REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016
|
|
|
- Mikkel Bjerre
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016
2 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, [email protected] D Forsidefoto Janne Aalborg Nielsen
3 HVEM GÆLDER REGLERNE FOR? 2 FORBUD MOD JORDBEARBEJDNING FORUD FOR FORÅRSSÅEDE AFGRØDER 2 STUBBEARBEJDNING OG PLØJETIDSPUNKT 2 NEDFÆLDNING 3 UKRUDTSBEKÆMPELSE 3 UNDTAGELSER ØKOLOGISKE BEDRIFTER KARTOFFELAVL UNDTAGELSESBESTEMMELSER FOR AREALER MED KARTOFFELBROK OG KARTOFFELCYSTENEMATODER KOLBE- OG KERNEMAJS UNDTAGELSESBESTEMMELSEN FOR AREALER MED MAJSHELSÆD, SOM ER ANGREBET AF MAJSHALVMØL PLIGTIGE EFTERAFGRØDER FRIVILLIGE EFTERAFGRØDER ROER GARTNERIAFGRØDER OG HAVEFRØ SKRIFTLIG AFTALE MED OFFENTLIG MYNDIGHED OM, AT DER IKKE MÅ ANVENDES SPRØJTEMIDLER FLERÅRIGE VEDPLANTER 6 7. FORBUD MOD OMLÆGNING AF FODERGRÆS OMLÆGNING AF FODERGRÆS AFGRØDETYPER DER BETRAGTES SOM FODERGRÆS ØKOLOGISKE BEDRIFTER 8 8. ANDRE FORHOLD OG ANBEFALINGER 8
4 De dyrkningsrelaterede tiltag forbyder jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder samt omlægning af fodergræs i visse perioder. 1. HVEM GÆLDER REGLERNE FOR? Virksomheder med en årlig omsætning på over kr. fra plante- og/eller husdyravl som dyrker mindst 10 ha, skal overholde reglerne for jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder og forbud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder. Det gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. 2. FORBUD MOD JORDBEARBEJDNING FORUD FOR FORÅRSSÅEDE AFGRØDER 3. STUBBEARBEJDNING OG PLØJETIDSPUNKT REGEL: Forud for en forårssået afgrøde må der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret fra høst og frem til 1.oktober på lerjord (JB 7-9) og frem til 1. november på ler- og humusjord (JB 5-6 og JB 10-11) og frem til 1. februar på sandjord (JB 1-4). JB 12 jorde skal indplaceres som den jordtype, den minder mest om i tekstur. Tabel 1. Oversigt med generelle tidspunkter for forbud mod jordbearbejdning. Jordbearbejdning defineres i denne sammenhæng, som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe. Reglerne har indflydelse på strategien for jordbearbejdning og for sædskiftet. Restriktionerne gælder kun for jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Følgende aktiviteter anses ikke som jordbearbejdning: høst, presning, indsamling af halm, kalkning og tromling. Nedfældning af gylle i græsudlæg efter korn eller helsæd betragtes heller ikke som jordbearbejdning. Tidspunkt Fra høst oktober november februar 2017 Aktivitet Forbud mod jordbearbejdning før vårafgrøder. Slut på forbud mod jordbearbejdning på lerjord med JB 7-9. Nedvisning af ukrudt og spildfrø må finde sted, hvor der er forbud mod jordbearbejdning Slut på forbud mod jordbearbejdning på ler- og humus jord med JB 5-6 og JB Slut på forbud mod jordbearbejdning på sandjord (JB 1-4). 2 / 8
5 BEMÆRK: En stubbearbejdning lige efter høst og forud for forårssåede afgrøder har stort set ikke nogen effekt på udbyttet heller ikke selvom halmen er snittet. Reglerne kan betyde, at pløjningen skal ske senere på året. Det betyder umiddelbart ikke noget for udbyttet, men der er en kortere periode, hvor det er tilladt, og derfor en øget risiko for strukturskader pga. kørsel under våde forhold. 4. NEDFÆLDNING Nedfældning af gylle i udlægsgræs efter korn eller helsæd betragtes ikke som jordbearbejdning. 5. UKRUDTSBEKÆMPELSE REGEL: Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er først tilladt fra 1. oktober. BEMÆRK: Reglerne får ikke så stor indflydelse på forekomst og bekæmpelse af frøukrudt. Frø af de fleste arter af græsser og tokimbladet ukrudt overlever dårligst, når de får lov at ligge længst muligt i stubben efter høst. Kvik kan fortsat bekæmpes effektivt med glyphosat før høst og igen fra 1. oktober. Muligheden for at bekæmpe tidsler, grå bynke og følfod effektivt i stub er derimod begrænset, da de kan have stoppet væksten inden 1. oktober. 6. UNDTAGELSER 6.1 Økologiske bedrifter Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Det gælder også de arealer på bedriften, der dyrkes konventionelt eller er under omlægning til økologi. 6.2 Kartoffelavl Uanset jordtypen må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra 1. november på arealer, hvor der i næste dyrkningssæson skal dyrkes kartofler. På arealer, hvor der har været dyrket kartofler, må der samme efterår foretages jordbearbejdning fra 1. november Undtagelsesbestemmelser for arealer med kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder På arealer, som har fået pålagt restriktioner fra NaturErhvervstyrelsen om at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, må der, uanset jordtypen, foretages jordbearbejdning fra 1. oktober. De arealer, der er pålagt restriktioner fra NaturErhvervstyrelsen, er automatisk dækket af undtagelsen og fremgår af Internet Markkort (IMK) i Tast selv-service under fanen Kartofler. 3 / 8
