KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i form af personalenormeringen i dagpleje og daginstitutioner samt daginstitutionspersonalets sammensætning på uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere 2. Der er tidligere blevet udarbejdet en tilsvarende rapport, der bygger på 2012-tal 3. KORAs nyeste rapport indeholder endvidere nye analyser, der omhandler børnegruppens sociale sammensætning og kommunernes økonomiske grundlag. Undersøgelsen omfatter kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale dagpleje. Rapportens resultater bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Social- og Indenrigsministeriet. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed ved de data, der er blevet indrapporteret fra kommunerne. Men i rapporten anføres det, at uanset mulige datafejl giver tallene det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu. Dette notat sammenholder tal for Esbjerg Kommune med kommunegennemsnit. Der tages afsæt i den seneste rapport med 2014-tal og der inddrages 2012-tal, hvor disse forefindes, for at kunne se mulige udviklingstendenser. I forhold til personalenormering sammenlignes der endvidere med seks-byerne og nærliggende kommuner. 1 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2 Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår, KORA, juni Personale og børn i kommunernes dagtilbud, KORA, maj

2 Personalenormering i daginstitutioner Personalenormering i daginstitutioner viser, hvor mange børn hver daginstitutionsmedarbejder passer inden for aldersgrupperne 0-2 årige og 3-5 årige børn. Personalenormeringen er beregnet ud fra antallet af pædagogiske medarbejdere i forhold til antallet af indskrevne børn. Tallene er opgjort i antal børn pr. fuldtidsansat. TABEL 1 Personalenormering i daginstitutioner 2014 (antal børn pr. ansat) 0-2 årige 3-5 årige Esbjerg Kommune 4,37 7,62 Gennemsnit kommuner 3,70 6,44 10% med laveste personalenormering 4,27 7,44 10% med højeste personalenormering 3,24 5,64 Tabel 1 viser, at der i Esbjerg Kommune er 7,62 børnehavebørn pr. ansat og 4,37 vuggestuebørn pr. ansat og dermed er personalenormeringen i Esbjergs daginstitutioner blandt de 10% af kommunerne med de laveste normeringer. TABEL 2 Personalenormering i daginstitutioner 2014 Seksbyerne 4 (antal børn pr. ansat) 0-2 årige 3-5 årige Esbjerg 4,37 7,62 København 3,45 6,02 Randers 3,65 6,35 Aalborg 3,28 5,72 Århus 3,61 6,28 Landsgennemsnit 3,70 6,44 4 Normeringstal for Odense er ikke medtaget, da rapporten her gør opmærksom på stærkt afvigende personalenormering, hvilket muligvis skyldes fejl i datagrundlag. 2

3 TABEL 3 Personalenormering i daginstitutioner 2014 nærliggende kommuner 5 (antal børn pr. ansat) 0-2 årige 3-5 årige Esbjerg 4,37 7,62 Haderslev 3,90 6,80 Tønder 3,83 6,67 Varde 4,35 7,58 Vejen 3,82 6,66 Landsgennemsnit 3,70 6,44 TABEL 4 Personalenormering i daginstitutioner i 2012 og 2014 (antal børn pr. ansat) 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Esbjerg 4,55 7,98 4,37 7,62 Gennemsnit 3,80 6,66 3,70 6,44 Ovenstående tabel (Tabel 4) viser, at personalenormeringen er steget lidt fra 2012 til 2014 i Esbjerg Kommune og på landsplan. Når man ser på normeringsindekset for de 0-5 årige samlet, er Esbjerg gået fra et indeks på 83,0 i 2012 til 83,8 i 2014, hvor indeksværdi 100 er gennemsnittet for kommunerne. Når Esbjerg Kommune har en indeksværdi på 83,8 har den således 16,2% mindre pædagogisk personale end gennemsnitskommunen. I opgørelsen over alle kommuner var der 3 kommuner, der lå under Esbjergs indeksværdi i Normeringstal for Billund og Fanø er ikke medtaget, da rapporten her gør opmærksom på stærkt afvigende personalenormering, hvilket muligvis skyldes fejl i datagrundlag. 6 Indekseringen er ikke fuldstændig præcis. I rapporten gøres der opmærksom på, at der er nogle kommuner, der har afvigende personalenormering, hvilket kan skyldes fejl i grunddata. Disse kommuner er udeladt i gennemsnitsberegningen. 3

4 Personalenormering i dagplejen Dagplejen er ikke det primære fokus for undersøgelsen, men tilsvarende daginstitutionerne er normeringen i dagplejen blevet undersøgt i 2012 og TABEL 5 Personalenormering i dagplejen i 2012 og 2014 (antal børn pr. ansat) Esbjerg 3,37 (indeks 96) 3,47 (indeks 91) Gennemsnit 3,31 3,23 Af tabel 5 fremgår det, at der fra 2012 til 2014 er kommet flere børn pr. dagplejer i Esbjerg Kommune og Esbjergs placering på normeringsindekset er gået fra indeks 96 til indeks 91 i Pædagogandel Pædagogandelen opgøres som antallet af pædagoguddannede i procent af det samlede antal pædagogiske medarbejdere i daginstitutionerne 7. TABEL 6 Pædagogandel i daginstitutioner i 2012 og 2014 Esbjerg 72% 62,7% Gennemsnit 60,8% 59,3% Gennemsnitskommunens pædagogandel blandt ansatte i daginstitutioner er 59,3% i Selv om der har været et fald i andelen af pædagoguddannede i Esbjerg, ligger Esbjerg Kommune fortsat over gennemsnittet i Pædagoger, pædagogstuderende i lønnet praktik, ressourcepædagoger og pædagogiske ledere indgår i kategorien pædagoguddannede, mens pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og PA-elever kategoriseres som ikke-pædagoguddannede. 4

5 Dagplejeandel Kommunernes brug af dagpleje i forhold til daginstitutioner opgøres ved andelen af 0-2 årige børn indskrevne i kommunal dagpleje af alle 0-2 årige indskrevne i kommunale og selvejende dagtilbud. TABEL 7 Dagplejeandel (0-2 årige) i 2012 og 2014 Esbjerg 51% 45% Gennemsnit 49% 45% Dækningsgrad Kommunernes dækningsgrader i er opgjort som den andel af 0-5 årige børn, der er indskrevet i kommunal dagpleje eller kommunale og selvejende daginstitutioner. Dækningsgraderne er opgjort for henholdsvis 0-2 årige, 3-5 årige og samlet for 0-5 årige børn. TABEL 8 Dækningsgrader årige 3-5 årige 0-5 årige Esbjerg 62,1% 83,2% 73,1% Gennemsnit 61,9% 79,7% 71,6% Sårbare børn Undersøgelsen har kortlagt børnegruppens sammensætning i kommunerne i form af den andel af de 0-5 årige, der kan betegnes som sårbare børn" 9. Det anføres, at børnegruppens sociale sammensætning giver en indikation af kommunens udgiftsbehov på dagtilbudsområdet. Rapporten viser, at Esbjerg Kommune i 2013 havde 11,8% sårbare 0-5 årige børn, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 10,4%. I forhold til personalenormeringen kategoriseres Esbjerg blandt de kommuner, der har relativt lave personalenormeringer i institutionerne, samtidig med at de har relativt mange sårbare børn Der er ikke lavet analyse af dækningsgraderne i 2014-rapporten. 9 Andelen af sårbare 0-5 årige børn har KORA opgjort med udgangspunkt i statistiske modeller og opgørelsesmetoder, der bl.a. bygger på socio-økonomiske baggrundsforhold. Er opgjort ud fra 2013-tal. 10 Side 70. Gruppe 1 ud af tre mulige grupper ift. institutionsnormering og børnesammensætning. 5

6 Kommunens økonomiske grundlag I rapporten er der også foretaget en kortlægning af kommunernes økonomiske grundlag i forhold til at afholde udgifter til kommunale tilbud og overførsler. KORA har lavet en analyse af kommunernes ressourcegrundlag, som er de enkelte kommuners indtægtsgrundlag, dvs. det grundlag kommunen har at udskrive skatter på, når der tages højde for statstilskud, udligning mv. 11 Esbjerg Kommunes ressourcegrundlag er opgjort til kr. pr. indbygger, hvilket svarer til en indeksværdi på 99 og dermed på niveau med gennemsnitskommunens ressourcegrundlag. Rapportens opsummering Der er i rapporten lavet en opsummering på de generelle tendenser, som undersøgelsen viser 12 : Tendens til at kommuner med højere generel velstand har højere personalenormeringer i daginstitutionerne. Tendens til at kommuner med relativt mange sårbare børn har flere uddannede pædagoger blandt de ansatte end kommuner med relativt få sårbare børn. Kommunernes personalenormering ser ud til i højere grad at hænge sammen med deres generelle indtægtsmuligheder end med deres børnesammensætning. Omvendt ser kommunernes pædagogandel ud til i højere grad at hænge sammen med deres børnesammensætning end deres generelle indtægtsmuligheder. 11 Side Ressourcegrundlaget opgøres i kr. pr. indbygger og udtrykker den værdi, kommunen kan udskrive skatter på. Ressourcegrundlaget er ikke et udtryk for kommunens faktiske indtægter, men for dens økonomiske muligheder (side 85). 12 Side 46. 6