UDDANNELSEPLAN FOR UDDANNELSE AF MOTORMÆND TIL SKIBSASSISTENTER

Transkript

1 UDDANNELSEPLAN FOR UDDANNELSE AF MOTORMÆND TIL SKIBSASSISTENTER Version 1.0 Dato: 10. maj 2005 et med uddannelsen er, at personer, der er kvalificeret som motormænd, uddannes til befaren skibsassistent. Uddannelsen skal - under hensyntagen til vedkommendes realkompetencer som motormand - kvalificere deltageren til at gøre tjeneste som befaren skibsassistent og specielt til at kunne udføre almindeligt forekommende dæksarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner. Efter afsluttet uddannelse opfylder deltageren kravene i bekendtgørelse nr. 500 af 29/ og STCW-konventionens reglement VI/1 og II/4 og kan få udstedt et bevis, der giver ret til at udmønstre som befaren skibsassistent. Forudsætninger For at blive optaget på uddannelsen skal deltageren: være kvalificeret som befaren motormand og have mindst 12 måneders effektiv fartstid som sådan, kunne dokumentere og demonstrere kvalifikationer inden for følgende emner: - håndværksmæssig uddannelse, - makinlære, el-lære og maskinvedligehold, - vedligeholdelse, - hydraulik, - maritimt engelsk, have gyldigt sundhedsbevis jf. lægeundersøgelse for søfarende og være skikket til udkig. Endvidere skal vedkommende kunne dokumentere gennemført uddannelse i: - arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø (Safety & Social Responsibility (A-VI/1-4)), - brandbekæmpelse (Basic Fire Fighting (A-VI/1-2)), - søsikkerhed (Sea Survival (A-VI/1-1)), - sundhedslære (Elementary First Aid (A-VI/1-4)), - Tanker Familiarization Course (reglement V/1). Taksonomi Til beskrivelse af formål og mål er anvendt den i bilag 2 beskrevne taksonomi (klassifikation af uddannelsesmål). Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 1 af

2 Uddannelsens opbygning og varighed Uddannelsen er normeret til et forløb bestående af 2 ugers teoretisk uddannelse efterfulgt af 6 måneders uddannelse under fartstid og afsluttet med 1 uges teoretisk uddannelse og evaluering/bedømmelse. Idet realkompetencen som motormand er afgørende, skal uddannelsesinstitutionen konkret vurdere den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger og herefter tilrettelægge et individuelt uddannelsesforløb for deltageren. I det omfang den enkelte ikke kan demonstrere de forudsatte kompetencer, skal den pågældendes uddannelsesforløb suppleres på de relevante punkter. I tilfælde af at vedkommende har et gyldigt bevis for gennemført 16 arbejdsmiljøkursus gives der merit for dette kursus. Motormænd til skibsassistenter Indledende teoretisk uddannelse: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation skibsteknik Varighed: 2 uger Under udmønstring: (Praktik med uddannelsesbog) Vagttjeneste, søvejsregler og navigation Praktisk sømandskab Varighed: 6 måneder Afsluttende teoretisk uddannelse: 16 arbejdsmiljø og kulturforståelse 4 dage evaluering Varighed: 1 uge Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 2 af

3 Opgavefordeling i uddannelsen Uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for: at udforme undervisningsforløbs- og undervisningsplaner på grundlag af formåls- og målbeskrivelserne i Søfartsstyrelsens uddannelsesplan, herunder fastlægge pensum og angive undervisningsmetoder og midler, at planlægge individuelle uddannelsesforløb for de studerende, på baggrund af en vurdering af den enkeltes realkompetencer, at gennemføre undervisningen og tilhørende evaluering i overensstemmelse med undervisningsplanerne, at gennemføre afsluttende evaluering i overensstemmelse med retningslinierne i uddannelsesplanerne, at optagelseskrav ved tilmelding til uddannelsen opfyldes ved fyldestgørende dokumentation, at registrere deltagerens opnåede evalueringsresultater, at vejlede om aktuelt uddannelsesforløb, at udstede kursusbevis efter gennemført uddannelse, at styre og dokumentere uddannelsens planlægning og gennemførelse i et godkendt kvalitetsstyringssystem. Søfartsstyrelsen har ansvaret for: at udarbejde og vedligeholde uddannelsesplaner, at kalibrere skolerne merittildeling, auditering på uddannelsesstederne. Praktikstedet (skibet) har ansvaret for: at uddannelsen tilrettelægges, gennemføres og evalueres i overensstemmelse med uddannelsesbogen, herunder at deltageren vejledes og instrueres. Deltageren har ansvaret for: at dokumentere og redegøre skriftligt for praktiktiden. Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 3 af

