Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
|
|
- Hanna Kvist
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
2 Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2
3 Emner: Hvilke efterafgrøder har vi i DK? Krav og vilkår for målrettede (frivillige/obligatoriske) efterafgrøder Krav og vilkår for Husdyrefterafgrøder (aktuelt efter 1. august 2017?) 3
4 Oversigt over efterafgrøder MFO-efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder (fra 1. august 2017?) Målrettede efterafgrøder - Frivillige målrettede efterafgrøder - Obligatoriske målrettede efterafgrøder (?) 4
5 Oversigt, krav/regler for efterafgrøder Efterafgrøde art 1. august 20. august Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige efterafgrøder (obligatoriske efterafgrøder) Græsudlæg (aldrig med kløver/bælgplanter) Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, vårbyg i renbestand eller i blanding MFO-efterafgrøder Udlæg frøgræsmark, Udlæg af græs/græsblanding, kløvergræsudlæg Som pligtige efterafgrøder, men ALTID i blanding m. 2 arter. 5
6 MFO Efterafgrøder, krav/regler Over 15 ha i omdrift Destruktion tidligst d. 27. oktober Skal efterfølges af en anden afgrøde bortset fra græsudlæg Kan kombineres med pligtige- eller husdyrefterafgrøder MFO-Blomsterbrak- eller MFO-slåningsbrak 6
7 Pligtige efterafgrøder, krav/regler Obligatorisk hvis omsætning> efterafgrødegrundareal >10 ha Destruktion tidligst d. 20. oktober (græsudlæg i majs dog tidligst nedpl. 1. marts) Skal efterfølges af en forårssået afgrøde Kan kombineres med MFO (Krav om blanding) Alternativer: Brak, tidlig såning, mellemafgrøde, flerårige energiafgrøder Nedsat kvælstofkvote 7
8 Husdyrefterafgrøder, krav/regler Har anvendt over 30 kg N/ha i organisk gødning Har over 10 ha efterafgrødegrundlag Har arealer i oplande med stigende anvendelse af organisk gødning og afvanding til N-følsomme Natura 2000 områder Skal efterfølges af en vårafgrøde Kan kombineres med MFO Alternativer: Tidlig såning af vintersæd, brak, mellem- & energiafgrøder Nedsat kvælstofkvote 8
9 Målrettede efterafgrøder, krav/regler Tidligst nedmuldning d. 20. okt. Anmeldelse af de frivillige efterafgrøder kan ske fra 1. februar/1. marts/22. marts Anmeldelse er arealmæssigt bindende i det ID område hvor tilmelding er sket (efter 21. april) Kan ikke kombineres med andre efterafgrøder Ingen alternativer Kompensationsmulighed 700,- kr./ha Nedsat kvælstofkvote, kun for de obligatoriske 9
10 Efterafgrøder, frister (1) April, sidste frist for anmeldelse af efterafgrøder i Fællesskema 2017 Maj. Evt. krav om obligatoriske, målrettede efterafgrøder meldes ud fra NAER 1. august. Etabler græsefterafgrøder 20 august. Etabler efterafgrøder (korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg) 10
11 Efterafgrøder, frister (2) 31. august, indberet pl. Efterafgrøder, husdyrefter-afgrøder, samt obligatoriske målrettede efterafgrøder 20. oktober, tilladt at destruere pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder 27. oktober, tilladt at destruere MFO-efterafgrøder 2018: 1. Marts Tilladt at destruere pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder i majs 11
12 Sammenhæng mellem efterafgrøder Kan overlappe med Krav om blanding Krav om efterfølgende afgrøde MFOefterafgrøder Pligtige eller husdyr Ja (gælder ikke MFO-græsudlæg) Ja (gælder ikke MFO-græsudlæg) Frivillige Målrettede efterafgrøder Evt. obligatoriske Målrettede efterafgrøder Ingen Ingen MFO Nej Nej Nej Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Ja, vårafgrøde Ja, vårafgrøde Ja, vårafgrøde Græsudlæg med kløver Ja Nej Nej Nej Mulige alternativer Ja Nej Nej Ja Konsekvens ved manglende opfyldelse Nedsat grøn støtte 12 Nedsat de minimisstøtte og nedsat N- kvote Nedsat N-kvote Nedsat N-kvote/træk i efterafgrødebank
13 Indberetning, af efterafgrøder Fællesskema Frivillige målrettede efterafgrøder Gødningskvote- & efterafgrødeskema Pligtige efterafgrøder MFO-efterafgrøder markeres Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske målrettede efterafgrøder Andel af efterafgrøder der dækker MFO-krav Alternativer til pligtige og husdyrefterafgrøder 13
14 Efterafgrøder Flemming Floor Jensen
15 Eksempler på efterafgrøder Gul sennep Olieræddike Honningurt 15
16 Boghvede, honningurt, vikke og ært 16
17 Dækning af efterafgrøder 17
18 Hvordan udvikler blandinger af efterafgrøder sig A 20% Honningurt B 20% O.ræddike C 20% gul Sennep D 20% Vinterrug E 20% V. Vikke F Ingen Efter afg. 1 20% Honningurt 2 80% Honningurt 3 20% O. ræddike 4 80% O. ræddike 5 20% Gul sennep 18
19 Olieræddike 19
20 Vinterrug 20
21 Vintervikke 21
