Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Transkript

1 Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører et GUDP projekt om kontrolleret dræning i perioden Projektets formål er at undersøge, at kontrolleret dræning kan godkendes og tages i anvendelse som et virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Projektet skal tilvejebringe den nødvendige dokumentation for effekterne af kontrolleret dræning under danske forhold. Konkret er målet, at kontrolleret dræning skal kunne anvendes som et alternativ til f.eks. pligtige efterafgrøder. Kontrolleret dræning kan ikke anvendes alle steder. Kontrolleret dræning kan kun anvendes på forholdsvis flade arealer. Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Sådan fungerer kontrolleret dræning Kontrolleret dræning går ud på, at man i efterårs- og vinterperioden mindsker afvandingsdybden på et drænet areal til f.eks. 50 cm under terræn i stedet for den normale afvandingsdybde i cm dybde (drændybden). Det kræver, at der etableres reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden kan hæves. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af arealets hældning, der ikke bør være over 2 %. I Sverige, Finland og USA er der forsket en del i kontrolleret dræning. Det har dog især været i kombination med dyrkning af vårsæd. I det danske projekt skal kontrolleret dræning kombineres med dyrkning af vintersæd. Det giver en ekstra udfordring, da den overvintrende afgrøde ikke må tage skade af den hævede vandstand. Effekter af kontrolleret dræning Ved kontrolleret dræning skal vandstanden helst holdes så konstant som muligt. Derved opnås, at der gennem en stor del af efterårs- og vinterperioden er mindre lufttilgang og dermed mere anaerobe forhold i en del af rodzonen, hvor der ellers overvejende ville være aerobe forhold med normal afdræning. Under anaerobe forhold blokeres nitrifikationsprocessen, dvs. omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Det er med til at sikre, at der tilbageholdes mere kvælstof i rodzonen med kontrolleret dræning end 1

2 uden. Svenske forsøg har vist en øget tilbageholdelse af kvælstof på mellem 6 og 22 kg N pr. ha. Det forbedrer altså planternes kvælstofforsyning. Anaerobe forhold og især skift mellem aerobe og anaerobe forhold kan medføre øget denitrifikation i rodzonen, hvor nitratkvælstof omdannes til frit kvælstof. Derved fjernes nitratkvælstof, der ellers kunne være blevet ledt ud til vandmiljøet med drænvandet. Under skiftevis aerobe og anaerobe forhold er der risiko for, at denitrifikationen ikke løber helt til ende og der derfor dannes lattergas, der er en potent drivhusgas. Effekten af kontrolleret dræning på emission af lattergas vil også blive undersøgt i projektet. En markant effekt af kontrolleret dræning er, at drænafstrømningen reduceres væsentligt og ofte med % i forhold til den mængde vand, der ledes bort med drænsystemet ved normal afdræning. Med kontrolleret dræning siver vandet i stedet ned til større dybde, hvorved grundvandsdannelsen øges. Hvis grundvandet passerer nitratreducerende jordlag, øges kvælstoffjernelsen yderligere. Det forventes, at effekten af kontrolleret dræning på drænudledningen af kvælstof i gennemsnit kan blive på 25 kg N pr. ha pr. år. Denne effekt er som nævnt ovenfor en kombination af øget tilbageholdelse af kvælstof i rodzonen, øget denitrifikation i rodzonen og øget nitratreduktion i dybere jordlag på grund af øget grundvandsdannelse. Der forventes også en betydelig effekt på drænudledningen af fosfor. Effekten på fosfor forventes at være proportional med effekten på udledningen af drænvand. Demonstrationsmarker I projektet etableres i alt 4 demonstrationsmarker med kontrolleret dræning. Det giver mulighed for at afprøve kontrolleret dræning under forskellige jordbunds- og dyrkningsforhold. På hvert demonstrationsareal måles drænafstrømningen og næringsstofudledningen med drænvandet både med og uden regulering af afvandingsdybden. Der måles endvidere N-min i jorden, emission af lattergas samt optag af kvælstof i planterne. Udbytterne registreres og der udarbejdes næringsstofbalancer. De driftsøkonomiske konsekvenser af kontrolleret dræning som alternativ til pligtige efterafgrøder eller andre virkemidler dokumenteres. For yderligere information om projektet kontakt: Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug [email protected] T: Projektet medfinansieres under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet. 2

3 3

4 Målinger og undersøgelser på demonstrationsmarken Hedemarksvej Demonstrationsmarken på Hedemarksvej består af fire felter med hvert sit drænsystem. De fire drænsystemer dækker tilsammen et areal på ca. 8 ha. Jordbunden er JB 6/JB 7. I 1½- 2 m dybde ligger der et gytjelag, der stammer fra en interglacial sø eller mose. Det betyder, at den hydrauliske ledningsevne er ringe. To af de drænede felter anvendes til at afprøve kontrolleret dræning. Ved hjælp af de installerede reguleringsbrønde hæves vandstanden til ca. 50 cm under terræn i efterårs- og vintermånederne. De to andre felter anvendes som kontrol, så her strømmer drænvandet af på sædvanlig vis. Måling af drænafstrømning Der er etableret 4 målebrønde med flowmetre. Afstrømningen af drænvand kan derfor måles kontinuert. Ved hver målebrønd er der installeret en datalogger med trådløs datakommunikation. Analyser af drænvandet Der er installeret en automatisk prøveudtager i målebrøndene. Der tages en delprøve hver time, der samles til en ugentlig prøve. Hver uge udtages desuden en punktprøve fra hvert af de fire dræn. Drænvandet analyseret for indhold af kvælstof (total-n og nitrat-n) og fosfor (forskellige fraktioner) og nogle andre stoffer. Måling af vandstande Der er etableret et net af pejlerør på marken, så vandstanden kan måles på hele fladen. Der udtages også vandprøver fra pejlerørene til analyse for indhold af næringsstoffer. Måling af nedbør Der er opstillet en nedbørmåler på demonstrationsmarken på Bredkjærvej. Jordbundsundersøgelser Jordbunden er kortlagt med EM 38. Desuden bestemmes teksturen forskellige steder på arealet ned til drændybde. Der er foretaget jordprofil-beskrivelser. N-min prøver Der udtages N-min prøver både efterår og forår, så indholdet af plantetilgængeligt kvælstof i jorden kendes for hvert af de fire felter. Det forventes, at kontrolleret dræning vil øge mængden af plantetilgængeligt kvælstof i jorden om foråret. Måling af emission af lattergas Der måles emission af lattergas (foregår kun på Hedemarksvej). Udbyttemålinger Udbyttet i afgrøderne vil blive målt hvert år. Udbyttemålingen ske med mejetærsker med gps. Der udarbejdes udbyttekort for hele arealet. Desuden bestemmes udbyttet i mindre plots. Planteanalyser og næringsstofbalancer Der foretages planteklip i mindre plots. Næringsstofindholdet i de høstede afgrøder vil blive analyseret, så der kan udarbejdes en næringsstofbalance for hvert af de drænede felter. 4

5 Dræn og placering af målebrønde, reguleringsbrønde samt pejlerør på Hedemarksvej 5

6 Drænvandsanalyser 2012/13 fra Hedemarksvej 2012/13 er et referenceår, hvor vandstanden ikke er reguleret på nogen af de 4 drænfelter. Fra efteråret 2013 reguleres vandstanden på to af de fire forsøgsfelter. 6