Situationen i marken. Plantenyt nr. 29 den 9. august 2016
|
|
|
- Merete Nøhr
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantenyt nr. 29 den 9. august Situationen i marken - Prisen på sukkerroer i Variabel afregning og transport - Sukkerroer skal, skal ikke? - Tidlig såning af vinterbyg - Høstresultater vinterraps- opdateret - Brødhvedeordning Bestil jordprøver nu Situationen i marken Vejret skulle åbenbart drille i denne høst. Mange steder har man måttet høste i fugtige afgrøder, og det ser ud til, at vi fortsat skal stjæle os til høsttimer mellem bygerne. Udbytterne er meget svingende, fra uhørt lave, til tæt på gennemsnitlige niveauer. I både vinterraps, hvede og vårbyg. Hold fortsat øje med svampesygdomme i sukkerroer. I sidste uge blev der meldt om en fortsat svag stigning i forekomsten af rust og meldug på Falster og Sjælland. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: [email protected] Vær opmærksom på deadline for såning af efterafgrøder d. 20. august. Bladsvampe i sukkerroer I marker der endnu ikke er behandlet, og hvor der observeres angreb, behandles snarest med 0,4-0,5 Opera pr hektar. I marker som allerede er behandlet, holdes øje med forekomsten af bladsvampe. En tidligere behandling forventes at kunne holde i ca. 3 uger. Hold derfor også øje med sygdomsudviklingen i de marker som er behandlet tidligt. Ved forekomst af sygdomme behandles med 0,4 Opera. Marker som tages op sent kan have behov for en tredje behandling. Ved denne behandling benyttes Maredo, Rubric eller Armure. Grønkorn og høst Det ser ud til, at høsten trækker ud, og vi begynder at se problemer med aksnedknæk- ning og dryssespild i hvede. Prioriter evt. hveden, der har været moden i længst tid, og hvor der kan være risiko for dryssespild. I tynde og tørkeramte bygmarker er der udprægede problemer med sideskud og grønkorn. Er der mange grønkorn, kan det gå ud over lagerfastheden, og der vil være brug for at kunne gennemblæse eller tørre. Efterafgrøder Deadline for etablering af MFO- og pligtige efterafgrøder baseret på korsblomstrede og blandinger er d. 20. august. Vejrudsigten er ikke for god i forhold til høst, så være opmærksom på, så vidt muligt at få sået i tide. NaturErhvervstyrelsen er tilbageholdende med henblik på at give dispensationer for senere såning.
2 Sukkerroer tegning 2017 På fredag d. 12/8 er det sidste frist for tegning af sukkerroer til sæson I dette nummer af plantenyt går vi i dybden med detaljer vedr. tegning, og de muligheder der er blevet præsenteret af Nordic Sugar og Dyrkerforeningen. Vi håber det giver stof til eftertanke og hjælper med hensyn til at vælge om der skal dyrkes roer, hvor mange ha, og hvilken tegningsform. Hvis man vælger at dyrke roer, ser vi umiddelbart de et-årige aftaler som bedste valg, betinget af en forventning om bedre priser på alternative afgrøder i fremtiden, og dermed et større pres på roeprisen. Men det endelige valg må afhænge af forholdende på den enkelte ejendom, og vi kan desværre heller ikke spå om fremtiden! Prisen på sukkerroer i forskellige kontraktyper og priser: To 1-årig med fast eller variabel pris og en 3-årig kontrakt Ny sukkerskala for sukkertillæg Ny renhedsbetalingsmodel med basis i 88% Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: [email protected] Afregning af sukkerroer i Der kan vælges med mellem 3 kontrakttyper ved dyrkning af sukkerroer i 2017: 1. En 1-årig kontrakt med en fast pris på 158,07 kr. pr. ton for 16% roer 2. En 3-årig kontrakt med en fast pris på 164,46 kr. pr. ton for 16% roer a. I begge kontrakt afregnes roepulp til en fast pris på 22,50 kr. pr. ton 3. En 1-årig kontrakt med en variabel pris med