DATABLADE FOR VANDVÆRKER

Transkript

1 BILAG 5.7 DATABLADE FOR VANDVÆRKER

2 Astrup Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Astrup Vandværk Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) Boredybde (m) 48,5 49,6 41 Filterinterval 1 (m.u.t.) 42,5-48,5 32,9-49, Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Grus Sand Kvartssand/sand Lerlagets samlede tykkelse over filter 31,5 31,6 28,5 Vandtypebestemmelse M M Nitratfølsomhed Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

3 Astrup Vandværk Rovandspejl (m u. t.) 16,6 Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 18,1 x 16 1,2 x 15 Specifik kapacitet (m³/t/m), ,5 Magasinets T-værdi, ,39739E-5 Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 35. m 3 /år. Udløber Astrup Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Forhøjede værdier af arsen forårsages primært fra naturlige kilder i form af bl.a. pyrit. Pyrit indeholder små mængder arsen, og iltning af pyrit kan derfor ligeledes forårsage forhøjede arsenkoncentrationer i grundvandet. Marint tertiært ler er en anden naturlig kilde til arsenforurening af grundvandet. I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene.

4 Astrup Vandværk Tidslig udvikling fokuskomponent 1 - arsen Astrup Vandværk µg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 Agg. Kuldioxid. 12 Astrup Vandværk 1 8 mg/l Prøvetagningsdato

5 Virring Vandværk I/S Generelle data Lokalitet: Navn: Virring Vandværk I/S Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) Boredybde (m) 94, ,5 Filterinterval 1 (m.u.t.) ,5-94, Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Kvartssand Kvartssand Sand, Sand Lerlagets samlede tykkelse over filter 3,9 21,9 123,2 Vandtypebestemmelse J J J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Svagt forhøjet Lavt/normalt Boringens ydelse

6 Virring Vandværk I/S Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 3,8 x 16,5 2,9 x 11 6,1 x 6,5 Specifik kapacitet (m³/t/m) 4, , , Magasinets T-værdi,24673, ,54417 Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status Placering I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) 56421, Terrænkote (DVR9) 114 Boredybde (m) 95 Filterinterval 1 (m.u.t.) Filterinterval 2 (m.u.t.) 74,5-77,5 Filterinterval 3 (m.u.t.) - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse Placering i nitratfølsomt område Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) Sand, Sand 78,48 J Lavt/normalt Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 4 x 16,8 Specifik kapacitet (m³/t/m) 4,2 Magasinets T-værdi, Profilsnit bilags nr. 5.2 Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 112. m 3 /år. Udløber

7 Virring Vandværk I/S Virring Vandværk I/S Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand. Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. kuldioxid Virring Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

8 Virring Vandværk I/S Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 - Sulfat Virring Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

9 Stillingværket Generelle data Lokalitet: Navn: Stillingværket (også beskrevet i /1/) Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , Terrænkote (DVR9) 64,2 64,61 Boredybde (m) 6 71 Filterinterval 1 (m.u.t.) Filterinterval 2 (m.u.t.) - - Filterinterval 3 (m.u.t.) - - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Smeltevandsgrus/sand/sten Smeltevandsgrus/sand Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse J J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

10 Stillingværket Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) Specifik kapacitet (m³/t/m) Magasinets T-værdi Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 2. m 3 /år. Udløber Stillingværket Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

11 Stillingværket Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. Kuldioxid Stillingværket mg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling fokuskomponent 2 Sulfat. Stillingværket Prøvetagningsdato

12 Testrup Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Testrup Vandværk (også beskrevet i /1) Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) 5771, , Terrænkote (DVR9) 58 59,3 Boredybde (m) Filterinterval 1 (m.u.t.) 75,6-79,6 72,4-78,4 Filterinterval 2 (m.u.t.) - - Filterinterval 3 (m.u.t.) - - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Smeltevandssand Smeltevandssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 75,9 75,5 Vandtypebestemmelse J N Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

13 Testrup Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 1 x 6 32,5 x 4 Specifik kapacitet (m³/t/m), , Magasinets T-værdi, ,66932E-7 Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 15. m 3 /år. Udløber Testrup Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. kuldioxid Testrup Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

14 Ravnholt/Tiset kildeplads Generelle data Lokalitet: Navn: Ravnholt/Tiset kildeplads (også beskrevet i /1/) Adresse: Indvindingsanlæg*

15 Ravnholt/Tiset kildeplads Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) 75,86 78,21 8,43 Boredybde (m) Filterinterval 1 (m.u.t.) 83,42-86, Filterinterval 2 (m.u.t.) 67,42-8, Filterinterval 3 (m.u.t.) 31, Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Lerlagets samlede tykkelse over filter Uspecificeret pakning/ lerspærre/ forsegling/uspecificeret pakning/ lerspærre/ forsegling/uspecificeret pakning/ lerspærre/ forsegling Sand, Smeltevandssand Bentonitgranulat, Bentonit QS, Hygrolit, Bentonitgranulat, Bentonit QS, Hygrolit Smeltevandssand, Smeltevandssand Bentonitgranulat, Bentonit QS, Hygrolit Smeltevandssand, Smeltevandssand ,6 79,2 Vandtypebestemmelse M M M Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) 28,1 3,45

16 Ravnholt/Tiset kildeplads Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 32,7 x 7,6 11,1 x 61 8,8 x 67,7 Specifik kapacitet (m³/t/m) 2,16 5,54 7,69 Magasinets T-værdi 3,471E-5 1,87765E-5 Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Placering Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) 73,21 73,4 71 Boredybde (m) Filterinterval 1 (m.u.t.) Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Bentonitgranulat, Bentonitgranulat, Bentonitgranulat, Bentonit QS, Hygrolit Bentonit QS, Hygrolit Bentonit QS, Hygrolit Vandførende lag Smeltevandssand Sand Smeltevandssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 43,8 39,6 4,3 Vandtypebestemmelse M M Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) 23,83 24,25 22,45 Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 8,34 x 74,5 32,47 x 7 7,9 x 8,1 Specifik kapacitet (m³/t/m) 8,93 2,16 1,14 Magasinets T-værdi 4,96749E-5 1,16162E-5 6,82559E-5 Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status I drift I drift Placering Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , Terrænkote (DVR9) 76,75 81,59 Boredybde (m) Filterinterval 1 (m.u.t.) Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) - - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Opboret materiale (ler) Smeltevandsgrus Bentonitgranulat, Bentonit QS, Hygrolit Smeltevandssand, Smeltevandsgrus

17 Ravnholt/Tiset kildeplads Lerlagets samlede tykkelse over filter 66,3 17,2 Vandtypebestemmelse M Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) 27,1 32,84 Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 14,36 x 51,42 11,65 x 62 Specifik kapacitet (m³/t/m) 3,58 5,32 Magasinets T-værdi 2,3762E-5,31594 Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 1.5. m 3 /år. Udløber Ravnholt/Tiset kildeplads Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene.

18 Ravnholt/Tiset kildeplads Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. kuldioxid Ravnholt/Tiset Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

19 Solbjerg Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Solbjerg Vandværk Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) Boredybde (m) 34, Filterinterval 1 (m.u.t.) - 34, Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Uspecificeret pakning/ lerspærre/ forsegling Vandførende lag Kvartssand Smeltevandssand, Smeltevandssand, Smeltevandssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 19, ,5 Vandtypebestemmelse J J N

20 Solbjerg Vandværk Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) 12,68 Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 3 x 18 2,4 x 3 1,39 x 33,6 Specifik kapacitet (m³/t/m) 6 12,5 31, Magasinets T-værdi, ,15478, Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status Placering Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , Terrænkote (DVR9) 51 Boredybde (m) 48 Filterinterval 1 (m.u.t.) 7-1 Filterinterval 2 (m.u.t.) - Filterinterval 3 (m.u.t.) - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse Placering i nitratfølsomt område Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) Ler (uspecificeret) Smeltevandsgrus, 45 Lavt/normalt Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 4,8 x 15,1 Specifik kapacitet (m³/t/m) 21, Magasinets T-værdi, Profilsnit bilags nr. 5.3 Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 225. m 3 /år. Udløber