6 Undtagelsen gælder så længe arealet er pålagt restriktioner fra NaturErhvervstyrelsen, derefter skal arealet igen følge de generelle regler om forbud mod jordbearbejdning. 6.3 Kolbe- og kernemajs Arealer hvor der har været dyrket kolbe- eller kernemajs er ikke omfattet af reglerne Undtagelsesbestemmelsen for arealer med majshelsæd, som er angrebet af majshalvmøl For marker med majshelsæd på sandjord, JB 1-4, hvor det kan dokumenteres, at afgrøden er angrebet af majshalvmøl, der kan søges om dispensation til at foretage jordbearbejdning fra 1. november. På lerjord er det i forvejen muligt at foretage jordbearbejdning fra 1. november på JB 5-6 og og fra 1. oktober på JB 7-9. Jordbearbejdning på disse arealer efter 1. november kræver derfor ikke dispensation. Inden du foretager jordbearbejdningen, skal du indsende en anmeldelse af angrebet til Natur- Erhvervstyrelsen. 6.4 Pligtige efterafgrøder Arealer, hvor der etableres lovpligtige efterafgrøder (afgrødekode 968), er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Hvis det er vigtigt at foretage en stubbearbejdning lige efter høst, så er det tilladt, hvis du efterfølgende etablerer pligtige efterafgrøder. De skal etableres senest 1. august, dog senest 20. august for korsblomstrede arter, vårbyg, stauderug, alm. rug og honningurt. Efterafgrøden må tidligst destrueres 20. oktober eller 1. marts ved udlæg i majs. MFO-efterafgrøder må først destrueres 27. oktober. Det kan være aktuelt at så efterafgrøder ud over de lovpligtige forud for forårssåede afgrøder, fordi en effektiv efterafgrøde konkurrerer med ukrudt, opsamler kvælstof og er god for vildtet. Efterafgrøder gør det også nemmere at pløje under fugtige forhold. Disse ekstra efterafgrøder kan spares op til senere planperioder eller overføres til andre virksomheder, hvis de opfylder kravene til lovpligtige efterafgrøder Frivillige efterafgrøder Ved etablering af frivillige efterafgrøder må der jordbearbejdes ved etableringen af efterafgrøden. Efterfølgende jordbearbejdning følger datoerne for jordbearbejdningsreglerne hhv. 1. oktober for JB 7-9, 1. november for 5-6 & og 1. februar for JB Roer Arealer hvor der har været dyrket roer eller arealer hvor der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik, er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning samme efterår. 6.6 Gartneriafgrøder og havefrø Arealer, hvor der samme år har været dyrket visse gartneriafgrøder, og arealer hvor der skal dyrkes visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning (se tabel 2 på næste side). 4 / 8
7 Tabel 2. Gartneri- og havefrøafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning. 122 Kommenfrø 429 Jordskok, konsum 123 Valmuefrø 430 Bladpersille (ny) 124 Spinatfrø 431 Purløg (ny) 125 Bederoefrø 432 Krydderurter (undtaget persille og purløg) 126 Blanding af markfrø til udsæd 434 Grøntsager, andre (friland) (ny) 400 Asier 450 Grøntsager, blandinger 401 Asparges 501 Stauder 402 Bladselleri 503 En- og toårige planter 403 Blomkål 513 Jordbær 404 Broccoli 544 Snitblomster og snitgrønt 405 Courgette, Squash 651 Dildfrø 406 Grønkål 652 Kinesisk kålfrø 407 Gulerod 653 Karsefrø 408 Hvidkål 654 Rucolafrø 409 Kinakål 655 Radissefrø (inklusiv olieræddikefrø) 410 Knoldselleri 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 411 Løg 657 Grønkålsfrø 412 Pastinak 658 Gulerodsfrø 413 Rodpersille 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 415 Porre 660 Persillefrø 416 Rosenkål 661 Kørvelfrø 417 Rødbede 662 Majroefrø 418 Rødkål 663 Pastinakfrø 420 Salat (friland) 664 Skorzonerrodfrø 421 Savoykål og spidskål 665 Havrerodfrø 422 Spinat 666 Purløgfrø 423 Sukkermajs 667 Timianfrø 424 Ærter, konsum 668 Blomsterfrø 5 / 8
8 6.7 Skriftlig aftale med offentlig myndighed om, at der ikke må anvendes sprøjtemidler Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. 6.8 Flerårige vedplanter Arealer hvor der samme år har været dyrket flerårige vedplanter, eller hvor der det følgende år dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. 6 / 8