udgangspunkt i 158,07 kr. pr. ton for 16% roer a. Den endelig pris afhænger Nordic Sugar A/S EBIT resultat i regnskabsåret og prisen på roepiller i perioden 1. oktober 2017 til 30. maj Mere info i Bos afsnit omkring Variabel afregning og transport. I tabel 1 ses et eksempel på afregning af sukkerroer ved en 1-årig kontrakt med fast pris. Prisen med tillæg indeholder fem del: pris uden tillæg, sukkertillæg, tillæg/fradrag for renhed, tillæg for tidlig og sen levering og prisen for roepulp. Tabel 1. Afregning af sukkerroer ved en 1- årig kontrakt med fast pris. Forudsætninger for afregningen Udbytte rene roer, rod. 74,10 Tons pr. ha Sukker procent 17,90 % Renhedsprocent 88,70 % Sukker udbytte 13,26 Tons pr. ha Leveringprocent 100 % Afstand til fabrik 30 km Kr. pr. ton Kr. pr. ha Pris uden tillæg 158, ,99 Sukkertillæg 27, ,92 Tillæg/fradrag for renhed 3,50 259,35 Tillæg, tidl. og sen lev. 4,10 303,81 Roepulp 22, ,25 Pris med tillæg 215, ,32 Sukkertillæg Der indføres en ny sukkerskala, som skal belønnne roeleverancer med højt sukkerindhold. Prisen for basisvolumenkontrakt fastsættes for roer med 16 % sukkerindhold. Ved sukkerindhold over 16,0 % øges prisen med 0,9 % af grundprisen for hver 0,1 % sukkerindholdet stiger. Ved sukkerindhold under 16,0 % sænkes prisen med 0,9 % af grundprisen for hver 0,1 % sukkerindholdet mindskes. 2
3 Sukkertillægget beregnes på følgende måde: I tabel 2 kan man se, hvordan variation i sukkerprocenten kan påvirke bruttoudbytte ved et fast sukkerudbytte på 13,26 tons pr. ha og renhed på 88,7 %. Tabel 2. Sukkerprocentens påvirkning på afregningsprisen ved et fast sukkerudbytte på 13,26 t/ha. Sukker % Pris uden tillæg Sukker-tillæg Pris med tillæg* Brutto Forskel 16,9% 158,07 12,80 200, ,1% 158,07 15,65 203, ,3% 158,07 18,49 206, ,5% 158,07 21,34 209, ,7% 158,07 24,18 212, ,9% 158,07 27,03 215, ,1% 158,07 29,88 218, ,3% 158,07 32,72 220, ,5% 158,07 35,57 223, ,7% 158,07 38,41 226, ,9% 158,07 41,26 229, * Prisen indeholder tillæg for renhed på 3,50 kr pr. ton, for tidl. og sen levering på 4,10 kr pr. ton og 22,50 kr. pr. ton for roepulp. Ny renhedsbetalingsmodel Der indføres en ny renhedsbetaling, der sigter på at motivere til levering af rene roer. Der beregnes et tillæg/respektive fradrag med 5,00 kr. pr. ton rene roer for hver procentenhed, som renheden afviger fra neutralpunktet (regulering pr. 0,1 %). Neutralpunkt i betalingsskalaen er 88 % renhed. Tillæg/fradrag for renhed beregnes på følgende måde: I den nuværende redhedsbetalingsmodel er neutralpunktet 85 % og tillæg/respektive fradrag er mindre stigende/fald omkring neutralpunktet end den nye renhedsbetalingsmodel. I tabel 3 kan man se, hvordan variation i renhedsprocenten kan påvirke bruttoudbyttet ved et fast sukkerubbyte på 13,26 tons pr. ha og sukkerprocent på 17,9%. Tabel 3. Renhedsproncentens påvirkning på afregningsprisen ved et fast sukkerudbytte på 13,26 tons pr. ha. Renhed % Pris uden tillæg Renheds-tillæg Pris med tillæg* Brutto Forskel 86,7% 158,07-6,50 205, ,1% 158,07-4,50 207, ,5% 158,07-2,50 209, ,9% 158,07-0,50 211, ,3% 158,07 1,50 213, ,7% 158,07 3,50 215, ,1% 158,07 5,50 217, ,5% 158,07 7,50 219, ,9% 158,07 9,50 221, ,3% 158,07 11,50 223, ,7% 158,07 13,50 225, * Prisen indeholder tillæg for sukker på 27,03 kr/t, for tidl. og sen levering på 4,10 kr/t og 22,50 k/t for roepulp. Variationen i de seneste 5 år Forholdene i den enkelte år har stor påvirkning på udbytte, sukkerprocent og renhedsprocent. I tabel 4 ses variation i bruttoudbytte for den gennemsnitlige avler ud fra vilkår i et en 1-årig kontrakt med fast pris. Variationen ligger på knap kr ved en fast pris. 3