22 Konklusion Resultater for efterafgrøde forsøg i viser at blandinger med Olieræddike, Gulsennep og vintervikke giver det kraftigste plantedække. 40% udsædsmængde giver ~10% mindre plantedække i parcellen. Vintervikke er ikke godkendt bælgplante. Vinterrug har givet det mindste plantedække og er kun relevant i blanding med Olieræddike eller gul sennep. Det sikreste valg til MFO-efterafgrøde er græsudlæg. Der arbejdes med optiske målinger, men landsforsøgene slår fast at de ikke kan anvendes generelt til kontrol. 22
23 Når efterafgrøden slår fejl 23
24 Majs Billederne viser såudstyr afprøvet i forsøg med såteknik til såning af efterafgrøder i majs. Venstre øverst: radsåning i tre såspor. Højre øverst: radsåning med slæbeskær i tre spor Venstre nederst: radsåning med smalt trykhjul Højre nederst: radsåning med bredt trykhjul. 24
25 Såtidspunkt efterafgrøder Vækststadie 16 Vækststadie Flere års forsøg har vist, at rillesåning med trykhjul, giver den største sikkerhed for en hurtig og god markspiring. 25
26 Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg
27 Efterafgrøder som jordforbedring Næringsstoffer Organisk materiale C/N forhold Mikroorganismer og regnorme Omsætning og aktivitet bestemmer niveauet Jordstrukturen Olierædikke og Cikorie Sygdomme ( jordbårne ) Opsamling / blandet 27
28 Problemer i marken 28
29 Rødderne har stor betydning 29
30 Kvælstofomsætning Totalt op til kg N i pløjlaget. Afgrøderne optager kg N. Derfor er omsætningen og aktiviteten i jorden bestemmende for tilgængeligheden af næringsstofferne. 30
31 Eksempel fra 2015 Olieræddike ingen effekt Jord undergødet i mange år Undergødet hvede Højt udbytte, tons Olieræddike sået sent (20 august) Koldt og fugtigt efterår = olieræddike bliver ikke til noget 31
32 Eksempel fra 2016 Olieræddike stor effekt Flerårig kløvergræsmark pløjet 10. marts Vårbyggen sået 15. maj Højt gødningsniveau (25 % ekstra kvote) Lavt udbytte, 4 tons Olieræddike sået/spredt tidligt (20. juli) Varmt solrigt efterår = Olieræddike bliver store og kraftige (rødder 1,5-2,5 m dybe, optaget kg N) 32
33 Kvælstof i efterafgrøden, november Gns. 2012, 2013 og Sandjord i Vestjylland 33
34 Kvælstof i efterafgrøde, november. Gns. 2012, 2013 og Lerjord på Lolland 34
35 Tidlig såning giver større roddybde 35
36 Såtidspunktets betydning 20/7 27/8, målt 27/10 40/90 kg N pr. ha 120 kg N pr. ha 36 Optiplant.dk
37 Olieræddikes jordstrukturseffekt, forsøg i Foulum Sædskifte med vårbyg+olieræddike efterafgrøde fra 2007 og fremefter på JB4 jord Jordbearbejdningsstrategier: pløjning (MP), Harvning 8-10 cm (H) og direkte såning (D) 37
38 Måleprogram Udtagning i foråret 2012 før jordbearbejdning og efter 5 år med efterafgrøde (+CC) og uden efterafgrøde ( CC) Ringprøver i 0-10, og cm dybde repræsenterende øvre og nedre del af pløjelag (gl. pløjelag) og overgang mellem pløjelag og underjord Penetreringsmålinger i marken 38
39 Olieræddikes jordforbedringseffekt i forsøget God effekt ved alle jordbearbejdningsmetoder Tendens til flere grove pore Højere luftledningsevne i 0-27 cm Mere sammenhængende system af grove porer Mindsket penetreringsmodstand i pløjesål 39
40 Jordpakning- 2 typer, 2 konsekvenser Pakning af overjorden ( pløjelaget ) Meget tabsgivende Genoprettelig Pakning af underjorden Umiddelbart mindre tabsgivende Langvarige skader Vanskelig at reparere
41 Kan olieræddike bruges som biologisk jordløsning? Jordpakning 2010 eller i 4 år ( ) 3, 6 og 8 tons hjullast, 4-5 hjuloverkørsler, traktor plus 3-akslet gyllevogn 12 tons hjullast, en hjuloverkørsel, lavt dæktryk, 3 hjullet selvkørende gyllevogn Derefter vårbyg med/uden olieræddike Olieræddiken er gødet med 30 kg N pr. ha 41
42 Konklusion: Olieræddike har øget udbyttet i moderat strukturskadet jord (Led 2 og 6) (overdel af underjord, vårbyg med pløjet jord) Tabel 1. Udbytter i jordpakningsforsøgene i 2010 til (O3, O4, O5) Vårbyg Udbytte, hkg kerne pr. ha Gennemsnit, Uden olieræddike Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha Gennemsnit 2016 Gennemsnit Med Merudbytte Uden Med olieræddik for olieræddike olieræddike e olieræddike Merudbytte for olieræddike forsøg, forsøg 9 forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 56,2 58,3 2,1 68,7 70,9 2, t 1) 61,7 55,8 58,5 2,7 67,4 71,2 3, t 59,8 57,5 58,5 1,0 69,3 71,1 1, t 52,7 53,8 53,7-0,1 64,9 67,5 2, t 2) 51,5 *54,2 *53,0-1,2 *64,8 *66,2 1, t 3) 61,2 **58,2 **60,5 2,3 **68,5 **74,0 5,5 LSD 4,9 3,2 ns 2,2 1,1 1) 8 ton, kun overkørt i * 2 forsøg i gns. 2) 8 ton, overkørt i 2010, 2011, 2012 og ** 1 forsøg i gns. 3) LSD-værdi ikke beregnet. Se Tabelbilaget, tabel O4. Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 250
