Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Transkript

1 Naturstyrelsen, Blåvandshuk Att.: Ole Knudsen Sag nr.: Dato: 13. januar Ålestrømmen ved Stribsø Vest og Stribsø Øst vurderinger ift. areal påvirkninger ved hævning af vandspejlsniveau som følge af etablering af stryg og slyngninger Naturstyrelsen ønsker i forbindelse med realiseringen af et projekt med vandspejlshævninger i Stribsø Vest og Stribsø Øst ved Vejers, at vurdere påvirkningerne af en række opstrømsliggende arealer. Projektet er videre beskrevet i vedlagte bilag 1. Særligt ønskes belyst påvirkningerne af det på nedenstående skitse skraverede areal øst for Langvandvej (som ejes af forsvaret) samt de arealer der ligger mellem Stribsø øst og Langvandvej. Arealerne forbindes alle via Ålestrøm vandløbet som har vandstrømmen gående fra øst mod vest. Skitse 1 1

2 Analyse I forbindelse med realiseringen af projektet vil vandsspejlet i Stribsø Vest blive hævet op til en vurderet maksimal kote 4,75 m DVR90. Tilsvarende i Stribsø Øst til kote 4,90 m DVR90. Indløbet (angivet med rød pil på nedenstående skitse 2) til Stribsø Øst går via Ålestrøm. Skitse 2 I beregningerne sættes vandspejlet i Stribsø Øst til kote 4,90 m DVR90 som er det højest opnåelige vandsspejl som følge af projektet. 2

3 Nedenstående skitse viser beregningen hvor vandspejlskoten 4,90 m DVR90 er markeret med blå signatur. Med hvid markering ses afgrænsningen af den oprindelig brink af søerne inden vandspejlshævningen. Skitse 3 Det ses af skitsen herover, at vandspejlet i kote 4,90 m DVR90 i Stribsø Øst får en vis betydning med hævede vandspejl opstrøms i Ålestrøm. Vandspejlet i Ålestrøm hæves opstrøms til øst for parallelvejen til Vejers Havvej med udstrækning markeret ved den røde pil. Det ses samtidig, at flere arealer tæt omkring søerne vil blive dækket med vand når vandspejlet hæves til kote 4,90 m DVR90. Bemærk, at det vanddækkede areal omkring Stribsø Vest antageligt bliver mindre eftersom vandspejlskoten her højest vil være 4,75 m DVR90. På skitse 4 herunder er fokuseret ind på området ved den røde pil som markeret på skitse 3. Skitse 4 3

4 Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Af skitse 4 fremgår, at der lige øst for parallel vejen til Vejers Havvej er anlagt et 15 meter langt stryg, hvor vandspejlskoten går fra 4,90 m DVR90 nedstrøms stryget til kote 5,75 m DVR90 opstrøms stryget. Vandspejlsstigningen i Stribsøerne vil altså få indflydelse til umiddelbart nedstrøms dette 15 meter lange stryg. Vådområdet der ligger opstrøms stryget og som er dannet af strygets opstemning bliver således ikke påvirket af vandspejlsreguleringen nedstrøms. Det samme gør sig gældende på arealerne endnu længere opstrøms samt i selve Ålestrømmen hvis afstrømning heller ikke påvirkes opstrøms stryget. Heraf ses samtidig, at vandspejlshævninger i Stribsø til kote 4,90 m DVR90 ikke giver anledning til påvirkninger på forsvarets areal, idet vandspejlskoten på 5,75 m DVR90 ved opstemningen er styrende for de opstrømsliggende afvandingsforhold. For fokusområdet ved forsvarets arealer er der på nedenstående skitse angivet en række relevante koter, hvor koter i Ålestrømmen (7,07 og i søen 8,40) alene skal ses som øjebliks målinger. Skitse 5 Det militære øvelsesareal og dette områdes afvanding styres som hidtil alene af afledningsevnen og af de nuværende forhold i Ålestrømmen, hvor vandspejlsnivauet i Ålestrømmen på området forventes at kunne ligge mellem 6,65 m DVR90 og 7,50 m DVR90. Med baggrund i analysen vurderes det, at vandspejlsreguleringen i Stribsøerne alene giver anledning til øget vandspejl ca. 330 m opstrøms i Ålestrømmen, målt fra Stribsø Øst til nedstrøms stryget som beliggende øst for parallel vejen til Vejers Havvej, som angivet på skitse 3. 4

5 Venlig hilsen Johansson & Kalstrup P/S Morten Lundkvist Bilag 1. Beskrivelse af projekt for hævning af vandspejl i Stribsø/ Ålestrømmen 5

