Projekt P High Temperature Polymer Methanol Fuel Cell. Slutrapport hele projektperioden
|
|
- Victor Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt P00030 High Temperature Polymer Methanol Fuel Cell Slutrapport hele projektperioden
2 Indhold 1 Projektets placering 3 2 Grundlæggende rapport Sammenfatning Informations- og resultatspredning Symposium "Advanced Polymer Fuel Cells", Lyngby Symposium "Polymer Fuel cells", Trondheim Liste over publikationer og præsentationer Liste over kontaktadresser 10 3 Udviddet faglig rapport Resumé Indledning Katalysatorer Katalysatorer for direkte oxidation af methanol Fremstilling af PBI Andre polymerer Elektroder Elektrodesupport Langtidsstabilitet i enkeltcelle Bipolære plader og andre konstruktionsmaterialer Reformering Konklusion 23 2
3 Projektnummer: P00030 Projektnavn: High Temperature Polymer Methanol Fuel Cell 1 Projektets placering Projektet High Temperature Polymer Methanol Fuel Cell blev ansøgt som et forprojekt til et EU-JOULE projekt med større omfang og yderligere deltagelse af ikke-nordiske partnere. EU-projektet, Advanced Polymer Fuel Cells (AMFC) blev bevilget og er endnu i gang. NI-projektet fik en forsinket start i forhold til den oprindelige plan og blev således igangsat samtidig med EU-projektet og ikke før. Ydermere blev det af praktiske grunde udstrakt over en toårig periode. Projektet har således i mindre grad haft karakter af forprojekt, men snarere et vigtigt supplerende projekt, hvori en række områder har kunnet behandles grundigere, end det har været muligt i EU-delen. Som eksempel kan nævnes polymersyntesen, som beskrives senere. Undervejs i EU-projektet opstod der vanskeligheder med at skaffe polymermaterialet polybenzimidazol (PBI), der er kernen i hele projektet. Leverandøren, Celanese holdt op med at levere materialet såfremt det skulle anvendes til brændselscelleudvikling. En overgang var det usikkert, om hele EU-projektet kunne fortsætte. Det har derfor været af afgørende betydning, at der under NI-projektet kunne udvikles en syntesevej for PBI, så projektkonsortiet kunne gøre sig uafhængig af Celanese. Produktet PBI er ikke længere patentbeskyttet. NI-projektet har således været afgørende for at det større EU-projekt kunne fortsættes. 3
4 2 Grundlæggende rapport 2.1 Sammenfatning A) Målsætningen ved dette projekt er at udvikle en højtemperatur-polymerbrændselscelle med reformeret methanol som brændsel. En brændselscellestak består af mange specialiserede komponenter, der både skal optimeres individuelt og tilpasses indbyrdes. I projektperioden er der dels arbejdet med de enkelte komponenter (katalysator, elektroder, membran), dels med selve stakopbygningen (især bipolære plader). Methanolreformeringen er et område for sig, men det er tanken på længere sigt at indbygge reformeren i selve stakken. Af de vigtigste resultater kan fremhæves: Det er lykkedes af fremstille PBI ved polymerisering af monomeren. Egenskaberne af membranmaterialet viste sig fremragende, og har været udgangspunkt for langtidsstabilitetsforsøg på op til 7 måneder. Der er gennemført forsøg med reformering af methanol i en reformer fremstillet i laboratoriet med egen katalysator. Reformering var mulig ved temperaturer helt ned til 180 C, men udbyttet og omdannelsesgraden øgedes med temperaturer op til 250 C. Gasdiffusionselektroder egnet for brug i PBI-baserede brændselsceller er fremstillet ved sprøjtning. En automatisering af processen er under udvikling. Elektrokatalysatorer bestående af Pt og Pt-Ru lagt på carbonbærere er fremstillet med tilfredsstillende ydelser. B) Udvikling af nye energisystemer for transportformål må ske i nøje samarbejde mellem forskningsinstitutioner og brugere. Sidstnævnte er her særligt vigtige i og med, at hverken Norge eller Danmark, der huser de to universitetspartnere i projektet, har nogen selvstændige bilproducenter. En stærk kobling mellem de nordiske forskningsmiljøer er i denne sammenhæng af væsentlig betydning, da forskningsmiljøerne i Norden i sig selv er små. Projektets partnere er hver især meget engageret i udviklingen af brugbare brændselsceller, men det er en meget omfattende opgave med mangeartede udfordringer, der vanskeligt matches af en enkelt partner alene. I de nordiske lande findes en bred viden, erfaring og kunnen med relevans for området. Projektet har været medvirkende til at sammenføre industrielle- og akademiske miljøer i Norden (fortsættes i EU-projektet). Internationalt er polymerbrændselsceller stadig på udviklingsstadiet, og det er derfor stadig muligt for Norden at etablevre sig i konkurrencen. 4
