Hektarstøtte. og anmeldelse af foderarealer. Til samtlige jordbrugere. Vejledning til planlægning af høsten Juli 2003

Transkript

1 Til samtlige jordbrugere Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer Vejledning til planlægning af høsten 2004 Juli 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 1. Indhold Indhold Forord... 3 Nye og ændrede regler for høsten Reglerne i hovedtræk Almindelige betingelser... 8 Hektarstøtte med eller uden udtagningspligt... 8 Støtteberettigede arealer Ansøgning for høsten år Ansøgers ansvar for korrekte oplysninger i en ansøgning Opmåling af marker Jordudtagning Udtagne arealer Udtagningspligt Frivillig merudtagning Udtagningsperiode Braklægning Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker Økologiske bedrifter dyrkning af foderbælgplanter på udtagne arealer Særlige ordninger for udtagne arealer Flerårig garantibetaling Arealer udtaget efter reglerne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Skovtilplantning Anmeldelse af foderarealer Udnyttelse af foderareal Frist for anmeldelse af foderarealer Arealer, som kan anmeldes Arealer, som ikke kan anmeldes Rådighedsperiode Mindstestørrelse på et foderareal Forpagtningsaftale Græsningsaftale Beregning af foderareal Skema til beregning af antal storkreaturer og foderareal for at få handyr- og/eller ammekopræmie i år Foderareal - Ekstensiveringspræmien Foto på Jedbo. Motiv: Bregninge. 1

3 Indhold 7. Støtte til spindhør og hamp Støtte til produktion af tørret foder Planlægning og ændringer Ændringer til og med den 1. juni Ændring til et mindre areal efter den 1. juni Ekstraordinære begivenheder (force majeure) Producentskifte Ekspropriation Kontrol og sanktion Kontrolbesøg Sanktioner Uberettiget udbetalt hektarstøtte Nedsættelse eller bortfald af hektarstøtte Bøder Strafferet Bilag 1 Krav til udsæd af raps-, rybsog solsikkefrø, hør og hamp Bilag 2 Plantedække på braklagte marker Bilag 3 Retsgrundlaget for ordningen om hektarstøtte Bilag 4 Oversigt over vejledninger Stikordsregister Denne 2 vejledning er udarbejdet af Vegetabilsk Kontor i samarbejde med Landbrugets organisationer. Juli 2003.

4 1. Forord Forord Denne vejledning orienterer om reglerne for hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. De nye og ændrede regler er kort opremset nedenfor. Nye og ændrede regler for høsten 2004 Ansøgningsfrist i 2004 Ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være direktoratet i hænde senest onsdag den 21. april Denne dato gælder også for den kombinerede økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte. Ændringer til en ansøgning skal være modtaget i direktoratet senest tirsdag den 1. juni 2004, se side 42. Efterafgrøder Efterafgrøder, der er etableret med tilskud efter de nye regler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), kan ikke anvendes som plantedække på braklagte arealer. Det skyldes, at sådanne arealer med efterafgrøder i samme tilsagnsår skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Rajgræs, der er udsået i kornafgrøder m.v. senest den 15. maj 2003, dog senest den 15. juli 2003 ved udlæg i silomajs, med støtte efter de tidligere MVJ-regler, kan dog anvendes som plantedække på udtagne arealer for høsten Træer på foderarealer Se præcisering af træer på foderarealer, side 34. Frøblanding på braklagte arealer Det er ikke længere nødvendigt at beregne, om den frøblanding, som udsås på braklagte arealer, indeholder mere end 25% bælgplantefrø. En forudsætning er dog, at der anvendes de justerede maksimale udsædsmængder for bælgplanter, som er angivet i tabellen på side 57. 3

5 Forord Forhøjet frivillig udtagning i SFL-områder Der kan nu også i Københavns amt braklægges op til 100% i SFL-områder, se side 18. Rapssorter, der udgår Rapssorter, som er slettet fra EU s fælles sortsliste for landbrugsplanter, er fortsat støtteberettigede frem til 3. år efter, at de pågældende sorter er slettet fra listen. De sorter, der er tale om, er markeret med en * i bilag 1, side 50. Med venlig hilsen Direktoratet for FødevareErhverv 4

6 1. Reglerne i hovedtræk 1. Reglerne i hovedtræk Hvad er hektarstøtte? Hektarstøtte ydes som led i EU s fælles landbrugspolitik, der går ud på at opnå ligevægt på markedet ved at tilnærme kornprisen i EU til verdensmarkedspriserne og indføre direkte arealbetalinger. Hektarstøtte kan søges til arealer med korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør, spindhør, hamp og til udtagne arealer. Søger du om hektarstøtte til mere end 17,62 ha, skal du i år 2004 tage mindst 10% af det areal, du søger om støtte til, ud af produktion (udtagne arealer). Hvem kan søge støtte? Hektarstøtte kan søges af enhver person, sammenslutning af personer eller ethvert selskab, som opfylder betingelserne for hektarstøtte. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet råde over de arealer, der søges hektarstøtte til. Hvem kan søge hektarstøtte ved en pasningsaftale? Foreligger der en pasningsaftale, foregår dyrkningen for ejers regning og risiko. I disse tilfælde er det ejeren, der er berettiget til at søge om hektarstøtte for arealet. Foregår dyrkningen ikke for ejerens regning og risiko, men det reelt er den, der står for pasningsaftalen, der driver jorden for egen regning og risiko, må aftalen, uanset betegnelsen pasningsaftale, betragtes som en bortforpagtning, dvs. som en situation, hvor det er forpagteren, der skal søge hektarstøtte. Direktoratet for FødevareErhverv vil i øvrigt i tvivlstilfælde lægge jordbrugskommissionens vurdering af en pasningsaftale til grund ved afgørelse af, om hektarstøtte er søgt af rette vedkommende. 5

7 Reglerne i hovedtræk Hvordan kan du søge om hektarstøtte? For at få hektarstøtte skal du udfylde og rettidigt indsende én samlet ansøgning for din bedrift. Ved en bedrift forstås - i hektarstøtteordningen - alle de ejendomme og arealer, som du driver, økologiske såvel som ikke-økologiske, og som ligger i Danmark. Søgte du om hektarstøtte i 2003, vil du - i februar modtage et fortrykt ansøgningsskema for 2004 med markkort og vejledning. Vil du søge hektarstøtte for første gang, eller har du ikke modtaget ansøgningsskema inden midten af marts 2004, kan du få skema og vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. Basisareal I Danmark kan der højst ydes støtte for et basisareal på ha. Basisarealet er det største areal, som EU udbetaler fuld støtte til i Danmark. Søges der støtte til mere, nedsættes hektarstøtten forholdsmæssigt for alle ansøgere. Basisarealet har i de seneste år været overskredet med 2-3%, og hektarstøtten er derfor blevet nedsat tilsvarende. Hvor meget udbetales i hektarstøtte? Oversigt over foreløbige støttesatser for høsten 2004: Afgrødekategori Afgrøde Kr./ha (hele kr.)* Korn Byg, hvede, rug, havre, triticale, majs, boghvede, quinoa. Oliefrø Raps, rybs, solsikke, sojabønner Bælgsæd Ærter, hestebønner, sødlupiner Oliehør, hør og hamp til fiberproduktion Udtagne arealer Braklagte arealer, non-food afgrøder, foderbælgplanter på økologiske bedrifter. *) Disse tal er ikke de endelige præcise støttebeløb. 6

