Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
|
|
|
- Mette Marcussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET
2 Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat og vand) landsdækkene nitrat reduktionskort for grundvand og overfladevande landsdækkende fosfor model Pilot model for hovedopland Effekt af vandindvinding Påvirkning af vandføring og terrestrisk miljø DK-model Anvendes som grundlag i begge delprojekter
3 Oplandsmodel til belastning og virkemidler Formål Udvikling af værktøj/kort der for hele landet giver mulighed for en distribueret: Beregning af vandafstrømning og belastning af kvælstof fra jord til fjord ny koblet grundvands -og overfladevands oplandsmodel Placering af virkemidler og vurdering af effekt Ny generation af N-reduktionskort - Jord til Fjord Beregning af fosfor transport test og videreudvikling af eksisterende model Skal være udviklet til anvendelse i 2. vandplansperiode -> Tager udgangspunkt i eksisterende værktøjer, der kun i begrænset omfang kan nås at videreudvikles
4 Oplandsmodel til belastning og virkemidler N-udvaskning Transport og reduktion grundvand Punktkilder Transport og retention overflade vand
5 Oplandsmodel til belastning og virkemidler N-Udvaskning NLES model Empirisk model til beskrivelse N-udvaskning fra landbrugsarealer (anvendt i VMP midt- og slutevalueringer, grøn vækst) Sammenkobling af data i den bedst tilgængelige opløsning (Generelle Landbrugsregister og gødningsregnskaberne, klima) Udvaskning for perioden , rumlig fordeling afhængig af datagrundlag, fra 2000 på markblokniveau N-markbalance Punktkilder National database
6 Oplandsmodel til belastning og virkemidler Grundvandsstrømninger Partikelbanesimuleringer med den Nationale Vandressource Model (DK-model) Beskrivelse af ferskvandets kredsløb på landjord for hele DK Opstart i 1996, løbende opdateret med nye data og viden Redoxgrænse Nationalt kort over dybden til redoxgrænsen Baseret på ~ observationer og geologisk tolkning Opdateres i projektet
7 Oplandsmodel til belastning og virkemidler Overfladevand Empiriske modeller for månedstransport udviklet og testet på data fra det nationale overvågningsprogram Anvendt til beregning af samlet N- tilførelse til hav i NOVANA Videreudvikling af modeller for vandløb, søer, vådområder og oversvømmede arealer baseret på ny data i overvågningsprogram
8 Oplandsmodel til belastning og virkemidler Oplandsmodel: Kobling af modelberegninger i GIS Kobling af model beregninger på deloplandsniveau Massebalance indenfor delopland Tilført: Grundvand, punktkilder, fra opstrøms vandløb Fjernelse: Retention i overfladevand og virkemidler Nitrat routes gennem vandløbssystem National implementering, kalibrering af redoxgrænse og N-omsætning, test mod observationer (N-målinger fra ca. 200 stationer)
9 Oplandsmodel til belastning og virkemidler Aarhus Universitet Pilotmodel Opstilling af detaljeret model for Odense Å opland med dynamisk beskrivelse af vandløbssystem (MIKE SHE/MIKE11) Supplement til national tilgang, specielt i forbindelse med estimering af usikkerhed Demonstration af virkemiddelsanalyse Fosformodel Afvikles som selvstændig model, observationsdata og simulerede vandføringer er det samme som nitrat model
10 Særlige udfordringer En stor del af den nitrat der forlader rodzonen reduceres i grundvand (~2/3 på landsplan) Store rumlige forskelle afhængig af grundvandsstrømninger og redoxgrænse, der generelt er dårligt kendt pga. få observationer Reduktion i lavbundsområder og ådale kan lokalt være betydende Kendskab til reduktion og rumlig variation generelt begrænset Lokale dræningsforhold generelt ukendt Resultater vil være behæftet med usikkerhed Videnshuller (procesforståelse og beskrivelse heraf), behov for data og feltstudier samt modeludvikling Usikkerhed i observationer og del-modelresultater (udvaskning, grundvand, overfladevand) Der er begrænsning på hvor lille skala resultater kan anvendes på
11 Det er teknisk muligt at gennemføre beregninger på vilkårlig lille skala Usikkerhed generelt stigende med faldende arealstørrelse Usikkerhed og skala Vi kan kun estimere usikkerheden på den skala hvorpå vi har observationer Anvendelig skala er en afvejning mellem behov for lokale estimater og acceptable fejlmargien i udpegning af korrekte områder Usikkerhedsvurdering bygger på erfaringer fra NiCA
12 Polygontema til beregninger Deloplande med middel areal på 1500 ha udgør beregningsenhederne i oplandsmodellen Deloplandsstørrelse svarer til mindste oplande hvorfra der eksisterer observationsdata Ingen differentiering indenfor deloplande Skala for præsentation af resultater baseres på usikkerhedsvurdering Usikkerhed forventes at variere mellem forskellige landsdele Middel størrelse 1500 ha (mindste skala for resultat)
13 Eksisterende nitrat reduktionskort
14 Produkter Nationale kort der på polygonbasis viser Middel af nitrat reduktionspotentialet i grundvandszonen Variationen i nitrat reduktionspotentialet i grundvandszonen indenfor polygonet Gennemsnit af kvælstof retentionspotentialet i overfladevandssystemet Middel af den samlede reduktion fra polygonet (landarealet) til kysten Usikkerheden i de estimerede reduktionspotentialer fra jord til fjord. Detaljeret dynamisk pilotmodel med analyse af betydningen af opløsning, detaljeringsgrad og dynamik i relation til virkemidler og usikkerhed Demonstration af virkemiddelanalyse indenfor pilot-område med brug af nationale reduktionskort. National fosfor model
15 DK-model Basis for beregninger af belastning og effekt af vandindvindinger Udvidelse af vandløbsnetvær >800 vandløbs strækninger til i alt km vandløb Opdatering tidsserier Genkalibrering af model
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode rapport Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011
LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: [email protected] www.kerteminde.dk
Grundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
