Danske markforsøg med biochar
|
|
|
- Anton Ingvar Østergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab
2 Biochar materialer fra to forskellige processer Pyrolyse birk Lav-temperatur forgasning halmpiller 500 C 750 C DONG Energy 80% C ph % C ph 11
3 Risø Bregentved 1. 2-årig forsøg med pyrolysebiochar fra træ: udbytter, effekter på jord
4 1. Udbytteforsøg med pyrolyse-biochar på Risø sandblandet lerjord 1.2 % C, 0.14% N ph (H 2 O): 7.6 plotstørrelse: 6 x 8 m 4 gentagelser Biochar tilførsel: 20 t/ha (én gang) E. Bruun 1. år: havre 130 kg N/ha, 24 kg S/ha 2. år: vårbyg 88 kg N/ha, 16 kg S/ha
5 Biochar tilførsel After application, biochar was immediately incorporated with a spring harrow both directions E. Bruun Lesson learned: The spring-harrow only incorporated the biochar vertically 5-10 cm.
6 Resultater - udbytter Oat 2011 Havre Biomass (DM) Grain yield yield, g m-2 yield, g m b a Vårbyg B G 1000 Biomass (DM) 800 Grain yield Control Biochar (SK) Field M1 Biochar applied spring11 E. Bruun Spring Barley Control Biochar Control Biochar Control Biochar Co (SK) (SK) (RC) Field trial: M1 Biochar applied: Spring11 M2 M3 Autumn11 Autumn11 Sun et al., 2014
7 Resultater andre effekter Total kulstof i jorden 2,5 Biochar Jordens vandindhold , ,5 0 Soil water content (%) Total C (%) 2 Control Control 15.0 Biochar DAS Sun et al., 2014 E. Bruun
8 Risø Bregentved 1. 2-årig forsøg med pyrolysebiochar fra træ: udbytter, effekter på jord 2. 3-årig forsøg med halm-biochar fra forgasning: effekter på jord (kulstoflagring, jordfertilitet) 3. Forsøg med halm-biochar fra forgasning: P-gødningseffekt
9 Markforsøg med biochar fra forgasning af halm Bregentved 100 x 12 m plots Risø 10 x 4 m plots Sandblandet lerjord Tilførsel af halm Total kulstof 1.98% ph = 7.0 P-tal 3 Sandblandet lerjord Fraførsel af halm Total kulstof 1.2% ph = 7.6 P-tal 1.1 Bregentved 2013 Google
10 Bregentved forsøg sammenligning af halm tilførsel og tilførsel af halm-biochar Behandlinger: Halm tilført Halm fraført Halm fraført og biochar tilført (hvert år) to forskellige mængder: Høj (2-8 t/ha/år) Lav ( t/ha/år) Næringsstoftilførsel blev balanceret i forhold til P og K med handelsgødning i alle behandlinger undtagen de to kontroller (uden P og uden K) 1. år: vinterhvede 2. år: raps 3. år: vinterhvede LE Nielsen
11 Biochar tilførsel H. Hauggaard-Nielsen H. Hauggaard-Nielsen
12 Resultater Ingen signifikante effekter på udbytter i de første to år Signifikant forøgelse af ph og K-tal efter tilførslen af den høje biochar dosis Ingen signifikant effekt på total kulstof DONG Energy
13 Risø P gødningsforsøg med vårbyg D. Müller-Stöver Behandlinger: CO kontrol P15 30 kg P/ha P30 60 kg P/ha P60 90 kg P/ha HA halm biochar, 60 kg P/ha (15 t/ha) HA halm biochar, 90 kg P/ha (22.5 t/ha) SLAHA halm/slam biochar 60 kg P/ha (5 t/ha) SLAHA halm/slam biochar 90 kg P/ha (7.5 t/ha) 13 October % P i biochar 1.2 % P i biochar
14 D. Müller-Stöver Biochar tilførsel
15 Resultater Kg grain DM ha Tendens til udbyttestigninger ved 90 kg P/ha 2000 som biochar 1500 Mineral K-tal og total kulstof forøget efter tilførslen STR af 1000 SLASH halm-biochar i højere mængder 500 SL 0 0 kg P 15 kg P 30 kg P 60 kg P Phosphorus applied (ha -1 )
16 Foreløbigt resumé Ingen konsistent udbytteforøgelse ved tilførsel af biochar til lerjord, kun positive tendenser (forsøg 1) målrettet tilførsel Biochar kan have en positiv effekt på jordens evne til at holde på vand (forsøg 1) Jordens kulstofindhold forøget, signifikant på lav-c jorde (forsøg 1 og 3) Biochar kan substituere kalk (forsøg 2) Gødningseffekt af halm-biochar (og halm/slambiochar) fra forgasning: især K, men også P (forsøg 2 og 3) Tak for opmerksomheden!
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
CHEC BGG - The Biomass Gasification Group
Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen
Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen Eksperimentel verificering i BioValue af forudsætninger for +10
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader
Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Torkild Birkmose Landscentret Planteavl Plusser og minusser ved nedfældning Red. NH 3 -fordamp + Placeringseffekt? + Sparet harvning? Afgrødeskader?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering [email protected]
Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa 12. JANUAR 2010 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Temperaturændringer globalt
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S [email protected] + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning
Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab [email protected] Langtidseffekter i tre dele:
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Biokul og jordens frugtbarhed
Biokul og jordens frugtbrhed *Veronik Hnsen Institut for Plnte- og Miljøvidenskb (KU) Dorette Müller-Stöver (KU) Crsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Huggrd-Nielsen (RUC) Jesper Ahrenfeldt (DTU) Lrs Stoumnn
Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug
8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium
Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun [email protected] Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Hvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, [email protected] Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse
Præsenteret ved: Innovationsseminar vedr. BREF for store fyringsanlæg hos FORCE den 26. november 2015 af: Jørgen Nørklit Jensen DONG Energy Thermal Power Indledning Kviksølv for kulfyring NO x for biomasse-fyring
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. [email protected] +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen [email protected] +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, [email protected], tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Forsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?
Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? V/Carsten Lundsteen, Syngenta Internationale trends Landmændene, på hele kloden, går lysere tider i møde Øget efterspørgsel på fødevarer
Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016. Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk
Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016 Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk Agenda Status på planteavlen 2016 Den ny landbruspakke Holdninger til denne! Tiltag Agrovi planteavl 2016
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
