SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER
|
|
- Frans Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 1 KAPITEL INTRO
2 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 1 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af Hausenberg FORORD Fotos: side 8 Nupark, øvrige Hausenberg. Illustrationer: Hausenberg Ved manglende rettighedstilkendegivelse, kontakt venligst Hausenberg INDHOLD KAPITEL 1...Introduktion Erfaringer og anbefalinger s. 3 s. 7 Layout: Hausenberg ISBN: (elektronisk). Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 KAPITEL 2...Hovedcase: Spotcase: KAPITEL 3...Hovedcase: Spotcase: Fra pløjemark til udviklingspark Hjemmeside viser Nordvestjylland frem Gedser indsatsen - havneby med mere Små initiativer kan gøre en stor forskel s. 14 s. 22 s. 27 s. 35 Publikationen er udgivet elektronisk og kan downloades på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside: KAPITEL 4... Hovedcase: Spotcase: Praktikboliger skal trække højtuddannede vestpå Akademikernetværk i Thy s. 40 s KAPITEL 5...Hovedcase: Spotcase: Grønne partnerskaber: virksomheder viden og vækst Erhvervsrådgivning under ét tag s. 52 s.61 Landsbyerne og de mindre byer i udkantsområderne står overfor en række udfordringer i de kommende år, især som følge af en landsdækkende tendens til vækst omkring de større byer og en befolkningstilbagegang i de øvrige dele af landet. De mindre byer skal finde deres nye rolle og overveje, hvordan de kan fastholde deres funktion og ikke blot ende som udkanten af en udkant. De mindre byer i udkantsområder kan have problemer i form af funktionsudtømning, fraflytning af erhverv og borgere samt manglende vedligeholdelse af eksisterende boliger. Denne rapport sætter fokus på, hvordan kommunerne i Danmarks yderområder er begyndt at arbejde målrettet for at tiltrække veluddannede medarbejdere, og har indset at dette skal ske i samarbejde med det private erhvervsliv. Grænsen mellem offentlige og private aktører bliver mere og mere flydende. Ofte løses sociale problemer i et samarbejde mellem offentlige organisationer og organisationer i det civile samfund. Aktører fra de offentlige og private virksomheder indgår i partnerskaber, eksempelvis i områdefornyelsesprojekter, for at udvikle byområderne økonomisk, fysisk, socialt og kulturelt. Mange virksomheder, både store og små, i yderområderne kan med fordel engagere sig i lokalområdernes udvikling og dermed blive mere attraktive i forhold til at tiltrække veluddannet arbejdskraft. Udbuddet af boliger, offentlig service, kulturtilbud og lokalsamfundets fysiske fremtræden har afgørende betydning for vores valg af bosted. Offentlig-private partnerskaber kan være en samarbejdsform, der kan samle de mange interesser i en fælles indsats i yderområderne. Rapporten har fokus på gode eksempler, der kan inspirere kommunerne, virksomheder og borgergrupper i arbejdet med at tablerer partnerskaber, der kan løfte små og store opgaver til glæde for lokalsamfundet og udviklingen af landsbyerne og de mindre byer i udkantsområderne. Indenrigs- og Socialministeriet 2009
3 INTRODUKTION Der er i samfundsforskningen enighed om, at vi i de forgangne årtier har befundet os i et samfundsøkonomisk paradigmeskift fra industri- til videnssamfund, og at det indebærer væsentlige ændringer i erhvervsstrukturen. Ændringer, hvis negative konsekvenser særligt mærkes i yderområder uden for storbycentrenes pendlingsoplande. Den amerikanske sociolog Saskia Sassen var i begyndelsen af 1990 erne blandt de første til at argumentere for, at adgangen til store mængder højt kvalificeret arbejdskraft er blandt de nye, avancerede serviceerhvervs primære lokaliseringsfaktorer. Ud over et konstant højt udbud af kvalificeret arbejdskraft, der muliggør hurtig tilpasning til et omskifteligt marked, efterspørger disse virksomheder også opkobling til international infrastruktur og et stort udbud af specialiserede underleverandører. Derfor er storbyregionerne deres foretrukne lokalitet. Siden har den amerikanske økonom Richard Florida fulgt trop og beskrevet, hvordan arbejdskraften ikke længere flytter efter arbejdspladserne, men omvendt. Virksomheder er nødt til at flytte hen, hvor arbejdskraften ønsker at være. Derfor er økonomisk vækst tæt knyttet til