Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Transkript

1 Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge

2 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag Balancebræt Målet Det fælles grundlag i praksis

3 Børn har lært noget, når de kan noget mere end før, mestrer nye færdigheder, ved mere end før, ser på sig selv og andre på nye måder og andre ser på dem på nye måder. Lene Tanggaard 3

4 Indledning I denne folder præsenteres resultatet af en fælles tværfaglig proces i Børn & Unge, Viborg Kommune. Det fælles grundlag for børns læring bygger på analyser af centrale dokumenter om børn og unges læring, forskningsbaseret viden, kommunale politikker på børne- og ungeområdet, TOPI og alle vores erfaringer fra projekter omkring sammenhængende indsatser. Det fælles grundlag udstikker en retning og skal give os et fælles sprog, bevidsthed og styrket praksis omkring vores arbejde med børn og unge i et 0-18 års perspektiv. Det skal danne grundlag for handling. Læringsgrundlaget skal anvendes sammen med lokal viden fra praksis, fra vores professioner, vores faglige dømmekraft og forskningsbaseret viden. Grundlaget skal sætte rammerne for de fagprofessionelle i deres kvalificerede valg af, hvilke aktiviteter der er bedst egnet til at fremme læring i netop deres kontekst, i de involverede læringsmiljøer og i mødet med barnet. Sammen med barnet, familien og barnets netværk bærer vi et stort ansvar for barnets læring, og vi kan ikke lykkes med vores indsatser, hvis vi ikke tænker familie og netværk som vigtige læringsmiljøer på lige fod med vores egne. Grundlaget tager derfor udgangspunkt i teorier om situeret læring og praksisfællesskaber og har læringsbane som et centralt og gennemgående begreb. 4

5 Børn og unges læring forega r i samspil med andre og i forskellige sammenhænge. Lys i øjnene 5

6 Vigtige begreber Læringsbaner Læringsbaner er de stier barnet og den unge træder gennem deltagelsen i mange forskellige sammenhænge, hvor det skaber sit særlige forløb eller udformer sin særlige, personlige læringsbane. Banen tegnes over tid og rummer kombinationer og sammenkoblinger af både uddannelse, arbejde, barnets personlige milepæle, livsbegivenheder og vigtige relationer og netværk. Situeret læring Læring er bl.a. knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber og finder sted i alle kontekster, vi befinder os i. Læring er derfor mere end undervisning og skal ses som en integreret del af daglige aktiviteter. Det flytter fokus fra spørgsmålet, om børn og unge lærer noget ved deltagelse i forskellige aktiviteter til spørgsmålet om, hvad og hvordan de lærer ved deltagelse i de forskellige aktiviteter. Praksisfællesskaber Læring handler i høj grad om at blive og være en del af et fællesskab. Ved at børnene og de unge bliver en del af et socialt fællesskab, får de adgang til både en social og kognitiv læreproces. Dermed er læring også en tilblivelse, hvor barnets individuelle identitet skabes sammen med læringen og deltagelsen i praksis, hvor børn og unge har hver deres læringsbane og forskellige slags medlemskaber i fællesskabet. 6

7 Som fagprofessionelle er vi forpligtede pa at løfte det fælles ansvar for barnet, og vi skal ved enhver given lejlighed drøfte og forstyrre hinanden i vores tænkning og praksis omkring børns læring i bred forstand. Det gælder ogsa i samarbejdet med forældrene. Vi tager udgangspunkt i barnets læring i bred forstand, og vores indsatser rummer derfor og tager højde for barnets engagement, relationer, resiliens, kendskab og kunnen. 7

8 Læring Intet barn er et problem i sig selv. Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder, har de voksne ansvaret TOPI tidlig opsporing og indsats Det pædagogiske arbejde tilrettelægges, så det enkelte barn sikres den bedst mulige udvikling og læring i hele dets hverdag Lys i øjnene Børn har lært noget, når de kan noget mere end før, mestrer nye færdigheder, ved mere end før, ser på sig selv og andre på nye måder, og andre ser på dem på nye måder. Når barnet lærer at læse, lærer det også om sig selv, sin omverden og at relatere sig på nye måder til verden. Verden åbner sig for barnet på hidtil usete måder. Derfor handler det fælles grundlag for børns læring om mere end barnets individuelle psykologiske processer. Læring er også et spørgsmål om dannelse, relationer og identitet, og vi er optaget af de læringsmiljøer, hvor barnet lærer både i og uden for skolen eller institutionen. Derfor er familien og barnets netværk som læringsmiljøer helt central. 8

