Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Transkript

1 Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er Norden. Vi har mere end 1000 års fælles historie. Vi har bekriget hinanden. Vi har regeret over hinandens områder. Vi har haft alliancer på kryds og tværs. Vi har handlet med hinanden og udviklet os i fællesskab. Og nu har vi holdt fred mellem hinanden i 200 år. Norden er noget helt særligt for de fleste danskere. Det er ikke kun minder om en skiferie i Norge, en bådtur i den Stockholmske skærgård eller en vandreferie på Island. Det er en grundfølelse af, at Norden er noget helt særligt. At vi er beslægtede på tværs af grænserne. Norden er også et ekstremt vigtigt område for de danske virksomheder. I 2012 stod de nordiske lande for 21 pct. af Danmarks samlede eksport - svarende til 213 mia. kr. Tusindvis af danske lønmodtagere leverer hver dag vigtige ordrer til de øvrige nordiske lande. Selvfølgelig skal vi arbejde hårdt for at øge eksporten til store vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien, men vi må ikke overse, at det nordiske marked ja, man kan jo nærmest kalde det for hjemmemarkedet har meget stor betydning for Danmark. Danmark har formandskabet for Nordisk Ministerråd i Vi vil sætte fokus på fire hovedområder: Vækst, velfærd, værdier og Det Arktiske. Det er fire områder, som om nogle binder Norden sammen. Det er vores ansigt ud af til. Sideløbende med det arbejde, der foregår under ministerrådet, er der på tværs af Norden en stigende erkendelse af, at vi skal blive bedre til at skabe konkrete og betydningsfulde resultater for borgere, organisationer og virksomheder. Vi skal sørge for at udnytte vores nordiske samarbejde til at skabe konkret merværdi for vores nordiske virksomheder. Et eksempel på det er det nordiske samarbejdsprogram for innovations- og erhvervspolitik Visionen er, at Norden skal være en foregangsregion for bæredygtig vækst. Samarbejdet skal handle om entreprenørskab, kreativitet, grøn vækst og nye velfærdsløsninger. Vi vil fra dansk side arbejde intensivt med følgende under vores formandskab: 1

2 1) Iværksætteri og finansiering For det første skal vi have styrket den nordiske iværksætterkultur. Det vil vi blandt andet gøre ved at styrke iværksætterånden og give små virksomheder bedre finansieringsmuligheder. Konkret etablerer vi et samarbejdsforum, hvor virksomhederne kan foreslå os politikkere nye initiativer, som kan hjælpe dem på vej. Derudover skal vi har udviklet nye digitale systemer, der kan lette de administrative byrder, som små og nystartede virksomheder ofte oplever. 2) Grøn vækst For det andet skal vi have virksomhederne til at tjene endnu flere penge på grøn vækst. Grøn vækst er et begreb, der i den grad er oppe i tiden, og vi skal passe på med at det ikke bliver for klichéramt. Men Norden kan faktisk det her. De nordiske lande har længe haft ambitiøse klimamål og været en foregangsregion på det grønne område til gavn både for miljøet og erhvervslivet. Det er for eksempel de såkaldte Smart Grids, der på en intelligent måde sammenkobler produktion, transport og forbrug af el. Det er en vigtig faktor i forhold til at producere grøn energi, samtidig med, at det hjælper os med at forbruge mindre energi. Smart Grids har - om man så må sige en søster i Smart Cities. Smart Cities er et overordnet begreb for en række ting, som udnytter de digitale muligheder for at drive vores byer på en smartere måde i forhold til energiproduktion, affaldshåndtering, belysning, trafik og andet, som især de større byer kæmper med at finde løsninger på. Løsningerne på de udfordringer bliver større og større år for år. For den globale urbanisering er massiv og nye megabyer vokser frem på alle dele af kloden. Beijing vokser f.eks. med mennesker om året. Det giver blandt andet massive problemer med trafikpropper, forureningsproblemer og problemer med at bortskaffe affald. Jeg kan sige, at da jeg var i Beijing forrige år, der var forureningsniveauet over det målbare. Skalaen over partikelforureningen gik simpelthen ikke op til det faktiske tal. Det er klart, at det er noget, der bekymrer kineserne, for deres sundhed er truet af det. Vores prognoser viser, at i 2050 vil mere end 70 pct. af verdens befolkning bo i byer. En så massiv befolkningsvandring mod byerne øger behovet for bæredygtige løsninger i forhold til håndtering af affald, sikring af rent vand, reduktion af forurening, afvikling af trafik og produktion af elektricitet og varme. Det kræver byer med smartere løsninger. Vi har i Norden i mange år arbejdet intensivt med at udvikle de nordiske byer, så de kan imødekomme behovet for vækst og udvikling på en måde, som både er miljømæssig og social bæredygtig. Vi kalder det Nordic Best Practices. 2

