Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Transkript

1 Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune

2 Evalueringskultur Loven siger: Lederen er ansvarlig for etablering af en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Og en løbende dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. (Børne- og socialministeriet. Den styrkede pædagogiske læreplan rammer og indhold. EMU, ss ) Fokus for evalueringen skal være at arbejde med sammenhængen mellem, hvordan det pædagogiske personale understøtter læringsmiljøet på den ene side, og hvad det betyder for børnenes læring på den anden side, og om der er noget, der skal være anderledes i læringsmiljøet på baggrund af dette. Evalueringskulturen skal afspejle en balance mellem de ressourcer, der bruges på at dokumentere og evaluere på den ene side, og det udbytte, som det pædagogiske personale får på den anden side.

3 Evalueringskultur - sammenhængen Professor Peter Dahler-Larsen, der er ophavsmand til begrebet evalueringskultur, skriver, at det handler om at gøre praksis mere vidensbaseret, og det indebærer systematiske og metodiske undersøgelser. Evaluering er en vurdering af vores praksishandlinger. At evalurere betyder at vurdere noget i forhold til noget andet - sammenhængen mellem læringsmiljøet (de voksnes praksishandlinger) og børnenes læring og udvikling. Professor Hanne Kathrine Krogstrup beskriver i sin bog om evalueringsmodeller, evalueringsmetoden Interaktiv evalueringspraksis, som særlig velegnet til evaluering af komplicerede og komplekse interaktive sammenhænge, som fx mellem læringsmiljøet (de voksnes praksishandlinger) og børnenes læring og udvikling. Denne evalueringsmetode har fokus på det pædagogiske grundlag og læringsmiljøer, der forbinder pædagogisk praksis med børnenes udviklingsmuligheder: at skabe nye og bedre faglige løsninger gennem inddragelse af mennesker på det praktiske niveau med andre ord organisatorisk læring gennem anerkendende faglige dialoger. (Rod, Peter; Blichfeldt, Frederik (2018): Læreplanstræet Visuel pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion og evaluering. Dafolo Forlag, ss , 73-75)

4 Anerkendende faglige dialoger Praksisfællesskabet som læringsrum for organisatorisk læring Karl Tomms spørgsmålstyper CMM Koordineret mestring af mening

5 Læringsmiljøer Meningsfuld evalueringskultur er først og fremmest et redskab til at tilrettelægge og skabe læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Rod, Peter; Blichfeldt, Frederik (2018): Læreplanstræet Visuel pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion og evaluering. Dafolo Forlag

6 Læringsmål Sammenhængen mellem hvad læringsmiljøerne understøtter og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse Krop, sanser og bevægelse Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Og at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og forskellige former for bevægelse. Natur, udeliv og science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper og levende organismer samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Og at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Social udvikling Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. Og fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Kommunikation og sprog Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Og at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber Kultur, æstetik og fællesskaber Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Og at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, så børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Alsidig personlig udvikling Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social- og kulturel baggrund. Og samspil mellem børn og voksne og børn imellem, som er præget af tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

7 Organisering af læringsmiljøer

8 Læringsmiljøers struktur og processer Sammenhængen mellem vores struktur og de pædagogiske processer?

9 Store og små børnefællesskaber

10 Pædagogisk tilrettelæggelse og nærværende voksne

11 Forældresamarbejde i et børneperspektiv Den samskabende form Her samarbejder pædagogerne og forældrene om i fællesskab at forstå og udforske børnenes perspektiver i deres læringsmiljø. De inspirerer hinanden til at udvikle læringsmiljøet på baggrund af de indsigter og erkendelser, de hver især kan bidrage med, og de påvirker hinandens domæner, dvs. at pædagogerne påvirker, hvad forældrene gør derhjemme, og forældrene påvirker pædagogernes handlinger i daginstitutionen. Det er selvfølgelig også muligt at involvere børnene aktivt i den samskabende form. KL & BUPL (2017): Forældresamarbejde om børneperspektivet i læringsmiljøet

12 Læringsmiljøer Refleksionsbladet giver et autentisk indblik i, hvordan dagtilbuddets læringsmiljøer understøtter børns læring, trivsel udvikling og dannelse. Faglig dialog og udvikling af praksis

13 Refleksionsbladets faglige dialoger Praksisfortælling Tips skriv så konkret som muligt. At skrive konkret handler ofte om at skrive i aktiviteten i stedet for om aktiviteten. At skrive i er at vise for sig selv og læserne, hvad der helt konkrete skete. På den måde bliver det at skrive konkret også en øvelse i at prioritere og kun skrive det væsentligste ned. Tips at skrive konkret handler også om at bruge sine sanser. Hvad ser jeg? hvad hører jeg? hvad føler jeg? osv.

14 Refleksionsbladets faglige dialoger Faglig refleksion

15 Refleksionsbladets faglige dialoger Evaluering

16 Refleksionsbladets faglige dialoger Næste praksis Hvad skal der ske hvilke nye handlemuligheder skal vi afprøve? Har vi samme forestilling og billede af de nye handlinger vi har aftalt? Hvilke samarbejdsrelationer er særligt vigtige - Kollegaer, forældre, leder?

17 Pædagogisk Portfolio et autentisk indkik i praksis Rod, Peter; Blichfeldt, Frederik (2018): Læreplanstræet Visuel pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion og evaluering. Dafolo Forlag

18 Faglig dialog og organisatorisk læring (Peter Rod 2019)

19 Spørgsmål? Du er meget velkommen til at kontakte os på: Charlotte Wiitanen Peter Rod Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune