Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune
|
|
|
- Karen Frank
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne i Ringsted ligger i forhold til landsgennemsnittet og i forhold til gennemsnittet i Region Sjælland. Der tages udgangspunkt i overordnede nøgletal. Sammenligningen af serviceniveudgifterne er baseret på ECO nøgletallene og de kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Sammenligningen viser, at serviceudgifterne i Ringsted ligger lidt under landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland, men lidt over sammenligningskommunerne. En sådan sammenligning tager dog ikke højde for, at kommunernes økonomiske og finansielle forudsætninger er forskellige. Opgørelsen bygger således på gennemsnitsbetragtninger. Notatet giver således et overblik over serviceniveauer kommunerne imellem i forhold til forskellige scenarier. ECO nøgletallene i Ringsted Kommune ECO nøgletallene viser, hvor mange kr. en kommune bruger på et givent udgiftsområde. En gennemgang af ECO nøgletallene for Ringsted Kommune viser, at de samlede skattefinansierede driftsudgifter pr. indbygger i budget 2013 er budgetteret til kr. Til sammenligning er landsgennemsnittet kr. og gennemsnittet for region Sjælland er kr., mens gennemsnittet for sammenligningsgruppen 1 er kr. ECO nøgletallene viser således, at udgiftsniveauet i Ringsted ligger en anelse over landsgennemsnittet, gennemsnittet på Region Sjælland, og gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Nedenstående tabel 1 viser, hvordan udgifterne pr. indbygger fordeler sig i budgettet 2. Tabel 1: Udgifter pr. indbygger fordelt på budgettet Skattefinansieret drift pr. indbygger kr. Ringsted -budget 2013 Sammenligningskom muner budget 2013 Landsgennemsnit budget 2013 Region Sjælland budget 2013 Økonomiudvalget Ledelse og Personale Erhverv- og turisme Borger- og Borgerinddragelse Redningsberedskab Klima- og Miljøudvalget Miljø- og natur Trafik, vej og park Plan- og Boligudvalget By- og Bolig Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Sammenligningsgruppen består af 11 kommuner, der alle har under tusind indbyggere, og med et beregnet udgiftspres, der er moderat. Udgiftspresset er beregnet ud fra kriterierne ressourcepres og udgiftsbehov. Ved ressourcepres forstås forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov og kommunens velstand målt ved ressourcegrundlaget. Beregningen af udgiftsbehovet bygger på en række kriterier som blandt andet demografi, uddannelsesniveau, antal enlige mv. 2 Fordelingen af de skattefinansierede driftsudgifter pr. indbygger på udvalgsniveau er teknisk beregnet, og der skal derfor tages et mindre forbehold for tallene, i forhold til sammenligningsgruppen, landsgennemsnittet og Region Sjælland, idet udgifts- og udvalgsstrukturerne er forskellige i forhold til Ringsteds Kommunes. 1
2 Dagtilbud til børn Børn og unge Socialudvalg Sundhed Handicap, social og psykiatri Ældreudvalget Ældreliv Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelse Kultur- og Trivselsudvalget Kultur Fritid og Sundhed Skattefinansieret drift i alt Kommunens økonomiske forudsætninger Et udtræk af de kommunale nøgletal fra Økonomi og Indenrigsministeriet viser, at udskrivningsgrundlaget pr. indbygger i Ringsted Kommune, dvs. hvor mange indtægter kommunen får fra kommuneskatter, grundskyld, dækningsbidrag med videre, er opgjort til kr. for Gennemsnittet for hele landet er kr. Ud af landets 98 kommuner, hvor Gentofte Kommune har det højeste udskrivningsgrundlag med kr. og Læsø det laveste med kr., placerer det Ringsted på en 44 plads. Til sammenligning er gennemsnittet for Region Sjælland opgjort til kr., hvor Solrød Kommune har det højeste udskrivningsgrundlag med kr. og Guldborgsund det laveste med kr. Udskrivningsgrundlaget i Ringsted er således kr. lavere end landsgennemsnittet, og kr. lavere end gennemsnittet i Region Sjælland. Forskellene i udskrivningsgrundlagene udlignes dog i en vis grad via bloktilskuddene, svarende til 58 % i forhold til det landsgennemsnitlige udskrivningsgrundlag. Ringsted Kommune er således en nettomodtager af udligninger som følge af det lavere skattegrundlag. Kommunens økonomiske forudsætninger Man kan således ud fra ovenstående konkludere, at kommunens udskrivningsgrundlag pr. borger er lavere end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland, mens driftsudgifterne pr. indbygger er på niveau med landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland. Dette finansieres ved én højere skatteprocent og dækningsbidrag. Grundskyldspromillen er dog lavere end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland. Det kommunale indtægtsgrundlag og serviceudgiftsniveau hænger i sagens natur sammen. På samme vis som man sammenligner serviceudgiftsniveauer kan der sammenlignes med tilsvarende gennemsnitlige indtægts forudsætninger. Det vil sige hvilket serviceniveau ville der i givet fald være råd til med gennemsnitlige indtægtsforudsætninger. Det skal bemærkes, af hensyn til forenkling er det valgt ikke at medtage spørgsmålet om dækningsbidrag og virksomhedskatter i denne opgørelse. Grundlaget for disse indtægter varierer tillige meget mellem kommunerne og er naturligvis også en del af det finansielle grundlag for et givent serviceudgiftsniveau i en kommune. Ændring af beskatningsniveauet til landsgennemsnit eller gennemsnittet for Region Sjælland 2
3 Kigger man på indkomstgrundlaget for Ringsted Kommune fremgår det, at man i 2013 budgetterer indtægter fra skatter, tilskud og udligning på mio. kr. Dette beløb forventes at stige til mio. kr. i Størstedelen af disse indtægter kommer fra opkrævning af kommuneskat og grundskyld. Med den nuværende kommunale skatteprocent og grundskyldspromille forventes indtægterne fra kommuneskatten og grundskyldspromillen i 2013, at udgøre mio. kr. eller 69,9 procent af kommunens samlede indtægter fra skatter, tilskud og udligning. I 2016 forventes tallet at være steget til mio. kr. eller 72,7 procent. Udviklingen i kommunens provenu fra kommuneskatter og grundskyld fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2: Udvikling i kommunens provenu fra kommuneskatter og grundskyld 2013 niveau (1.000 kr.) Kommuneskat for Ringsted - 26,7% Grundskyldspromille for Ringsted - 24,74 I alt Beregninger viser, at vælger man at tilpasse kommuneskatten til landsgennemsnittet på 24,9 procent, så svarer det til et fald i kommunens indtægter på 88,2 mio. kr. i En tilpasning af grundskyldspromillen til landsgennemsnittet på 26,27, betyder merindtægter til kommunekassen på 6,6 mio. kr. i Samlet set vil en tilpasning af kommuneskatten og grundskyldspromillen til landsgennemsnittet, resulterer i et fald i kommunens indtægter på 81,6 mio. kr. i Ændringen i indtægterne fremgår af nedenstående tabel 3. Tabel 3: Konsekvenser af at tilpasse beskatningsniveauet til landsgennemsnittet 2013 niveau (1000 kr.) Grundlag for indkomstskatter Kommuneskat for Ringsted - 26,7% Gennemsnitlig kommuneskat på landsplan - 24, Forskel Grundlag for grundskyldspromille Grundskyldspromille for Ringsted - 24, Gennemsnitlig grundskyldspromille på landsplan - 26, Forskel Forskel i alt Sænkes kommuneskatten fra de nuværende 26,7 procent til gennemsnittet for region Sjælland på 25,3 procent, så medfører det et fald i kommunens indtægter på 69,0 mio. kr. i Hæves grundskyldspromillen fra de nuværende 24,74 til gennemsnittet for Region Sjælland på 25,6, svarer det til merindtægter til kommunekassen på 3,9 mio. kr. i Samlet set vil en ændring af kommuneskatten og grundskyldspromillen til gennemsnittet for Region Sjælland resulterer i, at kommunens indtægter falder med 65,0 mio. kr. i Ændringen i indtægterne henover årene fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4: Konsekvenser af at tilpasse beskatningsniveauet til gennemsnittet for region Sjælland 2013 niveau (1000 kr.) Grundlag for indkomstskatter Kommuneskat for Ringsted - 26,7% Gennemsnitlig kommuneskat på i regionen - 25, Forskel Grundlag for grundskyldspromille Grundskyldspromille for Ringsted - 24, Gennemsnitlig grundskyldspromille for Region Sjælland 25, Forskel Forskel i alt Vores beregninger viser således, at en tilpasning af beskatningsniveauet i Ringsted til enten landsgennemsnittet 3
4 eller gennemsnittet for Region Sjælland, medfører, at kommunens indtægter i 2013 vil falde med 65,0 mio. kr. til 85,3 mio. kr. Nedenstående tabel 5 viser de budgetmæssige konsekvenser af, at ændre den nuværende kommuneskat og grundskyldspromille til enten landsgennemsnittet eller gennemsnittet for Region Sjælland. Ændringerne i budgetterne er beregnet forholdsmæssigt i forhold til indtægtstabet. Tabel 5: Konsekvenser af at tilpasse budgettet for Ringsted Kommune Skattefinansieret drift 1000 kr. Rinsted budget 2013 Budget 2013 gennemsnit Region Sjælland Budget 2013 landsgennemsnit Økonomiudvalget Ledelse og Personale Erhverv- og turisme Borger- og Borgerinddragelse Redningsberedskab Klima- og Miljøudvalget Miljø- og natur Trafik, vej og park Plan- og Boligudvalget By- og Bolig Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Dagtilbud til børn Børn og unge Socialudvalg Sundhed Handicap, social og psykiatri Unge Ældreudvalget Ældreliv Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelse Unge Kultur- og Trivselsudvalget Kultur Fritid og Sundhed Skattefinansieret drift i alt Kontrafaktiske konsekvenser for serviceniveauet i Ringsted I forrige afsnit blev konsekvenserne af, at ændre kommuneskatten og grundskyldspromillen til landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland gennemgået. Beregningerne viser, at hvis man vælger at sænke kommuneskatten og grundskyldspromillen til gennemsnittet for Region Sjælland, så falder kommunens indtægter med 68,1 mio. i forhold til budget De 68,1 mio. kr. svarer til at serviceudgifterne skal tilpasses med 3,4 procent eller kr. Serviceudgifterne skal således tilpasses fra kr. til kr. Nedenstående tabel 6 viser ændringen i udgiftsniveauerne. 4
5 Tabel 6: Konsekvenser for udgiftsniveauerne af at ændre skatteniveauet til gennemsnittet for Region Sjælland Udvalgsstruktur i kr. Ringsted - budget 2013 i kr. - skatteniveau Region Sjælland Region Sjælland - driftsudgift pr. indbygger i kr. budget 2013 Økonomiudvalget Ledelse og Personale Erhverv- og turisme Borger- og Borgerinddragelse Redningsberedskab Klima- og Miljøudvalget Miljø- og natur Trafik, vej og park Plan- og Boligudvalget By- og Bolig Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Dagtilbud til børn Børn og unge Socialudvalg Sundhed Handicap, social og psykiatri Ældreudvalget Ældreliv Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelse Kultur- og Trivselsudvalget Kultur Fritid og Sundhed Skattefinansieret drift i alt Ændres kommuneskatten og grundskyldspromillen derimod til landsgennemsnittet, så falder kommunens indtægter med 81,6 mio. kr. i forhold til budget Omregner man indtægtsfaldet på 81,6 mio. kr. til konsekvenser for serviceniveauet, så vil det svare til en tilpasning af serviceudgifterne på 4,3 procent eller kr. Serviceudgifterne skal således tilpasses fra kr. til kr.. Ændringen i udgiftsniveauerne fremgår af nedenstående tabel 7. Tabel 7: Konsekvenser for udgiftsniveauerne af at ændre skatteniveauet til landsgennemsnittet Udvalgsstruktur i kr. Ringsted budget 2013 i kr. - skatteniveau Region Sjælland Region Sjælland - driftsudgift pr. indbygger i kr. budget 2013 Økonomiudvalget Ledelse og Personale Erhverv- og turisme Borger- og Borgerinddragelse Redningsberedskab Klima- og Miljøudvalget Miljø- og natur Trafik, vej og park Plan- og Boligudvalget By- og Bolig Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Dagtilbud til børn Børn og unge Socialudvalg Sundhed Handicap, social og psykiatri Ældreudvalget Ældreliv Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelse Kultur- og Trivselsudvalget Kultur
6 Fritid og Sundhed Skattefinansieret drift i alt Ovenstående tabel viser, at en ændring af kommuneskatten og grundskyldspromillen til landsgennemsnittet eller gennemsnittet for Region Sjælland i givet fald ville have betydelige konsekvenser for serviceniveauet i Ringsted. Beregningerne viser, at en ændring af kommuneskatten og grundskyldspromillen til landsgennemsnittet vil betyde, at serviceudgifterne skal tilpasses med 4,3 procent eller kr., mens en ændring til gennemsnittet for Region Sjælland vil kræve en tilpasning af serviceudgifterne på 3,4 procent eller kr. Serviceudgifterne i Ringsted vil således i givet fald ligge et godt stykke under landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland. 6
NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 [email protected] NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 [email protected] Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Generelle bemærkninger
givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle
Frederikshavn Kommune Budget
Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...
Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer
2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Skat, tilskud og udligning i budget
Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...
BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.
Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 [email protected] 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark
16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet
Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud
På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.
På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet
