Datadokumentation for Valgundersøgelserne, Referencer Introduktion Teknisk rapport... 6

Transkript

1 Datadokumentation for Valgundersøgelserne, Indholdsfortegnelse 1. Referencer Introduktion Teknisk rapport Design og dataindsamling Population og repræsentativitet Frafald Frafald for Valgundersøgelsen Spørgeskema og kodebog Publikationer

2 1. Referencer Originale titler: - For- og eftervalgsundersøgelsen Vælgerundersøgelsen Valgundersøgelsen Gallup valgundersøgelse januar Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen - Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen Valgundersøgelsen 2011 Primærundersøgere: og 1973: Ole Borre, Erik Damgaard, Ole Tonsgård, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre og 1977: Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre , 1981 og 1984: Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Ingemar Glans, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre : Ole Borre, Jørgen Goul Andersen, Ingemar Glans, Lise Togeby, Karen Siune, Palle Svensson, Ole Tonsgård, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre : Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre : Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Steen Sauerberg, Hans Jørgen Nielsen og Torben Worre : Jørgen Goul Andersen og Ole Borre : Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Ole Borre og Hans Jørgen Nielsen : Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit : Jørgen Goul Andersen : Jørgen Goul Andersen og Kasper Møller Hansen : Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen. 2

3 3

4 Dokumentet er baseret på følgende: - DDA-007, 2. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-008, 2. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-0016, 3. udgave (ved Lone Borgersen, Gitte Strøh og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-166, 2. udgave (ved Mogens Glad og Astrid B. Lauritzen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-0287, 2. udgave (ved Poul Mortensen og Astrid Bøgh Lauritzen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA udgave (ved Lone Borgersen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-0772, 1. udgave (ved Ralph Bjørn Eriksen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-1340, 2. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen, Jesper Baltzer Nielsen og Karsten Boye Rasmussen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-1432, 1. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen, Anders Rud Svenning og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-1564, 2. udgave (ved Kirsten Lund Hansen, Jesper Baltzer Nielsen og Karsten Boye Rasmussen). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-2210, 1. udgave (ved Jette Strand og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv DDA udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen, Jens Wagner og Lene Wul). Dansk Data Arkiv DDA udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-18184, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Paw M. K. Gyldenkærne). Odense, Dansk Data Arkiv DDA-26471, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Nønne Maalø Larsen). Odense, Dansk Data Arkiv Valgundersøgelsen 2011 Teknisk Rapport. Aarhus Universitet Introduktion Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af 16 danske valgundersøgelser. Undersøgelserne er indsamlet løbende umiddelbart efter de 16 folketingsvalg, der har fundet sted i perioden fra 1971 til I et enkelt tilfælde, i forbindelse med valget i 1971, er der både indsamlet data umiddelbart inden og efter valgets afholdelse. Formålet med undersøgelserne er at bidrage til valgforskning og vælgeradfærd. De enkelte undersøgelser drejer sig således hovedsageligt om ét specifikt folketingsvalg og politiske emner knyttet til dette valg. Dog er der også i nogle undersøgelser inddraget spørgsmål om amts- og kommunalvalg. De spørgsmål, der er taget op i undersøgelserne, er spørgsmål, der behandler respondentens partipræferencer, herunder respondentens faktiske stemmeafgivelse ved folketingsvalget og, hvad 4

5 respondenten opfatter som valgets emne. Udover disse 'valgspecifikke' spørgsmål er den generelle politiske debat forsøgt beskrevet, hvorfor der i undersøgelserne også indgår spørgsmål, der forsøger at afdække respondenternes politiske synspunkter samt hvilke politiske emner respondenterne finder vigtige. Der er i undersøgelserne desuden en række mediespørgsmål og spørgsmål, der drejer sig om respondentens interesse for forskellige politiske problemer. Disse spørgsmål vedrører tidens 'store' problemkomplekser såsom Atom-kraft, EU og demokrati der naturligvis varierer fra år til år og respondentens involvering i politiske diskussioner. Endelig er respondentens klassetilhørsforhold, organisationsmedlemskab og beskæftigelsessituation (ledighed) belyst. Følgende nøgleord er relevante for undersøgelserne: beslutningstidspunkt; brugerbetaling; demokrati; den offentlige sektor; flygtningepolitik; folketingsvalg; forfatningstraktat; globalisering; grøn politik; holdning til politikere; interesse for politik; international konflikt; massemedier; medlemskab af politisk parti; medmenneskelig tillid; offentlig debat; offentlige udgifter; partileder; partipræference; politiker; politisk parti; politisk placering; skattesænkning; sociale udgifter; stemmeafgivelse; stemmeintention; strafudmåling; tilfredshed med tilværelsen; tillid; udlicitering af offentlige opgaver; valgfrihed; valgkamp; valgkampagne; vælgeradfærd; økonomisk situation. 5

6 3. Teknisk rapport 3.1. Design og dataindsamling Nedenfor ses en oversigt over antallet af respondenter og variable, der indgår i de 16 valgundersøgelser, samt hvem, der har indsamlet data og hvornår dette er sket. Tabel 1: Oversigt over valgundersøgelserne Antal respondenter, antal variable, indsamlingstidspunkt og dataindsamler. Undersøgelse Antal respondenter Antal variable Indsamlingstidspunkt Dataindsamler Valgundersøgelsen August oktober 1971 SFI Valgundersøgelsen December 1973 SFI Valgundersøgelsen Januar 1975 Gallup Valgundersøgelsen Februar 1977 Gallup Valgundersøgelsen Oktober november 1979 Gallup Valgundersøgelsen December 1981 Gallup Valgundersøgelsen Januar februar 1984 Gallup Valgundersøgelsen September december 1987 Gallup Valgundersøgelsen Maj juni 1988 Gallup Valgundersøgelsen Januar 1991 Gallup Valgundersøgelsen Oktober december 1994 Gallup Valgundersøgelsen Marts juni 1998 ACNielsen AIM Valgundersøgelsen November 2001 marts 2002 Gallup Valgundersøgelsen Februar august 2005 Gallup Valgundersøgelsen November 2007 juni 2008 Gallup Valgundersøgelsen September december 2011 SFI-Survey Data er i alle år indsamlet via mundtlige interview på baggrund af strukturerede spørgeskemaer med enkelte åbne spørgsmål. Med det formål at imødegå frafald, er der foretaget op til tre genbesøg. Desuden var der i 2007 og 2011 mulighed for at besvære spørgeskemaet via internettet, ligesom der i 2007 blev åbnet mulighed for at besvare spørgeskemaet på papir. I enkelte af undersøgelserne indgår respondenterne som del af et panel. Dette er tilfældet i forbindelsen med For- og efterundersøgelsen i 1971 og Vælgerundersøgelsen i For disse undersøgelser indgår tre panelbølger. Den første bølge stammer fra august 1971, før valgets udskrivelse i Anden bølge stammer fra oktober 1971, efter valgets udskrivelse, og tredje bølge stammer fra december 1973, efter valget i Ligeledes er der i Valgundersøgelsen 2001 og Valgundersøgelsen 2005 paneldata, idet en del af respondenterne fra 2001 blev geninterviewet i

7 3.2. Population og repræsentativitet Undersøgelsernes population er danske statsborgere på 18 år og derover. De to tabeller nedenfor, Tabel 2 og 3, viser hvor repræsentative de 16 valgundersøgelser er i forhold den danske befolkning på parametrene køn og alder (kategoriseret i intervaller). Samlet set viser tabellerne at valgundersøgelserne er mere repræsentative kønsmæssigt end aldersmæssigt. 7