8 Reglerne i hovedtræk Hvordan anmeldes foderarealer? For at få præmie for handyr og ammekøer - for mere end 15 storkreaturer (først fratrukket eventuelt beregnede malkekøer og omregnede moderfår) - skal du anmelde et foderareal i ansøgningen om hektarstøtte. Du skal også anmelde foderarealer, hvis du søger handyr- og ammekopræmie for mindre end 15 storkreaturer, men ønsker at få ekstensiveringspræmie. Hvornår er fristen for ansøgning om hektarstøtte? Ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer i 2004 skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest onsdag den 21. april Ændringer til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 1. juni Hvornår er fristen for kombineret økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte? Økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer i 2004 skal ske på et kombineret skema. Dette skema skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest onsdag den 21. april Ændringer til økologiindberetning og ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være modtaget i Direktoratet for Fødevare- Erhverv senest den 1. juni Fortrykt økologiindberetnings- og ansøgningsskema udsendes i februar Har du ikke modtaget det kombinerede skema inden midten af marts 2004, kan du få et blankt skema og en vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. Hvornår udbetales hektarstøtte? Hektarstøtte udbetales mellem den 23. november 2004 og den 31. januar For ansøgninger med non-food afgrøder er udbetalingsperioden længere - fra den 23. november 2004 til den 31. marts Vær opmærksom på, at fejlfrie ansøgninger vil blive udbetalt først. 7

9 2. Almindelige betingelser Hektarstøtte med eller uden udtagningspligt Hvis du søger om hektarstøtte til 17,62 ha eller derunder, er der ingen udtagningspligt. Søger du til mere end 17,62 ha, er der en udtagningspligt på 10%. Der er i alle tilfælde mulighed for frivillig udtagning på op til 21,6% af det samlede ansøgte areal. I visse amter er der mulighed for ved braklægning at gå op til 50 eller 100% i SFL-områder, jf. side 18. Søger du om hektarstøtte til et større areal, og du ikke har nok eller slet ingen udtagne arealer, nedsættes de ansøgte arealer forholdsmæssigt. Du vil i disse tilfælde få støtte til et areal på mindst 17,62 ha. Støtteberettigede arealer Følgende krav til arealer skal være opfyldt, for at disse er støtteberettigede: Omdrift Arealet skal have været med i omdriften pr. 31. december Det vil sige, at arealet skal have været høstet og/eller tilsået med en etårig afgrøde i mindst ét år i perioden Dette udelukker arealer, som i hele denne periode blev brugt til græsning, flerårige kulturer, f.eks. lucerne, æbletræer, juletræer og skovbrug eller ikke-landbrugsmæssige formål, f.eks. til grusgravning. Du kan dog opnå støtte til arealer, som i hele eller en del af perioden blev dyrket med ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, morbær, loganbær, tranebær, blåbær, tyttebær, rabarber, asparges eller artiskok. 8

10 Almindelige betingelser Ombytning Direktoratet for FødevareErhverv kan tillade ombytning af støtteberettigede arealer med ikke støtteberettigede arealer inden for samme bedrift. Ombytningen skal være begrundet i miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold. Hvis offentlige foranstaltninger bevirker, at støtteberettigede arealer ikke længere kan dyrkes, kan direktoratet tillade ombytning med hidtil ikke støtteberettigede arealer inden for samme bedrift eller mellem flere bedrifter. Offentlige foranstaltninger kan for eksempel være jordfordeling eller ekspropriation. For alle typer ombytning gælder, at ombytningen ikke må medføre en øget miljømæssig belastning eller risiko. Der skal anvises et hidtil støtteberettiget areal, som efter ombytningen ikke længere er støtteberettiget. Det nye støtteberettigede areal må ikke være større, end det hidtil støtteberettigede areal, der efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for støtte. Ansøgning om ombytning af støtteberettigede arealer skal indeholde følgende oplysninger. Begrundelse for ombytningen. Oplysning om de miljømæssige konsekvenser. Identifikation af både de nye støtteberettigede arealer, og de hidtil støtteberettigede arealer, der udgår ved ombytningen, med angivelse af markbloknummer og areal i ha med to decimaler. Markkort med indtegning af både de nye støtteberettigede arealer, og de hidtil støtteberettigede arealer, der udgår ved ombytningen. Ejerens godkendelse, hvis der er tale om lejede arealer. Du skal sende ansøgningen om ombytning til Direktoratet for FødevareErhverv. Vi anbefaler, at du sender ansøgningen 9

11 Almindelige betingelser senest fredag den 19. marts 2004, hvis du skal have svar inden udløbet af ansøgningsfristen for hektarstøtte. Vi skal under alle omstændigheder have modtaget ansøgningen om ombytning senest tirsdag den 1. juni 2004, hvis de nye støtteberettigede arealer skal indgå i ansøgningen for Hvis vi giver afslag på en ombytning, efter at hektarstøtteansøgningen er indsendt, ændrer vi de afviste arealer til øvrige marker uden støtte. En sådan ændring medfører ikke sanktion, men der kan blive tale om reduktioner, hvis ændringen omfatter udtagne arealer. Særlig ombytningsmulighed for frugtavlere Frugtavlere kan senest den 1. oktober 2003 ansøge om at deltage i et omstruktureringsprogram for at overgå til produktion af markafgrøder med hektarstøtte. Det er en betingelse for at indgå i omstruktureringsprogrammet, at ønsket om overgang til produktion af markafgrøder skyldes stormskade, plantesygdomme eller andre natur- eller miljøbetingede forhold. Ved deltagelse i omstruktureringsprogrammet kan ombytningen både ske inden for samme bedrift eller mellem flere bedrifter. De øvrige betingelser er de samme som gælder ved almindelige ombytninger, jf. ovenfor. Ansøgningen om deltagelse i omstruktureringsprogrammet skal indeholde de samme oplysninger som almindelige ansøgninger om ombytning. Mindstestørrelse på en mark Den enkelte mark, der søges støtte til, skal være et fysisk sammenhængende areal på mindst 0,30 ha (se dog nedenfor om randzoner). Mindre jordlodder kan dog inddrages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel, som forhindrer sammenlægning med andre marker. Se også afsnittene side 15, Mindstestørrelsen på et udtaget areal og side 16, Udtagning i randzoner. 10

12 Almindelige betingelser Tydelig adskillelse mellem marker Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der ydes hektarstøtte for markerne efter forskellige afgrødegrupper, se side 46, eller hvis der ydes hektarstøtte for en mark, og en tilstødende mark danner grundlag for støtte efter andre EU-ordninger. En adskillelse skal være tydelig og må ikke kunne flyttes i løbet af dyrkningssæsonen, og der må ikke være tvivl om markernes grænser. En adskillelse kan f.eks. udføres ved at pløje, fræse eller sprøjte en tydelig stribe, der klart markerer grænsen mellem to marker. Vær opmærksom på, at kørespor og trådhegn ikke godkendes som fysisk adskillelse. Følgende tilstødende marker med samme afgrøde skal adskilles: hvis der f.eks. søges hektarstøtte til oliefrø for en mark med vinterraps, og den tilstødende mark er anmeldt som udtaget areal med non-food vinterraps, hvis der f.eks. søges hektarstøtte til en mark med vårbyg, og en tilstødende vårbygmark anmeldes som foderareal, hvis f.eks. en mark med græs er udtaget med hektarstøtte eller anmeldt som foderareal, og en tilstødende græsmark danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder, hvis f.eks. en mark med græs er udtaget med hektarstøtte, og den tilstødende mark er anmeldt som foderareal, hvis en mark med kløvergræs er anmeldt som foderbælgplanter på udtagne arealer og en tilstødende kløvergræsmark får økologitilskud. Følgende tilstødende marker med samme afgrøde skal ikke adskilles: hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til en mark, og en tilstødende mark, hverken er anmeldt som foderareal eller danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder, 11

13 Almindelige betingelser hvis f.eks. en mark er anmeldt som foderareal, og der hverken ydes hektarstøtte til en tilstødende mark, eller denne danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder. Såning Marker med afgrøder, der søges støtte til, skal være tilsået senest den 31. maj Såning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Ved udsåning er reglen, at der skal anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets regler for certificering af frø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til udsåning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttede, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Der gælder særlige krav til udsæd af raps, rybs og solsikkefrø, oliehør, spindhør og hamp, se bilag 1, side 50. Der skal anvendes normal udsædsmængde, og der kan sås et udlæg af andre afgrøder i en støtteberettiget afgrøde, forudsat at der anvendes en normal udsædsmængde af den støtteberettigede afgrøde. Hvis du sår en blanding af støtteberettigede afgrøder på en mark, kan du højst opnå den støttesats, der gælder for korn. Dyrkning og høst Markerne skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Afgrøderne skal mindst dyrkes til de begynder at skride eller blomstre. Oliefrø, bælgsæd, oliehør og spindhør må kun høstes før den 30. juni, hvis afgrøden er fuldmoden. Bælgsæd må ikke høstes, sålænge den er egnet til frisk konsum, konserves eller dybfrost. Fra den 30. juni er det dog tilladt at høste bælgsæd som helsæd til foderbrug, ensilage m.v., hvis høsten tidligst sker ved blomstring. Hamp må ikke høstes før 10 dage efter blomstringens afslutning. Plantedirektoratet kan dog tillade, at hamp høstes efter 12

14 Almindelige betingelser blomstringens begyndelse, men inden udløbet af de ti dage efter blomstringens begyndelse, hvis der har været foretaget kontrol hos den pågældende producent, eller hvis al kontrol for hele landet er afsluttet. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt for producenten at anmode om kontrol. Se særlig vejledning til spindhør og hamp: Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp. Reduceret jordbehandling Ved reduceret jordbehandling har du ansvaret for, at der foretages den nødvendige og tilstrækkelige ukrudtsbekæmpelse, således at afgrøden opretholdes og passes efter lokale anerkendte normer. Ingen krav om høst Der er ikke krav om, at afgrøder på arealer, for hvilke der søges hektarstøtte, skal høstes, hvis det vurderes at være urentabelt. Der er dog krav om mindsteudbytte for visse kontraktpligtige non-food afgrøder. 13

15 3. Ansøgning for høsten år 2004 Ansøgers ansvar for korrekte oplysninger i en ansøgning Det er ansøgers ansvar, at markstørrelserne i en ansøgning er korrekte. Det er derfor vigtigt, at du angiver arealerne præcist. Det kan få alvorlige konsekvenser at anføre større arealer i ansøgningen end dem, der faktisk er til stede. Dette gælder ikke mindst for udtagne arealer, da for lidt udtagning vil medføre en forholdsmæssig nedsættelse af støtten til arealer med støtteberettigede afgrøder, når der søges hektarstøtte med udtagningspligt. Se nærmere om ansvar, fejl og konsekvenser i kapitel 10, side 45. Dyrkede arealer, bakker, læhegn m.m. I ansøgningen om hektarstøtte angives hver marks samlede dyrkede areal, det vil sige det areal, der er eller vil blive tilsået. Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre ikkedyrkede arealer kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Det dyrkede areal er derfor normalt lidt mindre end markblokkens samlede areal og mindre end et eventuelt matrikuleret areal, hvor arealet ofte er målt ud til vejmidte, vandløbsmidte m.m. Det er det vandrette areal (den vandrette projektion), der skal angives i en ansøgning om hektarstøtte. For sædvanlige svagt kuperede marker er forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt uden betydning. Opmåling af marker Hvis du ikke kender dine markers størrelse, kan du anvende forskellige typer af måleudstyr til opmåling af markerne. Oplysninger om de enkelte opmålingsmetoder kan fås i Vejledning om opmåling af landbrugsarealer, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: eller fås hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv. 14

16 4. Jordudtagning Hvis du søger om hektarstøtte til mere end 17,62 ha, er støtten betinget af, at du udtager 10% af det samlede areal, du søger støtte til. Søger du om støtte til et areal på 17,62 ha eller derunder, har du ikke udtagningspligt. Udtagne arealer Udtagne arealer skal enten braklægges (se side 19) eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor (se side 24). Hvis din bedrift fuldt ud drives efter reglerne om økologisk produktion, har du også mulighed for at dyrke visse foderbælgplanter på de udtagne arealer (se side 25). Se desuden kapitel 5, side 29, Særlige ordninger for udtagne arealer. Marker, der kan udtages Alle støtteberettigede marker kan udtages. Dog kan arealer, der er omfattet af visse aftaler om støtte til miljøvenligt jordbrug, ikke udtages. To meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløb kan indgå som en del af de udtagne arealer, under forudsætning af, at hektarstøtteordningens øvrige betingelser, herunder omdriftskravet, er opfyldt. Våde arealer kan ikke braklægges Arealer, der er anmeldt som udtagne arealer med hektarstøtte, skal fysisk have karakter af udtaget landbrugsjord. Arealerne må ikke permanent eller en stor del af året stå under vand. Under nomale omstændigheder skal arealerne have en sådan beskaffenhed, at det er muligt at tilså sådanne marker med en markafgrøde senest den 31. maj. Mindstestørrelse på et udtaget areal En udtaget mark skal være mindst 0,30 ha. Mindre jordlodder kan dog medtages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel. En udtaget mark skal desuden være mindst 20 m bred i mindst halvdelen af sin længde, uanset varig afgrænsning. 15

17 Jordudtagning Udtagning i randzoner I randzoner langs søer og åbne vandløb kan du dog braklægge arealer med en bredde på mindst 10 m og en størrelse på mindst 0,10 ha. Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten. Fjernforpagtning af brakarealer Du kan forpagte arealer, der ligger længere væk end 15 km, hvis de forpagtede arealer i deres helhed skal bruges til jordudtagning i form af braklægning efter hektarstøtteordningen. Sådanne arealer må ikke anvendes til at dyrke non-food afgrøder. Arealerne må heller ikke anvendes af økologer til at dyrke foderbælgplanter. Hvis arealerne indgår i din ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, kan fjernforpagtning ske uden, at der skal indhentes tilladelse fra eller ske indberetning til jordbrugskommissionen. Som ansøger er det dit ansvar, at fjernbrakarealerne opfylder alle betingelser for hektarstøtte. Arealer på øer, der er omfattet af lov om støtte til de små ø- samfund, kan ikke anvendes til fjernbrak. Det drejer sig om 27 øer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø. Arealer, der ikke kan braklægges En mark, der pr. 15. januar 2004 ikke opfylder betingelserne for braklægning, kan ikke anvendes til at opfylde udtagningspligten som braklagt mark i Eksempler på marker, som ikke kan anvendes til udtagning som braklagte marker: 16

18 Jordudtagning marker, der pr. 15. januar 2004 er tilsået med en vinterafgrøde, herunder også marker, der først konstateres at være udvintret efter denne dato, marker med en afgrøde, der er omfattet af en kontrakt om frøgræs, og som først kasseres til frøproduktion efter den 15. januar 2004, marker, der er tilsået med kontraktpligtige non-food afgrøder pr. 15. januar 2004, og hvor der ikke er indgået en gyldig kontrakt senest den 31. januar Reglen om, at der ikke må være afgrøder på det udtagne areal pr. 15. januar 2003 gælder ikke i forbindelse med non-food ordningen. En rettidigt indgået non-food kontrakt kan udvides helt frem til den 1. juni Hvis du har en rettidigt indgået non-food kontrakt for vinterraps på f.eks. 2,00 ha, kan du frem til den 1. juni 2004 forøge arealet i kontrakten med f.eks. 1,00 ha til 3,00 ha, således at du anvender yderligere 1,00 ha med vinterraps, som udtaget areal under non-food ordningen. Du kan læse mere om non-food ordningen på side 24 og i vejledningerne Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter og Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. Hvis du etablerer et læhegn på en del af en mark, som du udtager under hektarstøtteordningen, kan du ikke medregne den del af marken, hvor læplantningen foretages. Udtagningspligt Udtagningspligten for høståret 2004 er fastsat uændret til 10%. Det samme areal kan udtages flere år i træk. Udtagningspligten skal beregnes af hele det areal, du søger hektarstøtte for, inklusive de udtagne arealer. Kontrolberegning Du skal udtage så stort et areal, at du opfylder udtagningspligten. Du kan ikke opfylde din udtagningspligt ved oprunding. 17

19 Jordudtagning Eksempel Hvis du f.eks. søger om støtte til 19,21 ha med korn og 2,13 ha udtaget areal eller i alt 21,34 ha, har du kun udtaget 2, = 9,981% og det er ikke nok. 21,34 Du skal i stedet udtage 2,14 ha. Viser resultatet af din kontrolberegning med mindst 3 decimaler, at du har udtaget mindst 10,000%, har du opfyldt din udtagningspligt. Hvis du har udtagningspligt, men ikke udtager et tilstrækkeligt stort areal til at opfylde udtagningspligten, vil de ansøgte arealer blive reduceret forholdsmæssigt. Du vil dog mindst få støtte til 17,62 ha, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Frivillig merudtagning Du kan udtage op til i alt 21,6% af det samlede areal, som du søger hektarstøtte til. Frivillig merudtagning inden for SFL-områder I Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) i Frederiksborg amt og i Bornholms Regionskommune, kan du udtage op til 50% af det areal, som du søger hektarstøtte til. I SFL-områder i Fyns, Nordjyllands, Roskilde, Storstrøms, Sønderjyllands, Vejle, Vestsjællands, Viborg, Københavns og Århus amter kan du udtage op til 100%. Udtagne arealer ud over 21,6% af det samlede støtteberettigede areal skal ligge inden for de omfattede SFL-områder og skal braklægges, dvs. der må ikke dyrkes non-food afgrøde. Du må dog dyrke foderbælgplanter på hele dit udtagne areal, hvis din bedrift fuldt ud dyrkes efter reglerne om økologisk produktion, se side

20 Jordudtagning I Ringkøbing og Ribe amter kan du, selv om du har arealer i SFL-områder, ikke udtage mere end 21,6% af det samlede areal, som du søger om hektarstøtte til. Udtagningsperiode Udtagningsperioden løber fra den 15. januar til den 31. august (Se i øvrigt tidsfrister på midteropslaget i denne vejledning). For flerårige garantiarealer, se side 29, løber udtagningsperioden fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år af garantiperioden. Braklægning Hvis du vælger at braklægge det udtagne areal, gælder følgende regler: Ingen sprøjtning, gødskning eller kunstvanding På braklagte marker må du fra den 1. oktober forud for udtagningsperioden og indtil udtagningsperiodens ophør ikke: anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du må dog anvende selektive midler, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Endvidere må du sprøjte med midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost, kunstvande. Braklagte marker må gerne drænes, planeres og tilføres jord, sand og grus eller egentlige jordforbedringsmidler som f.eks. kalk. Plantedækket på det braklagte areal skal retableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet. På braklagte marker må du midlertidigt opbevare jord, sand og grus fra din egen bedrift eller fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er en betingelse, at du skriftligt underretter Direktoratet for FødevareErhverv inden den midlertidige op- 19

21 Jordudtagning bevaring påbegyndes. Plantedækket på det braklagte areal skal retableres, så snart den midlertidige opbevaring er slut. Smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser Den lokale fødevareregion kan godkende, at der udbringes gødning på braklagte arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner. Nærmere oplysning om dokumentation fås hos den lokale fødevareregion. Etablering af plantedække Plantedækket skal være etableret senest den 1. oktober forud for udtagningsperioden. Plantedækket skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst, forudsat det stadig er muligt at etablere et plantedække på dette tidspunkt. Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 2, side 55, Plantedække på braklagte marker. Plantedækket kan bestå af: græsarter i renbestand og blandinger, fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår, andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 2 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter, olieræddike efter roer, se bilag 2, side 57. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal. Striben må mekanisk holdes plantefri i hele udtagningsperioden. Retablering af plantedækket kan foretages i perioden den 1. september til den 30. september efter eventuel forudgående jordbehandling og/eller pesticidbehandling. Huller i plantedække Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt mark, som videreføres som braklagt, skal hullerne eftersås inden den 1. oktober forud for den nye udtagningsperiode. Eftersåning 20

