Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
|
|
- Astrid Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse forhold i relation til udgifterne i Aabenraa Kommune og tre udvalgte sammenligningskommuner: Haderslev, Sønderborg og Varde. Notatet indeholder to forskellige analyser, der med to forskellige tilgange belyser denne problemstilling. Analyse A undersøger, hvilke overordnede forhold på kommuneniveau der ser ud til at forklare kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, og beregner på den baggrund et konkret udgiftsbehov for Aabenraa og sammenligningskommunerne, baseret på disse baggrundsforhold. Analyse B undersøger på individniveau, hvilke personlige baggrundsforhold der påvirker sandsynligheden for, at et barn anbringes. På denne baggrund beregnes den gennemsnitlige sandsynlighed for anbringelse i Aabenraa og sammenligningskommunerne, og disse beregnede sandsynligheder sammenholdes med den faktiske anbringelsesfrekvens og anbringelsesudgifterne. Der opsummeres samlet på de to analyser i slutningen af notatet. A: Analyse af forventet udgiftsbehov for Aabenraa Kommune På baggrund af data om alle de danske kommuners udgifter til børn og unge med særlige behov 1 samt en række af kommunernes sociale og demografiske baggrundsforhold er det beregnet, hvilke af disse sociale og demografiske baggrundsforhold der har betydning for kommunens udgiftsniveau på området, og i hvilket omfang. 1 Data om udgifterne er baseret på kommunernes regnskaber i 2011 og hentes fra Danmarks Statistik og opgøres som nettodriftsudgifterne i kommunernes regnskaber 2011 på følgende konti: Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Indtægter fra den centrale refusions- ordning, grp
2 Analysen viser, at nedenstående sociale og demografiske forhold har betydning for udgifterne til området 2. De mest betydende faktorer er oplistet først: Andel førtidspensionister Andel børn, der har flyttet kommune mere end tre gange Om kommunen er en ø-kommune Andel 6-15-årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande Andel familier i visse boligtyper På baggrund af ovenstående analyse er det estimeret, hvilket udgiftsbehov Aabenraa, Varde, Sønderborg og Haderslev kommuner har på området for udsatte børn og unge, det vil sige, hvilket udgiftsniveau man statistisk set vil forvente ud fra kommunernes sociale og demografiske forhold. Resultatet fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1: Samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig Udgiftsbehov, 2011-priser Regnskab 2011 Afvigelse fra udgiftsbehov Afvigelse i % Aabenraa Haderslev Sønderborg Varde Landsgnsnit Kilde: Danmarks Statistik. Note: Udgifterne er inklusiv refusioner fra den centrale refusionsordning. Når man ser på, hvilke sociale og demografiske forhold der på landsplan påvirker udgifterne til området for udsatte børn og unge i 2011, så vil man på baggrund af Aabenraa Kommunes befolkningssammensætning forvente et udgiftsbehov på kr. pr årig i kommunen. Det er således noget over landsgennemsnittet på kr. pr årig. 2 Foruden de nævnte forhold, der viste sig at have betydning, blev betydningen af følgende forhold også undersøgt: Andel børn af enlige forsørgere, andel boliger i boligkriteriet, andel børn i familier med lav uddannelse, andel skilte årige, antal strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig, åriges andel af de 0-22 årige, men de viste sig ikke at have betydning (eller at måle det samme som et af de forhold, der er med i modellen). Derudover blev det undersøgt, om kommunens velstand eller kommunalbestyrelsens partipolitiske sammensætning har betydning for udgiftsniveauet og det viste sig ikke at være tilfældet. Der er desuden taget højde for regionale lønforskelle. 2