4 Tabel 4. Den gennemsnitlige avlers variation i afregningen på basis de seneste 5 års gennemsnitsudbytter ved vilkår som en 1-årig kontrakt med fast pris. År Rod Roeudbytte, tons pr. ha Sukker % Renhed % Bruttoudbytte ved 1-årig kontrakt med fast pris Pris uden tillæg Sukkerudbytte Sukkertillæg Renhedstillæg Pris med tillæg* Brutto ,8 16,90% 12,47 88,00% 158,07 12,80 0,00 197, ,8 18,20% 12,52 87,90% 158,07 31,30-0,50 215, ,0 18,70% 12,90 89,60% 158,07 38,41 8,00 231, ,2 17,30% 14,22 89,80% 158,07 18,49 9,00 212, ,4 18,40% 13,14 88,20% 158,07 34,14 1,00 219, Middel 73,0 17,90% 13,05 88,70% 158,07 27,03 3,50 215, * Prisen indeholder et tillæg for tidl. og sen levering på 4,10 kr pr. ton og 22,50 kr. pr. ton for roepulp. Variabel afregning og transport Det vil være op til den enkelte, at vurdere om en et-årig aftale skal være med fast pris, eller justeres i forhold til Nordic Sugars EBIT og afregningen af roepiller. I gennemsnit af de seneste 10 år, har der været en positiv effekt på ca. 8 kr. pr tons rene roer på baggrund af EBIT. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: [email protected] I gennemsnit af de sidste 6 års afregning har der været en negativ effekt af pulp-prisen, svarende til -7 kr. pr tons rene roer. Vil man ikke gamble hele butikken, kan man vælge en fordeling mellem de to et-årige modeller. Vi kender ikke transportpriserne som bliver dækket i 2017, men forventningen er, at de bliver lavere end de nugældende priser. Den variable model En af tegningsmodellerne for sukkerroer 2017, er en afregning justeret i forhold til det resultat Nordic Sugar opnår i regnskabsåret som afsluttes i februar 2018, samt afregningsprisen på roepulp i perioden oktober 2017 til maj I beregningen indgår virksomhedens EBIT, Earnings Before Interest & Tax eller indtjening før renter og skat. Bemærk, at EBIT ikke er det samme som årsresultat. I tabellen er vist EBIT for de sidste 10 år, samt de konsekvenser det ville have haft for afregningen. I 6 år et tillæg, og i 4 år et fradrag. Gennemsnitligt ca. 8 kr. i tillæg pr tons rene roer. Gennemsnittet for de sidste 5 år ville give et tillæg på ca. 17 kr. pr tons. Nordic Sugar Tillæg/Fradrag Regnskabsår EBIT, mio. kr kr/tons roer 2006/ / / / / / / / / / Gennemsnit 8,0 Et positivt tillæg udløses når EBIT overstiger 200 mill. kr. Om det vil ske, er op til den enkelte at vurdere. Lige nu ser det ud til, at sukkerpriser er for opadgående. Positivt på EBIT tæller også, at fabrikkens råvarer (jeres roer) opnås til en lavere pris 4
5 end hidtil. Værdien af dette udgør i størrelsesordenen 140 mill. kr, sammenlignet med regnskabsåret 2015/16. Så i forhold til det år, er der stadig et stykke til skæringspunktet på 200 mill. kr. Ender roerne med at blive dyrket langt fra fabrikkerne vil det øge transportomkostningerne, og dermed påvirke EBIT negativt. Afregningspris pulp Tillæg/Fradrag År kr/ton roer kr/tons roer 2009/10 2,02-22,5 2010/11 4,44-19,0 2011/12 10,52-3,0 2012/13 10,74-2,4 2013/14 13,26 4,1 2014/15 11,53-0,4 2015/16 Endnu ikke beregnet Gennemsnit -7,2 Den variable pris afhænger derudover af afregningsprisen på roepulp. I nedenstående tabel er den del af tillægget beregnet på baggrund af de afregningspriser der har været på roepulp siden Set over et 6- årigt perspektiv ville det udløse et tillæg til den faste pris i et år, og et fradrag i de fem. Gennemsnitligt giver det et fradrag på ca. -7 kr. Ses alene på de sidste 5 år vil fradraget være på 4 kr pr tons. Man har dog i de seneste år kunnet opnå en god pris på roepiller, og det er muligt det vil fortsætte. Transport Et andet spørgsmål som kan give tvivl, er hvilken pris man kan forvente for egen transport af roer til