21 Solbjerg Vandværk Solbjerg Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 1-jan-7 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. kuldioxid I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Solbjerg Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

22 Mesing By Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Mesing By Vandværk Adresse: Gl. Stillingvej 9, Mesing, 866 Skanderborg Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status Sløjfet, Sammenstyrtning, (fysisk defekt) I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , ,57, ,32 Terrænkote (DVR9) 94, ,36 Boredybde (m) 57 51,5 66 Filterinterval 1 (m.u.t.) ,5-51, Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Bentonit: piller,- TS, Oplysninger om lerspærre Hydron TS, Compactonite, Mikolit Vandførende lag Smeltevandsgrus Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse J J

23 Mesing By Vandværk Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 1,5 x 16 7,2 x 1 Specifik kapacitet (m³/t/m) 1, , Magasinets T-værdi 6,22721E-5,6851 Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 29. m 3 /år. Udløber Mesing By Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

24 Mesing By Vandværk Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. kuldioxid Mesing By Vandværk mg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 - Sulfat Messing Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

25 Hørning Stationsby Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Hørning Stationsby Vandværk (også beskrevet i /1/) Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , Terrænkote (DVR9) 56,4 55 Boredybde (m) 35 35,8 Filterinterval 1 (m.u.t.) ,3-34,8 Filterinterval 2 (m.u.t.) - - Filterinterval 3 (m.u.t.) - - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Grus Grus Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse M M Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

26 Hørning Stationsby Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 3,5 x 18 Specifik kapacitet (m³/t/m) 5, Magasinets T-værdi, Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 51. m 3 /år. Udløber Hørning Stationsby Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Forhøjede værdier af arsen forårsages primært fra naturlige kilder i form af bl.a. pyrit. Pyrit indeholder små mængder arsen, og iltning af pyrit kan derfor ligeledes forårsage forhøjede arsenkoncentrationer i grundvandet. Marint tertiært ler er en anden naturlig kilde til arsenforurening af grundvandet. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

27 Hørning Stationsby Vandværk Tidslig udvikling fokuskomponent 1 - arsen Hørning Stationsby Vandværk µg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 - Sulfat Hørning stationsby Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

28 Gl. Hørning Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Gl. Hørning Vandværk (også beskrevet i /1/) Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) 72,5 74,18 72,5 Boredybde (m) 57, ,5 Filterinterval 1 (m.u.t.) 73,5-52,7-6, Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Sand Sand Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse J J N Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

29 Gl. Hørning Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 1,7 x 18 3 x 26 Specifik kapacitet (m³/t/m) 1, , Magasinets T-værdi, , Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Placering Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) 72,59 72,52 72,5 Boredybde (m) 69, Filterinterval 1 (m.u.t.) 57, ,5-63, Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Sand Sand Sand/kvartssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 32,5 3,7 32,3 Vandtypebestemmelse J N J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 3,5 x 4 4 x 45 3 x 36 Specifik kapacitet (m³/t/m) 11, ,25 12 Magasinets T-værdi, , , Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status Placering I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , Terrænkote (DVR9) 72,5 Boredybde (m) 64,5 Filterinterval 1 (m.u.t.) 51,5-6,5 Filterinterval 2 (m.u.t.) - Filterinterval 3 (m.u.t.) - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Kvartssand/glimmersand Lerlagets samlede tykkelse over 35,6

30 Gl. Hørning Vandværk filter Vandtypebestemmelse J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 4 x 3 Specifik kapacitet (m³/t/m) 7,5 Magasinets T-værdi, Profilsnit bilags nr. 5.4 Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 382. m 3 /år. Udløber Gl. Hørning Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Forhøjede værdier af arsen forårsages primært fra naturlige kilder i form af bl.a. pyrit. Pyrit indeholder små mængder arsen, og iltning af pyrit kan derfor ligeledes forårsage forhøjede arsenkoncentrationer i grundvandet. Marint tertiært ler er en anden naturlig kilde til arsenforurening af grundvandet. I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Indholdet af fosfor er geologisk betinget. Et forhøjet fosforindhold har i sig selv ingen sundhedsmæssig betydning. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod

31 Gl. Hørning Vandværk ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand. Tidslig udvikling fokuskomponent 1 - Arsen Gl. Hørning Vandværk µg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 agg. kuldioxid mg/l Gl. Hørning Vandværk Prøvetagningsdato

32 Gl. Hørning Vandværk Tidslig udvikling i fokuskomponent 3 - Phosphor Gl. Hørning Vandværk,3,25,2 mg/l,15,1, Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 3 - Sulfat Gl. Hørning Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

33 Gramværket Generelle data Lokalitet: Navn: Gramværket Adresse: Gramvej 39 Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) 14,92 13,6 16,55 Boredybde (m) 8 87,68 79 Filterinterval 1 (m.u.t.) 74,5-78,5 75,2-82,7 65,5-75,5 Filterinterval 2 (m.u.t.) 7,5-73, ,2 - Filterinterval 3 (m.u.t.) - 68,8-71,8 - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Sand, Sand Sand, Sand, Sand Kvartssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 49,6 17,7 36,5 Vandtypebestemmelse J J J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

34 Gramværket Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 5,5 x 5 4,5 x 5 Specifik kapacitet (m³/t/m) 9, , Magasinets T-værdi, , Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 2. m 3 /år. Udløber Gramværket Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

35 Gramværket Tidslig udvikling fokuskomponent 1- agg. kuldioxid Gramværket mg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 - Sulfat Gramværket mg/l Prøvetagningsdato

36 Fruering Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Fruering Vandværk Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) 56199, , , Terrænkote (DVR9) 14 17,13 17,32 Boredybde (m) 62, Filterinterval 1 (m.u.t.) Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Kvartssand Kvartssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 26, Vandtypebestemmelse J J J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

37 Fruering Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t),9 x 14,5 1,1 x 8 Specifik kapacitet (m³/t/m) 16, , Magasinets T-værdi,185662, Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 27. m 3 /år. Udløber Fruering Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

38 Fruering Vandværk Tidslig udvikling fokuskomponent 1 agg. kuldioxid Fruering Vandværk mg/l Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 - Sulfat Fruering Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

39 Fastrup Marks Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Fastrup Marks Vandværk Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) 78,4 78,5 75 Boredybde (m) 48 6,5 6 Filterinterval 1 (m.u.t.) - 56,5-59, Filterinterval 2 (m.u.t.) - 49, Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse J J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse Sand 74

40 Fastrup Marks Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 1 x 3 1 x 18 Specifik kapacitet (m³/t/m) 3 18 Magasinets T-værdi, , Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 49. m 3 /år. Udløber Fastrup Marks Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 1-jan-7 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

41 Fastrup Marks Vandværk Tidslig udvikling fokuskomponent 1 - Sulfat Fastrup Mark Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

42 Blegind Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Blegind Vandværk (også beskrevet i /1/) Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , , Terrænkote (DVR9) Boredybde (m) 24,5 21,8 19,9 Filterinterval 1 (m.u.t.) ,8-21,8 14,9-19,9 Filterinterval 2 (m.u.t.) Filterinterval 3 (m.u.t.) Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Grus Sand Sand Lerlagets samlede tykkelse over filter 18 17,8 9,6 Vandtypebestemmelse Placering i nitratfølsomt område Boringens ydelse

43 Blegind Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t),5 x 8 5,2 x 7,5 Specifik kapacitet (m³/t/m) 16 1, Magasinets T-værdi, ,23645E-6 Profilsnit bilags nr Boringer DGU nr Status Placering I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , Terrænkote (DVR9) 62,5 Boredybde (m) 36,5 Filterinterval 1 (m.u.t.) 32,5-36,5 Filterinterval 2 (m.u.t.) - Filterinterval 3 (m.u.t.) - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Lerlagets samlede tykkelse over filter Vandtypebestemmelse Placering i nitratfølsomt område Boringens ydelse Rovandspejl (m u. t.) Sand/grus 21,7 J Lavt/normalt Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 3,5 x 15 Specifik kapacitet (m³/t/m) 4, Magasinets T-værdi, Profilsnit bilags nr. 5.4 Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 4. m 3 /år. Udløber