22 Jordudtagning kan kun ske med græsarter i renbestand eller frøblandinger, se bilag 2, side 55. Slåning af plantedække Plantedækket kan slås i løbet af udtagningsperioden - dog ikke i perioden fra den 1. maj til den 30. juni. Det er dog tilladt at slå plantedækket også i maj og juni i følgende tilfælde: Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem braklagte marker og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler. Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som f.eks. kæmpebjørneklo og vårbrandbæger. Du skal inden slåning indsende en erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent. Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. Når du slår plantedækket i disse tilfælde, bør du - af hensyn til vildtet - begynde på midten af arealet. Anvendelse af plantemateriale Afslået plantemateriale fra braklagte marker, fremvokset i udtagningsperioden, må ikke bruges til landbrugsmæssige formål som f.eks. foderbrug, strøelse eller dækning af kuler (se dog side 25 om dyrkning af foderbælgplanter på økologiske bedrifter). Plantematerialet fremvokset i udtagningsperioden må heller ikke sælges eller på anden måde gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse. Det er dog tilladt at sælge plantemateriale til destruktion. Plantematerialet kan destrueres ved afbrænding i kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg eller halmfyr. Ved destruktion må kerner eller frø og strå ikke adskilles f.eks. ved brug af mejetærsker. 21

23 Jordudtagning Plantedække, der er fremvokset efter udtagningsperiodens ophør den 1. september, må i tiden indtil den 15. januar kun anvendes inden for din egen bedrift til f.eks. foder. Dette forudsætter, at det oprindelige plantedække har været slået i august og er fjernet eller har ligget på marken i mindst 14 dage, da det derefter ikke har nogen landbrugsmæssig værdi. Det nye plantedække må ikke sælges eller anvendes til en anden producents husdyr. Bemærk, at det kun er den, som har medtaget arealet i sin hektarstøtteansøgning det pågældende år, der kan anvende plantedækket fra udtagningsperiodens ophør frem til den 15. januar. Dette gælder også, selv om en eventuel forpagtning af arealet er ophørt, eller arealet er afhændet inden den 15. januar. Bemærk også de særlige regler for levering af plantedække til løntørring efter udtagningsperiodens ophør den 1. september, se nærmere kapitel 8, side 40: Støtte til produktion af tørret foder, samt Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder 2002/2003, der også gælder for 2003/2004. Mekanisk jordbehandling På marker, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober. Dog kan en udtaget mark jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis du sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år, eller hvis du tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret. Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for 6% efterafgrøde. Anvendelse af braklagte marker Der er begrænsninger for, hvordan du må anvende braklagte marker. Ved skader på plantedække efter anvendelse af braklagte marker skal skaderne straks udbedres. 22

24 Jordudtagning I udtagningsperioden må du kun anvende braklagte marker til indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Det vil sige, at aktiviteten kunne finde sted i dyrkningssæsonen på en mark med en støtteberettiget afgrøde i overensstemmelse med godt landmandsskab. Undtagelsesvis kan en aktivitet, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, være tilladt, hvis der ikke forretningsmæssigt tjenes penge på den. Eksempler på tilladte aktiviteter: Ikke-forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning. Der må gerne tjenes penge til humanitære og sociale formål f.eks. til Røde Kors, ungdomsarbejde og andre almennyttige formål. Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder. Forretningsmæssige aktiviteter: Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis du på forhånd skriftligt underretter direktoratet. Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt: Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed. "Markrace". Etablering af motorbane, landingsbane og lignende. Oplagring, f.eks. af halm, dybstrøelse, kompost og roekuler. 23

25 Jordudtagning Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker Du kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne marker i stedet for at braklægge disse. På disse marker kan du dyrke afgrøder med eller afgrøder uden kontraktpligt. Afgrøder med kontraktpligt En non-food kontrakt for vinterafgrøder skal være indgået senest den 31. januar i høståret, og en kontrakt for vårafgrøder skal være indgået senest ved ansøgningsfristen for hektarstøtte den 21. april Hvis kontrakten er indgået senere, er den ugyldig i henhold til reglerne om hektarstøtte, og det omhandlede areal kan ikke regnes med som udtaget areal, hverken som et braklagt areal eller et areal dyrket med non-food afgrøder. Vejledninger vedrørende non-food ordningen Reglerne for dyrkning af non-food afgrøder er beskrevet i tre vejledninger: Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. Dyrker du non-food afgrøder på udtagne marker, er det nødvendigt, at du anskaffer dig den eller de vejledninger, der er udgivet om disse non-food afgrøder, og nøje sætter dig ind i reglerne. Vejledningerne kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter, til Direktoratet for FødevareErhverv eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: 24

26 Jordudtagning Økologiske bedrifter dyrkning af foderbælgplanter på udtagne arealer Du har mulighed for at dyrke visse foderbælgplanter på udtagne arealer, hvis din bedrift fuldt ud drives efter reglerne om økologisk produktion. Betingelser for at dyrke foderbælgplanter Ordningen med foderbælgplanter på udtagne arealer under hektarstøtteordningen kan kun anvendes, hvis hele bedriften er autoriseret, og den samlede produktion på bedriften sker efter reglerne om økologisk jordbrugsdrift. Det betyder, at alle bedriftens marker og dyr skal enten være omlagt eller påbegyndt omlægning til økologiske produktionsforhold senest på datoen for ansøgningsfristen for økologiindberetning, ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. Indeholder bedriften et antal dyr, der er under grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold, skal disse dog ikke være omlagt, for at dyrke foderbælgplanter. Du kan også anvende ordningen, hvis din bedrift drives efter reglerne om 24 måneders samtidig omlægning, og datoen for omlægningens påbegyndelse er før den 21. april Hvis du driver både en økologisk og en ikke-økologisk enhed (efter reglerne for samtidig drift), kan du ikke benytte ordningen. Økologer, der erhverver dyr eller arealer mellem den 1. april og den 1. september, kan fortsat anvende ordningen med foderbælgplanter på udtagne arealer, hvis hele bedriften drives økologisk, og de nye arealer eller dyr omlægges straks ved erhvervelsen ( straks-omlægning ). Hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke er opfyldt, vil det kunne medføre, at arealerne med foderbælgplanter ikke kan anerkendes som udtagne arealer i økologiindberetningen og hektarstøtteansøgningen. 25

27 Jordudtagning Hvis dette opdages ved en kontrol, vil landmanden kunne blive pålagt en sanktion. Hvis udtagningspligten herefter ikke er opfyldt, vil der desuden ske en forholdsmæssig nedsættelse af de støtteberettigede arealer. Udtagne arealer Selv om du ikke har udtagningspligt, kan du alligevel anvende ordningen med dyrkning af foderbælgplanter i forbindelse med frivillig udtagning af arealer. Dit samlede udtagne areal, herunder det udtagne areal med foderbælgplanter, kan højst udgøre 21,6% af det areal, du søger hektarstøtte til. I SFL-områder i de amter, hvor der er fastsat en udtagningsprocent, som er højere end 21,6%, kan det udtagne areal, herunder udtagne arealer med foderbælgplanter, udvides til den grænse for udtagning, der gælder i det pågældende amt, jf. side 18. Der må ikke dyrkes foderbælgplanter på følgende: Arealer, der ikke opfylder betingelserne for braklægning, jf. side 16. De særlige 10 m brede udtagne arealer (randzoner) langs søer og åbne vandløb, jf. side 16. Arealer, der forpagtes til braklægning ud over landbrugslovens afstandsgrænse på 15 km (fjernbrak), jf. side 16. Arealer, hvor du har tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) med pligt til udtagning, jf. side 30. Gødningsregnskabet De udtagne arealer med foderbælgplanter skal indgå i dit gødningsregnskab på lige fod med andre dyrkede arealer. Arealerne indgår ligeledes i harmoniarealerne. 26

