Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Transkript

1 Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj

2 2

3 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller bolig, samt give dig en generel information om de mest almindelige mågearter i byen. Måger i bybilledet: Gennem de seneste år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa. Især deres højlydte skrig i ynglesæsonen og deres jagt på føde i byen kan give anledning til konflikter. En medvirkende årsag er ikke mindst at havneområder de senere år er blevet forvandlet til beboelses-, kontor- og cafemiljøer, og måger og mennesker derved er rykket tættere på hinanden. Måger i byen har her udvidet den naturlige menu med fødevareaffald, f.eks. fra fiskerihavne og burger-, og pizza-rester, der smides i byrummet eller de fodres i parker, baggårde og haver. Fodring af måger er utvivlsomt en udbredt aktivitet og en medvirkende faktor til mågernes ophold i byen. 3

4 Regler og beføjelser Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at man ikke kan fjerne alle generende fugle, men metoderne beskrevet i denne folder, kan være et virkemiddel til et mere tåleligt niveau. Det er i Danmark ikke tilladt at jage måger, men du kan som grundejer ansøge om en dispensation til regulering hos Naturstyrelsen, som administrerer jagtloven. Jagtloven stiller i forbindelse med skydning af fugle almindeligvis krav til arealstørrelse og krav til nedfald af hagl mm. Disse krav medfører at jagt i byzone under normale omstændigheder ikke er muligt, selv indenfor jagtsæsonen. En dispensation tilsidesætter de krav, der normalt er gældende i jagtlovgivningen. Naturstyrelsen oplyser, at der kan gives dispensation til bekæmpelse af måger, når mågerne giver alvorlige gener på en lokalitet. Naturstyrelsen oplyser ligeledes, at en af forudsætningerne for at få en dispensation, er at grundejer forud for reguleringen har forsøgt sig med brug af vildtafværgemidler. Der kan være tale om skræmmeskud, skræmmelyde vha. opstilling af højtalere, genstande på taget osv. Efter reguleringen er foretaget, skal der forsættes med at anvende disse afværgemidler. Det skal bemærkes, at kommunen ikke har lovhjemmel til at gå ind på en privat ejendom og foretage regulering. Oplever du som lejer, at der er problemer, skal du tage kontakt til ejer og bede vedkommende om at tage affære. 4

5 Metoder til at forebygge og minimere gener Vænnes mågerne til, at de kan finde mad nær din bopæl, kan det fremme, at de bygger reder i området og over tid grundlægger en koloni. Du bør derfor naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. I tabel 1 ses en oversigt over metoder til at forebygge og minimere gener fra måger. Det ses endvidere om metoden kræver en tilladelse. Tabel 1. Metoder til forebyggelse og minimering af gener fra måger Metode Effektivitet Tilladelse fra Natur- styrelsen Undgå fodring og andet spiseligt affald* - - Design af nybyggeri Lokal effekt - Fysiske hindringer ved eksisterende bygninger Lokal effekt Kræves ikke Bortskræmning uden lyd Begrænset effekt Kræves ikke Bortskræmning med lyd Fjerne redematerialer inden æglægning Oliering/paraffinering af æg Ikke velegnet i områder hvor støjen ønskes begrænset. Midlertidig og lokal effekt Midlertidig og lokal effekt Ulovligt på fuglenes ynglepladser Kræves Kræves Brug af dummy æg Midlertidig og lokal effekt Kræves Direkte bekæmpelse (nedskydning) Direkte bekæmpelse (fjernelse af æg) Midlertidig og lokal effekt Midlertidig og lokal effekt Kræves Endvidere kræves tilladelse fra Politiet til at regulere i bymæssig bebyggelse. Kræves *Det vil aldrig være muligt at komme problemet med skadevoldende fuglevildt til livs, men det er muligt at mindske det via andre tiltag såsom at fjerne fødegrundlaget for primært mågerne altså undgå fodring, frit tilgængeligt madaffald og åbne skraldespande mv. Mere om den direkte regulering: Der er forskel på, hvordan den direkte bekæmpelse/regulering kan foretages. Enten foretages reguleringen ved at de voksne fugle skydes i marts og april måned. Alternativt kan der ske det, at æg og reder fjernes. Af etiske årsager skal fjernelsen ske senest den 1. april eller senest 1 uge efter 1 æg er lagt. Endvidere skal grundejer herefter hver 14. dag foretage en fjernelse af æg og 5

