Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012
|
|
- Silje Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 211/212 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 13. March 213 DCA National Center for Fødevarer og Landbrug Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Charlotte Kjærgaard Institut for Agroøkologi Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 12 Faglig kommentering: Brian Kronvang & Ruth Grant, Institut for Bioscience Finn Vinther & Christen Duus Børgesen. Institut for Agroøkologi Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen
2 Naturstyrelsen har bedt Aarhus Universitet (DCE og DCA) om en vurdering af rapport over drænvandsmålinger udtaget af landmænd i efterår/foråret 211/212 og rapporteret i rapport fra Videncentret for Landbrug (VfL) Drænvandsundersøgelsen 211/12 af Camilla Lemming og Leif Knudsen. Naturstyrelsen ønsker en belysning af en række spørgsmål. Svar fra DCE og DCA er givet efter hvert spørgsmål. Spørgsmål 1 Er Landbrug & Fødevarers drænvandsmålinger udtryk for et generelt lavere kvælstofniveau/udvaskning fra landbruget end det der fremgår af den generelle overvågning (ligger til grund via NOVANA overvågningen), og som er indarbejdet i vandplanerne? VfL s rapport om drænvandsmålinger omfatter udelukkende målinger af kvælstofkoncentration, mens selve drænafstrømningen ikke er målt. Målingerne udtrykker således ikke noget om den generelle belastning. Koncentrationsmålinger for et enkelt afstrømningsår er ikke tilstrækkeligt til at sige noget om en generel reduktion i kvælstofniveauet, da variationer i nedbørs/afstrømningsmønstret vil påvirke såvel afstrømning som drænvandskoncentrationer. Dette fremgår bl.a. af 5 års måleserier af drænvandskoncentrationer for 3 geografiske lokaliteter (Figur 1)og af middelkoncentration, transport og afstrømning for 211 opgjort for 1-4 dræn i 3 oplande i Landovervågningen (Tabel 1). Tre forhold er væsentlige at bemærke: Der er betydelige år-til-år variationer i kvælstofkoncentrationerne. Koncentrationerne i vinteren 211, også for NOVANA-lokaliteterne, ligger på et lavere niveau end de to foregående år. Her bør påpeges, at nedbørsfordelingen i vinteren 211/12 afveg fra normalnedbøren samt nedbørsfordelingen de seneste 1 år med en 1-2% lavere nedbørsmængde ( /maanedens_vejr oversigt.htm). Der er betydelige variationer i kvælstofkoncentrationen på de to højbundslokaliteter (Fyn, Lolland) indenfor en enkelt afstrømningssæson, mens variationen i kvælstofkoncentrationen generelt er mindre for lavbundslokaliteten (Himmerland). Der måles generelt en højere kvælstofkoncentration for de to højbundslokaliteter, men til gengæld er drænafstrømningen markant højere for lavbund. Afstrømningen for lavbundslokaliteten er i dette tilfælde større end det nedbørsoverskud (perkolation) som det drænede areal betinger, hvilket indikerer et betydeligt grundvandsbidrag, der medvirker til fortynding af kvælstofkoncentrationen. Den større afstrømning bevirker et samlet større kvælstoftab fra lavbundslokaliteten (Tabel 1). Analyse af data fra drænmålinger i Landovervågningen viser, at der ikke er en god relation mellem drænvandets total N-koncentration og den samlede dræntransporten i kg N/ha/år for højbundsjord (R 2 mellem,1 og,5), mens der findes en forholdsvis god relation (R 2 på,8) for et enkelt dræn placeret på lavbund, hvor der tilstrømmer meget grundvand fra et nedsivningsområde udenfor det drænede areal (Figur 1 i Bilag 1; st 21 Himmerland). For højbundsjord findes en god sammenhæng mellem afstrømningens 2
