Strategisk anlægsplan

Transkript

1 Postadresse: Faxe Kommune Frederiksgade 9, 4690 Haslev Telefon Telefax Kontoradresse: Frederiksgade 9, 4690 Haslev Dato j./sagsnr. 11/5870 Strategisk anlægsplan

2 Indledning I budgetaftalen vedrørende budget 2011 indgår, at der skal udarbejdes en flerårig strategisk anlægsplan, som skal beskrive og prioritere de kommende års ønskede anlægsinvesteringer. Den strategiske anlægsplan skal danne udgangspunkt for prioriteringen af anlægsprojekterne til budgetterne Den strategiske anlægsplan er tænkt som et dynamisk værktøj, der vil skulle revideres to gange årligt; forud for budgetforhandlingerne og som følge af budgetforliget for det kommende år. De enkelte forvaltninger har, på baggrund af egne kapacitets og behovsanalyser, meldt en række anlægsønsker ind til den strategiske anlægsplan. Den strategiske anlægsplan bygger således på de enkelte forvaltningers anlægsønsker. Der er endvidere ved udarbejdelsen af den strategiske anlægsplan taget udgangspunkt i den eksisterende investeringsplan, som fremgår af budget Der er dog sket enkelte tilpasninger, som eksempelvis den vedtagne fremrykning af anlægget af Vibeengskolen. Det er erfaringen, at der kan låntages til en vis del af anlægsprojekterne. Den præcise andel, der kan låntages til, afhænger af de konkrete projekter. Som oplæg til de politiske drøftelser på Byrådets første budgettemadag i 2011 har administrationen samlet og prioriteret de indkomne anlægsforslag i tre modeller for en strategisk anlægsplan. Demografi De enkelte forvaltningers behovs og anlægsønsker bygger blandt andet på befolkningsprognosens forventede udvikling i befolkningstallet. Faxe Kommune er, ligesom så mange andre kommuner, ramt af en stagnation i befolkningstallet. Den generelle vækst i befolkningstallet frem mod 2008 blev afløst af et mindre fald. Det samlede befolkningstal forventes at stige svagt, med 4,4 % frem mod Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Alder Forskel %-udv. 0-2 år ,7% 3-5 år ,7% 6-16 år ,7% år ,4% år ,7% år ,3% år ,3% 80+ år ,2% Total ,4% Som det fremgår af tabellen er udviklingen i befolkningstallet ikke ligeligt fordelt mellem aldersgrupperne. Størst stigning ventes i aldersgruppen år, hvor væksten vil være på hele 29,3 %. Den kraftige stigning skyldes, at der er relativt store årgange på vej op i denne aldersgruppe, hvilket øger forsørgerbyrden for de erhvervsaktive. Denne udvikling vil påvirke de kommunale udgifter i form af blandt andet et øget behov for plejeboliger. Derudover sker der også en forskydning internt i kommunen, hvor børnetallet således falder i nogle områder og stiger i andre. Den samlede mindre stigning i den yngste aldersgruppe dækker over geografiske forskelle, hvor nogle skoledistrikter således vil opleve en stigning, mens andre vil opleve et fald. 2

3 De geografiske forskelle kommer eksempelvis til udtryk ved, at Lysholm skoledistrikt forventes at opleve den største vækst i befolkningstallet frem mod I distrikterne Grøndalskolen og Rønnede forventes ligeledes betydelig vækst. Modsat har Nordskov og Sofiendalskolen oplevet et vist fald i befolkningstallet, og denne udvikling forventes ligeledes at blive forstærket. Det medfører et behov for en anden prioritering indenfor skole og daginstitutionsområdet. Ved at tilpasse kapaciteten i de enkelte skoledistrikter til den forventede udvikling, sikres det at de kommunale ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. Den overordnede udvikling i befolkningstallet har direkte betydning for anlægsinvesteringer i form af kapacitetstilpasninger. Befolkningsprognosen for Faxe Kommune 2011 indeholder uddybende forklaringer på den forventede udvikling i befolkningstallet. De tre anlægsmodeller har følgende indhold: 1. Basismodellen I basisforslaget indgår udelukkende de forslag, som allerede er vedtaget skal igangsættes. Basismodellen er således et udtryk for, hvor lidt Faxe kommune kan nøjes med, hvis der ikke vedtages yderligere projekter modellen. I + modellen indgår der forslag, hvor der enten er et demografisk pres eller lovgivning, som nødvendiggør anlægget. Dette kan eksempelvis være faldende antal skolebørn i et distrikt, mens der i en anden del af kommunen opleves et stigende antal ældre borgere modellen I ++modellen indgår alle øvrige forslag til anlægsinvesteringer. Administrationen har tilpasset disse ønsker en periodisering over årene for at opnå et mere moderat træk. Der er i det indsendte materiale fra forvaltningerne kun i begrænset omfang foretaget en prioritering af de enkelte forslag. 3