5 2.2 Informations- og resultatspredning A) Der er i projektperioden afholdt 2 symposier for at udbredde kendskabet til projektet og skabe forbindelse til andre interessenter. Det første, "Advanced Polymer Fuel Cells", blev afholdt på DTU i Lyngby. Det andet, "Polymer Fuel Cells", blev afholdt på NTNU i Trondheim. Begivenhederne er beskrevet mere detaljeret nedenfor i afsnittene og Resultater er desuden præsenteret i ikke-nordisk regi ved The Electrochemical Society Meeting, Philadelphia, Maj Resultater indgår i et antal publikationer af forskellig art, bl.a. ved et indlæg i Nordic Innovation. Der henvises til listen over publikationer og præsentationer i afsnit Symposium "Advanced Polymer Fuel Cells", Lyngby Symposiet blev opbygget omkring PEM-projektet, og udover DTU og NTNU var der talere fra det parallelle EU-projekt AMFC, nemlig University of Newcastle og det tyske brændselscellefirma Proton Motor. Derudover blev en række af de vigtigste danske aktører indefor brændselsceller inviteret til at tale, bl.a. udviklingsfirmaet IRD Fuel Cell, Haldor Topsøe og Forskningscenter Risø. Ved symposiet deltog 52 personer fordelt ligeligt mellem industri og forskningsinstitutioner. På deltagerlisten var en repræsentant for en investeringsforening (Bankinvest), der satser på vedvarende energi. En journalist fra ugebladet Ingeniøren skrev efterfølgende ( ) en dobbeltsidet artikel om PEM-forskningen på Kemsik Institut, DTU. Støtten fra Nordisk Industrifond blev naturligvis nævnt såvel unde symposiet som i det skriftlige materiale. Programmet er gengivet herunder: Programme 9:00 Niels J. Bjerrum, Technical University of Denmark (DK). Welcome 9:10 Keith Scott, University of Newcastle (UK) Direct Methanol fuel cells: Is there scope for improved performance? 9:40 Børre Børresen, Norwegian University of Science and Technology (NO) Kinetics of methanol oxidation. 10:10 Coffee break 10:40 Eivind Skou, University of Southern Denmark (DK) Characterization and optimization of polymer electrolyte and electrodes for DMFC/PEMFC 5
6 11:10 Li Qingfeng, Technical University of Denmark (DK) High temperature PBI membranes for fuel cells 11:40 Martin Østberg, Haldor Topsøe A/S (DK) Reforming for fuel cells - New reforming technologies 12:10 Lunch 13:10 Jens Oluf Jensen, Technical University of Denmark (DK) Onboard hydrogen storage 13:40 Roland Hamelmann, Proton Motor (DE) Proton Motors approach to urban fuel cell bus propulsion systems 14:10 Refreshment 14:40 Madeleine Odgaard, IRD Fuel Cells (DK) System development of a Nafion-based direct methanol fuel cell 15:10 Søren Linderoth, Risø National Laboratory (DK). The Solid Oxide Fuel Cell. The competing technology 15:40 Closing Symposium "Polymer Fuel cells", Trondheim Fredag d. 13. September blev arrangeret et endags symposium om polymerbrændselsceller ved NTNU i Trondheim. Programmet (se nedenfor) indeholdt præsentationer af nationale og internationale forskere. Præsentationerne var af meget høj kvalitet og responsen fra deltagerne var overordentlig positiv. Symposiet var åbent for alle, og totalt 46 personer fra universiteter/forskningsinstitutioner og industri deltog. Indholdet i præsentationerne kan kort sammenfattes som følger: *) Udviklingen af højtemperatur-polymerbrændselsceller (T 200 o C) er meget lovende, og disse systemer har driftsegenskaber som er meget interessante med hensyn til brug af brændselsceller i transportsektoren. Specielt skyldes dette driftstemperaturen som medfører at CO, ved koncentrationer op mod 3 vol%, ikke forgifter elektroderne. Følgelig kan sådanne brændselscellesystemer koblevs direkte til en metanolreformer uden at man behøver at rense reformatet med hensyn til CO. Denne type brændselscelle, med en elektrolyt bestående af PBI, har også vist positive egenskaber med hensyn til udvikling af mikrobrændselsceller for mobile applikationer (f.eks. mobiltelefoner) (Prof. R. Savinell, Dr. L. Qingfeng). *) Udvikling af ædelmetallegeringer til elektrokatalysatorer er et meget vigtigt forskningsområde. I denne sammenhæng har det vært meget stor interesse for Pt-Rulegeringer siden disse har vist en høj elektrokatalytisk aktivitet for oxidation af metanol og H 2 6
7 - CO blandinger. Undersøgelser med FTIR har vist at ruthenium (Ru) har gode katalytiske egenskaber for oxidation af metanol (Prof. P.A. Christensen). *) Kontrol af driftstilstanden for brændselscellestakke er vigtig når man tænker på kommercialisering af sådanne systemer. AC impedansmålinger kan benyttes for at kontrollere tilstanden for sådanne systemer, og afgøre, om driftsproblevmer skyldes udtørring eller dannelse af vand som fylder porerne i elektrodestrukturen (flooding) (Prof. D. Harrington). *) Valg af rigtige materialer for konstruktion af brændselscellesystemer er meget vigtig med hensyn til udvikling af kosteffektive systemer. Materialeproblemer kan blive større, når man hæver driftstemperaturen fra 80 o C til 200 o C (Dr. B. Børresen). *) Reformering af metanol ved temperaturer på omkring 200 o C er termodynamisk mulig med en konvertering på mere end 95%. Kinetiske begrænsninger gør imidlertid, at for reelle systemer bør temperaturen være omtrent 250 o C. Generelt er observeret, at med øgende temperatur så øger graden af konvertering, men innholdet af CO øges også desuden. (Prof. A. Holmen). *) Det er en stadig stigende interesse for fastoxidbrændselsceller koblevt sammen med gasturbiner. Modellering af sådanne systemer viser at energivirkningsgraden for sådanne systemer kan blive meget høj. En detaljeret model for brændselscellen er nødvendig for at kunne beskrive sådanne systemer bedst muligt. (B. Thorud). *) Brændselscellestakke vil ved normal drift producere varme, som må fjernes. Man kan tænke sig flere forskellige muligheder at køle sådanne systemer på. Generelt vil man kunne køle systemet enten kun fra siderne af cellepladerne, eller også ved at indbygge separate køleplader i stakken. Køling kun fra sidekanterne på stakken vil medføre store temperaturgradienter i systemet. (Sen. forsker A. Solheim). 7