3 Aabenraa Kommune brugte i kr. pr årig i kommunen, dvs. 440 kr. mere end det beregnede udgiftsbehov. Det svarer til, at kommunens udgifter var fem procent højere, end hvad man skulle forvente ud fra kommunens sociale og demografiske forhold. For de kommuner, som Aabenraa har valgt at sammenligne sig med, gælder, at de alle har haft udgifter, der var lavere, end hvad man skulle forvente ud fra deres sociale og demografiske baggrundsforhold. Sammenligningskommunernes udgifter til området var i 2011 således mellem 8 og 27 % lavere, end hvad man skulle forvente ud fra deres baggrundsforhold. Sammenligningskommunerne er oplistet i forhold til det beregnede udgiftsbehov, det vil sige, at den kommune, hvis udgiftsbehov er tættest på Aabenraa Kommunes og dermed er mest relevant at sammenligne sig med, er listet øverst. Opsummering På baggrund af udgiftsniveauet i 2011 kan det konkluderes, at Aabenraa Kommunes sociale og demografiske forhold peger i retning af et udgiftsbehov over landsgennemsnittet, og at det således må forventes, at Aabenraa Kommunes udgifter er højere end landsgennemsnittet. Aabenraa Kommunes udgiftsniveau i 2011 kan dog kun delvist forklares med det højere udgiftsbehov, idet kommunen brugte fem procent mere, end hvad man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsforhold. For de valgte sammenligningskommuner forholder det sig omvendt, idet de alle havde lavere udgifter i 2011, end hvad man skulle forvente ud fra deres sociale og demografiske baggrundsforhold. 3
4 B: Analyse af social profil for Aabenraa Kommunes børn og unge KORA har udarbejdet en statistisk model for, hvilke sociale baggrundsfaktorer der forøger risikoen for, at et barn bliver anbragt udenfor hjemmet. Datagrundlaget for modellen er detaljerede registeroplysninger om alle danske børn født i årene , som følges til og med Vi følger med andre ord de fem årgange af børn og unge, som i dag er mellem 16 og 20 år gamle, fra de blev født, til de fyldte år. Følgende data om børnene og deres forældre indgår i modellen: Vedrørende barnet Vedrørende barnets forældre Køn Fødselsvægt Ikke-vestlig oprindelse Psykisk sygdom Samboende forældre Antal søskende Uddannelse Indkomst Førtidspension Psykisk sygdom Kriminalitet Alder ved barnets fødsel Forældres død Antal flytninger mellem kommuner ( nomadefamilier ) Da modellen hviler på detaljerede individdata, giver den alt andet lige mere præcise og retvisende estimater af den sociale profil for kommunernes børn end modeller, som hviler på overordnede kommunedata. Modellen tager højde for kommunale praksisforskelle på området med andre ord skyldes forskelle i kommunernes beregnede anbringelsesrisici ikke, at sagsbehandlere i nogle kommuner f.eks. er mere tilbøjelige til at anbringe børn, end de er i andre kommuner. En ulempe ved modellen er, at den kun omfatter fem udvalgte fødselsårgange. Vi har dog ikke umiddelbart grund til at tro, at den sociale profil for årgangene skulle være væsentlig anderledes end for senere fødselsårgange. Vi vurderer derfor også, at der kan foretages meningsfulde sammenligninger mellem modellens forudsigelser og anbringelses- og udgiftstal, som inkluderer børn, der er født udenfor perioden Med modellen kan vi beregne, hvor meget den gennemsnitlige anbringelsesrisiko for en given kommune det vil sige den gennemsnitlige sandsynlighed for, at et barn fra kommunen anbringes - afviger fra landsgennemsnittet. En kommune, hvor mange børn f.eks. har forældre, som har begået kriminalitet eller lider af psykisk sygdom, vil have en højere gennemsnitlig anbringelsesrisiko, mens det modsatte vil gøre sig gældende for en 4
5 kommune med mange børn, som f.eks. har forældre med høj indkomst og uddannelse. Anbringelsesrisikoen udgør dermed et samlet mål for, hvor socialt udsat det gennemsnitlige barn i kommunen er. I tabellen nedenfor vises, hvor meget den statistisk forudsagte anbringelsesrisiko for Aabenraa og de tre sammenligningskommuner afviger fra den landsgennemsnitlige risiko. Det sammenholdes i tabellen med, hvor meget den faktiske anbringelsesfrekvens afveg for hhv. årgangene i perioden og alle 0-22-årige i år Endelig vises, hvor meget anbringelsesudgifterne afveg fra landsgennemsnittet i Tabel 2: Kommunernes procentuelle afvigelser fra landsgennemsnittet i forudsagt anbringelsesrisiko for årgang , faktisk anbringelsesfrekvens for årgang , faktisk anbringelsesfrekvens i 2010 samt anbringelsesudgifter i Aabenraa Haderslev Sønderborg Varde Afvigelse i anbringelsesrisiko for årgang Afvigelse i faktisk anbringelsesfrekvens for årgang (i perioden ) Afvigelse i faktisk anbringelsesfrekvens for årige i 2010 Afvigelse i anbringelsesudgifter pr årig 3 (regnskab 2011) Kilde: Danmarks Statistik. +16 % +5 % 0 % +5 % +27 % +5 % -14 % -5 % +44 % +29 % -25 % -16 % +12 % -3 % -18 % -29 % Den øverste række af tabel 2 viser, at man på baggrund af den sociale profil blandt Aabenraa Kommunes børn ville forvente, at kommunens anbringelsesfrekvens lå 16 % over det landsgennemsnitlige. Haderslev og Varde ligger begge 5 % over landsgennemsnittet, mens den gennemsnitlige an- 3 Ved udregning af anbringelsesudgifter indgår driftsregnskab 2011 for følgende konti: Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, Døgninstitutioner for børn og unge samt Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge. 5
6 bringelsesrisiko for Sønderborgs børn ligger på linje med landsgennemsnittet. Analysen viser dermed, at børnene fra Aabenraa Kommune i gennemsnit er mere socialt belastede, end børn i både sammenligningskommunerne og i Danmark generelt. I de følgende afsnit sammenligner vi de estimerede anbringelsesrisici med henholdsvis kommunernes faktiske anbringelsesfrekvenser og anbringelsesudgifter pr årig. Anbringelsesfrekvens Da Aabenraa Kommunes anbringelsesrisiko som nævnt ligger højere end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet, må det forventes, at Aabenraa Kommunes faktiske anbringelsesfrekvens også ligger højere end sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Ved at fokusere på de to midterste rækker i tabel 2 kan vi se, at Aabenraa Kommune som forventet har en højere anbringelsesfrekvens end den landsgennemsnitlige for årgangene specifikt og for alle årige i år Tallene viser dog også, at kommunen anbringer endnu flere børn, end hvad der kan forklares af kommunens forholdsvis høje anbringelsesrisiko. Det ses af tabellens række 2, som viser, at Aabenraa Kommunes anbringelsesfrekvens for årgang i perioden lå 27 % højere end landsgennemsnittet altså en noget større afvigelse fra landsgennemsnittet end de 16 %, som blev forudsagt af den statistiske model på baggrund af forskelle i social baggrund for kommunernes børn. For sammenligningskommunerne gælder, at Haderslev Kommunes anbringelsesfrekvens for årgang lå 5 % over landsgennemsnittet, og dermed på linje med det statistisk forventede, mens Sønderborg og Varde lå under landsgennemsnittet med hhv. -14 % og -5 %. De to sidstnævnte havde dermed færre anbringelser, end hvad man skulle forvente på baggrund af deres estimerede anbringelsesrisiko. Samme tendenser vedrørende kommunernes anbringelsesfrekvenser findes i tabellens række 3, som bygger på de nyest tilgængelige anbringelsestal fra Danmarks Statistik. I disse tal er tendenserne dog forstærkede. I 2010 ligger Aabenraa og Haderslev således igen over landsgennemsnittet, men nu med hele 44 % og 29 %, mens Sønderborg og Varde kommuner igen ligger med en anbringelsesfrekvens under landsgennemsnittet, men nu med hele -25 % og -16 %. Samlet set viser tallene, at Aabenraa Kommunes faktiske anbringelsesfrekvens ligger højere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne og at anbringelsestallet er endnu højere, end man skulle forvente, når vi tager højde for, at børnene i Aabenraa Kommune er mere socialt udsatte, end landsgennemsnittet og børnene i de tre andre kommuner. 6