4 Den økonomiske ramme for anlægsplanen Faxe Kommunes samlede indtægter fra bl.a. bloktilskud, skatter og ejendomssalg skal finansiere driften af serviceområder, overførselsudgifter, samt udgifterne til kommunens anlægsprojekter og afdrag på lån. Det økonomiske råderum for anlægsprojekter i det enkelte budgetår er derfor meget følsomt overfor vigende skatteindtægter eller faldende indtægter ved ejendomssalg. Den strategiske anlægsplan angiver kommunens prioriteringer af anlægsinvesteringer i de kommende år. Hvis man sammenligner med Ringsted Kommune og Stevns Kommune er deres anlægsbudget angivet til at være ca. 50 mio. kr. Kommunerne er lidt mindre end Faxe kommune. Der er i Kommuneaftalen for 2012 mellem regeringen og KL ikke angivet et egentligt anlægsloft, men det angives, at der er indgået aftale om, at der er fuld dækning for anlægsinvesteringer på 15,5 mia.kr. Hvis dette sættes i forhold til Faxe kommunes befolkningstal på ca indbyggere vil Faxe kommunes andel således udgøre knap 98 mio.kr. Nettoanlægsudgiften pr. borger i Faxe Kommune er kr. (svarende til 47,2 mio.kr. i 2011). Den gennemsnitlige nettoanlægsudgift i gruppen af sammenlignelige kommuner er kr., og for Region Sjælland er beløbet kr. For hele landet er tallet kr. pr. indbygger 1 ligeledes for Administrationen foreslår, at Faxe kommune for årene 2014 til 2018 tager udgangspunkt i en anlægsramme på 50 mio.kr. Det relativt lave niveau i forhold til den objektive andel på knap 98 mio. kr. skyldes bl.a. de fremrykkede investeringer for Vibeengskolen for 2012 og 2013, som giver anlægsinvesteringer i 2012 og 2013 på knap 100 mio. kr. Faxe kommune har i lighed med landets øvrige kommuner som grundlæggende princip ikke mulighed for at låne til driften, men for visse anlægsprojekter er der automatisk adgang til låneoptagelse, eksempelvis byfornyelse og energibesparende foranstaltninger, jordforsyning og kommunale havne. De nærmere regler er angivet i bekendtgørelse 1372 om kommunernes låntagning. 1 Kilde: ECO-nøgletal

5 Forudsætninger i forhold til de væsentligste anlægsprojekter En række af de større anlægsprojekter i anlægsplanen har visse forbehold og/eller forudsætninger i forhold til de udgiftsstørrelser, der er opgjort i anlægsplanen. Forudsætningerne forklares yderligere i dette afsnit. Faxe Sundhedscenter Faxe sundhedscenter ejes af Region Sjælland. Faxe kommune fik sammen med Region Sjælland et statsligt tilskud fra Indenrigs og Sundhedsministeriet på 24,9 mio.kr. til brug for videreudvikling af Faxe sundhedscenter. Anlægsudgiften, som indtil videre indgår i den strategiske anlægsplan, er derfor udgiften til køb af den samlede sygehusejendom. Der er i administrationens forslag til anlægsplan indsat en købssum på 10 mio. kr., hvor købssummen ikke er færdigforhandlet og derfor ikke kendes. ECO Park Rønnede De anslåede udgifter til anlæg af ECO Park Rønnede er baseret på overslag fra COWI, da det endnu ikke har været muligt at indhente konkrete tilbud på udførelsen af opgaverne. De anslåede udgifter til anlæg af adgangsvej til erhvervsområdet er forhøjet siden vedtagelsen af Budget 2010, hvori budgetposten indgår. Baggrunden for dette er en ny, mere dybdegående analyse af de anslåede udgifter til anlæggelsen af adgangsvejen, udarbejdet af COWI. I projekt ECO Park Rønnede indgår salgsindtægter for de erhvervsgrunde, projektet omhandler. Erhvervsgrundene vil skulle sælges af et udviklingsselskab, som oprettes af Faxe Kommune og en privat developer(ejendomsudvikler). Salgsindtægterne herfra er ikke opgjort i den strategiske anlægsplan. Den økonomisk finansielle analyse fra COWI anslår de forventede salgsindtægter til omkring 8 mio. kr., såfremt grundene kan sælges som planlagt til 320 kr./m2. I ovennævnte udviklingsselskab vil Faxe Kommune og en privat developer hver især skulle indskyde et kapitalindskud. Det forudsættes i denne opgørelse af udgifterne til projektet, at Faxe Kommunes kapitalindskud vil kunne bestå af den eksproprierede jord. Alternativt vil Faxe Kommune skulle indskyde et beløb i størrelsesordenen 8 mio. kr. i udviklingsselskabet, jfr. den økonomisk finansielle analyse af projektet fra COWI. De økonomiske forhold for projektet fremgår af oversigten på de følgende sider. Energifonden Lånerammen til Energifonden udgør p.t. 5 mio. kr. pr. år. Hvis man ønsker tilskud fra EU s Elena pulje i form af 1 mio.kr. til rådgivning, skal der anvendes 26 mio.kr. over en periode på 3 år. Ved at Faxe kommune hæver anlægsinvesteringerne for energiforbedringer med yderligere 5 mio.kr. pr. år for 3 år i alt opnås der et samlet forbrug på 30 mio.kr. Det medfører den fordel, at kommunen opnår et tilskud på 1 mio.kr. fra ELENA fonden, og at kommunen de næste tre år får energioptimeret bygninger, hvilket medfører en driftsmæssig besparelse i forhold til bygningerne og en klimamæssig fordel. 5