43 Olieræddike Kan sås før og efter høst (dæksæd/bar jord) Hurtig vækststart Stor opbygning af biomasse God til at gå i dybden Søger eksisterende rodkanaler God vedligehold ikke genopretning Tåler frost 5-10 C, dør normalt jan-marts Tidlig såning bedst Potentielt 1,5 m roddybde forår ved såning 20/8 Potentielt 2,0 m roddybde forår ved såning 20/7 43
44 Cikorie Kræver undersåning (dæksæd) Sås evt. i blanding med sildig rajgræs Langsom start = tidlig såning Stor opbygning af biomasse God til at gå i dybden God til at lave nye rodgange God til at forbedre jordstruktur Vinterfast Potentielt 1 m roddybde ved høst Potentielt 2 m roddybde forår 44
45 Efterafgrødernes evne til at vedligeholde / reducere Kålbrok (Raps) = Pas på korsblomstrede efterafgrøder Olieræddike dec Roecystenamatoder (Roer) = Anvend korrekt sort af olieræddike (>90% reduktion) Fritlevende nematoder (Kartofler) = Anvend olieræddike Stubrodsnematode i kartofler Lars Bødker 45 Ghita Cordsen Nielsen 3152
46 Opsamling/blandet Efterafgrøder kan øge biomassen og omsætningen i jorden Efterafgrøder kan øge mængden og tilgængeligheden af næringsstofferne Olieræddike kan i et kornsædskifte opsamle ca. 150 kg kvælstof og være jordforbedrende ned til en roddybde på ca. 2 meter Olieræddike kan bruges til at forbedre jordstrukturen, men er utilstrækkelig til at reparere hård jordpakning ( Olieræddike er bedst forebyggende og mindre god helbredende ) Tidlig vellykket såning giver størst biomasse Kvælstoffikserende afgrøder kan booste olieræddiken, men kan ikke bruges som MFO eller lovpligtige efterafgrøder Efterafgrødevalg skal afpasses efter sædskiftets øvrige afgrøder Det er vigtigt, at der er vækst i milde vintre Græsudlæg mindsker mulighederne for græsukrudtsbekæmpelse Ikke brudt grøn bro = øget risiko for agersnegle 46
47 Olieræddike Strukturator 47
48 Tak for opmærksomheden?
49 Spørgsmål? 49
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Muligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Målrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Efterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Målrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Efterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Efterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent
Efterafgrøder Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer Petra Gutt Planteavlskonsulent Olieræddike og vårbyg i blanding Sået 20. august kan bruges til MFO 1 Olieræddike Sået 2. august. Kan kun bruges
1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Efterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Hellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Vandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine
Jordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Kamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Lovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Sådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Lovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
KULTURTEKNIK JORDPAKNING
Langvarige forsøg med jordpakning Tre flerårige forsøg med jordpakning ved gyllekørsel, påbegyndt i foråret 21, viser forskellige effekter 5 og 8 år efter endt jordpakning. Forsøget i Tåstrup viser en
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
176 EFTERAFGRØDER Efterafgrødeblandinger og udsædsmængder i demonstrationsforsøg
EFTERAFGRØDER Efterafgrødeblandinger og udsædsmængder i demonstrationsforsøg > > NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES I forbindelse med reformen af EU s landbrugsstøtte i 2015 er der krav om såkaldte miljøfokusområder
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Lovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Forord. Indholdsfortegnelse
Efterafgrøder Forord I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem og efterafgrøder. Fordele og ulemper ved valg af efterafgrøder belyses. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde
Målrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?
2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne
Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Sund jord dyrkningsmæssigt set
ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi
Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Vandplaner gennemført gennem gødningsloven
Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder
EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder > > STINE STYRUP BANG, SEGES I forbindelse med reformen af EU s landbrugsstøtte i 215 er der krav om såkaldte miljøfokusområder (MFO). Én af mulighederne er at
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
er overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).
AfgrødeNyt NR. 12-10. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal