Jeudan A/S og DEAS A/S, der er medlemmer af Dansk Industri, har anmodet DI om at besvare partshøringen på deres vegne.

Transkript

1 12. september 2016 Københavns Kommune Att.: Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Drift Mail: Partshøring om ændring af den kommunale renholdelsesordning af fortove Vedr. Jeudan A/S, Bredgade 30, 1260 København K, ejendomsnr og DEAS A/S, Dronningens Tværgade 23-35, 1302 Københavns K, ejendomsnummer Baggrund Københavns Kommune har en fortovsordning, der indebærer, at kommunen har hjemtaget renholdelsesforpligtelsen af offentlige fortove for udvalgte områder i København. Det betyder, at kommunen for grundejernes regning udfører renholdelsen af fortovsarealerne og opkræver en årlig afgift for dette. Ordningen er gennem årene udvidet, så den i dag omfatter Indre By, de større hovedfærdselsårer og dele af brokvarterne. Taksten, der opkræves hos de private grundejere, skal modsvare kommunens udgifter i forbindelse med ordningen. Ordningen skal dermed være udgiftsneutral for Københavns Kommune og kommunens skatteborgere. I 2017 vil kommunen opkræve 65 mio. kr. (ekskl. moms) hos de private grundejere for renhold af fortovene. Teknik- og Miljøudvalget har nu besluttet at igangsætte en proces med henblik på at fremlægge et forslag om at medtage ukrudtsbekæmpelse i den kommunale renholdelsesordning af fortove fra den 1. januar En vedtagelse af forslaget indebærer en stigning i opkrævningen på 5,44 kr. (ekskl. moms) pr. m2 pr. år. Det vil samlet betyde en stigning i de kommunale renholdelsesomkostninger for de berørte private grundejere på knap 2,3 mio. kr. til i alt ca. 68 mio. kr. i Københavns Kommune oplyser, at det "kan ikke udelukkes, at Københavns Kommune på sigt vil udvide fortovsordningen og inddrage flere gader og områder i byen samt har mulighed for at udvide med glatførebekæmpelse. DI svarer på partshøring på vegne af medlemmer Københavns Kommune har udsendt et brev om partshøring i forbindelse med planerne om at ændre den kommunale renholdelsesordning af fortove til også at omfatte ukrudtsbekæmpelse og en heraf følgende stigning i opkrævningsbeløbet over for private grundejere i København. Jeudan A/S og DEAS A/S, der er medlemmer af Dansk Industri, har anmodet DI om at besvare partshøringen på deres vegne. På vegne af Jeudan og DEAS fremføres neden for en række indvendinger mod det nye forslag om ukrudtsbekæmpelse og København Kommunes renholdelse af fortovene i det hele taget samt et forslag om at indlede en dialog med grundejerne og virksomhederne om den kommunale renholdelse.

