Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
|
|
- Tove Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge?
2 Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grafisk opsætning: Tryk: Udgiver: Leicht Design GP-Tryk Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax Udgivet 2008 Bestilling: Pjecen er gratis og kan bestilles på eller
3 Siden 1999 har lovgivningen krævet, at danske landmænd skal tilføre mindre kvælstof, end afgrøderne har behov for. Desuden er der lovkrav om et vist areal med pligtige efterafgrøder. Efterafgrøderne kan være en hjælp til at få en bedre kvælstofudnyttelse, fordi de effektivt nedsætter udvaskningen og dermed bevarer kvælstof i dyrkningslaget. En del af det kvælstof, der ville være udvasket, bliver i stedet tilgængeligt for den afgrøde, der skal høstes i det følgende år. Vores viden om efterafgrøder øges hele tiden i kraft af bl.a. forsøg og forskning. Det er helt tydeligt, at der er stor forskel på forskellige plantearters egenskaber som efterafgrøde, og på hvordan efterafgrøderne virker under forskellige forhold, som f.eks. jordtype og nedbørsmængde om vinteren. Det er vigtigt, at jordbrugeren har mulighed for at vælge, hvilken efterafgrøde der er den rigtige i lige præcis den situation, han eller hun står i. Denne pjece fortæller, hvordan man bedst udnytter efterafgrødernes evne til at holde på kvælstoffet og gøre det tilgængeligt for de følgende afgrøder. I projektet Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet som kvælstofopsamler er det formålet at undersøge, hvilke efterafgrøder der er bedst til at opsamle kvælstof. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Forskningscenter Årslev og Dansk Landbrugsrådgivning - Heden & Fjorden, - LandboFyn, - Kolding Herreds Landbrugsforening og - Landscentret, Planteproduktion Denne pjece er en del af projektet, og såvel projekt som pjece er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Hans Spelling Østergaard Kristian Thorup-Kristensen
4 Hvilken efterafgrøde skal jeg vælge? Når man skal vælge en efterafgrøde, skal man være opmærksom på, at der er nogle vigtige forskelle fra den ene efterafgrøde til den anden. Det drejer sig om: - Hvor hurtigt vokser efterafgrøden? Arter, der vokser langsomt i starten, egner sig ofte til undersåning i hovedafgrøden, mens hurtigt voksende arter egner sig til at så ud efter høst af hovedafgrøden. - Hvor dybt kommer rødderne? Arter med dyb rodvækst kan nå ned i mere end 2 meters dybde og optage nitrat, som mange hovedafgrøder ikke kan nå, og som er umiddelbart truet af udvaskning. Andre arter med rodvækst på ca. 1 meter har ikke den mulighed. - Hvor hurtigt frigives kvælstoffet igen? Arter med en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold) frigiver hurtigere kvælstof og frigiver mere kvælstof efter nedmuldning end arter med en lav kvælstofprocent (højt C/N-forhold). - Hvor lang tid lever efterafgrøden? Arter, der er toårige, kan bruges som undersået efterafgrøde, fordi de ikke blomstrer første år som énårige arter. Vinterfaste arter holder også længere på kvælstoffet, hvilket især er vigtigt på sandjord. - Er de beslægtede med hovedafgrøderne i sædskiftet? Hvis man bruger de samme arter både som hovedafgrøde og efterafgrøde/grøngødning, er der risiko for opformering af sædskiftesygdomme og nematoder. Man bør derfor vurdere, om det er en fordel at bruge andre arter, som ikke er beslægtede med hovedafgrøderne. - Tæller de som efterafgrøde ifølge lovens krav? Loven stiller særlige krav. Læs mere side 18
5 Efterafgrøders rodvækst og typiske C/N-forhold Rodvækst Højt C/N (langsom frigivelse af kvælstof) Middel C/N (middel frigivelse af kvælstof) Lavt C/N (hurtig frigivelse af kvælstof) Dyb Cikorie Gul sennep Olieræddike Gul sennep Farvevajd Overfladisk Rajgræs Rug Rug Valg af efterafgrøde 1 Findes arealet i Syd-, Midt- eller Nordjylland? Ja Her vil efterafgrøder normalt kunne dyrkes med godt resultat. Langt det meste af efterårets kvælstof vil ellers udvaskes før foråret. Dyrk vinterfaste efterafgrøder, der først nedmuldes i det tidlige forår. Nej Ja 2 Er det sandjord? Nej Ja Efterafgrøder vil reducere udvaskningen, men vil ikke altid give en god eftervirkning. Det skyldes, at også uden efterafgrøder vil kun en del af efterårets kvælstof udvaskes, mens resten vil være tilgængeligt i jorden om foråret. 3 Har næste afgrøde overfladisk rodvækst, f.eks. kartofler, salat, porrer eller løg? Nej Det er vigtigt at udnytte de muligheder, der er for at forbedre eftervirkningen. Det kan man gøre ved at placere efterafgrøderne bedst muligt i sædskiftet og ved at vælge arter med et lavt C/N-forhold. Det kan også være en fordel at vælge udvintrende efterafgrøde eller at nedmulde efterafgrøderne sent på efteråret.
6 Almindelig rajgræs Plantefamilie: Græsser Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Almindelig rajgræs undersås (udlægges) i april-maj sammen med vårsæd eller i vintersæd. Metoden er billig, etableringen er sikker, og efterafgrøden er klar til vækst straks efter høst af hovedafgrøden. Det er en ulempe, at der kan være høstproblemer. Udsædsmængde: 10 kg pr. ha. Pris pr. kg: 25 kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret. På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Almindelig rajgræs har ofte en lav kvælstofprocent (højt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives langsomt. Eftervirkning i første år efter ompløjning: På sandjord: 5-15 kg N pr. ha. På lerjord: kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Bemærk, at man på et planteavlsbrug på lerjord efter en nedbørsfattig vinter skal forøge gødningstilførslen med 5 kg N pr. ha. Har man haft en efterafgrøde af almindelig rajgræs i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Normalt påvirkes udbyttet af dæksæden kun lidt (1-3 hkg pr. ha), men i våde år kan græsudlægget give høstproblemer, hvis efterafgrøden gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. I afgrøden året efter er merudbytter på 2-3 hkg korn pr. ha realistiske i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med, at udbyttet reduceres de første år efter, at man er begyndt at anvende almindelig rajgræs som efterafgrøde. Efter flere års anvendelse af almindelig rajgræs som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadevoldere? Ingen. Hvordan vokser den? Langsomt, bliver middel stor og har middel kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? 100 cm på lerjord og 50 cm på sandjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Flerårig med god vinterfasthed. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja. Under hvilke forhold er det særligt relevant at dyrke almindelig rajgræs? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor.
7 Almindelig rajgræs d. 9. november 2006, 13 uger efter høst af dæksæden. Ved udlæg af græs i korn opnåes en sikker fremspiring af efterafgrøden. (Foto: Per Skodborg Nielsen, Heden & Fjorden). Almindelig rajgræs d. 24. oktober uger efter høst. (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening.)
8 Vinterrug Plantefamilie: Græsser Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Vinterrug sås lige efter høst af hovedafgrøden og er velegnet ved sen såning. Såning skal ske senest d. 1. september for at vinterrug effektivt kan optage kvælstof fra jorden. Udsædsmængde: 60 kg pr. ha. Pris pr. kg: 5 kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Vinterrug har middel kvælstofprocent (middel C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hverken langsomt eller hurtigt (hurtigere end rajgræs og langsommere end de korsblomstrede efterafgrøder). Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-15 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft en efterafgrøde af vinterrug i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af vinterrug som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadegørere? Ingen. Hvordan vokser den? Meget hurtigt, bliver ikke ret stor og har middel kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? 100 cm på lerjord og 50 cm på sandjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Overvintrer, men der findes vårrug, der udvintrer. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja, hvis den sås senest d. 1. august. Under hvilke forhold er almindelig rajgræs særligt relevant at dyrke? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor. Godt alternativ, hvor man f. eks. af sædskiftemæssige grunde ikke ønsker at dyrke korsblomstrede efterafgrøder, eller hvor der er behov for et vinterfast alternativ til gul sennep eller olieræddike.
9 Demonstrationsparcel med vinterrug sået efter høst af vårbyg på et økologisk brug. Billedet er taget d. 27. september. (Foto: Inger Bertelsen. Landscentret, Økologi). Vinterrug sået efter høst af vårbyg på et økologisk brug. Billedet er taget d. 5. oktober. (Foto: Jan B. Jensen, Kronjysk Landboforening).
