Kapacitetsprognose for skoler og dagtilbud

Transkript

1 VALLENSBÆK KOMMUNE Kapacitetsprognose for skoler og dagtilbud Vallensbæk Kommune Center for Økonomi og Indkøb

2 Indhold 1. Skoleprognose Skoleområdet overordnet Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen Dagtilbudsprognose Udvikling i indbyggertal Behov og kapacitet for hele kommunen Behov og kapacitet i Vallensbæk Nord Behov og kapacitet i Vallensbæk Syd Forudsætninger og fremgangsmåde Skoleprognosen Dagtilbudsprognosen Bilag Skoledistrikter Opdeling i Vallensbæk Nord og Syd i dagtilbudsprognose Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Nord Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Syd

3 1. Skoleprognose 1.1. Skoleområdet overordnet Behovet for kapacitet på skoleområdet er betinget af antallet af indbyggere i kommunen i den skolepligtige alder fratrukket de personer, der vælger en friskole eller en skole i en anden kommune, og tillagt de elever fra andre kommuner, der er indskrevet på en skole i Vallensbæk Kommune. Hertil kommer specialklasseordninger, der oprettes på en folkeskole, f.eks. gruppeordninger og inklusionsordninger. Specialklasser er ikke medtaget i skoleprognosen. I figur 1.1 er den forventede udvikling i antal 6-16-årige sammenholdt med den forventede udvikling i antal elever på kommunens folkeskoler under ét. Figur 1.1. Forventet udvikling i elevtal og 6-16-årige for hele kommunen Antal x Elevtal Udvikling i 6-16-årige Anm.: Antal 6-16-årige er angivet pr. 1. januar svarende til indbyggertal midt i skoleåret. De to kurver i figur 1.1 følger den samme trend, men gabet imellem dem vokser i de kommende år. Denne udvikling skyldes effekten af to modsatrettede tendenser. På den ene side er andelen af kommunens indbyggere i alderen 6-16 år, der vælger én af kommunens folkeskoler, vokset. På den anden side er andelen, der vælger 10. klasse på Pilehaveskolen, samt antallet af elever fra andre kommuner faldet. Elever fra andre kommuner kan både stamme fra indbyggere, der er fraflyttet Vallensbæk, men fortsat har børn i én af kommunens skoler, og de kan stamme fra elever fra andre kommuner, der benytter sig af det frie skolevalg. 2

4 På længere sigt snævres gabet en smule ind igen. Dette skyldes et relativt fald i andelen af elever i de ældre klasser og dermed i den aldersgruppe (overvejende 9. klasse), der er mest tilbøjelig til at skifte skole. Andelen af elever, der går i privat- eller friskole, er generelt lav i Vallensbæk. De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra september Hvis der ses bort fra specialundervisning, er andelen af elever i privat- og friskoler her 16,9 pct. på landsplan og 19,3 pct. i Region Hovedstaden. De tilsvarende tal for Vallensbæk er 8,3 pct. Tabellen nedenfor angiver den forventede udvikling i elevtallet pr. klassetrin for alle kommunens folkeskoler samlet. Tallene er både her og i de følgende tabeller ekskl. indbyggere fra Vallensbæk Kommune på andre skoler end kommunens egne og inkl. elever fra andre kommuner. Den mørkeblå markering indkredser de årgange, der allerede går i skole. Den lyseblå markering indkredser de indbyggere, der er født og som forventes at søge ind på én af kommunens tre folkeskoler. Resten udgøres af personer, der ikke er født. Prognosen for de indskrevne er forbundet med den største sikkerhed, mens den ikkemarkerede gruppe af indbyggere, der ikke er født endnu, er forbundet med størst usikkerhed. Tabel 1.1. Forventet udvikling i elevtallet for hele kommunen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Udviklingen er i figur 1.2 vist for hver af de tre folkeskoler som en sum af alle klassetrin. De tre folkeskoler er afgrænset efter de skoledistrikter, der gælder fra august

5 Figur 1.2. Forventet udvikling i elevtal fordelt på skoler Antal elever x Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen Nedenfor er klassetallet angivet for hhv. 0. klasser, øvrige klasser og alle klasser under ét inkl. 0. klasser og Pilehaveskolens 10. klasse. Ved alle referencer til klassetal er en klassestørrelse på 28 elever benyttet. Den faktiske klassestørrelse og antallet af klasser fastsættes af skolebestyrelsen. Anvendelsen af en klassestørrelse på 28 elever skal tolkes som en maksimal kapacitet og kan dermed bruges til at vurdere behovet på tværs af årene, hvis skolerne er nødsaget til at udnytte deres kapacitet maksimalt. Tabellen angiver desuden den gennemsnitlig klassestørrelse ved den forventede udvikling i elevtallet. Tabel 1.2. Udvikling i klassekvotient for hele kommunen Antal 0. klasser Antal kl. Antal klasser i alt Klassestørrelse Indeværende skoleår ,1 2016/ ,0 2017/ ,1 2018/ ,1 2019/ ,6 2020/ ,7 2021/ ,5 2022/ ,5 2023/ ,5 2024/ ,3 2025/ ,1 4