44 Blegind Vandværk Blegind Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Tidslig udvikling fokuskomponent 1- agg. kuldioxid I kalkfattige områder kan grundvandet indeholde et overskud af CO2. Dette skyldes ubalance mellem ph, bikarbonat og calcium. Overskuddet af CO2 kan betyde tæring på indersiden af vandrørene. Blegind Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

45 Vitved Vandværk Generelle data Lokalitet: Navn: Vitved Vandværk Adresse: Indvindingsanlæg* Boringer DGU nr Status I drift I drift Udførelsesår Koordinater x, y (Utm32E89) , , Terrænkote (DVR9) 86 87,5 Boredybde (m) Filterinterval 1 (m.u.t.) Filterinterval 2 (m.u.t.) - - Filterinterval 3 (m.u.t.) - - Sårbarhed Oplysninger om lerspærre Vandførende lag Sand Kvartssand Lerlagets samlede tykkelse over filter 16,5 47 Vandtypebestemmelse J J Placering i nitratfølsomt område Lavt/normalt Lavt/normalt Boringens ydelse

46 Vitved Vandværk Rovandspejl (m u. t.) Sænkning ved drift (m ved x m³/t) 2,5 x 8,5 1,6 x 9,6 Specifik kapacitet (m³/t/m) 3,4 6 Magasinets T-værdi, ,95928E-5 Profilsnit bilags nr Indvinding Gældende indvindingstilladelse: 37. m 3 /år. Udløber Vitved Vandværk Udvikling i indvinding m³/år jan-2 1-jan-3 1-jan-4 1-jan-5 1-jan-6 årstal Råvandskvalitet Beskrivelse af fokuskomponenter i råvandsanalyserne Indholdet af fosfor er geologisk betinget. Et forhøjet fosforindhold har i sig selv ingen sundhedsmæssig betydning. Sulfat tilføres enten med nedbøren, udvaskes fra rodzonen eller frigøres ved iltning af sulfidholdige mineraler i jordlagene. En væsentlig kilde til endnu højere sulfatindhold i grundvand er iltningen af sulfidholdige mineraler, primært pyrit (svovljern, FeS2). Processen kan foregå med enten ilt (O2) eller nitrat (NO3 - ) som iltningsmiddel. Derudover indeholder også andre jernforbindelser sulfat i store mængder. Den iltning af svovlholdige forbindelser i jorden, der sker ved en afsænkning af grundvandet er en meget hurtigt forløbende proces, hvorimod den omvendte proces, som man stiler imod ved en hævning af grundvandsspejlet, er langsom. En kilde til forhøjede sulfatindhold i grundvand kan også være opblandingen med havvand.

47 Vitved Vandværk Tidslig udvikling fokuskomponent 1 - phosphor Vitved Vandværk,3,25,2 mg/l,15,1, Prøvetagningsdato Tidslig udvikling i fokuskomponent 2 - Sulfat Vitved Vandværk mg/l Prøvetagningsdato

48 BILAG 6.1 FRAVALGTE ANALYSER

49 Analysenr. Parameter Parameter navn Begrundelse Calcium Værdien på 29 mg/l adskiller sig fra andre prøver fra samme indtag, som viser ca. 6 mg/l. Ionbalancen for prøven er 45,4% Konduktivitet Konduktivitet på 16 ms/m er lav i forhold til ionstyrken bestemt ved summen af de negative eller positive ioner. Tidligere og senere værdier fra indtaget er ca. 44 ms/m Konduktivitet Konduktivitet på er lav i forhold til andre parametre. Tidligere og senere værdier fra indtaget er ca. 66 ms/m ph Ph er lav i forhold til HCO3-. Tidligere og senere analyser viser en højere ph ph Ph er lav i forhold til HCO3-. Tidligere og senere analyser viser en højere ph HCO3- HCO3- for lav. Ionbalancen er også for lav. Summen af den negative ioner er for lavt i forhold til konduktiviteten Calcium Værdien på 58 mg/l adskiller sig fra anden prøve fra samme indtag, som viser ca. 38 mg/l. Ionbalancen for prøven er for høj. Benyttes 38 mg/l fås en ionbalance på 3,5% Konduktivitet Fejl i oprindelig indtastning af analyserapport HCO3- Fejl i oprindelig indtastning af analyserapport.