28 Jordudtagning Planter, der må dyrkes Du må dyrke følgende foderbælgplanter på de udtagne arealer: Lupin, alle arter bortset fra sødlupin Vikke, alle arter bortset fra hestebønner og fodervikke Fodervikke, men ikke til modenhed Hestebønner, men ikke til modenhed Lucerne og sneglebælg, alle arter Kløver af trifolium slægten, alle arter Fladbælg og latyrus, alle arter Esparsette, Serradel, Hanekløver, Almindelig kællingetand, Galega, Bukkehorn, Vignabønne og Stenkløver. Bælgplanterne må dyrkes i renbestand eller i blanding. Der er også mulighed for at blande bælgplanterne med korn og/eller græsser forudsat, at arealet primært er tilsået med foderbælgplanter, og særskilt høst af de iblandede afgrøder ikke er mulig. Ved etablering af blandede afgrøder skal du derfor anvende frøblandinger, hvor frø af foderbælgplanter udgør over 50% af blandingens samlede antal frø. Da det er et krav, at der ikke kan foretages særskilt høst af de enkelte plantetyper, skal du ved udlæg af f.eks. kløver i dæksæd i udtagningsperioden overholde kravet om mindst 50% foderbælgplanter i både dæksæd og i udlægget. Mekanisk jordbehandling Der må foretages mekanisk jordbehandling efter samme regler, som er fastsat for braklagte arealer, jf. side 22. Anvendelse af afgrøden Den høstede afgrøde kan i perioden fra den 15. januar til den 31. august anvendes som foder på din egen bedrift eller sælges til anden side. De udtagne arealer med foderbælgplanter kan ligeledes afgræsses af egne eller andres husdyr. Fra 1. september må afgrøden kun udnyttes på egen bedrift. 27

29 Jordudtagning Arealer med foderbælgplanter, som i tiden den 15. januar til den 31. august leveres til tørringsvirksomhed til produktion af tørret foder med EU-støtte, kan ikke samtidig anmeldes som udtaget areal. Det gælder også løntørring. Fra den 1. september til den 15. januar kan der tages slæt af foderbælgplanter, som leveres til tørreindustrien på betingelse af, at det tørrede foder anvendes på egen bedrift (løntørring). Foderbælgplanter fremvokset i udtagningsperioden skal i så fald høstes eller være afgræsset pr. 31. august Se endvidere kapitel 8 om tørret foder. Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Der kan ikke udbetales økologitilskud for udtagne arealer, heller ikke selv om disse dyrkes med foderbælgplanter. 28

30 5. Særlige ordninger for udtagne arealer I det følgende gennemgås en række særlige ordninger for udtagne arealer. Flerårig garantibetaling Du kan tilmelde udtagne arealer under ordningen med flerårig udtagning i op til fem år. Du forpligter dig hermed til at udtage de samme arealer i hele garantiperioden uden afbrydelse. Udtagningsperioden løber fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år. I garantiperioden har du til gengæld sikkerhed for, at støttesatsen til de udtagne arealer ikke nedsættes - bortset fra eventuelle justeringer som følge af ændrede valutakurser og overskridelse af basisarealet. Afmelding af garantiarealer Du kan afmelde tidligere tilmeldte garantiarealer helt eller delvist før udløbet af garantiperioden mod at betale en afgift. Afgiften er 5% af udtagningsstøtten det foregående år gange det antal år, der er tilbage af garantiperioden. Afgiften beregnes kun af den del, der afmeldes. Afgiften påhviler den ansøger, der har tilmeldt marken til garantiordningen eller har overtaget forpligtelserne. Afmelding af garantiarealer uden afgift Du kan afmelde marker tilmeldt garantiordningen uden at betale afgift i følgende tilfælde: hvis en væsentlig del af bedriften omfattes af ekspropriation eller en aftale på ekspropriationslignende vilkår, hvis bedriften er inddraget i en jordfordeling ved foreløbig kendelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der er opstået uafhængigt af din vilje, som medfører en ændring af bedriftens struktur, og som anerkendes af Direktoratet for Fødevare Erhverv, 29

31 Særlige ordninger for udtagne arealer hvis der etableres læhegn med støtte på hele eller en del af arealet, hvis hele eller dele af arealerne med garantibetaling samme høstår indgår i et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder, hvor tilsagnet indeholder pligt til jordudtagning, eller hvis arealerne helt eller delvist er omfattet af en aftale med Skov- og Naturstyrelsen om støtte til skovrejsning. Regulering af garantimarker Hvis dine marker med garantibetaling udgør mere end 21,6% af det støtteberettigede areal som følge af, at der er ændret i bedriftens øvrige arealer, skal garantimarkernes areal reduceres, så det svarer til 21,6%-grænsen for frivillig udtagning. I disse tilfælde skal der ikke betales afgift. Hvis dine udtagne marker ligger i SFL-områder, er det den eventuelt fastsatte højere grænse for frivillig merudtagning i dit amt, der gælder for regulering af garantimarkerne. Overdragelse af garantimarker Hvis du overdrager en garantimark til en anden ansøger, kan denne vælge at indtræde i rettigheder og forpligtelser efter garantiordningen. Arealer udtaget efter reglerne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Under MVJ kan udtagning ske under følgende foranstaltninger: - 20-årig udtagning af agerjord og 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdriften - miljøvenlig drift af græs- og naturarealer - etablering af vådområder. Hvis du har fået tilsagn om tilskud til en af disse foranstaltninger og tilsagnet indeholder forpligtelse til udtagning, kan du medregne dette areal til at opfylde din udtagningspligt under hektarstøtteordningen. Du skal have søgt støtte til at udtage 30

32 Særlige ordninger for udtagne arealer arealet den 28. juni 1995 eller senere. Det er endvidere en betingelse, at arealet er udtaget senest den 1. september Du kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet, og du vil højst kunne modtage en støtte under MVJ-ordningen, der svarer til støtten for udtagne arealer under hektarstøtteordningen. Arealet kan medregnes til at opfylde udtagningspligten, uanset arealets fysiske fremtræden, når denne er i overensstemmelse med betingelserne i MVJ-tilsagnet. I tilfælde af bortforpagtning af et areal med MVJ-aftale, skal man søge amtet om tilladelse til, at aftalen overgår til forpagteren. Yderligere oplysninger og informationsmateriale om MVJordningerne kan fås ved henvendelse til amtet. Skovtilplantning Hvis du har fået tilsagn om støtte fra Skov- og Naturstyrelsen til at plante skov, og arealet enten er tilplantet den 15. januar eller bliver tilplantet i foråret, kan du medregne dette areal til at opfylde din udtagningspligt under hektarstøtteordningen. Du kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet. Du skal have søgt støtte til skovrejsning på arealet den 28. juni 1995 eller senere. Tilplanter du arealet i foråret, må der ikke have været en landbrugsafgrøde på dette fra den 15. januar, hvis arealet skal kunne medregnes som udtaget i samme års ansøgning. Hvis du anvender arealet til at opfylde udtagningspligten, kan den del af støtten fra Skov- og Naturstyrelsen, der skal udligne indkomsttabet, ikke være højere end støttesatsen for udtagne arealer under hektarstøtteordningen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen. 31

33 6. Anmeldelse af foderarealer Du skal kun anmelde et foderareal, hvis du: søger præmie for handyr eller ammekøer for mere end 15 storkreaturer inklusive beregnede malkekøer og omregnede moderfår, ønsker ekstensiveringspræmier for handyr eller ammekøer. Udnyttelse af foderareal Anmeldte foderarealer skal indgå i driften, dvs., at: arealerne enten skal afgræsses af kvæg og/eller får fra din besætning, eller du skal høste og bjærge en foderafgrøde fra disse arealer. For græsarealer, der danner basis for ekstensiveringspræmie, gælder særlige krav, se side 38. Frist for anmeldelse af foderarealer Du skal anmelde foderarealer på ansøgningsskema om hektarstøtte, og ansøgningsfristen er den 21. april Bemærk, at en forsinket indsendelse af ansøgning om hektarstøtte med de anmeldte foderarealer medfører reduktion af præmierne for handyr og ammekøer med 1% pr. arbejdsdag. Modtages ansøgningen med det anmeldte foderareal senere end 25 dage efter udløbet af ansøgningsfristen, bortfalder handyr-, ammeko- og ekstensiveringspræmierne. Du vil dog kunne få præmie for op til 15 storkreaturer (handyr og/eller ammekøer). 32

34 Anmeldelse af foderarealer Arealer, som kan anmeldes Foderarealer Som foderareal kan medregnes: Marker med græs, lucerne, vikke, kløver, kløvergræs, foderroer (alle typer) og fodermarvkål. Marker med korn, majs, oliefrø, bælgsæd og oliehør, hvis der ikke søges om hektarstøtte for disse marker (se dog næste afsnit). Marker, der delvist er dækket med græs eller en anden foderafgrøde, kan kun medregnes med den andel, der er dækket med foderafgrøden. Foderarealer - ekstensiveringspræmie Foderarealer, der danner grundlag for ekstensiveringspræmie: må ikke omfatte marker med afgrøder, der kunne være søgt hektarstøtte til, skal bestå af mindst 50% græsmarker, der skal afgræsses af bedriftens kvæg eller får i hele året eller en del heraf. Arealer tilmeldt andre tilskudsordninger Arealer kan anmeldes som foderarealer med henblik på handyr-, ammeko- og ekstensiveringspræmie, selv om de er omfattet af følgende tilskudsordninger, hvis de i øvrigt opfylder kravene til foderarealer: Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), undtagen arealer, der er omfattet af et tilsagn med forpligtelse til udtagning. 33

35 Anmeldelse af foderarealer Arealer, som ikke kan anmeldes Afgrøder på anmeldte foderarealer må ikke være omfattet af visse andre EU-støtteordninger. Du kan derfor ikke - som foderareal - anmelde: marker, der søges hektarstøtte til, herunder braklagte marker med EU-støtte, marker med sukkerroer til fabrik, marker, der er omfattet af en kontrakt om produktion af tørret foder med EU-støtte, se kapitel 8, side 40, marker med markfrø med EU-støtte. Du kan endvidere ikke anmelde: arealer med tagrør, siv, krat, skov (over 50 træer pr. ha) eller lyng, arealer med gartneriprodukter, f.eks. gulerødder og kartofler, de dele af marker, som normalt står under vand i hele eller dele af perioden fra den 15. april til den 31. juli, arealer der i rådighedsperioden anvendes til andet husdyrhold, som f.eks. frilandsgrise, hjorte eller stutteri m.v., arealer, der i rådighedsperioden i selv korte perioder anvendes til festivaler, koncerter, spejderlejre m.v. Rådighedsperiode Et foderareal skal generelt være til rådighed for husdyrhold i en periode på syv måneder, begyndende på et tidspunkt mellem den 1. januar og den 31. marts. For foderareal med græs og græsblandinger begynder syvmåneders perioden den 1. januar. Du skal selv have rådighed over det anmeldte foderareal i mindst 3½ måned. I denne periode må arealet ikke være til rådighed for andre producenters husdyr: For arealer med græs og græsblandinger skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til den 31. juli. 34

36 Anmeldelse af foderarealer For anmeldte foderarealer med anden afgrøde skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til efter afgrødens høsttidspunkt. I rådighedsperioden på mindst 3½ måned må det anmeldte foderareal kun udnyttes af dit eget husdyrhold. Bemærk, dog reglerne for græsningsaftaler. Mindstestørrelse på et foderareal Et foderareal kan ikke være under 0,30 ha, medmindre det til alle sider er varigt afgrænset af veje, skel, mv. Arealer, der er delvist dækket af en foderafgrøde, kan kun anmeldes som foderareal med den del, der faktisk er dækket af foderafgrøden. Denne del skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. Eksempelvis kan arealer med blandet lyng og græs anmeldes som foderareal, men arealet skal reduceres med den del af arealet, der er dækket af lyng. Samme fremgangsmåde anvendes, hvis der er spredte buske og træer på arealet. Forpagtningsaftale Du kan anmelde foderarealer, som du har indgået skriftlig forpagtningsaftale for. Et anmeldt foderareal må kun benyttes af dit husdyrhold i rådighedsperioden. Græsningsaftale En græsningsaftale er en aftale, hvor driften af arealet fortsat sker for ejers regning og risiko, men hvor den, der ejer dyrene betaler et beløb pr. dyr for at kunne disponere over hele arealet eller en del af dette i mindst rådighedsperioden. Du kan anmelde foderarealer, som du har indgået en skriftlig græsningsaftale for. Hvis en græsningsaftale er indgået med flere producenter, medtager de enkelte producenter den andel, for hvilken den pågældende har indgået skriftlig græsningsaftale. Arealet kan 35

37 Anmeldelse af foderarealer i rådighedsperioden fra den 15. april til den 31. juli afgræsses af aftaleparternes husdyrhold. Beregning af foderareal I år 2004 kan du få præmie for 1,8 storkreaturer pr. hektar anmeldt foderareal, men husk du skal først korrigere for malkekøer og moderfår, jf. skema side 37. Du kan få mere information om foderarealer og ekstensiveringspræmie i Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie. Vejledning for 2003 og vejledningen Præmie for ammekøer. Vejledning for Disse vejledninger fås hos det lokale rådgivningscenter eller ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Animalsk Kontor, eller hentes på direktoratets hjemmeside: Der tages forbehold med hensyn til, at visse regler kan ændres for

