jordens kulstofindhold - klimaneutral/co 2 negativ planteavl!? Direkte afsætning af afvandede gyllefibre til termisk forgasning kan være en løsning for landbrug uden let adgang til biogasanlæg, men seriel biologisk og termisk forgasning giver mulighed for bedre nyttiggørelse af organisk bundet kvælstof DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
26 Biomass Gasification Group DTU Chemical Engineering, Technical University of Denmark Plantekongres /01/
Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group
Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng DTU BGG -The Biomass Gasification Group Jesper Ahrenfeldt (DTU KT) Lasse Rønnegaard Clausen (DTU MEK) Tobias Pape Thomsen (DTU KT) Rasmus Østergaard Gadsbøll
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Biokul og jordens frugtbarhed
Biokul og jordens frugtbrhed *Veronik Hnsen Institut for Plnte- og Miljøvidenskb (KU) Dorette Müller-Stöver (KU) Crsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Huggrd-Nielsen (RUC) Jesper Ahrenfeldt (DTU) Lrs Stoumnn
Danske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
GØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018
GØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018 AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF AGROECOLOGY GITTE HOLTON RUBÆK 23 AUGUST 2018 ASSOCIATE PROFESSOR PROGRAM FOR EFTERMIDDAGEN 1. Generelt
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand Fosforutredningen Studieresa + workshop Öresundsverket, Helsingborg den 15. januar 2019 Sune Aagot
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål
FLOWET AF RECIRKULEREDE NÆRINGSSTOFFER I DANMARK -Mængder, veje og frem6d? V. Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål Agenda Hvem og hvad er BGORJ?
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun [email protected] Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion
AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
EFP 2006 Produktion af metanol/dme ud fra biomasse
EFP 2006 Produktion af metanol/dme ud fra biomasse EnergiForsk2008, 12 juni Jesper Ahrenfeldt, Weigang Lin, Jacob Munkholt Christensen, Peter Arendt Jensen, Anker Degn Jensen Agenda Baggrund og formål
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Økonomiseminar, Billund. december 6 Økonomiseminar Billund. december 6 Hvem er jeg/vi? Julie Houge Hansen PhD i energi-
VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected]
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected] Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Halmcentral & bioplast kompositter
Seminar Den 27. september 2017 Halmcentral & bioplast kompositter Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet Projekterne To sammenkædede projekter Bevilling fra Region Sjælland Projektet: BioØkonomi Sjælland
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion
Biogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Forgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Intelligent nyttiggørelse af restprodukter
Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det