8 Program: One Day Symposium on Polymer Fuel Cells Location: Auditorium PFI (Høgskoleringen 6B, NTNU/Gløshaugen) Date: Friday Programme Welcome by Professor Reidar Tunold "High Temperature PEM Direct Methanol Fuel Cells", Professor Robert Savinell, Case Western Reserve University, Cleveland, USA "Fundamental Studies on the Role of Ruthenium in Direct and Indirect Methanol Fuel Cells Using in-situ FTIR", Dr.Paul A. Christensen, The University Newcastle upon Tyne, UK Coffee break "Use of AC impedance as a Diagnostic Tool for Characterization of Fuel Cells" Professor David Harrington, University of Victoria, BC, Canada Lunch "High Temperature Electrolyte Membranes for Fuel Cells - Approaches and Recent Development", Dr. Li Qingfeng, Dept. of Chemistry, DTU, Denmark "Material Challenges for High Temperature PEMFCs", Dr.ing. Børre Børresen, Dept. of Materials Technology and Electrochemistry, NTNU, Norway "Hydrogen by Low Temperature Methanol Reforming", Professor Anders Holmen, Professor Edd Blevkkan and Dr.Ing. Hilde Venvik, Dept. of Chemical Engineering, NTNU, Norway Coffee break "Modelling and Simulation of Transient Behaviour of SOFC", Dr.ing. stud. Bjørn Thorud /Assoc. professor Olav Bolland, Dept. of Thermal Energy and Hydropower, NTNU, Norway 8
9 15.15 "Evaluation of Methods for Cooling of Flat-plate Fuel Cells", Senior Scientist Asbjørn Solheim, SINTEF Materials Technology, Norway Closing Liste over publikationer og præsentationer C) Bifoga lista över publicerade artiklar, posters och presentationer som gjorts under året. Redogör för tidpunkt och forum. 1. Niels J. Bjerum. High temperature polymer methanol fuel cell. Nordic Innovation Nr. 4, 3 (2001). 2. Børre Børesen, Frode Seland, Georg Hagen, Reidar Tunold. "Electro-oxidation of Methanol on Pt-Based Catalysts in 7 M H 3 PO 4 ", Oral presentation at The Electrochemical Society Meeting, May 2002, Philadelphia, Abstract # Li Qingfeng. High temperature PBI membranes for fuel cells. Oral presentation at "Advanced Polymer Fuel Cells". 19. June 2002, Technical University of Denmark. 4. Børre Børresen. Material challenges for high temperature PEMFCs. Oral presentation at "Polymer Fuel Cells". 13. September Norwegian University of Science and Technology. 5. Li Qingfeng. "High temperature electrolyte membranes for fuel cells - Approaches and recent development". Oral presentation at "Polymer Fuel Cells". 13. September Norwegian University of Science and Technology. 6. Qingfeng Li, Ronghuan He, Ji-An Gao, Jens Oluf Jensen and Niels. J. Bjerrum. The CO Poisoning Effect in Polymer Electrolyte Membrane Fuel Cells operational at Temperatures up to 200 C. Submitted to Journal of the Electrochemical Society. 7. Qingfeng Li, Jens Oluf Jensen, Ronghuan He, Gang Xiao, Ji-An Gao, Rolf W. Berg, Hans Aage Hjuler, Erik Hennesoe and Niels J Bjerrum. Acid-doped Polybenzimidazole Membranes as Electrolyte For Fuel Cells Operational Above 100 C. Submitted to Recent Research Developments in Electrochemistry, Vol. 5. 9
10 2.3 Liste over kontaktadresser Ledende personer er understreget Danmarks Tekniske Universitet: Professor Niels J. Bjerrum Kemisk Institut, bygning 207 Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby, Danmark Tlf: Fax: e-post: ph.d. Li Qingfeng Kemisk Institut, bygning 207 Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby, Danmark Tlf: Fax: e-post: ph.d. Xiao Gang Kemisk Institut, bygning 207 Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby, Danmark Tlf: Fax: e-post: ph.d. Jens Oluf Jensen Kemisk Institut, bygning 207 Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby, Danmark Tlf: Fax: e-post: ph.d. Erik Hennesø Kemisk Institut, bygning 207 Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby, Danmark Tlf: Fax: e-post: 10
11 Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet: Professor Reidar Tunold Institutt for materialteknologi og elektrokjemi Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Sem Sælandsvei 6 N-7491 Trondheim, Norge Tlf: Fax: e-post: Reidar.Tunold@chembio.ntnu.no Professor Georg Hagen Institutt for materialteknologi og elektrokjemi Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Sem Sælandsvei 6 N-7491 Trondheim, Norge Tlf: e-post: Georg.Hagen@chembio.ntnu.no Dr.ing. Børre Børresen Institutt for materialteknologi og elektrokjemi Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Sem Sælandsvei 6 N-7491 Trondheim, Norge Tlf: e-post: Borre.Borresen@chembio.ntnu.no Dr.ing.stip. Frode Seland Institutt for materialteknologi og elektrokjemi Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Tlf: e-post: Frode.Seland@chembio.ntnu.no Volvo AB: Gruppechef Per Ekdunge Volvo Teknisk Utveckling AB Chalmars Industripark, Avd SE Göteborg, Sverige Tlf: Fax: e-post: peek@vtd.volvo.se Statoil AS: Kåre Kløv Statoil as Arkitekt Ebbells Veg Tronddheim, Norge Tlf: Fax: e-post: kklv@statoil.com 11
12 Liste over ph.d.-studenter i projektet - Ingen. Datum: ## Projektledarens underskrift: Namnförtydligande: Professor Niels J. Bjerrum Telefon: Fax:
13 3 Udviddet faglig rapport 3.1 Resumé Målsætningen ved dette projekt er at udvikle en højtemperatur-polymerbrændselscelle med reformeret metanol som brændsel. En brændselscellestak består af mange specialiserede komponenter, der både skal optimeres individuelt og tilpasses indbyrdes. I projektperioden er der dels arbejdet med de enkelte komponenter (katalysator, elektroder, membran), dels med selve stakopbygningen (især bipolære plader). Methanolreformeringen er et område for sig, men det er tanken på længere sigt at indbygge reformeren i selve stakken. Af de vigtigste resultater kan fremhæves: Det er lykkedes af fremstille PBI ved polymerisering af monomeren. Egenskaberne af membranmaterialet viste sig fremragende, og har været udgangspunkt for langtidsstabilitetsforsøg på op til 7 måneder. Der er gennemført forsøg med reformering af methanol i en reformer fremstillet i laboratoriet med egen katalysator. Reformering var mulig ved temperaturer helt net til 180 C, men udbyttet og omdannelsesgraden øgedes med temperaturer op til 250 C. Gasdiffusionselektroder egnet for brug i PBI-baserede brændselsceller fremstillet ved sprøjtning. En automatisering af processen er under udvikling. Elektrokatalysatorer bestående af Pt og Pt-Ru lagt på carbonbærere er fremstillet med tilfredsstillende ydelser. Brændselscelle-enhedene har fremstillet ved at varmpresse gasdiffusionselektroderne til membranen (PBI fugtet med H 3 PO 4 ). Enkeltcellemålinger er udført i temperaturintervallet fra o C, og ydelsen på hver enkelt celle har blevet undersøgt. Ved 0.5 V ydede de bedste celler omtrent 0.7 Acm -2, svarende til 0.35 W cm -2. De resultater, som her er opnået, er meget interessante, men videre udvikling er nødvendig før man får et kommercielt produkt. 13
14 3.2 Indledning En brændselscellestak består af mange specialiserede komponenter, der både skal optimeres individuelt og tilpasses indbyrdes. I den forgangne projektperiode er der dels arbejdet med de enkelte komponenter (katalysator, elektroder, membran), dels med selve stakopbygningen (især bipolære plader). Methanolreformeringen er et område for sig, men det er målet at indbygge reformeren i selve stakken. I de næste afsnit gives en sammenfatning af de opnåede resultater. 3.3 Katalysatorer Katalysatorer for direkte oxidation af methanol Forskellige platin-ruthenium-baserede katalysatorer er undersøgt med hensyn til oxidation af methanol. Katalysatorer med og uden carbonbærer er fremstillet og studeret. Katalysatorer på bærere gav de bedste resultater. Præpareringsmetoden har afgørende betydning for partikelstørrelse og -fordeling. Elektrokatalysatorer på carbonbærere for oxygenreduktion (katoden) og hydrogenoxidation (anoden) er blevet fremstillet ved imprægnering af bæreren med ædelmetalsalte. Efter imprægnering blev katalysatoren reduceret med et reduktionsmiddel. Ved opstart af denne aktivitet blev fire forskellige typer reduktionsmidler afprøvet (myresyre, natriumformiat, formaldehyd og hydrogengas). Katalysatoren fremstillet ved brug af myresyre gav tilsyneladende den højeste aktivitet. Ved det videre arbejde blev derfor myresyre benyttet som reduktionsmiddel. Typen af ædelmetalsalt viste sig også at påvirke egenskabene til den fremstillede katalysator, og brug af Ru(NO)(NO 3 ) 3 fremfor RuCl 3 (for Pt-Ru katalysatorer) blev fundet at være fordelagtig. Aktiviteten for de fremstillede katalysatorer var som for tilsvarende kommercielle produkter. 3.4 Fremstilling af PBI Det er lykkedes at fremstille PBI (membranmaterialet) ud fra monomeren ved følgende reaktion: H 2 N H 2 N NH 2 NH 2. 4 HCl. 2 H 2 O + HOOC COOH in PPA H N H N C N N n Produkterne er analyseret med Ramanspektroskopi, som det ses i Figur 1. Positionen af de enkelte toppe på figuren afspejler et energien af bestemte vibration i molekylet. Disse vibrationer er afhængige af molekylets struktur, og et bestemt sæt af vibrationer opstår kun i et molekyle med en bestemt struktur. Toppene i Ramanspektret kan altså opfattes som et 14
15 fingeraftryk for molekylet. Derudover kan baggrunden i spektret variere af mange grunde, hvorfor spektre af samme kemiske forbindelse kan se lidt forskellige ud. Sammenfaldet af toppene i te to spektre viser, at det fremstillede stof er PBI. Der kan dog være stor forskel på molekylvægten (længden af polymerkæderne) af de tro prøver Commercial PBI Arbitary value Prepared in this lab Wavenumber, cm-1 Figur 1. Ramanspektre af PBI fremstillet under projektet samt kommerciel PBI fra Celanese. Polymerer er makromolekyler, som regel lange kæder af gentagne enheder. Molekylvægten (vægten af den enkelte molekylkæde) er et mål for, hvor lange kæderne er. Der er tale om et gennemsnit, og i praksis anvendes molvægten med enheden gram pr. mol (g/mol), d.v.s. massen af molekyler. Molvægten af den fremstillede PBI er bestemt ved viskositetsmåling, og det viste sig, at molekylvægten af den fremstillede PBI er højere end for de kommercielle. Dette er en fordel fordi det giver større mekanisk styrke og kemisk stabilitet. Molekylvægtene. Molvægtene er gengivet i Tabel 1. Tabel 1. Molvægte for forskellige PBI-produkter, dels opgivet af producenten, dels målt under projektet. Opgivet (g/mol) Målt (g/mol) Celanese Aldrich (også fra Celanese) Dette projekt