fabrikken. Man vil kunne opnå det samme, som fabrikken skal give for transport i det område, man ligger i. Prisen er selvsagt først kendt, når Nordic Sugar har etableret en aftale med de vognmænd, som skal forestå transporten. Men vi kan allerede nu gisne om, hvor det lander. Det er forholdsvis store transportaftaler, så man kan antage, det giver mulighed for at presse prisen i forhold til de pt kendte priser. De nugældende transportpriser varierer meget, men ligger i størrelsesordenen øre pr tons pr km ved afstande på km og omkring øre pr tons pr km tæt ved fabrikken. Hvor meget lavere de kan ende med at blive vil være et gæt. Tallet 20 procent lavere er blevet nævnt, et fald i størrelsesordenen procent kan blive resultatet. Sukkerroer skal, skal ikke? Der bør laves individuelle dækningsbidrag på hver enkelt ejendom, da dækningsbidraget nu nødvendigvis ikke er interessant for alle, som det har været tidligere. Lars Andresen Telefon Mail: [email protected] Der kan siges meget for og imod roedyrkningen, som har en lang historisk og traditionsrig baggrund. På plussiden kan nævnes: 1. Den meste dyrkningssikre afgrøde, med mindst udsving 2. God sædskifteafgrøde ifht kontinuerlig korndyrkning 3. Sikker afgrøde at bekæmpe græsukrudt i, f. eks. Rævehale 4. 1,5 mands bedrift uden roer kan være en 2 mands bedrift med roer 5. I dækningsbidragene er fratrukket løn og forrentning af grej, d.v.s. mange arbejdsgange giver mange afregnede timer til ejer På minussiden kan nævnes: 1. Arbejds-/opmærksomhedskrævende afgrøde 2. Risiko for struktur/dræn skader 5
6 3. Konkurrencesvag m.h.t. ukrudt 4. Udbyttetab i efterfølgende vårbyg på forpløjninger og læssepladser. Roernes forfrugtsværdi er det meget vanskeligt at sige noget meget præcist om, da der i vores gødningsforsøg igennem de sidste 15 år har været en stor variation hvad vårbyg har kunnet yde efter forskellige forfrugter. Man skal være opmærksom på at en forfrugtsværdi hænger meget sammen med hvad afgrøden ( forfrugten ) er tildelt af gødning. Groft sagt er kvælstofniveauet næsten halveret og udbyttet næsten fordoblet indenfor de sidste år. Tidlig såning af vinterbyg Vinterbyg kan udvikle sig meget kraftigt i et varmt efterår, med stor risiko for angreb af havrerødsot, sneskimmel og udvintring. Det anbefales derfor ikke at så vinterbyg tidligt. Elisabeth Nørby Nielsen Telefon Mail: [email protected] Tidlig såning af vinterbyg, vinterhvede, vinterrug (inklusiv hybridrug) og triticale kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis vintersæden er sået senest den 7. september ha med tidligt sået vintersæd kan erstatte 1 ha efterafgrøder. Vinterbyg er den af vintersædsarterne, der egner sig dårligst til tidlig såning. Såning 1. september giver lavere udbytte end såning midt i september. Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales. Er det muligt, anbefales det at vælge vinterhvede eller vinterrug til den tidlige såning. Se her, hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer såtidspunktet for vinterbyg! Dyrkningsrelateret fokus Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales. Såning midt i september giver normalt større udbytte Tidlig såning bør aldrig ske, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Der er få midler mod græsukrudt i vinterbyg Det forventes, at tidlig såning vil give en større variation i udbytterne mellem årene, da dyrkningen bliver mere følsom for udvintring, lejesæd, ukrudt, sygdomme og skadedyr Risikoen for manganmangel øges Havrerødsot vil optræde hyppigere, og risikoen er størst i milde områder og kystområderne. Vær opmærksom på bekæmpelsesbehovet om efteråret Hybrider Der markedsføres