bosætning og de parametre, som de ombejlede højtuddannede og erhvervsaktive grupper vælger at bosætte sig efter. Her spiller aktive og attraktive bymiljøer en afgørende rolle. Bymiljøernes kvalitet og attraktionsværdi ligger normalt uden for virksomhedernes mure og dermed også uden for HR-chefens umiddelbare domæne, om end de har stor indflydelse på områdets evne til at tiltrække de medarbejdergrupper, som virksomheden efterspørger. Derfor synes det oplagt for virksomheder og kommuner i yderområder at indgå i partnerskaber for at skabe bedre byer og byliv, der kan tiltrække de gode og ressourcestærke medarbejdere til området. Det var udgangspunktet for denne undersøgelse, da vi gik i gang i begyndelsen af Vores indledende research gjorde det hurtigt klart, at nok er der en del virksomheder og kommuner, som samarbejder om markedsføringsinitiativer med henblik på rekruttering, men omvendt er meget få virksomheder engagerede i partnerskabsprojekter med fokus på byfornyelse. Selvom der blandt de interviewede var udbredt enighed om, at bylivet og byens image er vigtigt for tiltrækning af nye ansatte, var virksomhederne sjældent involverede i større omdannelser og forskønnelsesprojekter. Den typiske forklaring lød, at virksomhederne koncentrerer sig om det, de er bedst til; at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser og profit til ejerne. Virksomhederne ser byfornyelse som en kommunal opgave. Dertil kommer, at virksomhederne har vanskeligt ved at beregne og værdisætte afkastet af langsigtede investeringer i byfornyelse og byudvikling, og at denne typer investeringer ikke løser eventuelle akutte rekrutteringsbehov. FRA MOTORVEJ TIL BYKVALITET Ifølge erhvervsdirektør Torben Henriksen i Erhvervsrådet for Ikast og Herning er en af grundene til, at virksomheder ikke er engagerede i byfornyelse, at de ikke tænker så strategisk, og KAPITEL 1 - INTRODUKTION
4 HVAD ER YDEROMRÅDER? De otte partnerskaber er etableret i danske yderområder, men hvad er et yderområde? Er det afstanden til større byer eller København? Er yderområder kendetegnet ved de små landsbyer eller afhængigheden af fiskeri og landbrug? Er det indkomstniveauet eller nærheden til naturen? Selvom det ikke er entydigt, hvad der karakteriserer et yderområde, så er det en fællesnævner for de danske yderområder, at de står over for en lang række udfordringer, der med få lokale variationer alle har affolkning og økonomisk afmatning som de centrale problemer. Disse udfordringer vil også fremover komme til at præge fremtidens debat og dagsordener i landsbyer og yderkommuner. En ting er sikkert: Yderområderne er en del af Danmark, her bor aktive og engagerede borgere, og her er store og små virksomheder, som alle har masser af drømme om det gode liv. I rapporten fokuserer vi på, hvordan kommuner, borgere og virksomheder kan indgå i partnerskaber for at imødekomme udfordringerne for yderområderne i videnssamfundet. at de ofte mangler viden om, hvilke faktorer der er relevante for bosætning og tiltrækning af arbejdskraft. Han uddyber: Virksomheden prøver at gøre sig attraktiv på alle mulige andre måder og ved at være synlig gennem branding. Men virksomhederne opfatter byfornyelse som rammebetingelser, de kun kan påvirke gennem det lobbyarbejde, som erhvervsrådet eller lignende må tage sig af. Selv har de nok at se til med at drive deres virksomhed. I arbejdet med at påvirke beslutningsprocesserne har virksomhederne hovedsageligt haft fokus på infrastruktur. Gå hjem-møder om motorveje har længe kunnet samle mange deltagere fra erhvervslivet, fortæller Torben Henriksen. På trods af at offentligprivat samarbejde langtfra er nyt, har partnerskaber, som en måde at arbejde med forbedringer af det fysiske bymiljø i landdistrikterne, ikke stor udbredelse i Danmark. Partnerskaber i forbindelse med byfornyelse er øjensynligt et uudnyttet potentiale, og der er derfor meget få erfaringer med denne slags partnerskaber. Vi præsenterer i denne rapport erfaringer fra en række partnerskaber, der arbejder med beslægtede problemstillinger i danske yderområder. Det er tanken, at erfaringerne dels kan inspirere erhvervsfolk, kommuner og borgere, der står med lignende udfordringer, dels kan sætte fokus på partnerskabers potentiale i forhold til at skabe attraktive, lokale levevilkår gennem forskønnelse og byfornyelse. Rapporten præsenterer erfaringer fra otte partnerskaber, der, på hver deres måde og med udgangspunkt i de lokale kvaliteter, forsøger at skabe vækst i danske yderområder. Der er naturligvis ikke nogen vidundermodel for partnerskaber, og som de i alt otte cases i denne rapport viser, er det i høj grad de særlige lokale vilkår og personlige netværk blandt erhvervsfolk, borgere og beslutningstagere, der sætter rammer og giver muligheder for partnerskaberne. Alligevel er der ligheder og elementer, der går på tværs af de forskellige cases. Senere i denne indledning samler vi disse temaer og pointer og peger på nogle karakteristika ved forskellige typer partnerskaber. Kapitlerne 2-5 præsenterer hver en hovedcase og en spotcase, der belyser forskellige erfaringer med partnerskabernes etablering og drift. KAPITEL 1 - INTRODUKTION 4
5 KAPITEL 2: VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB Den danske økonomi bliver mere og mere baseret på viden. Mange danske yderområder er fortsat til dels præget af landbrug og produktionsvirksomheder, hvoraf mange er i tilbagegang eller hård international konkurrence. Det handler derfor om at koble sig på videnssamfundet og forskningen på universiteterne. Nupark ved Holstebro viser et initiativ, hvor den tilstedeværende viden i lokalområdet samles, og hvor man nedbryder barriererne mellem offentlige og private vidensinstitutioner, således at man udnytter og samler de værdier, området har, og derigennem står stærkere i forhold til at sikre udvikling i området. Kapitlet sætter til sidst fokus på jobvest.dk, en hjemmeside som formidler de positive historier om job, karriere, fritid og kulturliv fra området. KAPITEL 3: BYFORNYELSE OG BYLIV Nogle steder er en by afhængig af en enkelt virksomhed, og virksomhedens aktiviteter præger byen ensidigt. Forandringer i virksomhedens produktion og økonomi kan få store konsekvenser for byen og borgerne. Det er typisk virksomheder, der som Danfoss, Lego og Vestas i dag er store internationale virksomheder, men som for mange år siden etablerede sig lokalt som en lille virksomhed, men med en god ide. Andre eksempler er byer, der ligger, hvor de gør, på grund af et råmateriale i undergrunden eller en god placering i transportnetværket. Gedser er et eksempel på en by, hvor jernbaneforbindelsen og færgeruten til Tyskland har været en altdominerende faktor. Gedser er også et eksempel på et partnerskabsprojekt om områdefornyelse, hvor lokale kræfter bliver koblet med udviklingen af en ny erhvervs- og turismestrategi og hvor man i fællesskab tager kampen op imod tomme huse og et stagneret erhvervsliv. Kapitlet slutter i Kalundborg, der er Sjællands næststørste erhvervsområde. Her har kommunen i samarbejde med virksomheder og borgere besluttet sig for et initiativ, der skal skabe mere gang i byen og dermed går man sammen om at forandre byens image. KAPITEL 4: FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE Vestjylland er fortsat præget af mange produktionsvirksomheder, og her er en af de centrale udfordringer at tiltrække og fastholde medarbejdere, især højtuddannede. Den finansielle krise, der satte ind i slutningen af 2008, har godt nok gjort, at manglen på ingeniører og økonomer ikke er lige så akut som før, men kigger man længere ud i fremtiden, ser problemstillingen faktisk ud til at blive værre den finansielle krise betyder, at endnu flere flytter fra yderområderne for at finde job i storbyregionerne. Mens befolkningen bliver ældre og ældre, forlader de unge landdistrikterne til fordel for de store uddannelsesbyer, og kun få af dem kommer tilbage, når det sociale og faglige netværk har slået rødder i storbyerne. Derfor er der også nu behov for initiativer, der kan tiltrække og fastholde unge og nyuddannede i landdistrikterne. Career Cam- KAPITEL 1 - INTRODUKTION 5
6 HVAD ER ET PARTNERSKAB? Offentlig-private partnerskaber er i bred forstand et redskab til at få løftet opgaver, som de enkelte parter ikke ville have samme succes med at løfte alene. Partnerskaber kan bruges til at skabe vækst og et bedre livsgrundlag i yderområder. De dækker nogle steder over strengt formelle og juridiske konstruktioner og andre steder over løse uformelle aftaler. Det kan være vanskeligt at skelne mellem samarbejder, netværk og partnerskaber, men i denne rapport bygger vi videre på definitionen af partnerskaber, som den fremgår af rapporten Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer (udarbejdet af Socialministeriet, 2006). Her defineres et partnerskab som et ligeværdigt, tillidsbaseret og forpligtende samarbejde mellem offentlige og private aktører. Det forpligtende behøver ikke være en kontrakt, men kan være en fælles vilje til at løse et problem. I denne rapport er der flere eksempler på, at det offentlige går forrest i samarbejdet, og partnerskaberne har typisk karakter af at være mindre forpligtende for de private virksomheder. Partnerskaberne er oftest orienterede mod et enkelt problem eller projekt, der skal løses, og ikke (som OPP) mod langsigtede driftsaftaler. Aktørerne i et partnerskab har ofte forskellige interesser og ressourcer, men med udgangspunkt i en fælles strategi og vision arbejder partnerskabet mod et fælles mål. Der er mange forskellige måder at organisere et partnerskab på. Nogle typer partnerskaber er strategiske og med et fælles mål, men har ikke indgået en kontrakt. Andre kan betegnes som mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelsen af et konkret projekt. Fælles for partnerskaberne er, at de går på tværs af eksisterende kulturer og traditioner. Partnerskaber bevæger sig som organisationsform i et krydsfelt mellem det uformelle og formelle og mellem løse netværk og faste selskabsformer. pus i Ringkøbing er et godt eksempel på et partnerskab, der vil tiltrække praktikanter fra universiteterne og samtidig sørge for en god bolig og en fritid med indhold. Bylivet, de faglige og sociale kvaliteter i og omkring Ringkøbing skal aktiveres i denne strategi for at give praktikanterne en god oplevelse af at være vestjyde. Dermed håber både kommune og virksomhederne bag Career Campus at kunne fastholde de unge i området. Afslutningsvis præsenteres et akademikernetværk i Nordvestjylland, der er med til at vise, at livet som akademiker alligevel ikke behøver at være så ensomt. Tillid er på mange måder limen, der holder et partnerskab sammen. Tillid er imidlertid ikke noget, man har tillid er noget, man får gennem samarbejdet, hvis alle parter kan gennemskue hele processen og føler, at deres interesser bliver respekteret. fra Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer (udarbejdet af Socialministeriet, 2006, se KAPITEL 5: KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING Femte kapitel omhandler særligt de krav, partnerskaber stiller til den kommunale forvaltning om åbenhed og fremsynethed. Lolland er i dag internationalt anerkendt for deres innovative arbejde med klima og vedvarende energi, men stod for få år siden med store økonomiske og sociale udfordringer. En af de positive historier er, at Lolland Kommune har omstruktureret sin organisation og forvaltning. Kommunen fremstår nu med tværgående projektteam og en udviklingsorienteret organisation som en kompetent partner i forhold til at indgå partnerskaber med virksomheder og universiteter. Afslutningsvis sættes fokus på Bornholm, hvor kommunen har samlet en tidligere spredt erhvervsrådgivning til én enkelt enhed, hvilket har styrket rådgivningen og gjort dialogen med kommunen lettere for virksomhederne. KAPITEL 1 - PARTNERSKAB 6
7 ERFARINGER OG ANBEFALINGER I det følgende afsnit har vi på tværs af de otte cases samlet hovederfaringerne og præsenterer dem i punktform. For mere nuanceret viden om de enkelte partnerskabsprojekter henvises til kapitel 2-5. FORSKELLIGE MÅL OG MIDLER Når et rederi som Scandlines interesser sig for områdefornyelsen af Gedser, er det ikke med samme formål, som når Gedser Bylaug går med i områdefornyelsen. De to parter virksomheden og bylauget har naturligvis forskellige interesser, men mener begge, at de kan få opfyldt deres særinteresser ved at gå sammen om et fælles mål, nemlig en områdefornyelse af Gedser. Partnerskaber handler altså om at forene nogle forskellige interesserl og midler i et fælles projekt. Partnerskabet skal løse en opgave, som parterne hver især ikke tilsvarende ville kunne løse alene eller som de kan løse bedre i fællesskab. Typisk vil en virksomhed ønske at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, og en kommune vil ønske at øge skattegrundlaget og derfor kan de forenes om at gøre området attraktivt som bosted for erhvervsaktive grupper. Ligesom interesserne kan være forskellige, kan de midler, som aktørerne bidrager med, være forskellige. Det kan f.eks. være finansiering, viden, frivillig arbejdskraft, lokaler eller ledelse. På Lolland stiller kommunen f.eks. forsyningsnetværket til rådighed for virksomheder og universiteter, der i stedet indskyder viden og kapital i partnerskabet. Det handler om at gøre sig klart, hvordan forskellige interesser og forskellige midler kan aktiveres i kampen for et fælles mål. Et partnerskab har et overordnet mål, men de enkelte aktører kan hver især godt have forskellige interesser i at deltage. Definer et fælles mål og vær opmærksom på, hvilke særinteresser der skal plejes, og hvilke midler der kan aktiveres i partnerskabet. NOGET FOR NOGET Partnerskaber er ligeledes kendetegnet ved at være noget for noget-forhold. Det vil sige, at aktørerne er med i partnerskabet, fordi de kan få noget ud af det. Når tre kommuner i Nordvestjylland medfinansierer et erhvervshus til private virksomheder, er målet at tiltrække virksomheder og vækst til området, mens virksomhederne opnår kreative rammer og et godt netværk. Der udveksles så at sige tjenester, ved at virksomhederne er med til at drive, brande og udvikle Nupark. Udvekslingerne kan være både konkrete og almene, såsom konkret finansiering mod mere almen regional vækst eller praktikboliger mod en ændring af et områdes almene image. Der er derfor ofte et behov for at synliggøre gevinster og indsatser. I yderområder kan der være tale om, at det offentlige må gå foran med investeringer, før de private kommer med. Partnerskaber er noget for noget-forhold udbyttet skal være en værdiforøgelse, som aktøren ikke på egen hånd ville kunne skabe tilsvarende. KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 7
8 BESLUTNINGSKOMPETENCE I erhvervsparken Nupark sidder borgmestrene fra de tre involverede kommuner med i bestyrelsen. Erfaringerne herfra og andre steder tyder på, at det er vigtigt, at de personer, der deltager i partnerskabet, har tilstrækkeligt med beslutningskompetence. Deltagerne skal derfor enten være højt placeret i deres egen organisation eller have et særligt mandat og enkle kommandoveje. Hvis der ikke er tilstrækkelig beslutningskompetence omkring bordet, når partnerskabet arbejder, mister det sin dynamik og sit momentum. Sørg for at have tilstrækkelig beslutningskompetence i det daglige arbejde med partnerskabet. STORE OG SMÅ I de forskellige partnerskaber, som bliver præsenteret i denne rapport, indgår aktører af vidt forskellig størrelse. I nogle af partnerskaberne er der en enkelt aktør, der er væsentligt større end de andre som f.eks. Vestas i Ringkøbing eller Vestforsyning i Nuparkcasen. Der kan være fordele ved at have en større aktør med i partnerskabet. Den store virksomhed eller kommunale organisation kan sikre volumen i den konkrete aktivitet og med sin størrelse og navn være med til at tiltrække andre partnere. Storebroderen i et partnerskab kan påtage sig administration eller ledelse af et partnerskabet og sikre kontinuitet også i vanskelige tider. Selvom partnerskaber er ligeværdige samarbejder, kan det være en fordel, hvis der indgår en aktør, der i kraft af sin størrelse kan være drivkraft eller sikre stabilitet i partnerskabet. Denne aktør kan også være en kommune. FORMEL/UFORMEL OG OFFENTLIG/IKKE-OFFENTLIG Partnerskaber kan opstå ud af uformelle aftaler og ideer udviklet i en anden sammenhæng. Det er også tilfældet for flere af partnerskaberne i denne rapport og de er først senere blevet formelle og kontraktbaserede samarbejder. Det er svært at have en bevidst strategi for at skabe uformelle rum, hvor de første skridt og ideer kan formes, men det er vigtigt ikke at ødelægge de rum, der allerede eksisterer. I den første fase er det ofte en ildsjæl, der bærer byrden med at finde partnere og forme partnerskabet, og selvom ildsjælen brænder for ideen, kan modstand og modgang sagtens blive for meget. For offentlig-private partnerskaber eksisterer der et særligt dilemma, da den offentlige administration er bygget op omkring krav om åbenhed, hvorimod de private virksomheder i forbindelse med deres (private) investeringer har mere brug for diskretion og lukkethed. Derfor balancerer mange offentlig-private partnerskaber på en hårfin grænse mellem uformel/formel og mellem offentlig/ikke-offentlig, og på den måde er en vis grad af fleksibilitet også en vigtig ingrediens i et offentlig-privat partnerskab. I Gedser har kommunen f.eks. afholdt særskilte møder KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 8