8 Tabel 2: Kønsfordeling i valgundersøgelserne i forhold til den danske befolkning. Antal og procent. Køn (antal) Køn (%) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Valgundersøgelsen ,4 50,6 100 Danske befolkning ,7 50,3 100 Valgundersøgelsen ,4 47,6 100 Danske befolkning ,6 50,4 100 Valgundersøgelsen ,5 50,5 100 Danske befolkning , ,5 50,5 100 Valgundersøgelsen ,5 50,5 100 Danske befolkning ,5 50,5 100 Valgundersøgelsen ,3 52,7 100 Danske befolkning ,4 50,6 100 Valgundersøgelsen ,0 51,0 100 Danske befolkning ,8 51,2 100 Valgundersøgelsen ,6 53,4 100 Danske befolkning ,9 51,1 100 Valgundersøgelsen ,2 55,8 100 Danske befolkning ,9 51,1 100 Valgundersøgelsen ,3 54,7 100 Danske befolkning ,8 51,2 100 Valgundersøgelsen ,6 53,4 100 Danske befolkning ,8 51,2 100 Valgundersøgelsen ,3 49,7 100 Danske befolkning ,8 51,2 100 Valgundersøgelsen ,0 46,0 100 Danske befolkning ,6 50,4 100 Valgundersøgelsen ,4 47,6 100 Danske befolkning ,6 50,4 100 Valgundersøgelsen ,4 45,6 100 Danske befolkning ,7 53,3 100 Valgundersøgelsen ,7 49,7 100 Danske befolkning ,7 53,3 100 Valgundersøgelsen ,4 50,6 100 Danske befolkning ,9 50,1 100 Note: Tallene for repræsentativiteten blandt den danske befolkning i årene 1971, 1973, 1975, 1977 og 1979 er baseret på hele den danske befolkning. Pga. manglende datagrundlag indgår derfor også de 0-18 årige. I de resterende år er repræsentativiteten blandt den danske befolkning baseret på de årige. Kilde: Statistikbanken ( HISB3, Nøgletal om befolkningen ( ) efter bestand og år; Statistikbanken ( Folk 2, Folketal 1. Januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab ( ) efter alder, køn, statsborgerskab og år. Hvad angår alder, er der en tendens til at den yngste aldersgruppe, de årige, er underrepræsenteret i alle valgundersøgelserne på nær Omvendt er de to ældste aldersgrupper, 8

9 de årige og 70 år og derover, overrepræsenteret i størstedelen af undersøgelserne. Mens de årige konsekvent er overrepræsenteret, er der noget større udsving at finde for ældste aldersgruppe, der også i en del undersøgelser er underrepræsenteret. Denne underrepræsentation blandt de ældste kan i 2011 forklares med bevidst undersampling af denne aldersgruppe. For de tre sidste alderskategorier, de årige, de årige og de årige, er der ikke tale om en generel tendens, da der overordnet set er en høj grad af kongruens mellem fordelingen i valgundersøgelserne og den danske befolkning. Tabel 3: Aldersfordeling i valgundersøgelserne i forhold til den danske befolkning. Antal og procent år år år år år 70 år + Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Valgundersøgelsen , , , , , ,0 Danske befolkning , , , , , ,3 Valgundersøgelsen , , , , , ,1 Danske befolkning , , , , , ,7 Valgundersøgelsen , , , , , ,2 Danske befolkning , , , , , ,9 Valgundersøgelsen , , , , , ,4 Danske befolkning , , , , , ,0 Valgundersøgelsen , , , , ,0 86 8,8 Danske befolkning , , , , , ,1 Valgundersøgelsen , , , , , ,5 Danske befolkning , , , , , ,3 Valgundersøgelsen , , , , , ,2 Danske befolkning , , , , , ,2 Valgundersøgelsen , , , , , ,7 Danske befolkning , , , , , ,1 Valgundersøgelsen , , , , , ,1 Danske befolkning , , , , , ,1 Valgundersøgelsen , , , , , ,8 Danske befolkning , , , , , ,2 Valgundersøgelsen , , , , , ,0 Danske befolkning , , , , , ,9 Note: Pga. manglende data indgår årene 1971, 1973, 1975, 1977 og 1979 ikke i tabellen. Kilde: Statistikbanken ( Folk 2, Folketal 1. Januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab ( ) efter alder, statsborgerskab og år. I tabel 4 og 5 er den geografiske fordeling for valgundersøgelserne vist. Tabel 4 viser fordelingen på amtskredse for valgundersøgelserne 1990, 1994 og Da amterne blev nedlagt i 2007 viser tabel 5 fordelingen på storkredse for valgundersøgelserne 2007 og Tabel 4: Geografisk fordeling i valgundersøgelserne i forhold til den danske befolkning. Procent. 9