2 Københavns Kommune udfører ikke sin nuværende renholdelsesforpligtelse tilfredsstillende Den nuværende renholdelsesordning indebærer ifølge kommunens egen brochure om ordningen at Københavns Kommune kommer forbi dit fortov hver dag en gang i døgnet 7 dage om ugen, hvor kommunens folk fejer og samler affald alt efter behov og fører løbende tilsyn med kvaliteten af det arbejde, som kommunens folk udfører. Det er grundejernes opfattelse, at Københavns Kommune ikke udfører ydelsen dagligt som beskrevet i kommunens brochure om renholdelsesordningen. Kvaliteten af den udførte ydelse opleves som værende utilstrækkelig. Ifølge grundejerne finder de det nødvendigt selv at renholde fortovene for at leve op til den fornødne og ønskede standard, da kommunen alene tager sig af det, der kan håndteres af en fejemaskine. For at kunne leve op til den ønskede standard og imødekomme lejernes klager over manglende rengøring er grundejerne nødt til selv at have folk ansat til at løse opgaverne hurtigt og smidigt, idet kommunens folk højst kommer forbi én gang om dagen. Københavns Kommune angiver selv i brochuren om rengøring, at der udføres kvalitetskontrol. Grundejerne angiver, at de ikke har kendskab til, hvad denne kontrol indeholder, eller om den udføres. Af kommunens brochure fremgår ligeledes, at ydelsen udføres efter behov, men det fremgår ikke hvilke kriterier, der ligger til grund for denne behovsvurdering. I og med at den nuværende renholdelsesordning opleves som utilfredsstillende og utilstrækkelig, anses det for urimeligt, at Københavns Kommune vil udvide ordningen til at omfatte endnu flere områder (ukrudtsbekæmpelse) og afkræve de private grundejere yderligere betaling for det. Kommunens varetagelse er for grundejerne en fordyrelse og ekstra skat I og med at grundejerne ikke opfatter den nuværende ordning som tilfredsstillende, betragtes en udvidelse af ordningen til også at omfatte ukrudtsbekæmpelse alene som en ekstra skat eller afgift, som Københavns Kommune pålægger grundejerne i København. Det skal her tages i betragtning, at grundejerne sædvanligvis også har andre terrænarealer på ejendommene (f.eks. gårdanlæg), som også skal renholdes. Der er således ingen besparelse eller øget effektivitet for grundejerne i, at Københavns Kommune foretager rengøringen eller ukrudtsbekæmpelsen (alene) ud mod gaden - snarere tværtimod. Derudover er der en lang række begrænsninger i kommunens renholdelsesforpligtigelse. Ifølge kommunens egen brochure fjernes større affald som bl.a. efterladte cykler, byggemateriale og husholdningsaffald ikke, og kommunens folk flytter heller ikke henstillede genstande for at kunne gøre rent bag disse. Grundejerne er derfor nødt til selv at have mandskab ansat til disse opgaver eller betale andre private virksomheder for det. Samtidig pålægger kommunen grundejerne at betale afgiften, uanset om renholdelse udføres eller ej. Grundejerne skal betale også i de tilfælde, hvor Københavns Kommune ikke udfører renholdelsen pga. opgravninger eller vejarbejder mm. Grundejerne påpeger, at langs de fortove, hvor der er længerevarende vejarbejde, bl.a. Bredgade, har kommunen i flere måneder slet ikke udført den daglige renholdelsesforpligtelse. 2

3 For mange grundejere som f.eks. Jeudan og DEAS er renhold og ordentlighed på deres ejendomme et væsentlig konkurrenceparameter, hvorfor det opfattes som værende forretningsmæssigt utilstrækkeligt at overlade denne opgave til en kommunal organisation. Derfor udfører Jeudan og DEAS ligesom mange andre grundejere fortsat ydelsen i samme omfang som før Københavns Kommune indførte denne afgift, der dermed blot kommer til at fungere som en ekstra skat for grundejere, ejerlejlighedsforeninger, andelsboligforeninger, og i sidste ende de beboere og erhvervsdrivende, der bor i eller benytter de berørte ejendomme. Der har i de senere år været betydelige prisstigninger i renholdelsesafgiften, fordi Københavns Kommune ikke er i stand til at drive ydelsen rentabelt. I et bilag til Teknik og Miljøforvaltningens godkendelse af budgetbidrag til budgetrammen for 2016 om takster for gaderenholdelse i 2016 angiver kommunen, at trods en indtægt på 52,7 mio. kr. i 2014 kunne kommunen ikke drive denne ydelse rentabelt. Afgiften for Københavns Kommunes renhold er derfor i de sidste to år steget med henholdsvis 10 og 5 pct. i en periode, hvor inflationen er under én pct., hvilket er henholdsvis mere end 10 og fem gange mere end den almindelige pristalsudvikling. Hvis Københavns Kommune hjemtager opgaven med ukrudtsbekæmpelse, beskattes grundejere yderligere for fortovsareal pr. m2 pr. år, og der pålægges dermed flere omkostninger for grundejere, beboere og erhvervsdrivende i kommunen. Københavns Kommune opkræver i øvrigt den højst tilladte grundskyldspromille på 34 og tæt på den højst tilladte dækningsafgift med en promille på 9,8. Grundejerne og i særdeleshed de erhvervsdrivende opkræves derfor allerede i forvejen store beløb af Københavns Kommune, som hæmmer virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder og gør virksomhederne i København mindre konkurrencedygtige. Den nuværende renholdelsesordning opleves ikke som en service, men som en tvangsordning Den nuværende renholdelsesordning er ikke en frivillig tilvalgsordning, idet grundejerne ikke har en valgmulighed, men tvinges ind i denne beslutning. Der er tale om en kollektiv løsning eller rettere afstraffelse begrundet med, at enkelte grundejere ikke udfører deres forpligtigelser. Det er betænkeligt, at Københavns Kommune kollektivt pålægger private grundejere afgifter blot fordi enkelte grundejere ikke overholder deres forpligtelser. Den nuværende lovgivning giver allerede København mulighed for at pålægger grundejere betaling, hvis de misligholder deres forpligtigelser Ifølge partshøringen er Københavns Kommunes begrundelse for at udvide renholdelsesordningen til også at omfatte ukrudtsbekæmpelse følgende: Grundejeren er forpligtet til at fjerne ukrudt, men det er forvaltningens oplevelse, at mange grundejere ikke overholder forpligtelsen, hvorved ukrudtet når at vokse og sprede sig. Hertil kan bemærkes, at den nuværende lovgivning i medfør af lov nr af 27/12/2014: Lov om offentlige veje m.v. allerede giver Københavns Kommune bemyndigelse til og mulighed for at gennemføre renhold og ukrudtsbekæmpelse på fortov foran de parceller, der ikke opfylder deres forpligtigelser, idet der i 69, stk. 2 er anført, at Vejmyndigheden 3