9 med Scandlines, selvom hele områdefornyelsen i øvrigt har været præget af åbenhed og informationsdeling. Overvej, hvad der skal være offentligt og ikke-offentligt, og udvis fleksibilitet og imødekommenhed over for særlige behov. BORGEREN KAN BIDRAGE MED LOKALKENDSKAB OG ENGAGEMENT I Gedser er bylauget stærkt engageret i områdefornyelsen og er med til at udvikle de projekter, der skal gøre Gedser attraktiv i fremtiden. Erfaringerne fra Gedser og Kalundborg viser, at borgere kan bidrage positivt, når de indgår i partnerskaberne. Forankring, engagement og lokal viden er gevinsterne ved at inddrage borgerne. I partnerskaber, der skal skabe bedre byliv og byrum, vil borgerne naturligt udgøre en vigtig kilde til information om eksisterende forhold og ideer til nye tiltag samt evaluering af fremskridtene. Ved områdefornyelse er det et krav, at borgerne deltager i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Inddrag borgere for at få lokal opbakning, engagement, lokalkendskab og forankring. De største forandringer består ofte af mange små. VIDEN ER OGSÅ EN VARE Når viden bliver den vigtigste ingrediens i produktionen, er der også fare for, at produktion rykker nærmere universiteterne i de store byer, hvor der er flere højtuddannede. I partnerskaber kan viden indgå på forskellige måder. I Nupark har man samlet den eksisterende viden på tværs af offentlige og private vidensvirksomheder og fremstår dermed som en stærkere, samlet enhed. Viden kan indgå som en vare i et noget for noget-forhold. Virksomheder, der ikke ønsker at støtte et partnerskab økonomisk eller kommuner, der ikke må kan gøre det i form af viden, strategisk indsigt, analyser eller blot oplysninger om fremtidsstrategier for området. Det viser Scandlines deltagelse i Gedser-indsatsen, hvor rederiet har delt virksomhedens (fortrolige) analyser og strategier for færgeruten med kommunen. Ligeledes understreger den samfundsmæssige udvikling mod en stadig mere vidensbaseret økonomi betydningen af viden i partnerskaber viden kan fordobles i partnerskaber f.eks. mellem det offentlige og private, som de grønne partnerskaber fra Lolland viser. Tænk viden ind som et middel i og et bidrag til partnerskaber. KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 9
10 AFLEDTE EFFEKTER I de fleste af de analyserede cases har der været eksempler på afledte effekter. Den simple kendsgerning, at en række aktører sidder ved samme bord, skaber nye netværk og kommunikationsveje og dermed grobund for nye ideer og nye tiltag. Blandt andet udspringer samarbejdet omkring biogas på Lolland oprindeligt af et partnerskab om brintenergi. Partnerskabet bliver en platform for andre udvekslinger end dem, der er nødvendige for opretholdelsen af partnerskabet. Det er vigtigt at formidle de positive effekter af partnerskaber ikke bare den opgave, der kan løses i partnerskabet, men også de afledte effekter af partnerskaberne. Synliggør afledte effekter ved partnerskabet og skab platforme for netværk og kommunikation. UDVALGT LITTERATUR OG KILDER OPP-markedet i Danmark , udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). Indsamling og analyse af udenlandske erfaringer med OPP i byomdannelse, udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (2004). Offentlig-Private Partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer udgivet af Dansk Byplanlaboratorium for Socialministeriet (2006). Marketing s Role in Cross-Sector Collaboration af James Austin, arbejdspapir i SOCIAL ENTERPRISE SERIES NO. 22 (2001). Public-Private Partnerships: Meaning and Practice af Guðrið Weihe (2008). Offentlig-private partnerskaber, temanummer af Politik, nummer 3, årgang 10 (2007). Regionalpolitisk redegørelse 2008 regeringens redegørelse til folketinget, Velfærdsministeriet (2008). Byplan Nyt nr udgivet af Dansk Byplanlaboratorium (2009) Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder udarbejdet for Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen af Sarl Inger Callisen, architecte m.a.a., og Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet (IFUL), (2008). God praksis i organisering af regional erhvervsudvikling inspiration fra tre udenlandske regioner, udgivet af REG LAB (2008). KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 10
Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereBYFORNYELSE OG BYLIV ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER
BYFORNYELSE OG BYLIV ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL3 INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 3 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs-
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereFASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE
FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 4 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 4 af 5 Publikationen
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merework-live-stay southern denmark
work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereInternationale principper. for Aalborg Kommune
Internationale principper for Aalborg Kommune 2018-2021 De internationale principper for Aalborg Kommune sætter dagsordenen for, at vi kan blive bedre og opnå mere ved aktivt at inddrage internationale
Læs merePolitik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft
Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereEt helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk
Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,
Læs mereVi vil markedsføre kommunen som et område med muligheder for:
Et godt sted at leve I den nye politik er visionen for profilering og bosætning: Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder gøre Ringkøbing-Skjern Kommune, Naturens Rige, kendt som et godt sted at
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereBOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER
BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereImageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereNÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL
1 NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL INTRO Når virksomheden bestiller flyttebil er en rapport, der belyser virksomhedernes vækstvilkår og bosætning. Analysen søger at forstå, hvad virksomhederne lægger
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereIkast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen
Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereVi søger en praktikant der brænder for byudvikling
København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt
Læs mereNye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16
Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereBilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen
Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereBaggrund. Dansk Byplan Laboratorium
Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere BID s (Business Improvement Districts) som en vej til at fremme vækst, udvikling og livskvalitet i byområder. I Danmark
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereRebild Kommune Hvad er visionsarbejde?
Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs
Læs mereÅrsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.
Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv
Læs mereHøringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereVIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL INTRO
VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 2 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 2 af 5 Publikationen er udgivet
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs mereBosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010
Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereInspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013
Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereKalundborg Kommune - Vision og udvikling
http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i
Læs mereSamarbejde omkring udvikling af midtbyen
Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mere