16 Resultatet af termogravimetriske undersøgelser af den fremstillede PBI er gengivet i Figur 2. Det ses, at polymeren er termisk stabil ved temperaturer op til 300 C. Ved ca. 300 C ses et mindre massetab, men da massen igen stabiliserer sig igen kan dette bedst tolkes som afgivelse af en rest opløsningsmiddel eller lignende. En begyndende nedbrydning af polymeren ville fortsætte ved øget temperatur, som det ses af kurverne ved temperaturer over C. 100 Commerciel 80 Fremstillet på DTU Weight loss, % Temperature, C Figur 2. Termogravimetrisk analyse af PBI fra Celanese og fra DTU. Konklusionen på arbejdet med PBI-syntesen er, at polymeren må forventes at være fuldt på højde med den kommercielle. Dette støttes desuden af de langtidsforsøg med PBIenkeltceller, der er rapporteret i afsnit 3.8. Målet om at blive uafhængig af eneleverandøren af PBI, Celanese, er således nået. Næste trin bliver at undersøge om monomeren, der er udgangspunktet for syntesen, kan fremstilles billigere, end den forhandles. 3.5 Andre polymerer Der er arbejdet med andre polymermaterialer, men det er stadig PBI med phosphorsyre, der er det bedste materiale, når alle egenskaber vurderes. Det er dog ikke usandsynligt, at nye materialer kan udvikles til brændselsceller med driftstemperaturer endnu højere end de ca. 200 C, der er grænsen for stabiliteten af phosphorsyren. Ved høje temperaturer polymeriserer phosphorsyren let ved fraspaltning af vand og mister herved sin gode ledningsevne. 16
17 3.6 Elektroder Gasdiffusionselektroder er en meget vigtig komponent i brændselsceller. Disse elektroder er pladseret på hver side af membranen og er reaktionscenter for de elektrokemiske reaktioner som producerer elektrisk energi. Udover at være reaktionscentre skal de også transportere elektroner til/fra reaktionszonen. Gasdiffusionselektroderne er bygget op med en lagstruktur. Det første lag består af karbonpapir som oftest er forbehandlet med en PTFE løsning. På den ene siden af dette papir lægger man så et støttelag som i all væsentlighed består af carbonpartikler. Til slut lægger man så på et lag med katalysatormasse, hvor katalysatorerne er ædelmetalpartikler (2-10 nm) lagt på en carbonbærer. I dette sidste lag iblander man også polymeropløsning. Det er ønskeligt, at disse elektroder skal have størst muligt trefaseareal, dvs. et stort antal punkter, hvor man har både reaktanter, polymerelektrolyt og elektronisk kontakt. Udvikling af Gasdiffusionselektroder går derfor ud på at udvikle produktionsprocesser som optimerer trefasegrænsefladerne, med en så lille mængde katalysator som mulig. Ved NTNU har man arbejdet med at udvikle effektive gasdiffusionselektroder for PBI brændselsceller. Den optimale struktur og sammensætning for denne type elektroder er sandsynligvis forskellig fra de, som benyttes i Nafionbaserede PEM-celler. Dette skyldes at man i PBI-systemet arbejder over kogepunktet for vand, noget som medfører, at transporten af vand i væskefase bliver mindre kritisk, samt at den ionisk ledende polymer (PBI + H 3 PO 4 ) i sig selv kan forgifte katalysatoren dersom den er i for stor mængde. Ved NTNU har man benyttet to forskellige metoder for at fremstille gasdiffusionselektroder: spraying og silketryk. De bedste elektroder er indtil videre fremstillet ved at spraye både støttelaget og det katalytiske lag. De fremstillede elektroder blev varmpresset til membranen ved 135 o C i 30 minutter. (Membranen havde på forhånd ligget i en phosphorsyreopløsning i 3-4 dage). Dette gav membran-elektrode-enheder (brændselscelle-enheden) med god kontakt mellem elektroder og membran. Vedhæftingen mellom elektroder og membran blev undersøgt ved at rive elektroderne af membranen. Man observerede da, at tilnærmelsesvis al katalysatormasse var fæstnet til membranen, noget som tyder på god kontakt mellom disse og membranen. Den færdige præparerede brændselscelle blev yderligere undersøgt ved at placere denne i et brændselscelleapparatur indkøbt fra Electrochem (USA). Temperaturen ( o C) på cellen blev kontrolleret med eksterne varme-elementer. Gasstrømmen blev kontrolleret ved brug af masseflowmete og strøm-spænningskarakteristikken blev målt ved at benytte en potentiostat fra Bank (HP-20). Strøm-spænningsdata blev logget med en digital logge-enhed fra Hewlett Packard. De bedste elektroder, som er fremstillet ved NTNU er fremstillet ved at spraye først et lag med carbonpulver på et støttemateriale (carbonpapir, Toray TGPH-120). Derefter har man sprayet på et katalysatorlag, som hovedsageligt bestod af platin lagt på carbon (0.5 mg/cm 2 ) og PBI-polymer. Før brug blev elektroden tilført H 3 PO 4 for at sikre god protonledningsevne. Udviklingen af de producerede brændselsceller i løbet af projektperioden kan bedst illustreres ved at se på ydelsen (f.eks. strømtæthed ved en givet spænding) som funktion af tiden, arbejdet har strakt sig over (projektperioden) (høj strøm = høj ydelse). Målet at opnå 0.8 A 17