50 BILAG 7.1 ÅRHUS AMTS POTENTIALEKORT

51 2 kilometer 4 25 Potentialekort 6 KOLT Solbjerg Århus Århus Århus Århus Århus Århus Århus Århus Århus Å Å Å Å Å Signaturforklaring: 52,5 52,5 52,5 TRANBJERG Pejling anvendt ved udarbejdelsen af potentialekort Potentialelinie 2,5 m ækvidistance Vandløb Skanderborg Stilling 47,5 Sø Byflade 57,5 Kortlægningsområder Lokale grundvandsskel Formodede lokale grundvandsskel SKANDERBORG Illerup å Skanderborg Sø 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 57,5 Stilling-Solbjerg Sø Ravnholt Tiset 55 Møddebo bæk Målestok 1 : 6. Info: Art: Projekt Oversigtskort Lokalitet: Solbjerg Datagrundlag: Aktivt potentialekort ( ) Kortgrundlag: DDO-vektorkort Fil: Potentiale. Udarbejdet af: TKi Kontrol: PAP Dato: 2/6-28 GMCB sag: Bilag 7.1. Potentialekort, 2,5 m ækvidistance Det aktive potentialekort

52 BILAG 8.1 REFERENCER

53 Bilag 8.1: Overordnet datagrundlag og referencer Rapporter Ref. Kilde: Dok. type: Titel: XG2 Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Arhus Universitet (1995)/ Regional kortlægning af 1 Rapportdatabasen Scannet rapport grundvandsmagasiner i Solbjerg området. Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Arhus Universitet (1996)/ Transient elektromagnetisk Rapportdatabasen Scannet rapport opmåling ved Hasselager syd for Århus. Århus Amt, Natur og Miljø (26)/ Redegørelse for grundvandsressourcerne i indsatsområde 3 Rapportdatabasen PDF Østerby. Resumé og anbefalinger. 4 Rapportdatabasen PDF Watertech (25)/ SkyTEM ved Stilling-Stjær. Larsen, G., C. Kronborg og H. Bender (1979)/ Det midtjyske Søhøjland. Geologi. Udg. af: Århus 5 Eget arkiv Rapport amtskommune, Amtsfredningskontoret Århus Amt, Miljøkontoret(1992)/ Grundvandsforhold i Skanderborgområdet. Teknisk Rapport. 6 Eget arkiv Rapport Redaktion: Morten Steen. Sandersen, P. og Jørgensen, F (26)/ Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. 7 Eget Arkiv Rapport Opdatering Udarbejdet af: De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. 8 Eget arkiv Rapport Århus Amt, Natur og Miljø (1993)/ Grundvand og drikkevand i Århus Kommunre. Rambøll (1996)/ Hydrogeologisk kortlægning ved Tiset og Fastrup i Solbjerg området - fase 1. 9 Eget arkiv Rapport Århus kommunale værker. Vandforsyningen. Århus Amt, Natur og Miljø (26)/ Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Sydområdet. 1 Rapportdatabasen Rapport DHI (25)/ Århus Syd indsatsplanlægning. Hydrogeologisk og Numerisk Model. - dataanalyse - 11 MC Århus Rapport opsætning - kalibreringsstrategi. Århus Amt Skanderborg Kommune (28)/ Forslag til Vandforsyningsplan Foreløbig udgave 12 Sk.Kom. hjemmes. Rapport (ikke politisk godkendt) 25 Rapportdatabasen Rapport Århus Amt, Natur og Miljø (25), Grundvandsplan for Århus Amt 26 Rapportdatabasen Rapport Århus Amt, Natur og Miljø (24), Basis analyse I Århus Amt, Natur og Miljø (25), Udpegning af grundvandsdannede oplande,udarbejdet af DHI 27 Rapportdatabasen Rapport (projekt ) Århus Amt, Natur og Miljø (25), Nettonedbørsberegninger med DaisyGIS 28 Rapportdatabasen Rapport udarbejdet af DHI (projekt ) Kortmateriale Ref. Kilde: Dok. type: Udarbejdet af: 13 Eget arkiv Kort Binzer, K. & Stockmarr J. (1994)/ Prækvartæroverfladens højdeforhold. DGU kortserie nr Eget arkiv Kort Smed, P. (1985)/ Landskabskort over Danmark, blad. 1, Nordjylland, Geografforlaget. 15 Eget arkiv Kort Ter-Borch (1991)/ Kalkoverfladens struktur. DGU Kortserie nr Eget arkiv Kort Vejbæk og Britze (1994)/ Top pre-zechstein, geological map of. Denmark 1:75., DGU Kortserie, 45, 9 pp. 17 Eget arkiv Kort Varv (1992)/ Kort over Prækvartæroverfladen. 29 MC-Århus kort Århus Amt, Natur og Miljø, (25), Det aktive potentialekort optegnet den , 2,5 meter ækvidistance 3 MC-Århus Kort Århus Amt, Natur og Miljø, (25), Potentialekort optegnet på baggrund af LOPIS data, 1 m ækvidistance optegnet den Generel litteratur Ref. Kilde: Dok. type: Dokument: 18 Eget arkiv Bog Larsen, G. og Kronborg, C. (1994)/ Geologisk set. Det mellemste Jylland. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion: Steen Andersen. Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 19 Eget arkiv DGU publikation Binzer, K. og Stockmarr, J. (1985)/ Geologi i Midtjylland. Prækvartæroverfladens højdeforhold og landskabets udformning, kortbladet 1214, Silkeborg. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet. 2 Eget arkiv Artikel Geoviden, Geologi og geografi Nr. 2, 25/ De seneste 15. år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling. 21 Eget arkiv Bog Larsen, G. (red.) (26)/ Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal. 22 Eget arkiv Bog Nielsen, O. B. (red.) (1995)/ Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Geologisk Institut, Aarhus Universitet. 23 Biblioktek Bog Harder, P. (198)/ En østjyskisrandslinie og dens Indflydelse på Vandløbene. DGU II række nr Eget arkiv PDF Jørgensen, F., Kristensen, M., Højbjerg, A. L., Klint, K. E., Hansen, C., Jordt, B. E., Richardt, N. & Sandersen, P. (28)/ Geovejledning. Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GEUS 28. Foreløbig version.

54 BILAG 8.2 LISTE OVER BORINGER MED MANGLER

55 Bilag 8.2: Liste over fejlbehæftede boringer Liste over boringer hvor nederste laggrænse er dybere end noteret boredybde. DGU nr Boredybde Laggrænse Forskel mellem boredybde og laggrænse ,5 25 -, ,5 -, ,5 63 -, ,7 -,7 Liste over boringer hvor noteret elevation er "" DGU nr XUTM YUTM ELEVATION Boredybde , , , , , ,17 7, , , , , ,67 24, , , , ,39 18, , , , , , ,2 Liste over boringer hvor noteret boredybde er "" DGU nr XUTM YUTM ELEVATION Boredybde , , , , , , , , , , , , , ,2

56 BILAG BORINGSGENNEMGANG, TEMA og KS

57 Boringer Lokalisering og type af boringer Signaturforklaring: Formål med boring Andet Brønd Forurening/miljø Geoteknisk boring Industri/procesvand Markvanding/gartneri Monitering/kontrol Privat husholdning Undersøg./videnskab Vandforsyningsboring Vandværksboring Ingen information Baseret på boredata fra JupiterXL, udtræk d. 28/4-28 Målestok 1 : 6. Info: Art: Projekt Oversigtskort Lokalitet: Solbjerg Datagrundlag: PCJupiterXL Kortgrundlag: Topografisk kort Fil: A3_Boringer.WOR Udarbejdet af: UTJ Kontrol: PNS Dato: 12/6-28 GMCB sag: Bilag 8.3. Lokalisering og type af boringer