6 Administrationens oplæg til modeller for den strategiske anlægsplan Basismodellen, +modellen og ++modellen I basismodellen indgår forslag, som allerede er vedtaget. Dvs., hvis der ikke vedtages yderligere projekter, fortsætter anlæggene i basismodellen. I +modellen er der oplistet forslag, som skønnes nødvendige af enten demografiske eller lovgivningsmæssige årsager. I ++modellen er samtlige forslag tilføjet i skemaet. Basismodellen Besluttede projekter for 2012 (basismodellen) UDD - Ny skole BFU - Etablering af udeværksted i Myredal afd. Heimdal 510 OMS - Boliger til psykisk syge og dem Sund - Produktionskøkken I alt modellen BFU- Udbygning af Møllen TM- Bygningsvedligeholdelse UDD - Ungdomsuddannelsescampus OMS- Handicap- og plejeboliger på Bråbyvej Haslev (flytteomkostninger) ØKON- Energifond ØKON- Energifond ØKON- Energifond Elena ØKON- Energifond Elena I alt + modellen I alt basis og + modellen Lånefinansierede forslag i alt Energifond Energifond modellen BFU - tandklinik sundhedscenter BFU - Etablering af vuggestuegruppe i Lillebo 500 BFU - Valmuen 500 BFU - Etablering af skærmet gruppe i Møllen 200 BFU - Etablering af skærmet gruppe i Førslev Børnehus 200 BFU - Forbedring af legebpladser BFU - Ændring af Troelstrupgård til 0-6 års institution

7 BFU - Bygning af CO2 neutral institution i Terslev BFU - Etablering af gæstehuse i dagplejen BFU - Ny klubtilbud i Haslev by Total BFU ++ model UDD - IT UDD - Interaktive tavler UDD - Renovering af faglokaler UDD - Vedligehold af store gulvflader på skoler Total UDD ++ model TM - Toilet Vinkældertorvet TM - Restaurering af vandløb TM - Pulje til trafikhandlingsplan TM - Østervejs forlængelse TM - Cykelstier TM - P-pladser Kanten TM - Trafiksanering Rønnede TM - Stadionvejs forlængelse 7000 TM - Udvidelse af Dalgårdsvej TM - Værløsevej - udvidelse Total TM ++ model OMS - Boliger til handicappede (salg) Total OMS ++model ØKON - Energifond ØKON - Energifond ØKON - Energifond (Elena) ØKON - Energifond (Elena) ØKON - Salg af ejendom ved ophør af dagtilbud Total Økon ++model SUND - Digitalisering E-sundhed SUND - Afledt virkning af demensplanen 500 SUND - Sundhedscenter, køb af sygehus Total Sund ++model EKU - Belysning af fodboldbaner EKU - En årlig anlægspulje til primært fritidsbrugere EKU - Udvidelse af Faxe ladeplads lystbådehavn (model F) EKU - Anlægspulje til fritids- og idrætsfaciliteter EKU - Kulturhus i Haslev 2000 Total EKU ++model (EXCL. ECO Park) EKU - Generelle byggemodningsomkostninger, hvis T- kryds (ECO park Rønnede)

8 EKU - Generelle byggemodningsomkostninger, hvis rundkørsel (ECO park Rønnede) Subtotal ECO-park T-kryds Subtotal ECO-park rundkørsel Total ++ model* (excl. Basismodel og +model) Samlet lånebeløb *i totalen er valgt ECO-park løsningen med T-kryds ++modellen (alle forslag) Der ses for de fleste af årene en væsentlig overskridelse af anlægsniveauet på de forventede 50 mio.kr., omend en del af beløbet er lånefinansieret. 8

9 9

10 10