6 redemateriale. De to former for direkte regulering kan selvfølgelig kombineres, men kræver Naturstyrelsens tilladelse (jf. tabel 1). Hvordan forhindres redebygning? Storm- og sølvmåger foretrækker at bygge rede på flade tage og steder, hvor reden kan ligge stabilt og beskyttet, f.eks. bag skorstensrør og udluftningskanaler. Den mest effektive metode til at forhindre måger i at slå sig ned på bygningen er at designe tagene så redebygning forhindres, samt at sikre at der ikke er let adgang til potentielle redepladser. Flade tage eller tage med svag hældning er mågernes favoritsteder for redeplaceringer. Rederne kan placeres stabilt, og kravet er blot lidt læ for blæsten. Bedste løsning er derfor at forhindre mågen i at lande på taget. På et hældende tag vil en glat overflade være mindre attraktiv og en 25 graders hældning er typisk for stejlt. Der findes tre fysiske forebyggelsesmetoder til at hindre redebygning. Det er ved alle metoder vigtigt at forhindringerne monteres korrekt, da mågerne ellers finder måder at omgå hindringen.: 1. Net: Der kan udspændes specielle net, der er designet til at hindre mågens adgang til at lande på taget. Metoden er specielt anvendelig på flade tage. Det er den mest anvendte form for mågeprævention til bygninger med flade tage, og den kan designes til de fleste bygninger. Fordele: Effektivt ved korrekt montering. Ulemper: Løsningen er dyr og kræver vedligeholdelse. Den visuelle fremtoning af nettene, der vanskeligt kan indpasses til bygningens arkitektur. Fugle kan vikles ind i nettet. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser i nærheden. 2. Fuglepigge: Fuglepigge (spikes) er oprette stålpigge, der monteres i tætte rækker og hindrer måger i at lande eller bygge rede. De er specielt anvendelige på steder, hvor der er begrænset adgang til løbende at fjerne redemateriale, f.eks. ved skorstene. Det er vigtigt med god tæthed af piggene. Fordele: Relativ billig løsning. Kræver ikke meget vedligeholdelse. Fremstår ikke udpræget synligt. Ulemper: Ikke hensigtsmæssig løsning ved forebyggelse på store flader. Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser i nærheden. 3. Wirer: Der er forskellige måder at anvende wirer af fjederstål. En simpel måde er f.eks. at trække en wire langs tagryggen på tage med hældning. Det hindrer fuglene i at bruge tagryggen som hvilested. På et fladt tag kan parallelt monterede wirer hindre mågerne i at lande. En fordel ved wirer frem for udspændte net er, at mågerne ikke vikles ind, og at synligheden er mindre. Også elektriske wirer, hvor fuglene får små stød, kan være effektivt. Fordele: Relativ billig løsning. Kræver ikke meget vedligeholdelse. Fremstår ikke udpræget synligt. 6

7 Ulemper: Mågerne vil sandsynligvis flytte til alternative pladser i nærheden. Fjernelse af reder Mågerne har behov for et redeanlæg, før æggene lægges og rugning påbegyndes. En måde at forhindre mågerne i at yngle, er at fjerne rederne løbende. Metoden kræver dog, at man husker det allerede i februar marts, hvor sæsonens problem med støjende måger endnu ikke er kommet i gang. Fjernelse af reder kræver Naturstyrelsens tilladelse (jf. tabel 1) Uanset om man vælger fjernelse af reder, skræmmemidler eller en af de andre metoder angivet i tabel 1, er det vigtigt at være meget vedholdende, dvs. i flere år, da måger typisk vender tilbage til tidligere redepladser. Også unger fra kolonien vil med stor sandsynlighed vende tilbage, når de efter tre til fire år er blevet kønsmodne. Eksempler på almindelige måger, som du kan støde på i byen Hættemåge Med omkring ynglepar er hættemågen den mest almindelige måge i Danmark. Hættemågen yngler i kolonier fra helt ned til 5 par i mindre søer til flere tusinder på de bedste ynglepladser. I sommerdragten, der anlægges i starten af marts, er den voksne hættemåge umiskendelig med sin chokoladebrune hætte og de mørkerøde ben og næb. I vinterdragten er hætten udskiftet med en mørk øreplet og en svagt markeret streg over øjet. Billede: Hættemåger med vinterfjerdragt (billedet tv.) og sommerfjerdragt (billedet th.) Hættemågen er noget mindre og mere spinkel end stormmågen, selvom vingefanget er næsten ligeså stort. Yngleforhold Hættemågen får 1 kuld om året og lægger sidst i april 2-3 æg i reden. Efter ca. 24 dage kommer de små prikkede lysebrune dununger ud. Ungerne er flyvefærdige efter 5-6 uger. Kolonier yder beskyttelse: Hættemågerne yngler ikke inde i byerne. De lægger derimod ofte deres kolonier i udkanten af rørskove i større søer. Her ligger de godt beskyttet mod de landlevende fjender og dét, at mågerne lever tæt sammen i en koloni, gør livet besværligt for fugle 7