6 1.2. Pilehaveskolen Pilehaveskolen har aktuelt tre 0. klasser. Dette antal vurderes at skulle opretholdes i hele prognoseperioden undtaget skoleårene 2019/20 og 2020/21, hvor elevtallet ryger under 56 svarende til to klasser. Optaget i 0. klasse begynder at stige igen fra 2020/21, efterhånden som et stigende børnetal begynder at slå igennem i folkeskolen, og giver fra 2021/22 anledning til igen at have tre 0. klasser. Det samlede billede af Pilehaveskolen er et gradvist fald i elevtallet, der kan føre til overvejelser om reduktion i klassetallet. Tabel 1.3. Elevtal på Pilehaveskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel 1.4. Klassetal på Pilehaveskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

7 Tabel 1.5. Udvikling i klassekvotient på Pilehaveskolen Antal 0. klasser Antal kl. Antal klasser i alt Klassestørrelse Indeværende skoleår ,4 2016/ ,3 2017/ ,2 2018/ ,6 2019/ ,8 2020/ ,9 2021/ ,4 2022/ ,1 2023/ ,5 2024/ ,7 2025/ ,4 Efterspørgslen på SFO og Juniorklubben er opgjort som en andel af elevtallet. Det faldende elevtal betyder derfor også et fald i behovet for fritidstilbud. Siden august 2014 har SFO dækket klasse og Juniorklubben dækket klasse. Da denne ordning kun har været gældende i ét helt skoleår, er det ikke muligt at sammenligne udviklingen med den tidligere ordning med SFO1 og SFO2. I stedet kan klassernes brug af fritidstilbud under ét sammenlignes. Fra 2014 til 2015 er antallet af børn i fritidstilbud faldet med 1,1 pct. Tabel 1.6. SFO og Juniorklub på Pilehaveskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 SFO Juniorklub

8 1.3. Vallensbæk Skole Vallensbæk Skole er kommunens mindste folkeskole og det blev i kapacitetsprognosen vurderet, at der ville opstå et pres på skolens kapacitet. Med Kommunalbestyrelsens beslutning d. 25. november 2015 om at ændre skoledistrikterne er dette pres nu aftaget. På Vallensbæk Skole forventes således et stabilt elevtal gennem prognoseperioden. De aktuelt to spor på alle klassetrin vurderes at kunne opretholdes. Tabel 1.7. Elevtal på Vallensbæk Skole 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel 1.8. Klassetal på Vallensbæk Skole 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

9 Tabel 1.9. Udvikling i klassekvotient på Vallensbæk Skole Antal 0. klasser Antal kl. Antal klasser i alt Klassestørrelse Indeværende skoleår ,0 2016/ ,9 2017/ ,7 2018/ ,8 2019/ ,9 2020/ ,6 2021/ ,4 2022/ ,4 2023/ ,0 2024/ ,6 2025/ ,7 Fra 2014 til 2015 er antallet af elever i klasse på Vallensbæk Skole, der benytter et fritidstilbud, faldet med 16,3 pct. Tabel SFO og Juniorklub på Vallensbæk Skole 2015/ / / / / / / / / / /26 SFO Juniorklub

10 1.4. Egholmskolen Med ændringen af skoledistrikterne forventes børnetallet at stige i Egholmskolens distrikt frem til Dette gælder især børn i den skolepligtige alder og elevtallet vil derfor tilsvarende stige frem til skoleåret 2023/24. Der er aktuelt fire spor på klasse samt 5. klasse og tre spor på de øvrige klassetrin (4. samt klasse). Stigningen i elevtallet indebærer, at der fortsat vil være behov for fire spor blandt de kommende 0. klasser samtidig med at de nuværende klassetrin med tre spor når 9. klasse og afsluttes. I 2021/22 vil der derfor være fire spor på alle klassetrin. Tabel Elevtal på Egholmskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel Klassetal på Egholmskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

11 Tabel Udvikling i klassekvotient på Egholmskolen Antal 0. klasser Antal kl. Antal klasser i alt Klassestørrelse Indeværende skoleår ,4 2016/ ,6 2017/ ,9 2018/ ,2 2019/ ,2 2020/ ,6 2021/ ,6 2022/ ,7 2023/ ,8 2024/ ,6 2025/ ,3 Det stigende elevtal betyder, at efterspørgslen på SFO og Juniorklubben tilsvarende stiger. Hidtil har udviklingen dog gået den modsatte vej, da der fra 2014 til 2015 er sket fald på 4,8 pct. i elever i klasse på Egholmskolen, der benytter et fritidstilbud. Tabel SFO og Juniorklub på Egholmskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 SFO Juniorklub

12 Dagtilbudsprognose 2.1. Udvikling i indbyggertal Efterspørgslen på pasningstilbud er en funktion af børnetallet. Figur 2.1 viser udviklingen i antal 0-6-årige i kommunen fra 2008 til Tal fra 2008 til 2016 er de faktiske tal, mens tal fra 2017 og frem stammer fra befolkningsprognosen. Figur 2.1. Udvikling i antal børn i alderen 0 til 6 år Antal personer x årige 1-2-årige 3-5-årige 6-årige Anm.: Værdierne angiver det totale antal personer i aldersintervallet 0 til 6 år, mens farverne viser en yderligere segmentering mellem hhv. 0-årige, 1-2-årige, 3-5-årige og 6-årige. Figuren viser, at der har været en markant vækst i børnetallet, samt at denne vækst toppede omkring 2014 og herefter begyndte at falde. Fra 2018 kan effekten af det kendte boligprogram aflæses som en stigning i den nedadgående tendens. Antallet af 0-6-årige forventes at toppe i 2019 på et niveau lige over niveauet og herefter falde stødt. For kommunen under ét giver figuren en indikation af, at hvis kapaciteten for kommunen som helhed kan dække det aktuelle behov, kan den også dække behovet de kommende godt 10 år. 11

13 2.2. Behov og kapacitet for hele kommunen Kommunens efterspørgsel på pasningstilbud samt kapaciteten opgjort i antal normerede pladser er beskrevet separat for 0-2-årsområdet (vuggestue og dagpleje) og for 3-6-årsområdet (børnehave). Indledningsvis vises kommunen under ét. I de efterfølgende afsnit vises udviklingen fordelt på Vallensbæk Nord og Vallensbæk Syd. Fordelingen af institutionerne mellem Nord og Syd er vist i bilag. Tabel 2.1 viser efterspørgslen på vuggestue- og dagplejepladser (0-2-årsområdet) fordelt på måneder. Kommunen råder aktuelt over 427 pladser i alt. For kommunen under ét er der tilstrækkelig kapacitet til at dække det behov, der følger af det stigende børnetal frem mod I slutningen af prognoseperioden kan der dog forventes en forskydning, hvor der vil mangle pladser i Nord samtidig med at der frigøres pladser i Syd. Tabel 2.1. Behov for vuggestue- og dagplejepladser i hele kommunen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Samlet kapacitet på 427 pladser i hele kommunen. Et rødt tal betyder, at kapaciteten er overskredet den pågældende måned. Tabel 2.2 viser efterspørgslen på børnehavepladser (3-6-årsområdet). Kommunen har aktuelt 620 børnehavepladser. Vurderet på de enkelte måneder overskrides kapaciteten allerede i dag. Dette sker i slutningen af året og gennem foråret frem til maj måned, hvor de 6-årige starter i SFO. Ses der i stedet på et gennemsnit af hele året kan behovet for børnehavepladser aktuelt håndteres indenfor den aktuelle kapacitet, men i 2017 forventes en overskridelse og i 2018 vil behovet ligge på det nuværende niveau tæt på kapacitetsmaksimum. Det er især den sydlige del af kommunen, der bliver udfordret på kapaciteten. Efterspørgslen i Syd forventes at toppe i 2018, men vil give en overskridelse frem til I Nord er der et fald i efterspørgslen på kort sigt efterfulgt af en stigning fra

14 Tabel 2.2. Behov for børnehavepladser i hele kommunen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Samlet kapacitet på 620 pladser i hele kommunen. Et rødt tal betyder, at kapaciteten er overskredet den pågældende måned Behov og kapacitet i Vallensbæk Nord Antallet af 0-6-årige falder svagt i Vallensbæk Nord frem til Herefter begynder det at vokse. I perioden frem til 2020 er det børn i 3-6-årsalderen, der trækker tallet ned, mens der sker en stigning i antallet af 0-2-årige. Den stigning gør sig også gældende efter I figur 2.2 og 2.3 kan udviklingen ses i det forventede behov på daginstitutionspladser. Efterspørgslen på vuggestue og dagpleje vokser og vil fra 2023 overstige kapaciteten. Efterspørgslen på børnehavepladser falder på kort sigt, men begynder at stige fra 2020 efterhånden som vuggestuebørnene når børnehavealderen. Figur 2.2. Behov og kapacitet for vuggestuepladser (0-2-årsområdet) i Nord Antal vuggestue- og dagplejepladser x Behov Pladser til rådighed i alt 13

15 Figur 2.3. Behov og kapacitet for børnehavepladser (3-6-årsområdet) i Nord Antal børnehavepladser 250 x Behov Pladser til rådighed i alt Anm.: Pladser til rådighed er inkl. seks normerede pladser til Bamsegruppen på Birkely. Figur 2.4. Børnehavebehov og -pladser (3-6-årsområdet) i Nord fordelt op måneder Antal børnehavepladser 300 x årige Pladser til rådighed i alt Anm.: Pladser til rådighed er inkl. seks normerede pladser til Bamsegruppen på Birkely. 14

16 Frem til 2023 er kapaciteten på 0-2-årsområdet tilstrækkelig i Nord. Herefter vil der opstå en overskridelse af kapaciteten. På 3-6-årsområdet er den aktuelle kapacitet dækkende igennem hele prognoseperioden Behov og kapacitet i Vallensbæk Syd I Vallensbæk Syd forventes børnetallet at stige allerede fra 2018 og frem til 2020, hvorefter det falder. Stigningen frem mod 2020 er især drevet af de 0-2-årige. Dette kan også ses i efterspørgselsmønsteret i figur 2.5. Antallet af 3-6-årige ligger allerede over den samlede børnehavekapacitet i Syd og vil stige i Dette kan ses i figur 2.6. Figuren viser desuden, at der sker en stigning i efterspørgslen på børnehavepladser igen fra 2022, hvor den forudgående vækst i vuggestuebørn når børnehavealderen. På vuggestue- og dagplejeområdet kan den aktuelle kapacitet dække efterspørgslen. På børnehaveområdet overstiger efterspørgslen allerede kapaciteten. Figur 2.7 viser overskridelsen i de mest pressede måneder. Situationen med kapacitetsbrist forventes at toppe i 2018 men vare frem til Figur 2.5. Behov og kapacitet for vuggestuepladser (0-2-årsområdet) i Syd Antal vuggestue- og dagplejepladser x Behov Pladser til rådighed i alt 15

17 Figur 2.6. Behov og kapacitet for børnehavepladser (3-6-årsområdet) i Syd Antal børnehavepladser x Behov Pladser til rådighed i alt Figur 2.7. Børnehavebehov og -pladser (3-6-årsområdet) i Syd fordelt op måneder Antal børnehavepladser x 3-6-årige Pladser til rådighed i alt 16

18 3. Forudsætninger og fremgangsmåde 3.1. Skoleprognosen Prognosen for udviklingen på skoleområdet er lavet i programmet ProPlan GIS. Det væsentligste input består af en oversigt over antal elever de sidste tre skoleår (inkl. det indeværende skoleår 2015/16). Oversigten angiver elevtallene på kommunens tre folkeskoler fordelt på klassetrin. Tallene er inkl. elever fra andre kommuner. Desuden omfatter oversigten de af kommunens indbyggere i den skolepligtige alder, der modtager undervisning i en friskole eller i en skole i en anden kommune. På denne baggrund beregnes den andel af årgang 2010, der kan forventes at starte i én af kommunens folkeskoler i 2016, når de fylder 6 år. Andelen sættes i forhold til den forventede udvikling i antal 6-årige, som er estimeret i befolkningsprognosen for Dette tal korrigeres med en rate for distriktskrydsere, der angiver hvor mange elever, der vælger at starte i 0. klasse i et andet skoledistrikt end det, de tilhører. Der regnes med følgende fordeling for distriktskrydsere: Til Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen Fra Pilehaveskolen 0,97 0,02 0,01 Vallensbæk Skole 0,01 0,61 0,38 Egholmskolen 0,00 0,20 0,80 Ud over optaget af nye elever beregnes en fastholdelsesgrad for eksisterende elever. Fastholdelsesgraden beregnes for hvert klassetrin på hver skole. Med fastholdelsesgraden estimeres det, hvor mange elever fra ét klassetrin, der fortsætter på det næste. Er fastholdelsesgraden mindre end 1, sker der en udsivning af elever, der bl.a. kan skyldes, at nogle elever vælger at starte på en friskole. Er fastholdelsesgraden større end 1, sker der en tilgang af elever, der bl.a. kan skyldes tilflytning til kommunen. Kommunens 10. klasse er placeret på Pilehaveskolen. Det forventede antal elever, der starter i 10. klasse, beregnes som en andel af alle 9. klasseelever uanset skoledistrikt, der det efterfølgende skoleår er startet i 10. klasse. Der er dermed ikke taget højde for, at elever fra andre kommuner, der ikke hidtil har gået på én af Vallensbæks folkeskoler, vælger 10. klasse på Pilehaveskolen. Antal personer i SFO og juniorklub beregnes som en procentdel af antal elever på de relevante klassetrin (0. til 4. klasse for SFO og 5. til 6. klasse for juniorklub) på de enkelte skoler. Der er beregnet en andel for hver skole. 17

19 3.2. Dagtilbudsprognosen Behovet for pladser til dagtilbud beregnes ud fra befolkningsprognosen. Der beregnes indledningsvis en pasningsgrad for januar 2016 for hver af årgangene 2009 til 2015 dvs. for alle de indbyggere, der har alderen til at gå i enten vuggestue eller børnehave. De beregnede pasningsgrader se således ud: Årgang Alder Pasningsgrad , , , , , , ,086 Andelen af 0-årige i dagtilbud er meget lav, da denne aldersgruppe overvejende passes i hjemmet. Andelen af 6-årige er tilsvarende meget lav, da denne aldersgruppe er startet i 0. klasse i efteråret. Befolkningsprognosen viser forventninger til indbyggertallet pr. januar måned i hvert af årene frem til På baggrund af befolkningsprognosen kan den forventede efterspørgsel på dagtilbudspladser pr. januar måned for hhv. 0-2-årige og 3-6-årige dermed estimeres. Januar måned er ikke repræsentativ for alle måneder, da dagtilbudsområdet er kendetegnet ved markante udsving. Særligt børnehaverne er kendetegnet ved, at der gennem efteråret sker en stigning i antal indskrevne børn. I maj måned starter de ældste børn i 0. klasse, hvilket giver et stort fald, jf. figur 2.4 og 2.7. Overgangen fra vuggestue til børnehave følger samme mønster, da denne glidning er betinget af pladsen i børnehaverne, men er mindre markant. For at korrigere for udsvingene gennem året beregnes et indeks for udviklingen fra måned til måned. Indekset benyttes til at fremskrive januartallene fra måned til måned. Gennemsnittet af hele året sammenlignes med kapaciteten, der er angivet som en årsnorm. På både 0-2-årsområdet og 3-6-årsområdet har der været en tendens til, at flere indbyggere i Vallensbæk Syd vælger en institution i Nord end omvendt. Der er derfor beregnet yderligere et indeks til at korrigere for denne nettobevægelse fra Syd til Nord. 18

20 Der er anvendt følgende kapacitetstal: Nord Institution 0-2 år 3-6 år I alt Birkely* Løkkebo Regnbuen Syvhøjvænge Dagplejen Nord** Syd Amalieparken Mejsebo Nøddeboparken Sommerfuglen Stien Dagplejen Syd** I al Noter: *) Inkl. Bamsegruppe. **) 25 dagplejere med fire børn hver fordelt med 28 i Nord og 72 i Syd. Kapaciteten er opgjort som den normerede kapacitet inkl. busserne på Nøddeboparken og Stien. I budget 2016 er der afsat 25 mio. kr. i perioden (fordelt med 0,5, 11,5 og 13,0 mio. kr. i de tre år) til en samlet plan for daginstitutioner. De anvendte kapacitetstal i prognosen er ekskl. opførelse af en ny daginstitution. 19

21 Bilag Skoledistrikter pr. august

22 Opdeling i Vallensbæk Nord og Syd i dagtilbudsprognose 21

23 Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Nord 0-2-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Samlet kapacitet på 131 pladser i hele kommunen. Et rødt tal betyder, at kapaciteten er overskredet den pågældende måned. 3-6-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Samlet kapacitet på 230 pladser i hele kommunen. Et rødt tal betyder, at kapaciteten er overskredet den pågældende måned. Vallensbæk Nord total

24 Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Syd 0-2-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Samlet kapacitet på 296 pladser i hele kommunen. Et rødt tal betyder, at kapaciteten er overskredet den pågældende måned. 3-6-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Samlet kapacitet på 390 pladser i hele kommunen. Et rødt tal betyder, at kapaciteten er overskredet den pågældende måned. Vallensbæk Syd total