hybrider af vinterbyg til kommende sæson. Udsæden er noget dyrere end udsæd af konventionelle sorter. Producenten anbefaler, at man sår hybriderne tidligt, først i september, og med en lav udsædsmængde. Udsæd til en hektar med hybridvinterbyg sået primo september, med 150 planter pr m 2, koster omkring 900 kr. Omkostning til udsæd af en konventionel sort sået til normal tid med 300 planter pr. m 2, er ca. 450 kr. pr. ha. Det betyder, at den tidligt såede hybrid skal yde omtrent 4-5 hkg pr. ha eller ca. 5 forholdstalsenheder mere end den konventionelle sort, for at opveje den øgede omkostning til udsæd. Se høstresultater for årets høst i seneste plantenyt nr
7 Høstresultater Vinterraps Sortsblandingen i året lokale forsøg har givet 4340 kg std. kvalitet. I 2015 gav den 6212 kg. I landsforsøgene i 2016 gav sortsblandingen 4285 kg. Opdateret med de sidste landsforsøg og oplysninger på skulpeopspringsresistens. Elisabeth Nørby Nielsen Telefon Mail: [email protected] Tabel 1. Vinterrapssorter Lokalt forsøg Landsforsøg 7 fs forholdstal forholdstal Hybrider Firma skulpeopspringsresistents Sortsblanding Alabama ja Alabaster ja Arazzo DLA nej Archimedes DLF ja Architect DLF ja Armstromg nej DK Exalte DLA ja DK Exclusiv DLG ja DK Exentiel DLG ja DK Exonie ja DK Explicit DLG ja DK Extrovert ja Einstein DLG nej Fencer DLA nej Mantara DLF nej Medea nej Mentor Nimbus DLA nej President nej PT225 DLA PT256 DLA SY Alhambra nej SY Annabella nej SY Carlo DLA nej SY Charme nej SY Saveo nej Trinity DLF nej V3160L DLG nej Wembley DLF nej Blanding Quartz DLA, DLF nej Trinity DLF nej Django nej Butterfly nej 7
8 Brødhvedeordningen 2017 Der skal ikke længere søges om brødhvedetillæg. Men du skal kunne dokumentere dyrkning af hvede høst 2015 eller 2016, som overholder kvalitetskravene for brødhvede. Elisabeth Nørby Nielsen Telefon Mail: Der skal ikke længere søges om brødhvedenorm. Der er ikke nogen begrænsning i det samlede areal med brødhvede til høst Der er stadig krav til dokumentation, kontrakt og brødhvedesort. Hvis du vil dyrke brødhvede i 2017 skal du overholde følgende 4 krav: 1. Du skal dyrke en sort, der er godkendt på brødhvedelisten, se tabel Du skal kunne dokumentere dyrkning og levering til grovvare- eller møllevirksomhed af brødhvede høst 2015 eller 2016 som overholdt følgende kvalitetskrav; mindst 11,5 protein, faldtal på mindst 275, HL vægt på mindst Du skal have indgået en kontrakt med en grovvare- eller møllevirksomhed om dyrkning og levering af brødhvede. 4. Dyrkning af brødhvede skal indgå i din gødningsplan eller fælleskemaet for Kontrakten med grovvare- eller møllevirksomhed skal indeholde avlers navn, adresse, CVR-nr., kontraktareal i ha, sort og mængde af hvede, planperiode samt dateret underskrifter for kontraktparterne. Der er stadig mulighed for, at nyetablerede virksomheders arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan dyrkes med brødhvedenorm, hvis dokumentationen nævnt ovenfor er indhentet fra tidligere ejer eller bruger. Tabel 1. Godkendte brødhvedesorter. Blanding 3036 Creator SJ /Dante Ellvis Genius Heroldo JB Asano Jensen KWS Dacanto KWS Esko KWS Montana Pistoria Skagen Tuareg Ure Bestil jordprøver nu Det er nu, der skal bestilles udtagning af jordprøver, så efterårets arbejde i forsøgsafdelingen kan planlægges. Du kan også låne bøtter og jordspyd, hvis du selv vil udtage prøverne. Jordprøveanalyserne er et vigtigt redskab til at planlægge kalknings- og gødskningsstrategi på bedriften. Du kan selv bestille jordprøverne på DLS hjemmeside: under Landbrug - Planteavl og Jordbundsanalyser. Har du spørgsmål til bestilling eller udtagning af jordprøver kan du kontakte planteavlskontoret på tlf Jordprøvepriser efterår/vinter Standard(Rt, Pt, Kt og Mgt) Udtagning med GPS og motorcykel (ikke ved selvudtagning) Ekspeditonsgebyr pr. bedrift Kørselsgebyr pr. bedrift(ikke ved selvudtagning) Korttegning 90 kr./stk. 95 kr./stk. 350 kr. 375 kr. 850 kr./time 8
Efterafgrøder og MFO-efterafgrøder
Plantenyt nr. 30 den 16. august 2016 - Situationen i marken - MFO- efterafgrøder og pligtige efterafgrøder - Produktion af egen udsæd - Kerb i vinterraps - Høstresultater vinterraps- opdateret - Vigtige
Hovedprincipper for dyrkning og levering af sukkerroer til Nordic Sugar A/S (NS) i perioden 2017/ /20
Hovedprincipper for dyrkning og levering af sukkerroer til Nordic Sugar A/S (NS) i perioden 2017/18-2019/20 Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere har aftalt følgende overordnede kontraktvilkår, og det
Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:
Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, [email protected] Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Skal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: [email protected] Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, [email protected] Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Sortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Nye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps
Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års
VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION
VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 NAG 50 års jubilæum 17. juni 2015 Åbent hus på dagen kl. 14-19 I NAG Borup Borupvej 65, 3320 Skævinge DANISH VALG AF AGROS
Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Mere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca.
Plantenyt nr. 34 den 27. september 2016 - Situationen i marken - Status på bladlus og havrerødsot - Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps - Mangan til vintersæd - Rabat markplanlægning - Vårbygsorter
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, [email protected] HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016
VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste
Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts
DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Bestilling af roefrø til 2015
Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Dosering pr. ha forebyggende Mangansulfat (pulver) 320 g/kg 2 kg/ha + spr.kl. Manganchelat 80 g/l 3,0 l/ha Mantrac500/ CarboMan
Plantenyt nr. 17 den 12. maj 2016 - Situationen i marken - Bor og mangan til sukkerroer - Septoria-sprøjtning i vinterhvede - De sidste sprøjtninger i hvede - Droneflyvning - Fremvisning af roer med Nordic
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen
Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, [email protected] Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
vintersæd 2014 produktinformation
vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og
Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Sukkerroer leveringspct. og afregning
Plantenyt nr. 31 den 26. november 2015 - Sukkerroer leveringsprocent og afregning - Krav til autorisation udskudt - Roetransport i Lolland kommune - Fyraftensmøde Sukkerroer leveringspct. og afregning
6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
HYVIDO HYBRID VINTERBYG
HYVIDO HYBRID VINTERBYG STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS l Kernekvalitet på linje med de bedste toradede sorter l Tidlig høst = mere tid til rapssåning l Særdeles robuste og stresstolerante TM Grobund for
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne
Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