3 størrelse og den samlede total N transport via dræn (R 2 =,67-,89), på nær st. 42 med en R 2 på,46. DCE og DCA vurderer at de pågældende drænvandmålinger ikke er udtryk for generelt lavere kvælstofniveau eller udvaskning end det fremgår af den generelle overvågning fordi: Drænvandsmålinger i vinteren 211/12 ikke kan tages som udtryk for et generelt lavere koncentrationsniveau, da nedbørsfordeling afviger fra normalen. Der er således behov for måleserier over en årerække. Drænvandsmålinger af kvælstofkoncentrationer på højbundsarealer ikke giver et retvisende grundlag for vurdering af kvælstoftabet, som følge af forventede store variationer indenfor afstrømningssæsonen i overensstemmelse med variationer i afstrømningsdynamikken. Kvantitative vurderinger kræver derfor måling af drænafstrømning. Drænvandsmålinger af kvælstofkoncentrationer vil på nogle typer af lavbundsarealer med rimelighed kunne anvendes som estimat for kvælstofniveauet grundet generelt mere konstante afstrømningsforhold bl.a. som følge af tilstrømmende grundvand. En kvantitativ vurdering af kvælstoftabet forudsætter dog kendskab til disse arealers afstrømningsforhold. Figur 1. Total N-koncentration i drænvand fra 3 drænstationer i Landovervågningen målt igennem 5 vinterperioder. Stationen i Himmerland er lavbund, mens de 2 øvrige stationer er målt på højbund Tabel 1. Målinger af kvælstofkoncentrationer i dræn fra landmændenes egenkontrol (DBLR) og fra Landovervågningen (LOOP). Målinger Periode Antal dræn Gns. konc. (mg tot-n/l) Dræntransport (Kg N/ha) Afstrømning (mm/år) DLBR højbund 211/ ,6 Ikke målt Ikke målt DLBR lavbund 211/ ,3 Ikke målt Ikke målt LOOP Fyn - højbund , LOOP Lolland højbund ,
4 LOOP Himmerland lavbund , Spørgsmål 2 Hvordan vurderes hydrologien i arealer ved drænudløb i vandløb, at spille ind på drænvandskoncentrationerne? Størrelsen af drænvandsafstrømning og N-koncentrationen varierer meget, også set i forhold til om drænene alene fungere som afledning af vand fra den mark drænene er placeret i eller om der er tilstrømning af grundvand dannet udenfor drænoplandet. Sammenhængen mellem afstrømning og N- koncentration ses i Figur 2 for målte dræn i Landovervågningen. Lavbundsarealer i ådale har generelt en større tilstrømning af grundvand fra det bagvedliggende grundvandsopland sammenholdt med højbundsjorde. Den større tilstrømning af grundvand bevirker at afstrømningen via dræn kan være større end nedbørsoverskuddet fra det drænede areal (drænafstrømning >1 % af nedbørsoverskud). Det betyder samtidig en større fortynding af kvælstofkoncentrationen fra rodzonen, men grundet en højere afstrømningen vil kvælstoftabet kvantitativt være det samme. Såvel geologiske forhold samt afvandingstekniske forhold på lavbundslokaliteten vil være afgørende for om grundvand fra et bagvedliggende grundvandsopland strømmer til dræn eller åbne grøfter eller transporteres via underliggende høj permeable jordlag, fx i tilfælde af impermeable jordlag der adskiller grundvand fra rodzonen/dræn. Det er væsentligt at påpege at der ikke på alle lavbundslokaliteter er et stort grundvandsbidrag til dræn. Undtagelser er lavbund på de store flader som fx Littorina-fladen i Nordjylland, hvor der ikke er et bagvedliggende grundvandsopland der bevirker en stor tilstrømning af grundvand til de drænede og grøftede lavbundsarealer. Derudover kan der være lav/impermeable jordlag (fx gytje, marint ler etc) der adskiller tilstrømmende grundvand fra vand der nedsiver fra rodzonen, hvilket blandet andet forekommer i dele af Nørreådalen (Midtjylland) og på dele af Littorinafladen (Nordjylland). Figur 2. Sammenhæng mellem afstrømningsvægtet total N- koncentration og den total drænafstrømning af total N Landovervågningen for perioden 199/91-21/11 (A) og sammenhæng mellem afstrømning og den total drænafstrømning af total N for henholdsvis perioden 199/91-21/11. Data er opgjort for hydrologiske afstrømnings år som et gennemsnit af 7 dræn i Landovervågningen. Spørgsmål 3 Vurderer Aarhus Universitet, at den anvendte betegnelse lavbundsjord er entydig beskrevet og findes en entydig beskrivelse af lavbundsjord 4
5 Lavbundsjord eller rettere lavbundarealer er karakteriseret ved, at de har et naturligt, periodisk eller permanent, højtliggende grundvandsspejl, som er betinget af at disse arealer ligger relativ lavt i forhold til den nærved liggende recipient. Beliggenhed og størrelse af lavbundsarealet er opgjort i den Danske Jordklassificering (Madsen et al., 1992), hvor lavbundsjordene udgør ha. Ca. 7 pct. af lavbudsjordene udnyttes som landbrug, hvilket arealmæssigt svarer til 17 pct. af landbrugsarealet i landet. Heraf er ca. ¾ opgjort som værende i omdrift, hvor det meste forventes at være veldrænet. Den restende del er ikke i omdrift (permanent græs m.m.) og hvor meget af dette, der er drænet og grøftet, er uvist (Blicher-Mathiesen, 212a). Der findes ikke nogen entydig naturvidenskabelig definition på lavbundsjord. Ny kortlægning af organogene lavbundsjorde har vist at hovedparten af det danske lavbundsareal er minerogene jordtyper, mens organogene jorde med >3 % kulstof udgør ha (Mogens Greve pers. komm.) I jordklassificeringen blev lavbund afgrænset på Geodætisk Instituts målebordsblade 1:2., ud fra kortenes eng-, mose- og marsksignatur. Også landskabselementerne marsk, tørlagt inddæmmet areal og littorina inklusiv marint forland er klassificeret som lavbund. Det betyder at lavbundsjordene dækker over den lavbund, der eksisterede i den første halvdel af 19 erne. Da en del af littorina fladen ligger så højt, at den formentlig ikke er særligt grundvandpåvirket er det aktuelle lavbundsareal mindre end angivet i ovennævnte kortlægning. Den hydrologiske funktion af drænede lavbundsarealer vil afhænge af placeringen indenfor oplandet, jordtype, underliggende geologi og afvandingsforholdene se svar til spørgsmål 2. Spørgsmål 4 Er de Nordjyske lavbundsarealer (hvori hovedparten af drænvandsundersøgelserne på lavbund er lavet), sammenlignelige med lavbundsarealer i resten af landet. En stor del af lavbundsarealet i Nordjylland består af hævet havbund (littorina) hvor lav topografi giver andre afstrømningsforhold end for lavbundsarealer i ådale. Afstrømningen fra drænede og grøftede arealer på littorinafladen er således domineret af overskudsnedbør indenfor drænoplandet (se også svar under spørgsmål 2) og afvandingsmulighederne er tæt koblede til vandstand i grøfter og vandløb. For pumpede arealer kan der være risiko for recirkulering af vand mellem vandløb og mark. Jordtypemæssigt er der meget store variationer fra meget sandede arealer, heraf nogle områder med tørv-holdige underjordshorisonter til tørvjorde med tørv i varierende dybder. Flere steder findes marine lav-permeable leraflejringer tæt på drændybde. Organogene jorde eller minerogene lavbundsjorde med tørvholdige underjordshorisonter og højt grundvandsspejl kan potentielt have en stor naturlig kvælstoffjernelse ved denitrifikation i rodzonen, og dermed bidrage til en lav/reduceret udvaskning af kvælstof. Der findes dog ingen dokumentation af evt. omfang af naturlig kvælstofreduktion på drænede lavbundsarealer Spørgsmål 5 Kan undersøgelsesresultaterne anvendes til at konkludere, at der ikke er nogen eller kun en meget lille effekt af efterafgrøder på lavbundsarealer. Vil 5
6 der ikke være nogen (evt. lille) effekt af indsats (særligt efterafgrøder) i lavbundsarealer eksempelvis Limfjordsoplandet? VfL s rapport om drænvandsmålinger viser for vinteren 211/12 lave kvælstofkoncentrationer fra lavbundsarealer. De lave kvælstofkoncentrationer kan skyldes flere forhold: Naturligt højere kvælstoffjernelse ved denitrifikation i rodzonen i særligt de tørvholdige lavbundsjorde Tilstrømning af grundvand fra bagvedliggende grundvandsopland og følgelig fortynding af kvælstofkoncentrationen, men uændret kvælstoftransport. Dog ikke lavbundsarealer på littorina-fladen. Ændringer i nedbørsfordelingen i forhold til normalen der medfører ændringer i afstrømningsforholdene fx forøget ned/udvaskning den våde sensommer (august-september) og/eller et større denitrifikationspotentiale i det tidlige varme og våde efterår. Der kan på baggrund af et enkelt måleår og med det eksisterende vidensgrundlag således ikke konkluderes på, hvad årsagen til de lave kvælstofkoncentrationer er. En afklaring af dette forudsætter en nærmere analyse af afstrømningsforhold og størrelsen af afstrømningen på de målte lavbundsmarker. VfL s målinger på lavbundarealer kan således ikke anvendes til at uddrage generelle konklusioner om efterafgrøders effekt på lavbundsarealer. Der eksisterer ikke danske målinger der dokumenterer effekten af efterafgrøder specifikt på lavbundsarealer. Det er derfor uvist, hvor effektiv efterafgrøder reelt er på forskellige typer af lavbundsarealer, men effekten vil formentlig være mindre på lavbund med meget humus og højt grundvandsspejl end for højbundsarealer. Højt grundvandsspejlkan skabe iltfrie microzoner i rodzonen, hvori denitrifikation kan foregå inden nitraten når til et evt. drænsystem. Spørgsmål 6 Kan man ud fra den anvendte metodik vurdere, hvor stor udvaskningen (eller effekt af en indsats som f.eks. efterafgrøder) er i drænoplandet? Vil resultater fra tilsvarende drænvandsmålinger kunne anvendes som grundlag for en kommende differentieret indsats? Beregning af kvælstofudvaskningen forudsætter at såvel kvælstofkoncentration og afstrømningens størrelse og dynamik kendes for at få en korrekt opgørelse af den samlede dræntransport af kvælstof. Derudover er det en forudsætning, at størrelsen af drænoplandet (det sammenhængende drænsystem) til det enkelte drænudløb kendes. Drænvandsmålinger vil, hvis de både omfatter måling af koncentration og afstrømning, kunne bidrage til et grundlag for en kommende differentieret indsats lidt afhængig af hvor god en geografisk fordeling der opnås i disse målinger. Det skal dog i hvert enkelt tilfælde evalueres, hvor meget af overskudsnedbøren som evt. passerer forbi drænene til øvre grundvand og ikke afstrømmer som drænvand. Her 6
7 er det afgørende med en korrekt afgrænsning af drænoplandet og at alle drænudløb indenfor drænoplandet kendes. For at opnå et samlet koncept for en differentieret indsat er det dog nødvendigt med en række andre elementer som f.eks. opdateret udvaskningsmodel, bedre geografisk opløsning af vandløbstransport, bedre kortlægning af drænede arealer og deres afstrømning og bedre opgørelser og målinger af N retentionen i overfladevand. Spørgsmål 7 I rapporten er anført: Der er således ikke målt forskelle i koncentrationer på arealer efter korn uden bevoksning, bevoksning i form af efterafgrøder eller ved tilsåning med vintersæd. Er der faglig baggrund for at antage, at effekt af efterafgrøder er mindre end hidtil antaget (under hensyntagen til indførelse af regler om ingen efterårspløjning). Der er ikke forskel i kvælstofkoncentration i forhold til om der er efterafgrøder efter korn eller ikke. Årsagen hertil kan være at de to datasæt med 46 observationer for korn/bar jord og 38 observationer for korn/efterafgrøde ikke er sammenlignelige pga. forskelle i nedbør, jordtype, gødning, drænafstrømningens mængde. Desuden kan det forhold spille ind at mindre gødning relateret til eftervirkning af efterafgrøder ikke er reduceret i mængden tildelt til den specifikke mark, hvor efterafgrøden er etableret idet reduktion i gødning pga. efterafgrødens eftervirkning kun påvirker den samlede N- kvote for bedriften. Ligeledes bør det bemærkes at afvigelsen i nedbørsfordelingen i vinteren 211/12 i forhold til normalen, kan have bidraget til en større ned/udvaskning og/eller denitrifikation i det tidlige efterår, og efterfølgende mindre vinterafstrømning, hvorfor effekten af en efterafgrøde reduceres. Vurdering af effekten af efterafgrøder forudsætter sammenlignelige datasæt og flere års måleserier der inkluderer årstidsvariationer. Spørgsmål 8 Kan en eventuel mindre effekt af efterafgrøder tilskrives den generelt sene etablering af efterafgrøder, og det i forhold til andre år, meget lave udvaskningsniveau. Vurdering af effekten af efterafgrøder forudsætter sammenlignelige datasæt og flere års måleserier der inkluderer årstidsvariationer. Effekten af efterafgrøder afhænger af om efterafgrøden når at optage de tilgængelige kvælstofpuljer i jorden inden afstrømningssæsonen går i gang. En sen etablering af efterafgrøder med mindre udvikling af biomassen og næringsstofoptag, kombineret med en meget våd sensommer (august-september) og en lavere vinterafstrømning må forventes at reducere effekten af efterafgrøder. Spørgsmål 9 Har man i dag en landsdækkende viden, der vil muliggøre en mere målrettet placering af efterafgrøder med henblik på at opnå størst mulig effekt i vandmiljøet. Der henvises også til svar på spørgsmål 5. 7
8 Vidensniveau til målrettet placering af efterafgrøder er i dag primært på forholdsvis store oplande idet N-reduktionen mellem rodzone og kysten i dag kun foreligger på en forholdsvis grov og stor skala (oplandsniveau) i N- reduktionskortet (Blicher-Mathiesen et al., 28; Windolf & Tornbjerg, 29).De muligheder indenfor forskellige tidshorisonter, der ligger for en mere differentieret reduktionskortlægning og dermed en mere målrettet landsdækkende placering af virkemidler, herunder efterafgrøder, er beskrevet i forskellige notater m.m., herunder et notat til Natur- og Landbrugskommissionen (Nordemann Jensen, et.al. 212). Desuden arbejdes der pt. sammen med Naturstyrelsen, GEUS m. fl. på en projektbeskrivelse vedr. en oplandsmodel, hvor der også undersøges muligheder for en mere differentieret reduktionskortlægning og dermed mere målrettet placering af virkemidler. I begge tilfælde indgår dels evt. ny viden og datagrundlag siden 28-9, dels forskellige opdateringer af datagrundlag, modeller m.m. Referencer Blicher-Mathiesen, G (212): Notat om status for N-udledning fra lavbundsarealer. Notat til Videnscenter for Landbrug Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J. Kjeldgård, A., Ernstsen, V., Højbjerg, A. L., Jakobsen, P. R., von Platen, F., Tougaard, L. og Børgesen C. D., (27): Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark. Faglig rapport fra DMU nr. 616, 27. Madsen H.B., Nørr, A.H., og Holst, K.A. (1992). Atlas over Danmark. Den Danske Jordklassificering, Serie 1, Bind 3. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. 56 s. Nordemann Jensen, P., Blicher-Mathiesen, G., Windolf, J., Kjærgaard, C., Børgesen, C.D. og Vinther, F. (212): Beskrivelse af det nødvendige vidensgrundlag i forhold til en fremtidig målrettet regulering efter de forskellige områders retentionskapacitet. Notat til Natur- og Landbrugskommissionen. Windolf J. og Tornbjerg H., (29): Kvælstofreduktion. Vand og Jord 16,
