Efterafgrøder (økologi)
|
|
- Gabriel Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder virker som "fangafgrøde" til opsamling af næringsstofferne i jorden efter høst og udnyttelse af solenergien om efteråret. Den nedpløjede grønmasse fungerer som gødning til den efterfølgende afgrøde. Nogle af de arter, der anvendes kan udnyttes som foderafgrøder til sen afgræsning eller slæt. På jorder med behov for en øget kvælstofpulje kan bælgplanter anvendes som efterafgrøde. Er efterafgrøden kvælstoffixerende kaldes det også grøngødning. Enkelte arter har en hæmmende effekt over for sygdomme og skadedyr, mens andre kan have den modsatte virkning. Markplan/sædskifte Valg af planteart Mange forskellige plantearter kan anvendes som efterafgrøde, men der er nogle afgørende forskelle arterne imellem. Enårige (sommeranuelle) Toårige (vinteranuelle) Flerårige Bælgplanter Ært, smalbladet lupin, fodervikke Vintervikke, blodkløver Hvidkløver, lucerne, rødkløver Ikke bælgplanter Havre, gul sennep, olieræddike, honningurt Vinterrug, vinterraps Rajgræs og de fleste andre græsser, cikorie Sommer-enårige planter vokser kun indtil den første hårde nattefrost. De bør derfor ikke bruges på sandjord, hvor næringsstofferne hurtigt udvaskes. De er derimod nemme at nedmulde. Vinter-enårige og flerårige planter vokser hele efteråret og er grønne vinteren igennem. De er derfor meget effektive N-opsamlere og giver en stor plantemasse. Der er risiko for, at planterne optager kvælstof om foråret, hvis de fortsætter væksten. For at undgå at efterafgrøden på den måde konkurrerer om kvælstof med den kommende afgrøde, bør man på lerjord nedpløje vinterfaste efterafgrøder i det sene efterår eller om vinteren. På sandjord bør man nedpløje overvintrende efterafgrøder så tidligt om foråret som muligt. Hvis man i den kommende sæson skal dyrke grønsager, der har et overfladisk rodsystem (kartofler, løg, porrer, salat, spinat) bruges overvintrende efterafgrøder uanset jordtype og nedbørsforhold. Bælgplanter fikserer luftens kvælstof i rodknoldene og bidrager derfor til en forøgelse af den organiske N-pulje i jorden. Nogle bælgplanter, som lupin og vikke, er ikke gode til at opsamle det mineralske kvælstof i jorden, og bør derfor altid dyrkes i blanding med ikkebælgplanter. Kløverarter, lucerne, sneglebælg og kællingetand sået som udlæg i blanding med rajgræs eller cikorie er udmærkede til at opsamle kvælstof, som ellers kan
2 Side 2 af 6 blive udvasket. Bælgplanter bør anvendes, hvor der er et lavt næringsstofniveau i marken. Man skal være opmærksom på, at der er risiko for opformring af sædskifte sygdomme og nematoder ved valg af efterafgrøder, der er beslægtede med hovedafgrøden. Valgskema Jordbund Sandjord På sandjorder, hvor der er størst risiko for udvaskning, bør der altid vælges overvintrende arter, som er de mest effektive N-opsamlere. Efterafgrøder skal altid først nedpløjes om foråret, for at forhindre udvaskning. I sandjorden sker nedbrydningen hurtigt, og der vil normalt ikke være risiko for kvælstofmangel i forbindelse med omsætningen. Man bør vurdere grønmassens kulstof/kvælstofforhold. Er der et højt C/N-forhold, bør man pløje i god tid før såning. Tabel med rodvækst og C/N forhold Højt C/N (langsom Rodvækst frigivelse af kvælstof) Middel C/N (middel frigivelse af kvælstof) Dyb Cikorie Gul sennep Farvevajd Overfladisk Rajgræs Rug Rug Lavt C/N (hurtig frigivelse af kvælstof) Olieræddike Gul sennep Lerjord På lerjord, hvor man har erfaring for, at forårspløjning giver dårligt såbed og planteetablering, bør pløjningen foretages sent om efteråret eller i løbet af vinteren,