9 7. FORBUD MOD OMLÆGNING AF FODERGRÆS 7.1 Omlægning af fodergræs REGEL: Omlægning af fodergræsmarker til en anden afgrøde må ikke finde sted i perioden fra 1. juni til 1. februar. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog pløjes fra 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs eller grønkorn med græsudlæg indtil 15. august. På ejendomme omfattet af undtagelsen for 2,3 DE pr. ha må græs i omdrift kun ompløjes ì perioden 1. marts til 1. juni. BEMÆRK: Det er ikke længere muligt at have vintersæd til modenhed efter fodergræs. Det er dog tilladt at nedvisne omdriftsgræs efterfulgt af direkte sået vintersæd på 2,3 DE-undtagelsesbrug. Vær opmærksom på, at opfylde kravet om 70 pct. græs, græsefterafgrøder eller roer om efteråret på 2,3 DE-undtagelsesbrug. På lavbundsarealer kan det være interessant at omlægge fodergræs til fodergræs, men det skal ske inden 15. august. 7 / 8
10 7.2 Afgrødetyper der betragtes som fodergræs Tabel 3. De 9 afgrødetyper. AFGRØDEKODE AFGRØDER 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 pct. bælgsæd (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift) 7.3 Økologiske bedrifter Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod omlægning af fodergræs. 8. ANDRE FORHOLD OG ANBEFALINGER Undgå at pløje dybt, hvis der er kalket, således at kalken forbliver i de øvre jordlag. Stubbearbejdning og efterårspløjning kan forøge udvaskningen med op til 26 kg kvælstof pr. ha sammenlignet med forårspløjning. Det viser flerårige forsøg på JB 6 med ensidig vårbyg uden husdyrgødning. 8 / 8
11
12 SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugsog fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E [email protected] W seges.dk
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, [email protected] D +45 8740 5427 Forsidefoto
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer
Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2017
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 6. juni 2017 Opgørelse af afgrødefordeling 2017 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2017 opgjort på
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Opgørelse af afgrødefordeling 2018 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2018 opgjort på grundlag af de arealer,
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2019 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2019
NOTAT J.nr. 19-22120-000088 Ref. tobfel Den 6. juni 2019 Opgørelse af afgrødefordeling 2019 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2019 opgjort på grundlag af de arealer,
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2016
Opgørelse af afgrødefordeling 2016 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2016 opgjort på grundlag af de arealer, der er anmeldt i Fællesskemaet til og med den 17. maj
104 Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt græs eller an ja. 103 Rajgræsfrø, ital. græs eller an ja
roedek Navn Navn på kat Omdrift Noter 1 Vårbyg vårbyg ja 2 Vårhvede vårhvede ja 3 VårHavre vårhavre ja 4 Blanding af vårsåede kornarter vårsået blan ja 5 Majs til modenhed majs ja 6 Vårhvede, brødhvede
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014)
Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014) Tolkning mellem grønne krav sker løbenede Væsentligste ændringer Der er fra Naturerhverv videregivet en liste til erhvervet der viser sammenhæng
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Målrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe
Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
planteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN DIQUAT Middelnavn, registreringsnr.,
Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Gødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Sådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Efterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2016 Autorisation & produktion
Statistik over logiske jordbrugsbedrifter 2016 Autorisation & produktion April 2017 Redaktion: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Tekst: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Foto: COLOURBOX ISBN: 978-87-7120-891-7
Nyt fra bagkontoret nr. 13
Nyt fra bagkontoret nr. 13 august 2016 Af Majbritt Christensen og Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang
Forenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt [email protected]
Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