6 Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Sag nr.: Dato: Ansøgning om godkendelse efter vandløbsloven, samt dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at hæve vandspejlet i søer på vandløbet Ålestrømmen ved etablering af stryg og slyngninger på vandløbet. Hele projektområdet er beliggende i Natura2000 område. Johansson & Kalstrup A/S er af Naturstyrelsen blevet bedt om at udarbejde et projekt for hævning af vandspejlet i søerne Stribsø Vest og Stribsø Øst, samt etablere slyngninger på Ålestrømmen på strækningen nedstrøms Vejers Havvej med henblik på at skabe større biodiversitet ved skabelsen af en række vådområder i oplandet. I forbindelse med hævningen af vandspejlet etableres et passabelt stryg i den offentlige del af Ålestrømmen. Søernes brinker ønskes desuden afrettet til et mindre stejlt anlæg (1:3-1:5). Fig. 1. Oversigt over projektarealet ved Ålestrømmen. Hele arealet ligger på matr.nr. 6hø Vejers By, Oksby. Vandløbet er blevet opmålt af LandSyd I/S i uge 6 i Opmålingen er blevet stationeret som en forlængelse af stationeringen i den offentlige del af Ålestrømmen. Stationeringen er modstrøms jf. regulativet. Johansson & Kalstrup A/S Johansson & Kalstrup A/S Telefon: Bank: Danske Bank Østervang 2 Dokken 16a jk_varde@j-k-as.dk Reg.nr.: Varde 6700 Esbjerg CVR nr.:

7 Fig. 2. Stationering af vandløbet anvendt i projektet før anlæg af slyngninger. Fig. 3. Længdeprofil af Ålestrømmen. Den offentlige strækning slutter ved st Her ses et hak i vandspejlet, hvor den nye opmåling kobles sammen med opmålingen foretaget i

8 Da vandspejlet i Stribsø Vest og Stribsø Øst ønskes hævet, projekteres et stryg i den offentlige del af Ålestrømmen. Stryget anlægges, så vandspejlet i Stribsø Vest ikke kan komme under kote 4,60 m DVR90. Ved høje afstrømninger må det forventes, at vandspejlet vil komme op i kote 4,75 m DVR90 i Stribsø Vest og op til 4,90 m DVR90 i Stribsø Øst. Fig. 4. Længdeprofil med beregnede vandspejl ved median-minimum og median-maksimum afstrømning. Vandspejlskoterne i søerne vil variere mellem kote 4,60-4,80 m DVR90. Stryget anlægges med 8,3 fald fra st til st umiddelbart opstrøms den eksisterende rørbro st Stryget udformes som et dobbeltprofil med et lavt profil med én m bundbredde og anlæg 1:1,5. Dette profil vil altid være vandfyldt. 10 cm højere udvides profilet til 4 m. Her skal anlægget tilsvarende være 1:1,5. Ved medianmaksimum (anslået ca. 420 l/s) når vandspejlet op i kote 4,75 m DVR90. Fig. 5. Dobbeltprofilet ved strygets top i st Stryget indsnævres jævnt til de eksisterende regulativmæssige dimensioner med en bundbredde på 1,6 m og anlæg 1:1,5 i st

9 Inden for vandløbsprofilet slynges det lave profil og med mellemrum (max. 30 m) etableres fordybede områder (> 30 cm) uden fald over 2-3 m. Dette vil muliggøre, at arter med ringere svømmeevne end laksefisk vil kunne passere stryget. De projekterede dimensioner på strækningen fra ca. st m til 1780 m jf. stationeringen på fig. 2 er vist i tabel 1. Station kote DVR90 m Bundbredde Fald Anlæg Bemærkning m ,40 X X X Eksisterende vandløbsbund 8, ,50/4,60 1,0/4,0 X 1:1,5 Strygets topkote ,5 X X X Eksisterende vandløbsbund Tabel 1. Forslag til nye dimensioner på vandløbet Til anlæg af stryget anvendes sten på mm (singels + håndsten). Der forventes anvendt ca. 66 m 3 sten til stryget i alt. Stenene lægges med en lagtykkelse på 0,10-0,15 m. Der skal lægges sten op af brinkerne til en kote på cm over bundkoten i det højeste profil. Som underlag for stryget skal anvendes m 3 sand/fyldjord. Der udlægges geotekstil mellem stenene og fyldjorden. Entreprenørudgifterne til stryget inkl. materialer anslås at løbe op i kr. ekskl. moms. Naturstyrelsen afholder alle udgifter til projektet. De på fig. 1 og 2 viste slyngninger på Ålestrømmen mellem Stribsø Øst og Vejers Havvej anlægges med en bundbredde på 2 m og anlæg 1:1,5. Ved anlæg af slyngningerne opgraves ca m 3. Det opgravede materiale anbringes i det eksisterende løb. Eventuelt overskydende jord bortkøres eller udjævnes i et ikke over 10 cm tykt lag udenfor naturbeskyttede arealer. Ved gravningen af slyngningerne forlænges vandløbet med ca. 40 m. Denne afstand skal tillægges de nævnte opstrøms stationer. De projekterede dimensioner på strækningen fra ca. st m til 2680 m jf. stationeringen på fig. 2 er vist i tabel 2. Station kote DVR90 m Bundbredde Fald Anlæg Bemærkning m ,05 X X X Eksisterende vandløbsbund 2,0 0,5 1:1, ,15 X X X Eksisterende vandløbsbund Tabel 2. Forslag til nye dimensioner på vandløbet Entreprenørudgifterne til etablering af slyngningerne anslås at løbe op i kr. ekskl. moms. Naturstyrelsen afholder alle udgifter til projektet. 4

10 Naturstyrelsen ønsker at afrette brinkerne langs søerne til anlæg 1:3-1:5. Det flade anlæg på brinkerne etableres ved en kombination af, at fjerne jorden og fordele jorden I det omfang overskudsjorden ikke kan anvendes som fyldjord under stryget, vil den blive bortskaffet fra området. Fig. 6. Principskitse for afretning af brinkerne. Vandspejlet hæves cm afhængig af afstrømningen. Afvandingsmæssige forhold Projekterne vil forringe de afvandingsmæssige forhold langs med og opstrøms stryget. Desuden påvirkes arealerne ned til søerne i varierende grad. Alle disse påvirkede arealer er ejet af staten og administreres af Naturstyrelsen. Fig. 7. Arealer, der vanddækkes ved de angivne vandspejlskoter. Arealerne nær de vanddækkede arealer, vil få en ringere afvanding. Hævningen af vandspejlet i søerne og anlæg af slyngningerne vil desuden betyde en mindre forringelse af afvandingen af de arealer, der ligger mellem Vejers Havvej og kampvognssporet. 5

11 Oversvømmelser vil ikke forekomme. Disse arealer er ejet af staten og administreres af Forsvaret. Fig. 8. Højdekurver ved Vejers Havvej og Kampvognssporet. De laveste steder på kampvognssporet har en kote på mindst 5,6 m. Forhold til natur og miljø Ålestrømmen, søerne og en del af de arealer, der støder op til vandløbet og søerne er beskyttet af naturbeskyttelsesloven - se fig. 11. Det vurderes, at det gennemførte vandstandshævningsprojekt vil påvirke naturarealerne omkring søerne positivt. De registrerede heder, enge og overdrev, der omgiver søerne er generelt artsfattige og uden et særligt værdifuldt botanisk indhold. En betydelig del af arealet mellem de to søer er tilgroet med rynket rose. En vandstandshævning i området vil generelt medføre, at en del af de tørre arealer vil udvikle sig til eng, og nogle arealer vil få mosepræg. Sandsynligvis vil en fremtidig ekstensiv afgræsning af arealerne betyde en væsentlig øget artsrigdom på arealerne omkring søen. En afretning af søernes brinkarealer vil medvirke til at skabe åbne arealer langs søbredden, hvor pionervegetation vil få mulighed for at etablere sig. Øst for Stribsø Øst ønskes anlagt et strandtudseskrab, der vil være sommerudtørrende. Skrabet på ca. 10 m *20 m i kote 4,80-4,90 m DVR90 ønskes anlagt indenfor det med rødt afgrænsede område på en eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealet blev besigtiget af Ribe Amt i Det vurderes ikke, at tilstanden har ændret sig væsentligt siden dengang. 6

12 Fig. 9. Placeringen af strandtudseskrabet, der bliver beliggende i et område beskyttet som 3 eng. Registreringen, der omfatter et mindre engareal er vedlagt som: RegistreringEng_strandtudseskrab.docx. Hele det berørte område ligger i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 50 (Kallesmærsk Hede og Grærup Langsø) og EF-habitatområde nr. 73 (Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø og Kærgård Klitplantage). I den seneste kortlægning af naturtyper i 2011 blev stort set ingen af de berørte arealer kortlagt som naturtyper omfattet af habitatdirektivet (se kort). To mindre arealer blev i 2011 kortlagt som klithede. Vådere forhold i området forventes ikke at forringe naturtypernes kvalitet, tværtimod vil en eventuel efterfølgende afgræsning kunne være med til på længere sigt at øge arealet af habitatnaturtyper og sikre en god naturtilstand på arealerne. De berørte arealer vurderes ikke at være kernelokalitet for fuglearterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet: hedehøg, tinksmed og hedelærke. Det kan ikke udelukkes, at en hedelærke vil kunne yngle eller fouragere i området. Fig. 10. Kortlagte habitatnaturtyper: 7

13 Fig. 11. Områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Hævningen af vandspejlet i søerne vil øge opholdstiden og derved give mulighed for bedre bundfældning af okker og partikulært fosfor, der bliver ledt til søerne. Bedre fjernelse af okker/opløst jern vil medvirke til at forbedre vandkvaliteten i vandløbet. Omvendt kan en længere opholdstid bevirke en større algeproduktion i søerne og dermed give en organisk belastning af Ålestrømmen, når algerne henfalder og/eller udledes til vandløbet. Da oplandet til søerne sandsynligvis er meget lidt belastet af udvaskning af næringsstoffer fra de begrænsede landbrugsarealer i ekstensiv drift og desuden ikke er spildevandsbelastet, vurderes dette ikke at blive tilfældet. Er der spørgsmål til ovennævnte, står jeg gerne til rådighed. Venlig hilsen Johansson & Kalstrup P/S Ole Juul Pedersen 8