10 10 Olieræddike Plantefamilie: Korsblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Olieræddike sås enten lige før eller lige efter høst af hovedafgrøden. Fordelen ved at så før høst er, at man er sikker på at få sået tidligt nok. Ulempen er, at fremspiringen er usikker. Ved såning efter høst skal der sås så tidligt som muligt og inden d. 20 august. I lune efterår kan man godt opnå en virkning ved at så frem til 10. september, men den tæller så ikke som efterafgrøde ifølge reglerne. Etableringen er sikrest, hvis jorden harves i forbindelse med såning. Udsædsmængde: kg pr. ha. Pris pr. kg: kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? Om foråret. Olieræddike udvintrer normalt og er ikke et ukrudsproblem. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Olieræddike har en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-25 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft olieræddike eller andre korsblomstrede efterafgrøder i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af olieræddike som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadevoldere? Nematodresistente sorter af olieræddike anvendes i sædskifter med sukkerroer til bekæmpelse af roecystenematoder. Olieræddike tilhører samme familie som raps, men der er ingen eksempler på, at olieræddike forøger risikoen for kålbrok. Olieræddike er mindre modtaglig for kålbrok end gul sennep. Hvordan vokser den? Meget hurtigt, bliver stor og har en stor kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Omkring 250 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Enårig og udvintrer normalt, men kan overvintre i milde vintre. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja, hvis den sås inden d. 20. august. Under hvilke forhold er den særlig relevant at dyrke? På lerjord i det østlige Danmark kan udvintrende arter være en fordel, fordi man slipper for selv at skulle stoppe efterafgrødens vækst ved jordbearbejdning på en årstid, hvor jorden er våd og ofte ikke tjenlig til jordbearbejdning. Kan også bruges på sandjord, men her er vinterfaste arter bedre.
11 Olieræddike. (Foto: Peter Karlsen, Sønderjysk Landboforening) Olieræddike d. 17. oktober 2006, 11 uger efter såning. Parcellerne fremstår som en blanding af olieræddike og spildkorn. Olieræddiken er sået d. 25. juli før høst og igen d. 2. august efter høst på grund af dårlig fremspiring. (Foto Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening). Olieræddike d. 9. november 2006, 14 uger efter høst. Olieræddiken er sået d. 11. august lige efter høst af vårbyg. (Foto: Per Skodborg Nielsen, Heden & Fjorden) 11
12 12 Gul sennep Plantefamilie: Korsblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Gul sennep sås enten lige før eller lige efter høst af hovedafgrøden. Fordelen ved at så før høst er, at man er sikker på at få sået tidligt nok. Ulempen er, at fremspiringen er usikker. Gul sennep har små frø, og derfor er spredebredden ved såning med centrifugal spredere beskeden. Ved såning efter høst skal der sås så tidligt som muligt og inden d. 10. september. Etableringen er sikrest, hvis jorden harves i forbindelse med såning. Udsædsmængde: 8 kg pr. ha. Pris pr. kg kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? Gul sennep nedbringes om foråret. Gul sennep udvintrer normalt og udgør som regel ikke et ukrudsproblem. Ved tidlig såning er der risiko for frøsætning. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Gul sennep har en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-25 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft en efterafgrøde af gul sennep eller andre korsblomstrede efterafgrøder i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af gul sennep som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadevoldere? Nematodresistente sorter af gul sennep anvendes i sædskifter med sukkerroer til bekæmpelse af roecystenematoder. Gul sennep tilhører samme familie som raps. Gul sennep er mere modtagelig for kålbrok end olieræddike, men der er dog ingen eksempler på, at gul sennep forøger risikoen for kålbrok. Hvordan vokser den? Hurtigt, bliver stor og har en stor kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Omkring 200 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Enårig og udvintrende. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja, hvis den sås inden d. 20. august. Under hvilke forhold er den særligt relevant at dyrke? På lerjord i det østlige Danmark kan udvintrende arter være en fordel, fordi man slipper for selv at skulle slå efterafgrøden ihjel ved jordbearbejdning på en årstid, hvor jorden er våd og ofte ikke tjenlig til jordbearbejdning. Kan også bruges på sandjord, men det vil være bedre med vinterfaste arter.