18 cm -2 ved 0.6 V har man endnu ikke nået, men de opnåede resultaterne er meget tilfredsstillende. 800 Strømtetthet (ma cm -2 ) ved 0.5 V okt.00 apr.01 nov.01 mai.02 des.02 jun.03 Figur 3. Udvikling af ydelse for PBI-baserede brændselsceller tilvirket ved NTNU i perioden til Brændselscellen er drevet med ren H 2 /O 2 ved 175 o C. Tid 3.7 Elektrodesupport Elektroderne til de enkelte celler fremstilles på en porøs bærer af carbonfibre (Toray-paper). Den oprindelige fremstillingsteknik inbefattede en wet proofing af strukturen for at hindre udsivning af elektrolyt. Dette sker ved at behandle materialet med teflon, der er stærkt hydrofobt (vandafvisende). Denne teflon indsnævrer dog samtidig transportvejen for reaktanter og produkter gennem supportlaget, og minimering af teflonindholdet er derfor ønskeligt. Der er gennemført en forsøgsrække med forskellig grad af teflon-coating. Figur 4 viser et udvalg af skanning elektronmikroskop-billeder (SEM) af materialet efter behandlingen. Det ses, at mængden af deponeret teflon stiger med koncentrationen i den anvendte teflonsuspension - dog ikke lineært. Forsøgene med anvendelse af samme serie af elektrodesupport viser en vis afhængighed af wet proofing-processen. Ved øget koncentration af suspensionen falder strømtætheden (se Figur 5). Det er altså fordelagtigt med så lidt teflon som muligt. Det har derimod ikke vist sig muligt helt at udelade teflon, da udstøbningen af elektrodelaget herved bliver vanskeligt. En vis hydrofobicitet er nødvendig, hvis elektrodelaget skal fordeles optimalt. 18
19 Figur 4. 6 SEM-billeder af elektrodesupport efter forskellig teflon-behandling. Første billede (i læseretning) viser ubehandlet support, og de 5 næste er taget efter coating med en henholdsvis 10, 18, 25, 40 og 55% teflonsuspension. Målestokken på billederne har enheder af 0,1 mm. 19
20 Strømtæthed ved 0,5V (ma/cm 2 ) H 2 /O H 2 /luft Teflon i suspension (%) Figur 5. Strømtæthed afbildet som funktion af koncentrationen i teflonsuspesionen. 3.8 Langtidsstabilitet i enkeltcelle Der er lavet langtidsforsøg med enkeltceller baseret på den i projektet syntetiserede PBI. Resultaterne ses i Figur 6. Ved 150 C er ydelsen stabil over mere end 5000 timer (ca. 7 måneder). Senere måtte forsøget afbrydes fordi ydelsen faldt meget pludseligt. Det pludselige fald tyder på, at der ikke er tale om et gradvist fald i ledningsevnen, men en anden mere momentan pludselig hændelse. Hvis nærmere studier fører til forståelse af dette, og denne hændelse undgås, er det sandsynligt, at cellerne kan fungerer meget længere ved denne temperatur. Det ses af kurven for 120 C, at 3500 timers drift er opnået (ca. 5 måneder). Kurven viser et gradvist fald. Dette er overraskende i lyset af at resultaterne er opnået ved en lavere temperatur, og det må studeres nærmere. Forsøg ved 200 C viste markant kortere levetid - ca timer. Resultatet med 7 måneders stabilitet ved 150 C er enestående internationalt. Til sammenligning kan oplyses, at den canadiske brændselscelleproducent Ballard garanterer 1500 timers drift (2 måneder) for deres 1200W unit baseret på konventionel og gennemprøvet teknologi med Nafion ved 80 C. 20
21 Figur 6. Langtidsforsøg med den syntetiserede PBI. Cellerne er testet med H 2 /O 2 ved et konstant cellepotential på 0.5V. 3.9 Bipolære plader og andre konstruktionsmaterialer De bipolære plader er selve stakkens skelet. De forbinder de enkelte celler elektrisk og fordeler reaktionsgasserne. Forskellige metalliske og ikke-metalliske materialer har blevet afprøvet med henblik på brug i bipolære plader for højtemperatur polymerbrændselsceller. En række metalliske materialer blev afprøvet (SS316, Hastelloy C-276, Alloy 31, Alloy 59, Ti, Ti belagt med TiN), uden at man fandt metalliske materialer som var stabile i det aktuelle miljøe. Blandt carbonmaterialer blev ren karbon/grafit og fleksibel grafit (Papyex TM ) fundet at være stabile, mens en række carbonkompositmaterialer ikke var stabile. Konklusionen blev derfor, at man i første omgang må benytte carbonmaterialer som bipolære plader i stakken Reformering Der er fremstillet katalysator og forskellige reaktorer til reformering af methanol. Senest er forsøg udført ved temperaturer mellem 180 og 250 C i en flad reaktor, der med dimensioner som brændselscelleelektroderne, kan indbygges direkte i brændselscellestakken. Det er lykkedes at drive en brændselscelle med den reformerede hydrogen (begge enheder ved 200 C). forholdet mellem mængden af produkterne, H 2, CO 2 og CO er målt med gaschromatograf og gengivet i Tabel 2. Det ses, at forholdet er meget tæt på det støkiometriske, og at indholdet af CO er lavt, langt under en procent. Dette hænger sammen med de forholdsvis lave temperaturer, hvor ligevægten er til fordel for CO 2. Med disse COprocenter vil man ingen effekt se på ydelsen af PBI celler. Indholdet er dog som ventet for højt til konventionelle Nafion-celler. 21
22 Tabel 2. Sammensætning af produkter i afgangsgassen af reformeren under forskellige driftstemperaturer. Reformertemperatur Forhold mellem produkter ( C) H2 % CO % CO2% En anden vigtig faktor er omdannelsesgraden. Denne er afbildet i Figur 7 og Figur 8. Det ses, at omdannelsesgraden øges med temperaturen og at den i øvrigt afhænger af flow et. Begge dele er forventeligt. Det må konkluderes, at reformertemperaturen gerne skal være noget højere end de 200 C, der p.t. er det maksimale for PBI-cellerne. I Figur 7 er methanol/vandforholdet støkiometrisk, d.v.s. 1:1, mens forholdet er 1:2 i den følgende figur, altså let overstøkiometrisk med hensyn til vand. Effekten er tydeligvis, at lidt ekstra vand øger omdannelsen. 100 Omdannelsesgrad (%) C 220 C 200 C 180 C Væske-flow ind (ml/h) Figur 7. Reformering af methanol. Graden af omdannelse af methanol ved forskellige temperaturer og flowhastigheder. Methanol/vand-forhold: 1:1. 22
23 Omdannelsesgrad (%) C 220 C 200 C 180 C Væske-flow ind (ml/h) Figur 8. Reformering af methanol. Graden af omdannelse af methanol ved forskellige temperaturer og flowhastigheder. Methanol/vand-forhold: 1:1, Konklusion Projektgruppen er enig on at konkludere, at nærværende projekt har haft stor betydning for udviklingen af højtemperatur-pem-brændselsceller. Navnlig har det været af afgørende betydning, at problemet med leverancer af PBI blev løst gennem NI-projektet. Det er meget ansporende, at de lovende langtidsforsøg er udført med den syntetiserede PBI og ikke den kommercielle vare. Der er tale om resultater, der ikke matches af andre grupper i verden. Udviklingen af forbedrede gasdiffusionselektroder er en løbende proces, der ikke standser her. Vi kan dog konkludere, at der også her har været en vigtig fremgang. At nogle af resultaterne repræsenterer løse ender eller ting, der ikke kan konkluderes på endnu, er ganske naturligt, da projektet er indgået i en sammenhæng som skitseret i afsnit 1. Et eksempel er udvikling af nye membranmaterialer. Dette er ikke rapporteret her, da det er vanskeligt at uddrage resultater endnu. Udviklingen af brændselscellerne forstsætter under EU-projektet AMFC. I skrivende stund arbejder konsortiet på en ansøgning til en fortsættelse af aktiviteterne under EU s 6 rammeprogram - altså en forlængelse af AMFC. Fremover forventer vi tillige at se en videreudvikling igennem nationale projekter. De afholdte symposier vurderes også som meget vellykkede. Resultatspredning er vigtig ikke mindst for at skabe sammenhæng til andre interessenter og mulige samarbejdspartnere nationalt som internationalt. Projektgruppen har oplevet stor opmærksomhed, når den har fremlagt F&U-resultater både i og udenfor de snævre fagkredse. 23
Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved
EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme
Læs mereDanish Power Systems
1 Dansk celleudvikling- og produktion Hans Aage Hjuler Thomas Steenberg Temadag, Hvad laver vi? 2 Vi arbejder med: indenfor områderne: Udvikling Pilotproduktion Forskning Rådgivning Brændselsceller Vandelektrolyse
Læs mereIntroduktion til højtemperatur PEM brændselsceller
Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller Basale principper, kort historik, DTU-aktiviteter Energy and Materials Science Group Kemitorvet 207 DK-2800 Lyngby Denmark Jens Oluf Jensen Qingfeng Li
Læs mereSerEnergy A/S. Serene* energy For a Clean Future. Anders R. Korsgaard. *Serenus: tranquil, calm, peaceful, still, quiet
SerEnergy A/S Serene* energy For a Clean Future Anders R. Korsgaard (ark@serenergy.dk) *Serenus: tranquil, calm, peaceful, still, quiet SerEnergy A/S Design, fremstilling og salg af brændselsceller stakke
Læs mereVejen fra forskning til det kommercielle marked
15.08.2007 Vejen fra forskning til det kommercielle marked Morten Riis Adm. direktør IRD A/S Vejen fra forskning til det kommercielle marked Processen: Den teknologiske idé (forskning) Udvikling af produktet
Læs merePSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller
PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Læs mereBrint og brændselsceller
Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og
Læs mereLars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Læs mereDen Danske Brint- og Brændselscelledag E-STORE
Den Danske Brint- og Brændselscelledag 2016 - E-STORE http://www.e-store.et.aau.dk/ 1 Kategorier, partnere og nøgletal Projektet er støttet af Innovationsfonden i perioden 1. februar 2015 til 31. januar
Læs mereFremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business
Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss
Læs mereNordjysk H2FC center
Nordjysk H2FC center Et internationalt forskningsprogram med regional forankring Søren Knudsen Kær 1 Brint og brændselsceller ved Institut for Energiteknik Fakta om forskningsprogrammet Siden den formelle
Læs mereSkalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereSlutrapport Ecomotion R&D
Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction
Læs mereLithium Batterier til transport; perspektiver og status
Lithium Batterier til transport; perspektiver og status Poul Norby Department of Energy Conversion and Storage Technical University of Denmark Norge: Mest solgte bil i: oktober 2013: Nissan Leaf september
Læs mereKU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Læs mereNy metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen
Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske
Læs mere- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013
- Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi
Læs mereEr der vedvarende energi nok til os alle?