7 Anbringelsesudgifter Det er naturligt at se på forholdet mellem kommunernes anbringelsesrisiko og kommunernes anbringelsesudgifter. I nederste række af tabel 4 viser vi derfor kommunernes procentuelle afvigelser fra de landsgennemsnitlige udgifter til anbringelse pr årig i Som følge af Aabenraa Kommunes relativt høje anbringelsesrisiko er det naturligt at forvente, at kommunens anbringelsesudgifter pr årig også ligger over landsgennemsnittet forudsat at prisen pr. anbringelse i Aabenraa ikke er væsentligt anderledes end på landsplan. Tabellen viser da også, at Aabenraa Kommunes anbringelsesudgifter pr årig ligger over landsgennemsnittet med 12 %. Denne procentuelle afvigelse er dog mindre, end kommunens procentuelle afvigelse fra landsgennemsnittet i anbringelsesrisiko, som ligger på 16 %. Aabenraa Kommune har altså lidt lavere anbringelsesudgifter, end vi ville forvente ud fra kommunens anbringelsesrisiko, givet at prisen pr. anbringelse var nogenlunde ens for alle anbragte børn i Danmark. Alle sammenligningskommunernes anbringelsesudgifter pr årig ligger imidlertid også lavere, end hvad man skulle forvente ud fra deres beregnede anbringelsesrisiko. Anbringelsesudgifterne pr årig i Haderslev, Sønderborg og Varde ligger således under landsgennemsnittet med hhv. -3 %, -18 % og -29 %. Selvom Aabenraa Kommunes anbringelsesudgifter er lavere, end vi ville forvente ud fra kommunens anbringelsesrisiko, så er de altså relativt høje i forhold til sammenligningskommunernes, da deres udgifter ligger endnu lavere, end man skulle forvente ud fra børnenes anbringelsesrisiko. Når Aabenraa Kommunes anbringelsesudgifter pr årig kun ligger 12 % over landsgennemsnittet i 2011, selvom anbringelsesfrekvensen ligger markant højere, skyldes det, at Aabenraa Kommunes enhedsudgifter pr. anbragt barn ligger noget under landsgennemsnittet. Én af forklaringerne herpå er formentlig, at en forholdsvis stor andel af Aabenraa Kommunes børn er anbragt i familiepleje fremfor institutioner. Dette er også tilfældet for især Haderslev Kommune, som ligesom Aabenraa har en relativ høj anbringelsesfrekvens, men samtidig anbringelsesudgifter pr årig som ligger lidt lavere end Aabenraa Kommunes. Opsummering Analysen viser, at børn i Aabenraa Kommune i gennemsnit er mere socialt belastede og derfor i højere risiko for at blive anbragt udenfor hjemmet end børn fra Haderslev, Sønderborg og Varde kommuner samt danske børn generelt. Aabenraa Kommunes faktiske anbringelsesfrekvens ligger også over landsgennemsnittet dette dog i en grad som ligger ud over, hvad der kan forklares af, at børnene i Aabenraa Kommune er mere socialt belastede end danske børn generelt. Analysen viser desuden, at Aabenraa 7
8 Kommunes anbringelsesfrekvens ligger højere end sammenligningskommunernes også her i en grad, der ikke kun kan forklares med forskelle i den sociale profil for børnene i de respektive kommuner. Anbringelsesudgifterne i Aabenraa Kommune ligger 12 % over landsgennemsnittet. Hvis vi antager, at prisen pr. anbringelse er nogenlunde ens på landsplan, er det lidt lavere, end hvad man skulle forvente ud fra, at børnene i Aabenraa gennemsnitligt har 16 % højere anbringelsesrisiko end børn på landsplan. For alle sammenligningskommunerne gælder dog, at deres anbringelsesudgifter pr årig ligger endnu længere under, hvad man skulle forvente, når vi har taget højde for kommunernes forskellige anbringelsesrisici. Aabenraa Kommune har altså en højere anbringelsesfrekvens og højere anbringelsesudgifter pr årig end alle de tre sammenligningskommuner, og disse forskelle kan kun til dels forklares af, at børnene i Aabenraa Kommune er mere socialt udsatte end børnene i de tre andre kommuner. Opsummering af begge analyser KORA har i dette notat præsenteret to analyser, som fra forskellige vinkler søger at belyse, hvilke forhold der er afgørende for kommunernes udgiftsbehov til anbringelser, og vise sammenhængen mellem disse forhold og udgifterne på området i Aabenraa Kommune og tre udvalgte sammenligningskommuner: Haderslev, Sønderborg og Varde. De to analysers resultater adskiller sig, hvad angår Aabenraa Kommunes placering i forhold til sammenligningskommunerne, når man sammenligner de sociale og demografiske forhold, der viser sig at have betydning på området. De adskiller sig også i forhold til, om udgiftsniveauet i 2011 ligger over eller under, hvad man umiddelbart ville forvente på baggrund af den statistiske sandsynlighed. Disse forskelle i resultaterne skyldes bl.a., at analyserne benytter data på forskelligt detaljeringsniveau (kommuneniveau vs. individniveau), og at der hhv. ses på udgifterne til hele området vs. udgifterne til anbringelser. I analyse A ser vi således alene på de overordnede baggrundsforhold i kommunen for at forudsige et udgiftsniveau for hele området for udsatte børn og unge, mens vi i analyse B ser på, hvilke personlige baggrundsfaktorer der udløste en anbringelse for årgangene og beregner en anbringelsesrisiko på baggrund heraf, som herefter holdes op imod de faktiske anbringelsestal og anbringelsesudgifter (det vil sige, at forebyggende foranstaltninger ikke er med i analyse B). 8