13 Gul sennep. (Foto: Hans Spelling Østergaard, Landscentret) Gul sennep d. 21. november Sennepen er sået d. 14. juli før høst.(foto: Hans Spelling Østergaard, Landscentret) 13
14 14 Farvevajd Plantefamilie: Korsblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Farvevajd undersås (lægges ud) i april-maj sammen med vårsæd eller i vintersæd. Metoden er billig, etableringen er sikker, og efterafgrøden er klar til vækst straks efter høst af hovedafgrøden. Det er en ulempe, at der kan være problemer med ukrudtsbekæmpelse, og der kan være høstproblemer, men risikoen vil være meget lille sammenlignet med rajgræs og cikorie. Udsædsmængde: 5 kg pr. ha. Pris pr. kg: Ukendt. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret. På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Blomstrer ikke første år, men genvækst af rodstykker kan være et problem. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Farvevajd har en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-25 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft en efterafgrøde af farvevajd eller andre korsblomstrede efterafgrøder i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af farvevajd som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadegørere? Farvevajd er modtagelig for kålbrok, men det er usikkert om den som efterafgrøde vil kunne opformere sygdommen. Hvordan vokser den? Langsomt, bliver middel stor og har en god kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Farvevajd har dyb rodvækst, omkring 250 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Toårig og overvintrer sikkert. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Nej. Under hvilke forhold er den særligt relevant at dyrke? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor. Med sin dybe rodvækst er farvevajd også meget interessant på lerjord, mens vinterfastheden gør, at den også er interessant på sandjord. Farvevajd er kun afprøvet i forsøg, men resultaterne ser lovende ud.
15 Farvevajd i stubben ved høst d. 9. august (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening) Farvevajd. (Foto: Torkild Søndergaard Birkmose, Landscentret) 15
16 16 Cikorie Plantefamilie: Kurvblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Cikorie undersås i april-maj sammen med vårsæd eller i vintersæd. Metoden er billig, etableringen er sikker, og efterafgrøden er klar til vækst straks efter høst af hovedafgrøden. Det er en ulempe, at der kan være problemer med ukrudtsbekæmpelse, og der kan være høstproblemer. Udsædsmængde: 5 kg pr. ha. Pris pr. kg: 140 kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret. På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Blomstrer ikke 1. år, men genvækst af rodstykker kan være et problem. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Cikorie har en lav kvælstofprocent (højt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives langsomt. Eftervirkning: På sandjord: 5-15 kg N pr. ha. På lerjord: kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Bemærk, at man på et planteavlsbrug på lerjord efter en nedbørsfattig vinter skal forøge gødningstilførslen med 5 kg N pr. ha. Har man haft en efterafgrøde af cikorie i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Normalt påvirkes udbyttet af dæksæden ikke eller kun lidt, men i våde år kan udlægget give høstproblemer, hvis efterafgrøden gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. I afgrøden året efter er merudbytter på 3-5 hkg korn pr. ha realistiske i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med, at udbyttet reduceres de første år efter, at man er begyndt at anvende cikorie som efterafgrøde. Efter flere års anvendelse af cikorie som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadegørere? Ingen. Hvordan vokser den? Relativt langsom etablering, men bliver stor og har en stor kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Cikorie har dyb rodvækst, omkring 250 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Flerårig med god vinterfasthed. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja. Under hvilke forhold er den særlig relevant at dyrke? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor. Med sin dybe rodvækst er cikorie også meget interessant på lerjord, og cikorie kan med sit kraftige rodsystem og store biomasseproduktion bidrage til forbedring af jordstrukturen, også på lerjord.
17 Cikorie i kornafgrøden ved høst af vårbyg d. 8. august Cikorien er udlagt (undersået) i korn d. 28. april. (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening) Cikorie d. 24. september 2006, 8 uger efter høst. Cikorien er udlagt (undersået) i korn d. 28. april. (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening) 17
18 Loven siger Fra efteråret 2005 har man som landmand pligt til at dyrke efterafgrøder på 10 % af arealgrundlaget, hvis man har 0,8 dyreenheder eller mere pr. ha. Har man op til 0,8 dyreenheder er kravet 6 %. Fra efteråret 2009 stiger kravet til henholdsvis 14 % og 10 %. Arealgrundlaget for efterafgrøder er hele arealet af følgende énårige afgrøder: Korn, majs, vår- og vinterraps, bælgsæd, tidlige kartofler, tidlige grønsager og andre afgrøder, som ikke selv har kvælstofoptagelse om efteråret. Man kan så korsblomstrede efterafgrøder eller rug ved høst. Eller man kan underså (udlægge) græs eller cikorie i korn, bælgsæd eller andre afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Man kan også så efterafgrøder lige før eller efter høst. Da skal - korn og græs være sået senest d. 1. august, - korsblomstrede efterafgrøder være sået senest 20. august. Frøgræs kan også tælle som efterafgrøde, hvis det efterfølges af vårsæd. Man kan undgå kravet om at dyrke efterafgrøder eller få kravet nedsat, hvis man har tæt på 100 % grønne marker. Hvor i sædskiftet skal jeg placere efterafgrøderne? Efterafgrøder skal helst placeres det sted i sædskiftet, hvor der er meget kvælstof i jorden. Så opnår man den største eftervirkning i den efterfølgende afgrøde og reducerer kvælstofudvaskningen mest. Efterafgrøder skal især anvendes i marker, som har en forfrugt, der efterlader meget kvælstof i jorden (raps, ærter, kløvergræs, grønsager), har fået en stor mængde organisk gødning samme år, jævnligt har fået tilført husdyrgødning gennem årene, har et sædskifte, hvor kløvergræs, grønsager, ærter, raps eller andre afgrøder med en stor mængde kvælstofrige afgrøderester indgår. Når en eller flere af de faktorer er til stede, er risikoen for at miste kvælstof ved udvaskning stor, med mindre der er en afgrøde på marken om efteråret, der kan optage meget kvælstof. En veletableret efterafgrøde optager kvælstof fra jorden og bevarer det i dyrkningslaget. To slags efterafgrøder En efterafgrøde kan enten være udlæg undersået (udlagt) i f.eks. korn (f.eks. græsser, kålroer, cikorie og farvevajd), sået før eller efter høst af hovedafgrøde (f.eks. rug, vinterraps, gul sennep og olieræddike).
19 Der kan også være ulemper ved efterafgrøder I våde år kan det give høstproblemer, hvis efterafgrøden, sået som udlæg i f.eks. korn, gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. Den høstede afgrøde skal evt. tørres mere. Kun få dyre ukrudtsmidler kan anvendes, når der er udlagt kløver som efterafgrøde. På økologiske ejendomme kan der ikke harves mod frøukrudt, når der er undersået kløver som efterafgrøde (blindstriling er dog mulig, og behovet for ukrudtsharvning reduceres faktisk). Man kan ikke bekæmpe rodukrudt om efteråret, hverken kemisk eller mekanisk, men behovet er også mindre. Nogle efterafgrøder kan opformere sædskiftesygdomme - et problem, man kan tage højde for i planlægningen, og når der vælges efterafgrøde. Hvordan får jeg den bedste eftervirkning? Eftervirkningen ved at dyrke efterafgrøder er bedst: Hvor der er efterladt meget kvælstof i jorden. Hvor efterafgrøden kan etableres tidligt og godt. Ved at bruge efterafgrøder med dybt rodsystem, fordi de kan optage mere kvælstof. Dette er særligt vigtigt, hvor det ekstra kvælstof tages fra stor dybde, hvor det ellers med næsten 100 % sikkerhed ville tabes. Forud for afgrøder med et overfladisk rodsystem. Efterafgrøden flytter kvælstof op i de øverste jordlag. Det betyder, at mere kvælstof flyttes ind i den efterfølgende afgrødes rodzone. Ved at anvende efterafgrøder med lavt C/N-forhold, sådan at en større andel af det kvælstof, de optager, når at frigives til den efterfølgende afgrøde. Ved at nedmulde efterafgrøden på det bedste tidspunkt, afhængigt af jordtype, nedbør og efterfølgende afgrøde. Hvis man nedmulder for tidligt, kan det kvælstof, der frigives fra efterafgrøden, blive udvasket inden foråret. Hvis man nedmulder for sent, kan efterafgrøden komme til at konkurrere med afgrøden om kvælstof. Læs mere! Efterafgrøder og grøngødning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Landbrugsforlaget Bestilling via: eller Oversigt over Landsforsøgene 2007 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion og vælg afgrøder og derefter efterafgrøder. Her findes bl.a. dyrkningsvejledninger for efterafgrøder.
20
Efterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereEfterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:
Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereEfterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs mereEfterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning
Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forklarende tekst til overheads S:\MIT\workshopefafgr\overheadkommentar.wpd Nr. Beskrivelse Overhead 1. Om baggrunden for bruge efterafgrøder
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereInspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereGØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK
GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK Problemstillinger Udfordringer For megen nedbør kan vi ikke gøre meget ved Jordpakning ændre adfærd Næringsstofbalance mere kulstof og grøngødning Mange overkørsler
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereLOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?
2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereRowCrop workshop på Økologikongressen 2017
RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereRodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017
Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereSædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)
Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereLandbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc:
Dato 13. december 2017 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 17-18282-000008 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede
Læs mere