Er der vedvarende energi nok til os alle? - om brændselsceller og elektrolyseceller til effektiv energikonvertering Anne Hauch (hauc@dtu.dk) Seniorforsker; DTU Energikonvertering og -lagring Kl. 10.00-10.15:
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereKAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING
KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereGas og el det perfekte mix
Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereEnergiløsninger der understøtter BVLOS flyvninger
Energiløsninger der understøtter BVLOS flyvninger Center for Nanoproduktion og Mikroanalyse Teknologisk Institut Email: kosh@teknologisk.dk Hvad forhindrer BVLOS flyvning i dag? 1 Lovgivning Dronen skal
Læs mereDET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Læs mereTermisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Læs mereCo-Management of Energy and Transport Systems (COMETS)
Co-Management of Energy and Transport Systems (COMETS) Kenneth Karlsson Head of Energy System Analysis Group DTU Management Engineering Project leader of COMETS Aalborg Trafikdage 2015 Modellering af transport
Læs mereMinikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s
Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en
Læs mereSabatiers princip (TIL LÆREREN)
Sabatiers princip (TIL LÆREREN) Vær på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatorer Figur 4. Eksempel på målinger. For kobber er der målt både på et ubehandlet folie og samme folie slebet med fint
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mereIntroduktion til hydrogen og brændselsceller
Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereIT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden
IT UNIVERSITETET Velkommen til den digitale verden IT Universitetet er dedikeret akademisk viden, der har med computeren at gøre; uddannelse og forskning inden for spil, kommunikation, business og softwareudvikling.
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereGastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereHVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI
HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,
Læs mereAftagerpanelmøde for diplomingeniør- og bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi samt kandidatuddannelsen i kemi
Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Dagsorden 16. januar 2018 Emne Aftagerpanelmøde for diplomingeniør- og bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi samt kandidatuddannelsen i kemi Dato og tidspunkt
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereJesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011
Små, voksfyldte plastikkapsler i betonen reducerer bygningens energibehov Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut 23. Marts 2011 BASF Omsætning i 2010 63,8 milliarder. Antal ansatte
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereINDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium
INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Anke Hagen Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program
Læs mereDen Danske Brint- og Brændselscelledag MeGa-stoRE 2
Den Danske Brint- og Brændselscelledag 2016 - MeGa-stoRE 2 1 Lagring og integration Lagring af vindenergi som metangas Projektets partnere DTU MEK GreenHydrogen Elplatek Nature Energy Budget 24.362.830
Læs mereGaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014
Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse
Læs mereElektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)
Generelt Til måling af ph, redox og temperatur leveres elektroder og tilbehør. ne fremstilles efter de mest moderne metoder, så krav til teknologi, kvalitet og nøjagtighed opfyldes. Til elektroderne leveres
Læs mereDen danske brint- og brændselscelledag 2017
Den danske brint- og brændselscelledag 2017-1 Kategorier, partnere og nøgletal Projektet er støttet af EUDP i perioden Oktober 2016 til Oktober 2019 Projektpartnere: Stofa Aalborg universitet Hydrogen
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs merePostulerede effekter TiO 2. Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt
Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt Postulerede effekter TiO 2 Selvrensende overflader - Renholder overflader for snavs og begroning Luftrensning - Nedbryder VOC,
Læs mereHVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?
NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,
Læs merePSO-F&U Slutrapport. 1. Projekttitel Elektriske Udladningers interaktion med Vindmøllevingematerialer. 2. Projektidentifikation PSO projekt nr.
Dato: 2006-12-18 PSO-F&U Slutrapport 1. Projekttitel Elektriske Udladningers interaktion med Vindmøllevingematerialer specielt i relation til lynbeskyttelse. 2. Projektidentifikation PSO projekt nr. 4517
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereAutomatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder
Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion
Læs mereGÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION
Centre for Facilities Management, DTU DFM Netværk GÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION Kgs. Lyngby, 21. Mai 2015 PROGRAM Kl. 14.00-14.10: Velkomst - Per Anker Jensen, CFM Kl. 14.10-14.45: Sony og Innovation
Læs mereFremstilling af enkeltlag på sølv
Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer
Læs mereÅbent hus på DTU Risø Campus
Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1
Læs mereOptimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler
Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua
Læs mereSkriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave
Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske
Læs mereBrændselsceller og elektrolyseceller - effektiv energikonvertering
Brændselsceller og elektrolyseceller - effektiv energikonvertering 26. Oktober 2012 Anne Hauch hauc@dtu.dk Introduktion hvem er jeg og hvad laver jeg? Kemiker med sidefag i fysik (AU) Gymnasielærer stakkels
Læs mereDanish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)
Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereprøve at THOMAS BREITENBACH AC-MEDARBEJDER AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR KEMI LABORATORIE ØVELSER: Hvordan Kan man forbedre det?
LABORATORIE ØVELSER: Hvordan Kan man forbedre det? prøve at AC-MEDARBEJDER Personer involveret Thomas Breitenbach (Akademisk medarbejder) Sigurd Christiansen (PhD student (Merete Bilde)) Jan Thøgersen
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereBrintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt
Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereVores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
Læs mereVarmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?
Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser
Læs mereIKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007. Vi glæder os til at se dig!
IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007 Vi glæder os til at se dig! Du og din virksomhed inviteres hermed til at deltage i Brokerage Event 2; et to-dags interaktivt seminarforløb
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereAnvendelse af biogas som metanol til transportsektoren
Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Titel: Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures
SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN
Læs mereVätgas och Bränsleceller
Vätgas och Bränsleceller Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Henrik Iskov (his@dgc.dk) Mikael Näslund (mna@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Vätgas og brændselscelle aktiviteter i Danmark
Læs merefra praktiske afprøvninger
Brændselscelle KVerfaringer fra praktiske afprøvninger Jan de Wit, Mikael Näslund DGC Erfaringer med brændselsceller er primært baseret på projektet: Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereIntroduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi
Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer
Læs mereUDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER
UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereTag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden
Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereKØLEPROFILER KØLEPROFILER
Effektiv produktion kræver præcist og effektivt udstyr. Det ved vi hos Newtronic. Vi forhandler en række kvalitetsløsninger indenfor køleprofiler og termisk ledende materiale til industrien. I 3 EKSTRUDEREDE
Læs mere