4 Emner i uddannelsen Uddannelsen indeholder følgende emner: Side Indledende teoretisk og håndværksmæssig uddannelse... 5 Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation Emne: Skibsteknik... 5 Emner under udmønstring (praktik)... 6 Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation... 6 Emne: Praktisk sømandskab arbejdsmiljøkursus jf. bekendtgørelse nr. 770 af 29/ Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 4 af

5 Bilag 1. Uddannelse til skibsassistent af søfarende med baggrund som motormand Indledende teoretisk og håndværksmæssig uddannelse Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation. Deltageren skal opnå viden om grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Endvidere skal vedkommende kunne opfylde STCW-konventionens reg. II/4 i løbet af første sejlperiode. Målbeskrivelse Efter afsluttet skoleophold er det målet, at deltageren skal: være bekendt med den gældende bekendtgørelse om vagthold i skibe og kunne redegøre for de heri givne regler vedrørende meniges deltagelse i vagtordninger, kunne anvende og forstå rorkommandoer på engelsk, kunne anvende og forstå de internationale søvejsregler, hvad angår nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag, anvende og forstå kompasset i grader, samt redegøre for og anvende relative pejlinger. Evaluering Bevis for teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis. Emne: Skibsteknik Deltageren skal opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr. Endvidere skal vedkommende opnå kendskab til begreberne dybgang og styrlastighed samt være orienteret om begrebet stabilitet og de faktorer, der har indflydelse herpå. Målbeskrivelse Efter afsluttet skoleophold er det målet, at deltageren skal: kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning under anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord, kunne definere begreberne tyngdepunkt, opdriftcenter, metacenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed. Evaluering Intern Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 5 af

6 Emner under udmønstring (praktik) Uddannelsen om bord skal dokumenteres ved at benytte uddannelsesbogen for skibsassistenter ( Uddannelsesbog til brug for uddannelse af dæks- og maskinofficerer ). Deltageren vil om bord skulle demonstrere kvalifikationer inden for følgende områder: Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation Deltageren skal opnå viden om grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Målbeskrivelse Efter mønstringen skal deltageren: - kunne anvende og forstå de internationale søvejsregler, hvad angår nødsignaler, dagsignaler, skibslys og vigeregler, - under ledelse og faglig vejledning kunne føre bestik og bestemme skibets position ved terrestriske observationer, - under faglig vejledning opnå kendskab til den praktiske betjening af elektroniske navigationsinstrumenter, herunder betjening af radar. Evaluering Udfyldelse og attestation af uddannelsesbog under udmønstring Uddannelsesmål: Deltageren skal: - være bekendt med for bekendtgørelse om vagthold i skibe specielt m.h.t. brovagtens sammensætning og udførelse af udkigstjeneste.: - forstå forståelse af god broprocedure - kunne anvende rorordrer og ved håndstyring på sikker vis styre skibet under følgende forhold: o åben sø o snævre farvande o med lods om bord o ankomst/afgang, og o kanalpassage - kunne demonstrere omskiftning fra håndstyring til selvstyrer og omvendt - kunne redegøre for af- og tilrigning af broen ved ankomst/afgang - kunne redegøre for afprøvning af styremaskine og nødstyreanlæg - have kendskab til almindeligt forekommende nautiske instrumenter: o log o ekkolod o magnetkompas o gyrokompas o azimuthspejl og diopter o radar o radiospejler o GPS, Loran-C o vejrkortsmodtager og NAVTEX Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 6 af

7 Emne: Praktisk sømandskab Deltageren skal opnå færdigheder i praktisk sømandskab, således at vedkommende kan udføre praktisk arbejde om bord i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder arbejde med fortøjning, ankring, surring, lodslejder, landgang, betjening af spil og forskellige krantyper. Målbeskrivelse Efter mønstringen skal deltageren: - kunne anvende en talje, lodslejder og bådsmandsstol - kunne demonstrere almindeligt fortøjningsarbejde, som forekommer i forbindelse med ankomst og afgang, herunder betjene spil, samt kunne forklare om til- og afrigning af landgang - kunne demonstrere surring af løst gods efter anvisning - kunne løse opgaver i kranbetjening og anhugningsgrejs løfteevne - kunne redegøre for løftegrejs anvendelse og kassationsårsager - udføre surringsarbejder af forskellige emner - lede en transportproces ved tegngivning og radiodirigering - kunne vælge korrekt anhugningsgrej og udføre anhugning af forskellige emner Evaluering Udfyldelse og attestation af uddannelsesbog under udmønstring Uddannelsesmål: Vedr. fortøjning skal deltageren kunne: - demonstrere planlægning af fortøjning - varetage klargøring til fortøjning - anvende stoppere (tovværk/kæde) - anvende kasteline - varetage til- og afrigning af gangway og sikkerhedsnet - varetage tilrigning af brandwire (hvis muligt) - gennemføre opkortning og lade gå fortøjning - varetage henstuvning af fortøjningstrosser/wire - varetage tilrigning af almindelig lodslejder - varetage tilrigning af kombineret lodslejder og/eller lodshejs - varetage kommunikation med slæbefartøjer - gennemføre fastgøring af slæbefartøjer Vedr. ankring skal deltageren kunne: - gennemføre klargøring til ankring, ankring og letning af anker - varetage surring af anker - forklare afmærkning af ankerkæden - varetage betjening af ankerspil - redegøre for og tilrigning af signal for ankerligger - varetage lænsning af kædekassen Vedr. lastning og losning skal deltageren kunne: - varetage søklaring af laste- og lossegrejer - gennemføre betjening af laste- og lossegrejer - forklare eftersyn af laste- og lossegrejer - varetage almindeligt vedligehold af laste- og lossegrejer Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 7 af

8 - varetage søklaring af luger - gennemføre betjening af luger - varetage klargøring til lastning og losning - demonstrere overvågning af lastning og losning Endvidere skal deltageren have kendskab til: - containerlister - farligt gods - lastning, losning, stuvning, sikring og håndtering af farligt gods - separation, stuvning og sikring af ladningen - ventilation af ladningen - inspektion af ladningen under lastning, losning og under rejsen - inspektion af luger, lastrum og/eller tanke - forholdsregler mod forurening - søklaring herunder sikring af vandtætte åbninger Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 8 af

9 Bilag 2: TAKSONOMI (klassifikation af uddannelsesmål) Generelt I nedenstående skema er angivet den taksonomi, der primært er anvendt i de følgende målbeskrivelser. For denne taksonomi gælder følgende: Klassifikationens enkelte trin forklarer en adfærd, som en studerende, der har gennemgået uddannelsen skal kunne udvise. Systemet består af seks klassifikationstrin (målkategorier). Tilsammen skulle de dække alle former for mål inden for områderne viden og intellektuelle færdigheder uanset uddannelsens art og fag. Klassifikationstrinene er ordnet efter kompleksitet. Kendskabsmålene er de mest simple og vurderingsmålene de mest komplekse. Når den studerende eksempelvis opfylder et mål på analyseniveau, kan vedkommende også opfylde kendskab-, forståelse- og anvendelsesmål inden for samme problemkompleks eller emneområde. Hvis betegnelsen Orientere om anvendes, betragtes en egentlig indlæring ikke at foreligge, hvorfor det behandlede stof ikke skal kunne gengives, og resultatkontrol derfor ikke udføres. Klassifikation af uddannelsesmål (taksonomi) inden for viden og intellektuelle færdigheder Klassifikationens trin er: Eksempler på andre egnede adfærdsudtryk: Klassifikationstrinene kan kortfattet beskrives som følger: 1. Have kendskab til: Beskrive, redegøre for, tilegne Kendskab er def. snævert som Skal efter hukommelsen kunne gengive en meddelt information. sig, identificere, nævne, definere, gengive, genkende. godkendelse eller gengivelse af en meddelt information. 2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksmåde kunne redegøre for en meddelt information og i en kendt situation gøre brug af den efter anvisning. 3. Kunne anvende: Skal i enhver normal situation, til hvilken en meddelt information naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. 4. Kunne analysere: Skal kunne opdele en information i dens bestanddele og gøre rede for, hvad der er karakteristisk for forholdet mellem dem. 5. Kunne foretage syntese: Skal kunne sammenholde en meddelt information med tidligere erfaringer og derigennem formulere sin egen opfattelse af emnet. 6. Kunne vurdere: Skal ved kombination af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af diverse opfattelser og på baggrund heraf træffe en afgørelse. Forklare, formulere, fortolke, beregne, opstille, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler. Anvende, vælge, løse, skelne, afprøve, bruge, gennemføre, klassificere, konstatere, konstruere, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke. Sammenligne, sammenholde, finde, uddrage, udvælge, udlede, analysere, påvise, registrere. Foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, planlægge. Afgøre, kontrollere, bedømme, overveje, kritisere, diskutere, evaluere. Forståelse inkluderer, at en given information kan fortolkes, hvilket forudsætter en reorganisation og sammenfatning af et givet indhold. Anvendelse indebærer, at tilegnede kundskaber kan overføres på nye situationer eller nye problemer, som svarer til allerede kendte typer. Analyse af en information er første led i en mere selvstændig problemløsning af helt nye og ukendte problemer. Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. De studerende skal sammenstille deres viden på en for dem selv ny måde. Vurdering inkluderer, at vurderingen baseres på kriterier. Det er ikke nok at fremsætte et subjektivt skøn. En vurdering vil ofte være præget af personlige holdninger, men disse må da komme klart til udtryk i de kriterier, der opstilles for vurderingen. Uddannelse af motormænd til skibsassistenter Side 9 af