Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
|
|
|
- Augusta Thorsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvælstoftransport og beregningsmetoder
2 Kvælstoftransport Landscentret
3 Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket er medianværdien af kvælstoffjernelsen i de 22 overvågningssøer. Landscentret
4 Kvælstoftransport - vådområder Landscentret
5 det blå nitratklasse kort Er lavet på baggrund af forskellige beregningsmetoder Målt opland Umålt opland Fagligt skøn Usikkerhed
6 Målt opland Udvask beregning for opland (skep/daisy) Måling i nedstrøms vandløb Retentionsberegning ved at sammenholde data 40 mg/l udvask og 6 mg/l i vandløb = 85% reduktion
7 Målt opland metode er brugt flere steder Bl.a. Limfjorden
8 Målt opland metode er brugt ved Mariager Fjord Reduktionsfaktor Mariager Fjord undersøg 2002: Villestrup Å: 63% Kastbjerg Å: 48 % Villestrup Å DMU 2007: Villestrup Å: 79% Kastbjerg Å: 77 % Kastbjerg Å
9 Målt opland Mariager Fjord 2002 undersøg: Udvaskberegning nudrift konc udvask DMU undersøg: Udvaskberegning 1989 data DMU undersøg 2002 undersøg vandløb tid gammel vand
10 Målt opland metode Metoden er grundlæggende ikke brugbar, hvis man ønsker målrettet indsats! Da metoden altid vil beregne gennemsnittet af sårbare og robuste arealer
11 Blå nitratkort - umålt opland dynamisk model DK-modellen en grundvandsmodel (MIKESHE) 1 km grid - dækkende hele landet Beregner om nitrat løber over eller under redoxfront
12 Reduktionskort Målt og umålt opland Opgjort for deloplande
13 Dynamisk model anvendt andre steder Bl.a. Odense fjord opland (Fyns Amt ikke tilfreds med model) og opland til Ringkøbing og Nissum Fjorde: 500 m grid grundvandmodel (MIKE SHE) Mere detaljeret geologisk model Mere detaljeret redoxfront beskrivelse Vandløbsmodel (MIKE11) Partikelbane analyse GV strømning via nitrat reduceret zone
14 Stoftransport Kvælstof opland Nissum Fjord Dynamisk model: Distribuering af N i tidsskidt af døgn Kg N pr Ha 0 til til til til til 100 > 100 Landscentret
15 Stoftransport Kvælstof opland Nissum Fjord Dynamisk model: kalibrering af model Storå, Vemb, Stat [m^3/s] Storå, Vemb, Stat [m^3/s] ME= MAE= RMSE= STDres= R(Correlation)= R2(Nash_Sutcliffe)= Landscentret
16 Stoftransport Kvælstof opland Nissum Fjord Rød: % reduktion Grøn: 75 % reduktion Blå: % reduktion Landscentret
17 Reduktionskort for oplandet til Nissum og Ringkøbing fjorde DMU-kort Udvidet dynamisk modellering
18 Stoftransport Kvælstof opland Nissum Fjord Fordeling af kvælstoftilførslen til fjorden omfattende alle kilder Naturbidrag 21% Atmosfæren 4% Vesterhavet 3% Punktkilder 11% Landbrug - højrisikoområder 47% Landbrug - lavrisikoområder 7% Landbrug - middelrisikoområder 7% Landscentret
19 % af masse Stoftransport Kvælstof opland Nissum Fjord Grundvand redox I overfladevand I grundvand År Simuleret impulsresponsfunktion. Grundvand redox angiver relativt, hvor stor del af den udvaskede kvælstof, der er reduceret i grundvandet. I overfladevand angiver hvor stor del, der har nået overfladevand, og I grundvand angiver, hvor stor andel af den udvaskede kvælstof der stadig er i grundvandet. Landscentret
20 05/11/00 05/12/00 05/01/01 05/02/01 05/03/01 05/04/01 05/05/01 05/06/01 05/07/01 05/08/01 05/09/01 05/10/01 05/11/01 05/12/01 05/01/02 05/02/02 05/03/02 05/04/02 05/05/02 05/06/02 05/11/00 05/12/00 05/01/01 05/02/01 05/03/01 05/04/01 05/05/01 05/06/01 05/07/01 05/08/01 05/09/01 05/10/01 05/11/01 05/12/01 05/01/02 05/02/02 05/03/02 05/04/02 05/05/02 05/06/02 Tot N (mg/l) Tot N (mg/l) Stoftransport Kvælstof opland Nissum Fjord Reference Reference Al landbrug på lavbundsarealer reduceres til natur Al landbrug reduceres til natur Al landbrug reduceres til natur + vådområder Al landbrug på lavbundsarealer reduceres til natur + vådområder Reference Sc.3 (STF=0.2) Sc.3a (STF=0.7) Reference Sc.4 (STF=0.2) Sc.4a (STF=0.7) Landscentret
21 Odense Pilot River Basin, Demonstrationsprojekt for Vandplanlægning i Odense Fjord-oplandet
22 Reduktionskort til brug ved vandplanlægning - Nyt blå nitratkort men samme metode - Kan ikke bruges til målrette indsats - Dynamisk model virker på sand - ikke på ler endnu (dyr) - Lavbund / højbund metode er upræcis Der er et behov som ikke er dækket på nuværende tidspunkt.
23 Referencer Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Faglig rapport fra DMU nr Limfjordens miljøtilstand. Før, nu og i fremtiden. Pjece fra Limfjords-amterne dec Oplandsmodel for N-belastning af Nissum Fjord. DHI 2006 Nissum Fjord og opland - analyse af miljøtilstand og næringsstoftransport. Ringkjøbing Amt 2006 Odense Pilot River Basin, Demonstrationsprojekt for Vandplanlægning i Odense Fjord-oplandet. Miljøministeriet 2007 Mariager Fjord - Tilførslen af næringsstoffer fra land. Nordjyllands og Århus Amter 2002 Landscentret
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Landbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Fosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!
Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til
VMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