9 På trods af de to analysers forskellige forudsigelser af især sammenligningskommunernes rammevilkår, holder følgende konklusioner dog på tværs af de to analyser: Aabenraa Kommune er i begge analyser dårligere stillet end landsgennemsnittet, når vi ser på sociale og demografiske faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive anbragt eller for udgiftsniveauet. Det stemmer godt overens med, at Aabenraa Kommune i analyse A har udgifter i 2011, der er højere end landsgennemsnittet, og at kommunen i analyse B har en faktisk anbringelsesfrekvens over landsgennemsnittet for begge disse forhold gælder dog, at niveauet er højere, end hvad man skulle forvente ud fra de sociale og demografiske faktorer. Alle tre sammenligningskommuner har i begge analyser lavere udgifter i 2011, end man skulle forvente på baggrund af de sociale og demografiske faktorer. I sammenligning med netop disse tre kommuner fremstår Aabenraa Kommune således med relativt høje udgifter til anbringelser og til området samlet set også når der er taget højde for sociale og demografiske baggrundsforhold. 9
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
Læs mereNotat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Direktørmøde Rammeaftale Sjælland 5. maj 2017 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Kasper Lemvigh 2 Tre rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere og enhedsudgifter 2. Børneområdet:
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter
Læs mereInformation om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.
Introduktion til KL s benchmarkingmodel for udsatte børn og unge Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for udsatte børn og unge. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,
Læs mereRessourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge
Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Direktørmøde Rammeaftale Sjælland 8. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere
Læs mereBilag 3 - Baggrundsanalyse
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde
Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere
Læs mereBorger- og Socialservice
5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,
Læs mereKORAs kortlægning af dagtilbudsområdet
Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereAllerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereDette notat er derfor opdelt i en første del om budgetoverholdelse og en anden del om prognosernes kvalitet.
Sagsnr. 00.30.00-A00-1-16 Cpr. Nr. Dato 12-3-2017 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Den økonomiske situation for politikområdet Børn og Unge Regnskabsresultatet for 2016 viser et merforbrug på ca. 6 mio.
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereI det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.
Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereHelt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Læs merePolitikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld
Overordnet konklusion: Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2014 Tabel 1: (1.000 kr.) Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBørn og unge med særlige behov
1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Hans Skov Kloppenborg Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereNOTAT. Demografiregulering med ny model
NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,
Læs mereInformation om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.