8 som rørhøg, krage og andre, der gerne vil tage hættemågens æg og unger. Med de mange fugle i og omkring kolonien er det svært for rovfuglene at komme til. Det kommer ikke kun hættemågerne selv til gode. En lang række vandfugle som lappedykkere, ænder, vandhøns og terner nyder godt af de vagtsomme larmende måger og yngler ofte i eller i umiddelbar nærhed af mågekolonien. Sølvmåge Billede: Sølvmåge med unge. Sølvmågen er også en almindelig ynglefugl langs Danmarks kyster og er nem at kende med sin grå ryg og kraftige gule næb med en rød plet. Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Sølvmågen kan have en aktionsradius på 30 km i sin søgen efter føde på landbrugsarealer, i havet, på kysten og i byen. Der er derfor ingen sikkerhed for, at måger, der søger føde i byen, også har rede i byen. Yngleforhold Sølvmågen får kun ét kuld om året. Reden anlægges på jorden, gerne på beskyttede øer og holme, hvor naturlige fjender som for eksempel ræven ikke kan komme til æg og unger. De seneste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt for sølvmågen at yngle i byerne. Sidst i april lægges typisk tre æg, men man kan ofte se reder med blot et eller to æg, da æggene er eftertragtede både blandt andre måger, samt krager. Efter ca. en måned klækkes æggene, hvorefter de voksne individer bliver mere aggressive og ungerne skriger efter føde. Ungerne bliver i eller ved reden i op til 40 dage, før de begiver sig ud i verden. Sølvmågen foretrækker at yngle i kolonier, så hvis først ét par slår sig ned på en egnet yngleplads, er der stor chance for, at flere følger trop. Fuglene vender som regel tilbage til samme ynglelokalitet år efter år. Ved sommerens slutning spredes kolonien, og der falder ro over omgivelserne indtil næste ynglesæson. 8

9 Stormmåge Billede: Stormmågen Stormmågen er ligesom sølvmågen en almindelig ynglefugl langs alle Danmarks kyster og ved første øjekast kan stormmågen forveksles med sølvmågen, men ser man nærmere efter, adskiller den sig på de gule ben og det meget mindre næb, der mangler sølvmågens karakteristiske røde plet. Stormmågen er desuden væsentligt mindre med et vingefang på lige godt en meter. Yngleforhold Stormmågen får ét kuld om året. Hvad angår redebygning adskiller stormmågen sig fra de fleste andre måger. Dens valg af redested er yderst varieret. Langt de fleste stormmåger anbringer deres rede på jorden ude på små øer og holme, men nogle fugle bygger reden på hustage. Mange af de stormmåger, der yngler i byområder, slår sig typisk ned på store bygninger med fladt tag og får typisk tre æg, der klækkes efter ca. 4 uger. Efter klækningen går der 5 uger før stormmågeungerne er flyvefærdige. Oversigt over yngleperioder: Tabel 2. Samlet oversigt over yngleperioder mm. Hættemåge Sølvmåge Stormmåge Antal kuld Yngleperiode Sidst i april Sidst i april april/maj Rugetid dage dage dage Antal æg (typisk) 2-3 æg 3 æg 3 æg Flyvefærdige unger /(dage fra udklækningen) 5-6 uger ca. 4 uger 5 uger 9

10 Adresser og anden nyttig information Naturstyrelsen: På Naturstyrelsens hjemmeside ( kan du søge om regulering af skadevoldende vildt og du kan også kontakte deres vildtkonsulent, hvis du har yderligere spørgsmål til reguleringen. Kontaktoplysninger: Postadresse: Naturstyrelsen Sollerupvej 24, Sollerup 5600 Faaborg Vildtkonsulent (Fyn): Lars Erlandsen Brun Politiet: Middelfart Lokalpoliti Brovejen Middelfart Tlf. 114 Indvalgsnr lokalnr. Skadedyrsbekæmpelsesfirmaer: Der findes i dag flere skadedyrsfirmaer, der har specialiseret sig i en eller anden form for mågesikring/indretning af tage eller bekæmpelsesløsninger. Oplysninger om firmaerne kan hentes på internettet. Denne folder er udarbejdet af: Middelfart Kommune Natur- og Miljøafdelingen Østergade 21, 5580 Nr. Aaby Telefon

11 11

12 12