10 Valgundersøgelsen 1990 DK befolkning 1990 Valgundersøgelsen 1994 DK befolkning 1994 Valgundersøgelsen 1998 DK befolkning 1998 København- Frederiksberg Amt 10,4 11,4 8,4 11,1 10,5 11,1 Københavns Amtskreds 14,0 11,6 7,6 11,5 12,6 11,3 Frederiksborg Amtskreds 7,2 6,5 3,9 6,6 3,4 6,7 Roskilde Amtskreds 2,8 4,2 6,0 4,3 4,4 4,3 Vestsjællands Amtskreds 4,9 5,5 5,5 5,6 3,3 5,6 Storstrøms Amtskreds 3,9 5,1 7,2 5,1 8,3 5,0 Bornholms Amtskreds 1,2 0,9 1,4 0,9 1,3 0,9 Fyns Amtskreds 10,4 9,0 10,1 9,1 10,6 9,0 Sønderjyllands Amtskreds 4,9 4,8 4,0 4,8 4,2 4,7 Ribe Amtskreds 6,4 4,2 6,9 4,2 4,2 4,2 Vejle Amtskreds 3,7 6,4 8,3 6,5 4,8 6,5 Ringkøbing Amtskreds 5,2 5,0 4,2 5,1 5,8 5,1 Aarhus Amtskreds 10,6 11,6 10,1 11,8 12,5 11,9 Viborg Amtskreds 5,2 4,4 6,3 4,4 5,7 4,4 Nordjyllands Amtskreds 9,3 9,4 9,9 9,4 9,1 9,4 Kilde: Statistisk Årbog: 1991, 1995 & 1999 (Danmarks Statistik). Tabel 5: Geografisk fordeling i valgundersøgelserne 2007 og 2011 i forhold til den danske befolkning. Procent. Valgundersøgelsen 2007 DK befolkning 2007 Valgundersøgelsen 2011 DK befolkning 2011 Københavns Storkreds 11,4 11,7 10,3 13,1 Københavns Omegns Storkreds 8,6 9,0 7,9 9,2 Nordsjællands Storkreds 8,3 8,1 7,4 7,8 Sjællands Storkreds 14,4 15,2 13,2 14,7 Bornholms Storkreds 1,1 0,8 0,8 0,7 Fyns Storkreds 9,6 9,0 8,5 8,1 Sydjyllands Storkreds 13,1 12,8 13,3 13,4 Østjyllands Storkreds 13,6 13,4 18,2 13,4 Vestjyllands Storkreds 8,8 9,4 11,4 9,1 Nordjyllands Storkreds 11,1 10,8 9,0 10,5 Kilde: Danmarks Statistik: Folketingsvalget 2007 og 2011 efter landsdele, storkredse og opstillingskredse. 10

11 3.3. Frafald Nedenfor, i Tabel 6, ses en frafaldsanalyse for de 16 valgundersøgelser. Som tabellen viser, har 79% af de respondenter, der blev kontaktet, deltaget i undersøgelserne. Det gennemsnitlige frafald er 34,2% på tværs af valgundersøgelserne. Det største frafald findes i Valgundersøgelsen 1998, hvor 42% af den udtrukne stikprøve ikke indgår i den endelige undersøgelse. Modsat ses det mindste frafald ved Valgundersøgelsen 1973, hvor frafaldsprocenten er 23,9%. Tabel 6: Frafaldet ved valgundersøgelserne Bruttostikprøve Nettostikprøve Frafald i procent Valgundersøgelse ,4 Valgundersøgelse ,9 Valgundersøgelse ,6 Valgundersøgelse ,1 Valgundersøgelse ,7 Valgundersøgelse ,5 Valgundersøgelse ,7 Valgundersøgelse ,9 Valgundersøgelse ,1 Valgundersøgelse Valgundersøgelse Valgundersøgelse ,0 Valgundersøgelse ,3 Valgundersøgelse ,5 Valgundersøgelse Valgundersøgelse ,6 Note: 1 Se afsnit nedenfor for en uddybning af indsamlingsmetode og frafald i forbindelsen med Valgundersøgelsen Frafald for Valgundersøgelsen 2007 Som det fremgår af tabellen ovenfor, deltog respondenter i Valgundersøgelsen Data blev indsamlet gennem en kombination af face-to-face interviews (735 respondenter), selvudfyldte spørgeskemaer, der enten er returneret via post (526 respondenter) eller elektronisk (181 respondenter), samt respondenter fra Gallups online-panel (2.576 respondenter). Den 1. marts have 72% af alle respondenter besvaret spørgeskemaet på den ene eller anden måde. Besvarelsesraten for de respondenter, der indgik i Gallups online-panel, var på 43% og den kombinerede besvarelsesrate for de andre dele af undersøgelsen var 32%. 4. Spørgeskema og kodebog De anvendte spørgsmål til hver enkelt undersøgelse kan ses i det vedlagte appendiks. Appendiks består af 15 DDA-dokumenter, der vedrører hver enkelt af de første valgundersøgelser fra 1971 til og med Spørgsmålene fra spørgeskemaerne kan kobles til variablerne i datasættene ved hjælp af disse DDAdokumenter, da dokumenterne indeholder både variabelnavne og den tilhørende spørgsmålsformulering for 11

12 samtlige spørgsmål indenfor de enkelte år. For valgundersøgelserne i 2007 og 2011 er der vedlagt separate dokumenter, der kan bruges til at koble variabelnumrene i datasættene med spørgsmålsformuleringerne. I datasættet findes to former for manglende data: Uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplyst-kategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. 5. Publikationer Hovedpublikationer om tidligere valg: 2011 valget: Krisevalg. Økonomien og Folketingsvalget Redigeret af Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, valget: Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Redigeret af Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Kasper Møller Hansen, Hans Jørgen Nielsen, Aarhus: Academica, valget: Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Redigeret af Jørgen Goul Andersen og Ole Borre. Aarhus: Systime, valget: Vælgere med omtanke. Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen. Aarhus: Systime, valget: Voting and Political Attitudes in Denmark. Ole Borre og Jørgen Goul Andersen. Aarhus: Aarhus University Press, valget: De uregerlige vælgere: valgkamp, medier og vælgere ved folketingsvalget Lars Bille, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg. København: Columbus, Valgene 1988 og 1987: To folketingsvalg. Vælgerholdninger og vælgeradfærd i 1987 og Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard (red.). Aarhus: Politica, valget (samt valgene forud): 12

13 Valg og vælgeradfærd. Studier i dansk politik. Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard (red.). Aarhus: Politica, valget: Efter vælgerskredet. Analyser af folketingsvalget Ole Borre et al. Aarhus: Politica, , og 1971-valgene: Vælgere i 70'erne: resultater fra interviewundersøgelser ved folketingsvalgene i 1971, 1973 og Ole Borre. København: Akademisk Forlag, og 1971-valgene: Vælgerskreddet Arbejdspapirer fra en interviewundersøgelse. Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. Eget forlag,