Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Transkript

1 Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

2 Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2

3 Emner: Hvilke efterafgrøder har vi i DK? Krav og vilkår for målrettede (frivillige/obligatoriske) efterafgrøder Krav og vilkår for Husdyrefterafgrøder (aktuelt efter 1. august 2017?) 3

4 Oversigt over efterafgrøder MFO-efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder (fra 1. august 2017?) Målrettede efterafgrøder - Frivillige målrettede efterafgrøder - Obligatoriske målrettede efterafgrøder (?) 4

5 Oversigt, krav/regler for efterafgrøder Efterafgrøde art 1. august 20. august Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige efterafgrøder (obligatoriske efterafgrøder) Græsudlæg (aldrig med kløver/bælgplanter) Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, vårbyg i renbestand eller i blanding MFO-efterafgrøder Udlæg frøgræsmark, Udlæg af græs/græsblanding, kløvergræsudlæg Som pligtige efterafgrøder, men ALTID i blanding m. 2 arter. 5

6 MFO Efterafgrøder, krav/regler Over 15 ha i omdrift Destruktion tidligst d. 27. oktober Skal efterfølges af en anden afgrøde bortset fra græsudlæg Kan kombineres med pligtige- eller husdyrefterafgrøder MFO-Blomsterbrak- eller MFO-slåningsbrak 6

7 Pligtige efterafgrøder, krav/regler Obligatorisk hvis omsætning> efterafgrødegrundareal >10 ha Destruktion tidligst d. 20. oktober (græsudlæg i majs dog tidligst nedpl. 1. marts) Skal efterfølges af en forårssået afgrøde Kan kombineres med MFO (Krav om blanding) Alternativer: Brak, tidlig såning, mellemafgrøde, flerårige energiafgrøder Nedsat kvælstofkvote 7

8 Husdyrefterafgrøder, krav/regler Har anvendt over 30 kg N/ha i organisk gødning Har over 10 ha efterafgrødegrundlag Har arealer i oplande med stigende anvendelse af organisk gødning og afvanding til N-følsomme Natura 2000 områder Skal efterfølges af en vårafgrøde Kan kombineres med MFO Alternativer: Tidlig såning af vintersæd, brak, mellem- & energiafgrøder Nedsat kvælstofkvote 8

9 Målrettede efterafgrøder, krav/regler Tidligst nedmuldning d. 20. okt. Anmeldelse af de frivillige efterafgrøder kan ske fra 1. februar/1. marts/22. marts Anmeldelse er arealmæssigt bindende i det ID område hvor tilmelding er sket (efter 21. april) Kan ikke kombineres med andre efterafgrøder Ingen alternativer Kompensationsmulighed 700,- kr./ha Nedsat kvælstofkvote, kun for de obligatoriske 9

10 Efterafgrøder, frister (1) April, sidste frist for anmeldelse af efterafgrøder i Fællesskema 2017 Maj. Evt. krav om obligatoriske, målrettede efterafgrøder meldes ud fra NAER 1. august. Etabler græsefterafgrøder 20 august. Etabler efterafgrøder (korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg) 10

11 Efterafgrøder, frister (2) 31. august, indberet pl. Efterafgrøder, husdyrefter-afgrøder, samt obligatoriske målrettede efterafgrøder 20. oktober, tilladt at destruere pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder 27. oktober, tilladt at destruere MFO-efterafgrøder 2018: 1. Marts Tilladt at destruere pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder i majs 11

12 Sammenhæng mellem efterafgrøder Kan overlappe med Krav om blanding Krav om efterfølgende afgrøde MFOefterafgrøder Pligtige eller husdyr Ja (gælder ikke MFO-græsudlæg) Ja (gælder ikke MFO-græsudlæg) Frivillige Målrettede efterafgrøder Evt. obligatoriske Målrettede efterafgrøder Ingen Ingen MFO Nej Nej Nej Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Ja, vårafgrøde Ja, vårafgrøde Ja, vårafgrøde Græsudlæg med kløver Ja Nej Nej Nej Mulige alternativer Ja Nej Nej Ja Konsekvens ved manglende opfyldelse Nedsat grøn støtte 12 Nedsat de minimisstøtte og nedsat N- kvote Nedsat N-kvote Nedsat N-kvote/træk i efterafgrødebank

13 Indberetning, af efterafgrøder Fællesskema Frivillige målrettede efterafgrøder Gødningskvote- & efterafgrødeskema Pligtige efterafgrøder MFO-efterafgrøder markeres Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske målrettede efterafgrøder Andel af efterafgrøder der dækker MFO-krav Alternativer til pligtige og husdyrefterafgrøder 13

14 Efterafgrøder Flemming Floor Jensen

15 Eksempler på efterafgrøder Gul sennep Olieræddike Honningurt 15

16 Boghvede, honningurt, vikke og ært 16

17 Dækning af efterafgrøder 17

18 Hvordan udvikler blandinger af efterafgrøder sig A 20% Honningurt B 20% O.ræddike C 20% gul Sennep D 20% Vinterrug E 20% V. Vikke F Ingen Efter afg. 1 20% Honningurt 2 80% Honningurt 3 20% O. ræddike 4 80% O. ræddike 5 20% Gul sennep 18

19 Olieræddike 19

20 Vinterrug 20

21 Vintervikke 21

22 Konklusion Resultater for efterafgrøde forsøg i viser at blandinger med Olieræddike, Gulsennep og vintervikke giver det kraftigste plantedække. 40% udsædsmængde giver ~10% mindre plantedække i parcellen. Vintervikke er ikke godkendt bælgplante. Vinterrug har givet det mindste plantedække og er kun relevant i blanding med Olieræddike eller gul sennep. Det sikreste valg til MFO-efterafgrøde er græsudlæg. Der arbejdes med optiske målinger, men landsforsøgene slår fast at de ikke kan anvendes generelt til kontrol. 22

23 Når efterafgrøden slår fejl 23

24 Majs Billederne viser såudstyr afprøvet i forsøg med såteknik til såning af efterafgrøder i majs. Venstre øverst: radsåning i tre såspor. Højre øverst: radsåning med slæbeskær i tre spor Venstre nederst: radsåning med smalt trykhjul Højre nederst: radsåning med bredt trykhjul. 24

25 Såtidspunkt efterafgrøder Vækststadie 16 Vækststadie Flere års forsøg har vist, at rillesåning med trykhjul, giver den største sikkerhed for en hurtig og god markspiring. 25

26 Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg

27 Efterafgrøder som jordforbedring Næringsstoffer Organisk materiale C/N forhold Mikroorganismer og regnorme Omsætning og aktivitet bestemmer niveauet Jordstrukturen Olierædikke og Cikorie Sygdomme ( jordbårne ) Opsamling / blandet 27

28 Problemer i marken 28

29 Rødderne har stor betydning 29

30 Kvælstofomsætning Totalt op til kg N i pløjlaget. Afgrøderne optager kg N. Derfor er omsætningen og aktiviteten i jorden bestemmende for tilgængeligheden af næringsstofferne. 30

31 Eksempel fra 2015 Olieræddike ingen effekt Jord undergødet i mange år Undergødet hvede Højt udbytte, tons Olieræddike sået sent (20 august) Koldt og fugtigt efterår = olieræddike bliver ikke til noget 31

32 Eksempel fra 2016 Olieræddike stor effekt Flerårig kløvergræsmark pløjet 10. marts Vårbyggen sået 15. maj Højt gødningsniveau (25 % ekstra kvote) Lavt udbytte, 4 tons Olieræddike sået/spredt tidligt (20. juli) Varmt solrigt efterår = Olieræddike bliver store og kraftige (rødder 1,5-2,5 m dybe, optaget kg N) 32

33 Kvælstof i efterafgrøden, november Gns. 2012, 2013 og Sandjord i Vestjylland 33

34 Kvælstof i efterafgrøde, november. Gns. 2012, 2013 og Lerjord på Lolland 34

35 Tidlig såning giver større roddybde 35

36 Såtidspunktets betydning 20/7 27/8, målt 27/10 40/90 kg N pr. ha 120 kg N pr. ha 36 Optiplant.dk

37 Olieræddikes jordstrukturseffekt, forsøg i Foulum Sædskifte med vårbyg+olieræddike efterafgrøde fra 2007 og fremefter på JB4 jord Jordbearbejdningsstrategier: pløjning (MP), Harvning 8-10 cm (H) og direkte såning (D) 37

38 Måleprogram Udtagning i foråret 2012 før jordbearbejdning og efter 5 år med efterafgrøde (+CC) og uden efterafgrøde ( CC) Ringprøver i 0-10, og cm dybde repræsenterende øvre og nedre del af pløjelag (gl. pløjelag) og overgang mellem pløjelag og underjord Penetreringsmålinger i marken 38

39 Olieræddikes jordforbedringseffekt i forsøget God effekt ved alle jordbearbejdningsmetoder Tendens til flere grove pore Højere luftledningsevne i 0-27 cm Mere sammenhængende system af grove porer Mindsket penetreringsmodstand i pløjesål 39

40 Jordpakning- 2 typer, 2 konsekvenser Pakning af overjorden ( pløjelaget ) Meget tabsgivende Genoprettelig Pakning af underjorden Umiddelbart mindre tabsgivende Langvarige skader Vanskelig at reparere

41 Kan olieræddike bruges som biologisk jordløsning? Jordpakning 2010 eller i 4 år ( ) 3, 6 og 8 tons hjullast, 4-5 hjuloverkørsler, traktor plus 3-akslet gyllevogn 12 tons hjullast, en hjuloverkørsel, lavt dæktryk, 3 hjullet selvkørende gyllevogn Derefter vårbyg med/uden olieræddike Olieræddiken er gødet med 30 kg N pr. ha 41

42 Konklusion: Olieræddike har øget udbyttet i moderat strukturskadet jord (Led 2 og 6) (overdel af underjord, vårbyg med pløjet jord) Tabel 1. Udbytter i jordpakningsforsøgene i 2010 til (O3, O4, O5) Vårbyg Udbytte, hkg kerne pr. ha Gennemsnit, Uden olieræddike Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha Gennemsnit 2016 Gennemsnit Med Merudbytte Uden Med olieræddik for olieræddike olieræddike e olieræddike Merudbytte for olieræddike forsøg, forsøg 9 forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 56,2 58,3 2,1 68,7 70,9 2, t 1) 61,7 55,8 58,5 2,7 67,4 71,2 3, t 59,8 57,5 58,5 1,0 69,3 71,1 1, t 52,7 53,8 53,7-0,1 64,9 67,5 2, t 2) 51,5 *54,2 *53,0-1,2 *64,8 *66,2 1, t 3) 61,2 **58,2 **60,5 2,3 **68,5 **74,0 5,5 LSD 4,9 3,2 ns 2,2 1,1 1) 8 ton, kun overkørt i * 2 forsøg i gns. 2) 8 ton, overkørt i 2010, 2011, 2012 og ** 1 forsøg i gns. 3) LSD-værdi ikke beregnet. Se Tabelbilaget, tabel O4. Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 250

43 Olieræddike Kan sås før og efter høst (dæksæd/bar jord) Hurtig vækststart Stor opbygning af biomasse God til at gå i dybden Søger eksisterende rodkanaler God vedligehold ikke genopretning Tåler frost 5-10 C, dør normalt jan-marts Tidlig såning bedst Potentielt 1,5 m roddybde forår ved såning 20/8 Potentielt 2,0 m roddybde forår ved såning 20/7 43

44 Cikorie Kræver undersåning (dæksæd) Sås evt. i blanding med sildig rajgræs Langsom start = tidlig såning Stor opbygning af biomasse God til at gå i dybden God til at lave nye rodgange God til at forbedre jordstruktur Vinterfast Potentielt 1 m roddybde ved høst Potentielt 2 m roddybde forår 44

45 Efterafgrødernes evne til at vedligeholde / reducere Kålbrok (Raps) = Pas på korsblomstrede efterafgrøder Olieræddike dec Roecystenamatoder (Roer) = Anvend korrekt sort af olieræddike (>90% reduktion) Fritlevende nematoder (Kartofler) = Anvend olieræddike Stubrodsnematode i kartofler Lars Bødker 45 Ghita Cordsen Nielsen 3152

46 Opsamling/blandet Efterafgrøder kan øge biomassen og omsætningen i jorden Efterafgrøder kan øge mængden og tilgængeligheden af næringsstofferne Olieræddike kan i et kornsædskifte opsamle ca. 150 kg kvælstof og være jordforbedrende ned til en roddybde på ca. 2 meter Olieræddike kan bruges til at forbedre jordstrukturen, men er utilstrækkelig til at reparere hård jordpakning ( Olieræddike er bedst forebyggende og mindre god helbredende ) Tidlig vellykket såning giver størst biomasse Kvælstoffikserende afgrøder kan booste olieræddiken, men kan ikke bruges som MFO eller lovpligtige efterafgrøder Efterafgrødevalg skal afpasses efter sædskiftets øvrige afgrøder Det er vigtigt, at der er vækst i milde vintre Græsudlæg mindsker mulighederne for græsukrudtsbekæmpelse Ikke brudt grøn bro = øget risiko for agersnegle 46

47 Olieræddike Strukturator 47

48 Tak for opmærksomheden?

49 Spørgsmål? 49