Introduktion til KL s benchmarkingmodel for voksenhandicapområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for voksenhandicap. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,
Læs mereOplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune
Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune RESULTATER FRA ANALYSE AF DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE 9. maj 2017 Oplæggets indhold 1. Sammenfatning: Analysens resultater 2. Udviklingen
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereSocioøkonomisk udgiftsbehov i Halsnæs Kommune
Mikkel Munk Quist Andersen Socioøkonomisk udgiftsbehov i Halsnæs Kommune Området for udsatte børn og unge Socioøkonomisk udgiftsbehov i Halsnæs Kommune Området for udsatte børn og unge Publikationen kan
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereUdgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune
Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2015 1. Sammenfatning Årets resultat udviser pr. ultimo april 2015 et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Årets resultat er med udgangspunkt
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereDer er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2015 1. Sammenfatning Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for 2015. Dvs. der
Læs mereNOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017
NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5
Læs mereBilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet
Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette
Læs mereNotat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter
Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk
Læs mereTENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET
TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET KONFERENCE DEN GODE ANBRINGELSE NYE MØNSTRE NY PRAKSIS? 1. MARTS 2016 Struktur Anbringelsesfrekvenser historisk og aktuelt fordelt på aldersgrupper Anbringelsesmønstre,
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereRanders Kommune. Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet
Randers Kommune Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet Juli 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 DATAGRUNDLAG OG DATAKVALITET... 6 3.1 Økonomidata...
Læs mereAnalyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning
14. august 2016 KKN Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning Det fremgår af s nøgletal på specialundervisningsområdet, at kommunen har væsentlig højere udgifter til specialundervisning
Læs mereNøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017
Nøgletalsscreening af Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Disposition Analysens formål ECO Nøgletal og udvælgelse af sammenligningsgrupper Præsentation
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereMetodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data
Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data Dette notat præsenterer metoden bag beregningen af de modeller, der anvendes til bestemmelse af sammenligningskommuner i FLIS. Den seneste beregning er
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereNotat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet
Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/04362 Dato: 12-10-2010 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet Annette Espenhain I henhold til aftalen mellem
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereTabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse
Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Oplæg ifbm. drøftelse af rammeaftale 2018-2020 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Hans Skov Kloppenborg og Kasper Lemvigh 26/10-2018 To rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter,
Læs mere2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4
Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er
Læs mereForanstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Kopi til Fra Sagsnr./Dok.nr. Familie- og Socialudvalget Indtast Kopi til Socialafdelingen/Økonomi- og It-afdelingen Socialsekretariat Økonomi-
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereSammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre
Læs mereTekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet
e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereHjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune
Hjørring Kommune Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen 12-02-2019 Side 1. 00.30.00-Ø00-1-19 Kend din kommune I dette notat gennemgås KL nøgletal fra publikationen Kend din kommune - brug nøgletal
Læs mereSammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.
Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde
Læs mereUdgiftsbehovet på det specialiserede børne- og ungeområde
Rapport Udgiftsbehovet på det specialiserede børne- og ungeområde En socioøkonomisk analyse af udviklingen i udgiftsbehovet i Københavns Kommune Jacob Seier Petersen, Søren Teglgaard Jakobsen og Mathias
Læs mereIndberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn
Notat Sagsnr.: /04323 Dato: 8. februar 2012 Titel: Indberetning vedr. det specialiserede socialområde - 4. kvartal - Familie og Børn Sagsbehandler: Martin Langbjerg-Andersen Økonomikonsulent I henhold
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs meretil anbringelsesområdet steget med 13 %, og områdets udgiftsniveau ud- gør en stigende udfordring for de danske kommuner, der er pressede økonomien.
August 2011 Resumee Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet hører til blandt de mest indgribende foranstaltninger, som en kommune kan iværksætte over for sine borgere. Samtidig udgør anbringelsesforløbene
Læs mereBenchmark Greve-HTK Sårbare børn og unge
Benchmark Greve-HTK Sårbare børn og unge 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold og demografi Forebyggelsesindsats Visioner og mål på området Antal anbringelser Udgifter til sårbare børn og
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereDet specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune
Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,
Læs mereVederlagsfri fysioterapi notat maj 2015
Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6
Læs mereAnalyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i
Læs mereRessourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017
Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereAfvigelse ift. korrigeret budget
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2014 1. Sammenfatning Tabel 1.1.: Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra 2014 til 2015 (1.000 kr.) Årets
Læs mere