9 Bilag 1. Drænmålinger af nitrat og total kvælstof samt transport af vand og kvælstof i Landovervågning Videncentret for Landbrug har udgivet Drænvandsundersøgelsen 211/12 af Camilla Lemming og Leif Knudsen. Rapporten dokumenterer drænvandsmålinger af kvælstof udtaget af landmænd i efterår/foråret 211/212. I dette bilag beskrives kvælstofmålinger på LOOP dræn set i forhold til den prøvetagningshyppigheden, der er anvendt i Videncentrets undersøgelse. I Drænvandsundersøgelsen vurderes tre prøvetagninger placeret i hh. november, januar og marts at være tilstrækkeligt til at give et korrekt niveau for drænvandskoncentrationen for vinterafstrømningen. Vurderingen bygger på en opgørelse af målt nitrat-n koncentrationer i drænvand fra tre afstrømningsår på tre drænlokaliteter i Landovervågningen. En analyse på måledata for 7 dræn i Landovervågningen viser, at et gennemsnit af tre total kvælstofmålinger med en prøve i henholdsvis nov., jan. og marts giver en afvigelse for et enkelt dræn i et enkelt afstrømningsår, der ligger mellem,5 og 26 pct. i forhold til et gennemsnit af ugentlige målinger (Tabel 1), mens et gennemsnit for syv dræn viser en lavere afvigelse, der ligger mellem 1 og 5 pct. for et enkelt afstrømningsår (Tabel 2). 9
10 Tabel 1. Forskel i gennemsnitlig nitrat- og total kvælstof-koncentration i drænvand på ugentlige prøver og tre prøver for 4 hydrologiske år for syv dræn i landovervågningen LOOP Stnr Hydrologisk Ugentlige prøver Tre prøver pr hydrologisk år Forskel År Prøver Nitrat Total N Prøver Nitrat Total N Nitrat Total N antal (mg N/L) (mg N/L) antal (mg N/L) (mg N/L) (%) (%) ,6 8,9 3 8,8 9,1-2,6-2, ,8 5, 3 3,6 3,7 25,8 25, ,7 9,5 3 8,6 9,3,9 2, ,8 1,3 3 9,7 1,1,6 2, ,5 2,5 3 16,1 16,4 13,1 2, , 8,3 3 7,9 8,3,9, ,8 17,6 3 17,7 19, -12,3-7, ,4 12,1 3 12,3 12,4-7,8-2, ,9 16,7 3 14,9 15,8,6 5, ,6 21,3 3 23,4 23,9-13,6-12, ,2 13,7 3 11,8 12,6 4,1 8, ,8 8,5 3 8,3 8,7-6,1-2, ,6 21,1 3 17,3 21,1 6,7 -, ,6 16,4 3 14,9 15,6 4,3 4, ,2 11, 3 1,4 1,6-1,9 3, ,8 11,7 3 12,2 12,5-13,1-7, ,5 5,4 3 4,6 5,1-2,7 6, ,9 5,7 3 5,4 6,1-9,8-7, ,8 7,5 3 7,3 8,2-8, -9, ,9 5,6 3 5, 5,9-4, -4, ,3 4,4 3 4,7 5, -8,2-13, ,6 1, 3 9, 9,2 6,3 7, ,6 14,4 3 15,3 16, -12,4-11, ,8 11,5 3 9,3 1,4 14,1 9, ,8 24,6 3 26, 27,7-9,3-12, ,8 26,2 3 25, 26,6-1, -1, ,6 31,3 3 12,4 34,7 49,5-1, ,7 24,4 3 22, 22,7 3,4 7,1 Tabel 2. Forskel i gennemsnitlig nitrat og total kvælstof-koncentration i drænvand på ugentlige prøver og tre prøver for 4 hydrologiske år, gennemsnit af syv LOOP dræn Hydrologiske Ugentlige prøver (12-42) Tre prøver pr hydrologisk år Forskel år Nitrat Total N Nitrat Total N Nitrat Total N (mg N/L) (mg N/L) (mg N/L) (mg N/L) (%) (%) ,3 14,5 13,2 14,3,9 1, ,6 13,3 12,7 13,3-1,1 -, ,1 15, 11,9 15,8 9,1-5, ,2 12, 11,2 11,8 -,8 1,7 1
11 Figur 1. Sammenhæng mellem afstrømningsvægtet total N-koncentration og dræntransport af total N (Første kolonne) og sammenhæng mellem størrelsen af drænafstrømning og dræntransport af total N (anden kolonne). Data er opgjort for hydrologiske afstrømningsår for hver af de syv drænstationer i Landovervågningen for perioden 199/91-21/11 Lolland st y =.76x R² = y =.14x R² = Lolland st y = 1.12x R² = y =.118x R² = Lolland st y =.32x R² = y =.16x R² = Lolland st y = 1.83x R² = y =.18x - 2. R² =
12 Himmerland st y = 8.3x R² = y =.49x R² = Fyn st y = 2.3x R² = y =.13x R² =.46 5 Fyn st y =.52x R² = y =.21x R² =
Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereDrænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereDrænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater Juli 2012 Konsulent Camilla Lemming Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereEmissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau
Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 23. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 57607556 Side 1/7 Vedrørende bemærkninger til notat fra
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mere