4 [der kan delegere bemyndigelsen til den relevante kommunalbestyrelse] kan om nødvendigt lade foranstaltninger udføre for grundejerens regning, hvis grundejeren ikke overholder sine forpligtelser. Derfor har Københavns Kommune allerede nu mulighed for at foretage ukrudtsbekæmpelse, hvor der er problemer, og derefter sende en regning til grundejeren. Denne løsning vil være langt mere enkel og fair, fordi Københavns Kommune på den ene side kan nøjes med at fokusere energi og ressourcer på de grundejere, der ikke udfører tilstrækkelig renholdelse, og på den anden side undgår at pålægge de professionelle grundejere en ekstra unødig skat, der til syvende og sidst bliver betalt af kommunens borgere og erhvervsdrivende. Øget afgift med ukrudtsbekæmpelse vil ikke opfylde den overordnede målsætning om, at København opleves som en ren by Forslaget fra Københavns Kommune er et led i kommunens strategi og vision Fælles København om, at to tredjedele af københavnerne skal opleve København som en ren by i Vi stiller os meget tvivlende overfor, om dette tiltag er det rette for at nå denne målsætning. I stedet vil det i langt højere grad bidrage til opfattelsen af en ren by hos borgere og besøgende, hvis Københavns Kommune sætter målrettet ind på at løse en lang række mere oplagte oprydnings- og renholdelsesopgaver, f.eks. at fjerne graffiti og hurtig oprydning efter større gadebegivenheder eller efter den almindelige aktivitet, der er i byen om natten. Forslag til dialog om renholdelse i byen og ændring i den nuværende renholdelsesordning DI skal sammen med vores medlemsvirksomheder opfordre Københavns Kommune til at indlede en dialog med grundejerne og virksomhederne om, hvordan renholdelsen i København fremover kan udføres og forbedres til gavn for både borgere og virksomheder. Både af økonomiske årsager og af hensyn til byen og borgerne er det nødvendigt med en grundig dialog med grundejerne i Københavns Kommune med henblik på ændringer i kommunens varetagelse af den nuværende renholdelsesordning. Sammenfatning Sammenfattende finder DI sammen med vores medlemsvirksomheder, at der er en lang række argumenter mod den nuværende renholdelsesordning i Københavns Kommune generelt og den bebudede ukrudtsbekæmpelse i særdeleshed. DI opfordrer derfor sammen med vores medlemsvirksomheder Københavns Kommune til ikke at udvide den kommunale renholdelse til også at omfatte ukrudtsbekæmpelse, men i stedet til at indlede en dialog om, hvordan den nuværende ordning kan ændres og forbedres til gavn for både virksomheder og borgere i København. En revision af den nuværende renholdelsesordning er så meget mere presserende set i lyset af, at Københavns Kommune i flere år har haft underskud på ordingen og dermed ikke har været i stand til at holde ordningen udgiftsneutral for kommunen selv og kommunens skatteborgere, som det ellers var intentionen. Følgelig har kommunen allerede gennemført voldsomme stigninger i renholdelsesafgiften og yderligere bebudet flere prisstigninger samt bebudet en udvidelse i det areal, der omfattes af renholdelsesordningen og i de ydelser, der indgår i ordningen. Grundejerne og kommunens virksomheder indgår 4

5 som nævnt meget gerne i en dialog om dette og i, hvordan renholdelsen i København kan gøres både bedre og mere rentabel. Med henblik på at iværksætte en sådan dialog er I velkomne til at kontakte seniorchefkonsulent Jette Nøhr i DI Hovedstadens sekretariat på telefon eller jen@di.dk. Med venlig hilsen Poul Skadhede Formand for DI Hovedstaden 5