3 Det er et arbejde, som har stor global aktualitet, og det er et område, som vil blive et bærende emne under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i Projektet inkluderer en konkurrence, der igangsættes til foråret om at skabe den mest innovative løsning på de nævnte udfordringer. Vinderen af konkurrencen kåres i Målet med projektet er, at skabe holdbare helhedsløsninger, som efterfølgende kan eksporteres til resten af verden. 3) Kultur og kreativitet Det tredje indsatsområde er inden for de kulturelle og kreative industrier. Det er virksomheder, der beskæftiger sig med mode og design, musik, litteratur, film, computerspil på særligt de nye vækstmarkeder, der har taget godt imod nordisk design og kultur. Til eksempel nåede salget af danske designmøbler, heriblandt Fritz Hansen, i Fjernøsten og USA nye højder i For at understøtte denne udvikling vil vi etablere et nordisk partnerskab for udvidelse af de kulturelle og kreative industrier. Det støtter vi med 45 mio. kr. frem til ) Turisme og branding af Norden For det fjerde vil vi under vores formandskab sætte fokus på initiativer, der kan styrke vores fælles nordiske brand med henblik på både at fremme vores samlet eksport men også på at tiltrække flere turister til Norden. Et eksempel: Næsten 80 pct. af kineserne kender Norden som region, men langt færre kan adskille de enkelte lande fra hinanden. Det tyder altså på, at kinesere ikke rejser hertil for blot at se den lille havfrue, de tusinde søers land eller for at bade i Islands varme kilder, men derimod for at besøge hele Norden. Den fælles indsats på det her område har den foreløbige arbejdstitel: Team Norden. I den sammenhæng arrangerer vi forskellige netværksworkshops for at fremme samarbejdet mellem turismesektoren og kultur- og fødevaresektoren. 5) Grænsehindringer Da Lindøværftet på Fyn lukkede var der rigtig mange smede, der fik arbejde i den norske olieindustri. De pakkede simpelthen kufferten og rykkede til Stavanger. Men nogle af dem løb ind i, at deres svejsebeviser og lignende ikke umiddelbart kunne godkendes af de norske myndigheder. Det er en såkaldt grænsehindring. Det er et problem. Og det er et problem, vi skal løse. For den slags problemer rammer ikke kun svejsere fra Lindø. Det rammer også andre lønmodtagere i Norden. Vi vil under formandskabet identificere et antal konkrete grænsehindringer, og det er mit mål, at de skal fjernes. 3

4 Jeg har til det formål nedsat en gruppe, der består af Dansk Industri, Danske Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværkrådet, FTF, LO, 3F og DJØF. Gruppen skal udpege de største barrierer, og det glæder mig, at såvel erhvervsliv som fagbevægelse på denne måde aktivt hjælper os med at fremme vækstdagsordenen. Det er vigtigt, at vi i Norden både står sammen og arbejder sammen. Hver for sig er de nordiske lande forholdsvis små aktører på den globale scene, men som jeg startede med at sige, udgør Norden faktisk den 12. største økonomi i verden. Jeg har især to mål med det nordiske samarbejde, som jeg vil forfølge i det nordiske formandskabsår i 2015: For det første skal de danske virksomheder tjene flere penge i Norden. 213 mia. kr. i dansk eksport er mange penge, men det skal øges. For det andet skal vi øge Norden som et globalt forbillede. Vi har i Norden svarene på mange af de globale problemer. Nu ligger der en opgave i at få solgt den viden og de løsninger. Det vil også gavne de danske virksomheder og sikre danske arbejdspladser. 4