9 Læringsbaner Børn og unge lærer på mange forskellige måder i praksis. De leger og lærer med sprogets lyde, de møder fagene i skolen, er sammen om fritidsliv og bevæger sig videre ud på arbejdsmarkedet eller ind i uddannelsessystemet. Denne vej kan beskrives som en læringsbane set fra et barneperspektiv. Barnet møder os og vores forskellige tilbud og institutioner på sin vej, og hver læringsbane er unik for det enkelte barn. Vi ved, at læringsbaner og læreprocesser generelt formes af, hvad børn og unge foretager sig, hvem de gør det sammen med, og hvordan de bliver understøttet i dette, når de træder deres sti. Vi skal som fagprofessionelle tage ansvar for dette og for at skabe udviklende læringsmiljøer. Vi skal forholde os til både fysiske, æstetiske og psykiske elementer, når vi arbejder med organisering af læring, og vi skal gøre det i samspil med familie og omgivelser. Det er en grundlæggende forudsætning for al pædagogisk praksis og et ansvar, der skal forvaltes. Det fælles grundlag for børns læring udgør sammen med Lys i øjnene det samlede og samlende fundament for hele Børn & Unge i Viborg Kommune. Sammen skal vi løfte vores del af ansvaret for udviklingen af barnets læring, mestring, sundhed og trivsel, og det skal ses, opleves og mærkes fra barnets perspektiv. Børnefællesskaber og barnets egne oplevelser rummer muligheder for læring, som vi risikerer at overse i et mere voksent og fagprofessionelt perspektiv. Det vil vi tage hånd om med dette grundlag og i vores lokale arbejde. 9

10 Det fælles grundlag 10 Vi skal kunne håndtere og have blik for både de uformelle/formelle og intenderede/realiserede dimensioner for at kunne rumme hele barnets læringsbane. På tværs af Børn & Unge i Viborg skal vi derfor med udgangspunkt i det fælles grundlag i dialog om, hvornår og hvorfor vi skal have forskellige virkemidler og læringsrum i fokus, og hvilke aktiviteter vi skal sætte i gang for at understøtte barnet i netop denne kontekst. I vores forskelligartede arbejde med børn og unge står vi måske stærkest på nogle dele af balancebrættet frem for andre. Nogle af os arbejder måske mest med formelle og planlagte aspekter, hvor andre fokuserer på at understøtte barnets mere uformelle læringsaspekter. Hvor vi står på balancebrættet afhænger af barnets livsomstændigheder og alder, vores faglige fokus og vaner. Det er alles opgave at styrke og insistere på det tværprofessionelle samarbejde sådan, at barnet derved får de bedste betingelser for at indfri sit læringspotentiale. Det gør vi ved at spørge ind til hinandens praksis, være nysgerrige på sammenhænge, og undersøge om vi skal have andre aspekter inddraget i vores egen praksis. Vi ved, at hvis vi skal lykkes med at skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn, så skal vi have et fælles blik for alle dimensioner og sørge for, at balancebrættet balancerer. Det er et fælles ansvar!

11 Balancebræt 11

12 Ma let Et fælles grundlag for børns læring skaber øget sammenhængskraft omkring hele barnets liv og en oplevelse af dette fra et børneperspektiv. I stedet for at fokusere primært på overgange skal vi bevæge os mod at tale om og skabe sammenhænge og fokusere på barnets oplevelse af sammenhæng på sin vej. Det betyder bl.a.: At fagprofessionelle også skal interessere sig for hinanden og arbejde tæt sammen for at sikre sammenhængen for den unge hen mod slutningen af den rammesatte læringsbane i et 0-18 års perspektiv. At når fagprofessionelle hjælper barnet og familien med at starte det nye liv som familie, ses familien som en vigtig samarbejdspartner. Familien er et centralt læringsmiljø af både formel og uformel karakter med stor betydning for barnets læringsbane. At fagprofessionelle, der skal modtage barnet i dagtilbud eller skole, er klar til barnet og dets kompetencer, og at man uanset fagligt fokus har forståelse for barnets allerede realiserede del af sin læringsbane. 12

13 Vi forventer noget af alle børn, og de kan alle forvente noget af os. Alle børn og unge - uanset alder og livsomstændigheder - har krav på at blive udfordret og stimuleret således, at der sker en sikring af progression i deres læring og muligheder for deltagelse ud fra netop deres ståsted. Vi skal som fagprofessionelle facilitere og forankre helhedsorienteret læring i et 0-18 års perspektiv. Et perspektiv, der også rummer trivsel, mestring, sundhed og dannelse. De tre grundværdier: Barnets adfærd skal ses i den sociale kontekst, barnet indgår i Forældre er en ressource og skal være aktive samarbejdspartnere med de professionelle. Styrkelse af det professionelle tværfaglige samarbejde. TOPI tidlig opsporing og indsats 13

14 At børn og unge mestrer deres eget liv og bliver robuste Lys i øjnene 14

15 Det fælles grundlag i praksis Når vi som ansatte i Børn & Unge i Viborg Kommune arbejder med børns læringsbaner, forventes det, at vi arbejder på to forskellige akser: Intenderet/Realiseret og Uformel/Formel. Vi skal arbejde med at begrunde og evaluere både dét, vi har sat os for, at børnene skal lære og dét, vi kan se, de reelt lærer. Det kan sammenholdes med barnets egen oplevelse af læring, og vi skal som fagprofessionelle sætte en ramme, hvor barnet kan tage ansvar, være nysgerrig og motiveret. Barnets motivation for læring og deltagelse er helt central og ikke noget, vi kan tage for givet i vores arbejde med barnet. Derfor skal vi sikre rettidig inddragelse af børnene, når vi arbejder med formelle mål og indsatser og mere uformelt med at skabe gode læringsmiljøer og påvirke kulturen i f.eks. vores dagtilbud. Vi skal også have blik for og evaluere på dét, vi kan se, børn og unge faktisk lærer i dansktimen, og som nogle gange er mere og andet end det, vi havde planlagt. I vores gode læringsmiljøer finder der samtidig masser af læring sted, hvor vi måske ikke havde et fast mål for udbyttet eller havde planlagt en aktivitet. Når børnene selv tager initiativ til at lege rollelege, kan vi se, at de også lærer en masse om det at være sammen med andre børn, uskrevne regler for drenge og pigers adfærd og noget om det at kunne indtage forskellige roller. Der finder en masse læring sted sammen med med-læring at børnene eller de unge er travlt optagede af en aktivitet. Og det er yderst motiverende at lære, mens vi er optagede af noget andet. Vi fokuserer på at skabe sammenhæng i barnets forskellige læringsbaner og anerkender, at læringsmiljøet i familien er afgørende for barnet. Vi arbejder derfor med at inddrage forældrene og støtte og udvikle læringsmiljøet i familien. 15

16 INTENDERET Dét, vi har sat os for, vi vil opnå, skabe og påvirke, når det kommer til børns læring. Vi arbejder intentionelt med mål, planer og intentioner af både formel og uformel karakter. REALISERET Den realiserede læring hos barnet både af formel (f.eks. opfyldelsen af læringsmål) og uformel (medlæring i praksis) karakter. Hvordan gik det i praksis med vores indsatser og planer? Hvad blev realiseret? Hvad lærte barnet, og hvordan kan vi og barnet mærke, se eller måle en forskel? FORMEL De formelle dele af vores arbejde med børns læring ses f.eks. i vores indsatsmål, læreplaner, trinmål og didaktik. Vi er opmærksomme på både vores intentionelle arbejde og den realiserede, faktiske læring hos barnet. UFORMEL Den uformelle dimension rummer både vores aktive arbejde med at skabe gode læringsmiljøer og påvirke kulturen og barnets realiserede, uformelle medlæring, når barnet er optaget af at deltage i aktiviteter og måske lærer noget andet end det, vi havde planlagt. 16

17 17

18 Børn er forældrenes ansvar, derfor samarbejder vi med forældrene om deres børn og unges udvikling og trivsel Lys i øjnene 18

19 Forældrene er centrale i forhold til børn og unges udvikling og trivsel og de er børnenes vigtigste ressource Lys i øjnene 19

20 Børns læring