3 Side 3 af 6 uanset efterafgrødens kulstof/kvælstofforhold. På lerjord i Østdanmark er risikoen for kvælstofudvaskning ved denne fremgangsmåde meget lille. Sædskifte Efterafgrøderne skal passes ind i sædskiftet og her har hovedafgrøderne en betydning for, hvornår efterafgrøderne kan etableres. I sædskifter med vårsæd er det lettere at etablere en god efterafgrøde, idet de kan sås som udlæg i hovedafgrøden. Samtidig kan efterafgrøderne samle næringsstoffer i en lang periode, når den efterfølgende afgrøde først skal etableres til foråret. Værdien af en eftarafgrøde afhænger af, hvor lang en vækstsæson den har, og at den kan udvikle sig kraftigt. Der er tre mulige såtidspunkter; som udlæg i dæksæd om foråret, sået efter høst af afgrøden og udspredt i afgrøden inden høst. Såning om foråret har den klare fordel at efterafgrøden får en lang vækstsæson og god tid til at etablere sig. Til ulemperne hører, at efterafgrøden kan blive så kraftig, at det giver udbyttetab i afgrøden. Man kan heller ikke gennemføre ukrudtsharvninger i afgrøden efter efterafgrøden er sået og man er afskåret fra gennemføre jordbearbejdning efter høst. Tabel med udbyttetab ved forårsudlæg. Efterafgrøde Udbyttetab i vårbyg Udbyttetab i havre Ingen efterafgrøde 40,7 52,1 Ital. rajgræs, 10 kg - 0,9-0,3 Blanding nr. 42, 12 kg - 2,0-0,5 Cikorie, 5 kg - 1,6-1,2 Hvidkløver, 3 kg og cikorie, 3 kg - 1,6-1,6 Kålroer, 5 kg - 1,7 0,1 Foderraps, 8 kg - 3,6-3,1 Turnips, 6 kg - 6,7-3,6 Såning efter høst har den fordel, at der kan bekæmpes ukrudtet mekanisk i hovedafgrøden, og man undgår høstbesvær pga. for kraftigt udlæg. En af de største udfordringer med at etablere efterafgrøder efter høst er at få den sået tidlingt nok. Såningen skal ske straks afgrøden er høstet og det koliderer ofte med høstarbejde og halmbjergning. Rettidig såning af fterafgrøden bør prioriteres højt, da effekten ellers bliver ubetydelig. Udspredning af frø inden høst er en usikker metode. Da der ofte er en del bundukrudt i afgrøden, har efterafgrøden svært ved at etablere sig. Det skal kun være en strategi, der anvendes i en afgrøde, der er ren for ukrudt, og når der er god fugtighed til at sikre en hurtig fremspiring. Hvis den lykkes, bliver det en meget effektiv efterafgrøde på grund af den tidlige såning. I sædskifter med afgrøder, der høstes tidligt, er det især aktuelt at så en efterafgrøde. F.eks. efter vinterbyg, helsæd, tidlige kartofler eller grønsagskulturer vil det være aktuelt at så efterafgrøder. Er der behov for en kvælstofberigelse via bælgplanter, kan det kun lykkes ved tidlig såning, da bælgplanter til dette formål bør udsås senest i begyndelsen af august måned. Sygdomme og skadedyr Ved valg af efterafgrøde skal man være opmærksom på slægtskab mellem efterafgrøde og hovedafgrøder i sædskiftet. Da efterafgrøderne evt. vedligeholdeler af sædskiftesygdomme. Kålbrok
4 Side 4 af 6 De korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep, ræddike, fodermarvkål, rybs og raps kan vedligeholde kålbrok og må ikke indgå i sædskifter med kål eller raps. Ræddike er dog mindre modtagelig for kålbrok end de øvrige arter. Kålflue De korsblomstrede arter opformerer kålfluer. Derfor bør man ikke dyrke kål i sædskifte med korsblomstrede efterafgrøder. Rattle-virus Olieræddike sanerer for rattle-virus. Rodfiltsvamp Efterafgrøder som efterlader meget uomsat organisk materiale fremmer rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder, fordi rodfiltsvamp især trives ved meget organisk stof i jorden. Roecystenematoder Korsblomstrede afgrøder er vært for roecystenematoder. Nematodresistente sorter af gul sennep og olieræddike kan sanere for roecystenematoder forud for dyrkning af roer, hvis efterafgrøden etableres tidligt og bliver veletableret. Jo større rodmasse i efterafgrøden, jo større sanerende effekt. Efterafgrøde Korsblomstrede Frøgræsafgrøder og græsudlæg Betydning for skadegørere Kan opformere kålbrok, roecystnematoder og rodfiltsvamp Resistente sorter sanerer mod roecystnematoder Olieræddike sanerer mod rattlevirus Kan opformere græsskadedyr og rodfiltsvamp Såning om foråret Såning af udlæg i dæksæd giver den bedste etablering, når udlægget sås tidligt, dvs. samtidigt med dæksæden. Såningen kan dog udsættes, hvis man ønsker at foretage ukrudtsharvning, eller hvis man vil mindske risikoen for, at udlægget bliver for kraftigt og generer dæksæden. Det vil især være relevant ved udlæg af kløvergræs i svagt gødet vårbyg og vårhvede. Udskyder man såningen til efter den sidste ukrudtsharvning, bliver etableringen af udlægget mere usikker, da såbedet bliver mere tørt. Udskudt såning kan foretages med en ukrudtsharve med pneumatisk såudstyr, men rillesåning kan også bruges. En tromling før såning forbedrer chancerne for, at udlægget bliver etableret. Arter og udsædsmængder til såning i dæksæd i foråret. Art Udsædsmængde kg pr. ha Rajgræs, sildig, diploid 8-10 Rødsvingel (fodertype) 8 Kløvergræs (blanding 22 til vårsæd) 10 Kløvergræs (blanding 42 til vintersæd) 10 Cikorie 5 Cikorie + hvidkløver Rajgræs Almindelig rajgræs undersås (udlægges) i april-maj sammen med vårsæd eller vintersæd. Der kan forekomme høstproblemer i våde år hvis efterafgrøden gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. Cikorie Da cikorie er to-årig, er der risiko for, at der året efter kommer genvækst fra de
5 Side 5 af 6 nedpløjede rodstykker. Såning efter høst Såning af alle arterne bør ske så tidligt som muligt for at få den mest effektive efterafgrødevirkning. De korsblomstrede arter kan sås indtil ca. 20 august. Bælgplanter bør ikke sås senere end 10. august. Ønskes der senere etablering er der kun få arter, som kan give et rimeligt plantedække, f.eks. kan rug sås indtil ca. 1. september. Arter, udsædsmængde og såtid. Såning efter høst Art Udsædsmængde kg. pr. ha Seneste såtidspunkt Overvintring Vintervikke aug. Ja Fodervikke aug. Nej Vintervikke/rug aug. Ja Vinterraps aug. Ja Foder-/olieræddike aug. Måske (normalt ikke) Gul sennep aug. Nej Foderraps (ikke til foder) aug. - Rug sept. Ja Plantetallet fastsættes dels af arten og dels af såtidspunktet. Jo tidligere såning, des mindre plantetal er nødvendigt for at få en tæt og effektiv efterafgrøde. Foderefterafgrøder Foderraps, fodermarvkål, foderræddike, vinterraps og vinterrybs kan stribeafgræsses i oktober-december. Udbyttet vil være meget afhængigt af såtiden. Rug vil kunne afgræsses af får i det sene efterår, uden at rugudbyttet reduceres det følgende år. Ved såning af rug i august vil der f.eks. kunne afgræsses i oktobernovember. Jordbearbejdning og såbedstilberedning Under normale forhold vil en stubharvning plus såbedsharvning efter høst af hovedafgrøde være tilstrækkelig til at lave et godt såbed. Ofte vil spildkorn kunne fungere som blandingspartner i efterafgrøden. Man skal være opmærksom på fugtighedsforholdene. Hvis jorden er meget tør, bør man undlade stubharvningen og nøjes med en let såbedsharvning. Er der problemer med rodukrudt, kan man overveje stubharvninger frem for såning af efterafgrøde. Er der kun lidt rodukrudt, kan man så efterafgrøde, men i så fald kun efter en pløjning i almindelig pløjedybde. Hvis der er store problemer med kvik, kan man overveje at bruge en minisommerbrak, som kombinerer kvikbekæmpelse med dyrkning af efterafgrøder. (Se dyrkningsvejledning om kvikbekæmpelse) Udsæd Økologisk fremavlet udsæd er for nogle arters vedkommende på markedet og skal i så fald benyttes. I Den økologiske Frødatabase findes en oversigt over udbud af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd i økologisk jordbrug. Gødskning Da hovedformålet med efterafgrøden er at opsamle overskudsnæring i jorden, bør afgrøden ikke gødes yderligere. På planteavlsejendomme med lavt næringsstofniveau skal man prioritere at få bælgplanter med i efterafgrøden, hvis det er muligt. Lille eller stor kvælstofpulje Hvis man vil berige jorden med kvælstof til næste afgrøde ved såning af en efterafgrøde efter høst, sås en blanding af vintervikke og rug med 40 kg pr. ha af
6 Side 6 af 6 hver. Blodkløver og fodervikke kan også bruges, hvis de sås inden den 15. august. Fodervikke overvintrer ikke og bør derfor ikke bruges på sandjord, hvor næringsstofferne hurtigt udvaskes. Ved udlæg i hovedafgrøder kan man bruge hvidkløver, sneglebælg eller rødkløver. Rødkløver kan være en for aggressiv art, specielt i svagt gødet vårbyg og vårhvede. Hvis man vurderer, at dæksædens konkurrenceevne over for udlægget er svag, kan man evt. udsætte såningen af udlægget og bruge kællingetand eller sneglebælg. I sædskifter med et højt indhold af mineralsk kvælstof i efteråret, f.eks. efter tidlige grønsager/kartofler eller en tidligt ompløjet kløvergræs, vælges en ikke-bælgplante. På sandjorder, hvor der er størst risiko for udvaskning, bør der altid vælges overvintrende arter, som er de mest effektive N-opsamlere. På den sidste side er vist en metode til at vælge den rette planteart i forhold til jordtype, nedbør og anvendelse. Kvælstofoptagelse Udbyttet af efterafgrøder ytrer sig som en god forfrugtsvirkning til den efterfølgende kultur. I specielle situationer, hvor korsblomstrede efterafgrøder er sået i begyndelsen af august, og der er meget kvælstof til rådighed efter forfrugten, kan der optages 150 kg N/ha i efterårets løb. Under normale forhold vil det dog være langt mere beskedne mængder af kvælstof, der opsamles. Kunsten er at styre denne N-pulje i grønmassen, så den følgende afgrøde får gavn af kvælstoffet, og udvaskningen bliver så lav som muligt. Tabel med kvælstofoptagelse Nedmuldning Det optimale tidspunkt for ompløjning afhænger af planternes kulstof/kvælstofforhold (C/N-forhold). De korsblomstrede arter og bælgplanter indeholder meget kvælstof i forhold til kulstof og afgiver derfor meget hurtigt næringsstofferne igen. De bør især på sandjord - derfor ikke nedpløjes før i det tidlige forår (feb.-marts). Græsarter har en højere andel af kulstof i forhold til kvælstof og omsættes derfor langsommere. På lerjord skal de ompløjes f.eks. i november/december for at kunne udnyttes af en vårafgrøde. Derved forhindrer man også, at efterafgrøden begynder at optage kvælstof fra jorden ved forårsvækst. Hvis efterafgrøden har været meget velforsynet med kvælstof, eller hvis der er bælgplanter i efterafgrøden, vil der være et lavere C/N-forhold. Dermed vil omsætningen ske relativt hurtigt, og man kan godt vente til foråret med nedpløjning. Nedmuldning af efterafgrøder bør foregå ved pløjning, især hvis det er overvintrende arter. Ploven skal være udstyret med korrekt indstillede forplove, som skal lægge den øverste venstre del af furen ned i furebunden, inden furen vendes rundt. Hvis forplovene ikke virker optimalt, er der risiko for, at rodukrudt og flerårige og overvintrende arter af efterafgrøder overlever pløjningen og opformeres eller generer den næste afgrøde. Vær særlig opmærksom, hvis der er brugt cikorie som efterafgrøde. Cikorie danner en kraftig pælerod, som skal pløjes omhyggeligt ned.
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereEfterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:
Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereEfterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereSædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)
Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse,
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK
GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK Problemstillinger Udfordringer For megen nedbør kan vi ikke gøre meget ved Jordpakning ændre adfærd Næringsstofbalance mere kulstof og grøngødning Mange overkørsler
Læs mereInspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereEfterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereLOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?
2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEfterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereEfterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning
Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forklarende tekst til overheads S:\MIT\workshopefafgr\overheadkommentar.wpd Nr. Beskrivelse Overhead 1. Om baggrunden for bruge efterafgrøder
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereKom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereØKOLOGISKE EFTERAFGRØDER
Manual for frivillige ØKOLOGISKE EFTERAFGRØDER "Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er udviklet i projektet Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst, som er støttet af Fonden for økologisk
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33 Side 1 af 12 Vi har haft nogle gode høstdage! Der er kommet gang i høsten. Flere
Læs mereErfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereTEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?
TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mere