38 Anmeldelse af foderarealer Skema til beregning af antal storkreaturer og foderareal for at få handyr- og/eller ammekopræmie i år 2004 Eksempel 1 Eksempel 2 Til eget brug Forventet mælkekvote Ydelse (enten ydelseskontroltal for 2003/ eller som minimum kg) 0 kg 0 kg kg kg Antal storkreaturer Beregnet antal malkekøer i alt (mælkekvote divideret med ydelse) Omregnet antal moderfår, der søges om præmie for i 2004: (antal x 0,15) Tyre, der forventes præmie for i 2004: Slagtet under 2 år (antal x 0,6) Slagtet over 2 år (antal x 1,0) Stude, der forventes 1 præmie for i 2004: Slagtet under 2 år (antal 0,6) Slagtet over 2 år (antal x 1,0) Stude, der forventes 2 præmier for i 2004: Slagtet over 22 måneder, men under 2 år (antal x 1,2) Slagtet over 2 år (antal x 1,6) Antal ammekøer og kvier over 8 måneder, der søges om præmie for i 2004: Ammekøer (antal x 1,0) Kvier over 24 mdr. 3 (antal x 1,0) Kvier over 8 måneder og under 24 måneder 3 (antal x 0,6) 0 (20 moderfår) 3 (3 tyre) 1, (8 ammekøer)8 (1 kvie) 1 (1 kvie) 0, = 50 0 (20 tyre) (2 stude) 3,2 Storkreaturer i alt stk. 14,4 65,2 Nødvendigt anmeldt foderareal 2 (antal storkreaturer divideret med 1,8) ha , Ydelseskontroltallet anvendes kun, hvis din malkekvægbesætning igennem hele året (1. oktober september) har været med under ydelseskontrollen. Se side 38 om foderareal for at opnå ekstensiveringspræmie. Kviens alder på ansøgningstidspunktet for ammekopræmie. Det er ikke nødvendigt at anmelde noget foderareal, idet du er omfattet af reglen om 15 storkreaturer (se dog 2 ). 37

39 Anmeldelse af foderarealer Foderareal - Ekstensiveringspræmien Der kan udbetales ekstensiveringspræmie for hver opnået handyr- og ammekopræmie, hvis belægningsgraden på bedriften er under 1,4 eller mellem 1,4 og 1,8 storkreaturer pr. hektar foderareal. Se nærmere i Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie. Vejledning for Belægningsgraden beregnes som antallet af storkreaturer i din besætning i hele ansøgningsåret 2004 divideret med antal anmeldte hektar foderareal, som kan danne grundlag for ekstensiveringspræmie. Ved beregning af antal storkreaturer i besætningen indgår alt kvæg over 6 måneder med det antal dage, det enkelte dyr har været i besætningen i ansøgningsåret. Endvidere indgår det antal moderfår, du har søgt præmie for. Ved omregning til storkreaturer anvendes følgende satser: Handyr og kvier over 24 måneder, Ammekøer, malkekøer: Handyr og kvier fra 6 måneder til og med 24 måneder: Moderfår, der er søgt præmie for: 1,0 storkreaturer 0,6 storkreaturer 0,15 storkreaturer Din besætningsstørrelse vil blive beregnet på grundlag af oplysningerne fra CHR (Det centrale Husdyrregister). 38

40 7. Støtte til spindhør og hamp For spindhør og hamp gælder de samme betingelser som for de øvrige støtteberettigede afgrøder, herunder udtagningspligt. For at opnå hektarstøtte til spindhør og hamp skal de betingelser, der er nævnt nedenfor også være opfyldt: Før såning skal der indhentes godkendelse til dyrkning af hamp. Der må kun udsås frø af godkendte sorter. Udsæd til dyrkning af hamp skal være certificeret. Sidste frist for såning af hamp er den 15. juni. Der skal senest den 30. juni indsendes certificeringsmærkeseddel fra frøpakningen. Der skal indgås bindende leveringskontrakt med en førsteforarbejder. Kontrakten skal være modtaget i Direktoratet for Fødevare- Erhverv senest den 15. september. Udsædsmængden og sorten for hamp skal oplyses i forbindelse med ansøgning om godkendelse til dyrkning af hamp. Spindhør må ikke høstes før den 30. juni. Hamp må ikke høstes før 10 dage efter blomstringens afslutning. Hvis ikke alle betingelser overholdes, vil hektarstøtten ikke blive udbetalt. I vejledningen Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp kan du læse mere om reglerne. Du kan også opnå støtte til fremstilling af fibre af spindhør og hamp. De nærmere regler er beskrevet i vejledningen Støtte til forarbejdning af spindhør og hamp.vejledningerne kan fås hos det lokale rådgivningscenter, hos Direktoratet for FødevareErhverv, Vegetabilsk Kontor, eller hentes på direktoratets hjemmeside: 39

41 8. Støtte til produktion af tørret foder En afgrøde fra en mark med hektarstøtte kan under forudsætning af, at der er udarbejdet en kontrakt med en tørringsvirksomhed leveres til tørring med støtte fra EU, hvis: afgrøden er udlagt med henblik på slæt efter høst af en afgrøde med hektarstøtte (f.eks. græsudlæg i korn), afgrøden først er udsået efter høst af en afgrøde med hektarstøtte. afgrøden er fremvokset på et udtaget areal (herunder nonfood) efter udtagningsperiodens ophør den 31.august. For at plantedækket kan betragtes som fremvokset efter 31. august skal det være slået i løbet af august, og der skal være gået mindst 14 dage fra slåning til der tages slæt til tørring. Det tørrede foder må ikke omsættes på markedet, uanset om der er udbetalt støtte eller ikke, men skal hjemtages til foderbrug på producentens egen bedrift (løntørring). En afgrøde fra en mark må ikke leveres til tørring med støtte fra EU, hvis: der modtages hektarstøtte til afgrøden, den er høstet på et udtaget areal inden udtagningsperiodens ophør, marken er anmeldt som foderareal. Et foderareal kan dog frameldes som foderareal, og arealet kan derefter anvendes under ordningen for tørret foder, hvis framelding er modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv inden, der indgås kontrakt med tørringsvirksomheden. Framelding kan ikke ske efter, at direktoratet har kontaktet dig om problemer med arealerne, eller der er anmeldt eller gennemført kontrol på bedriften. Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet kontrollerer, om reglerne overholdes. Overholder du ikke reglerne, kan det betyde, at arealerne ikke opfylder betingelserne for 40

42 Støtte til produktion af tørret foder hektarstøtte og for anmeldte foderarealer. En eventuel overtrædelse bliver behandlet efter sanktionsreglerne, se kapitel 10, Kontrol og sanktion, side 45. I visse tilfælde vil manglende overholdelse medføre bortfald af støtten til tørring. Oplysninger kan hentes i Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder 2002/2003, der også gælder for 2003/2004. Vejledningen fås hos grønttørrerier, det lokale rådgivningscenter, Direktoratet for FødevareErhverv. Vejledningen ligger også på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: 41

43 9. Planlægning og ændringer I din planlægning af det kommende dyrkningsår, kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på reglerne om ændringer i en ansøgning om hektarstøtte og reglerne om producentskifte. I mange tilfælde kan du i din dyrkningsplan tage højde for reglerne og dermed undgå problemer. Bemærk, at alle ændringer, der foretages efter, at ansøgning er indsendt, skal meddeles skriftligt til Direktoratet for FødevareErhverv. Ændringer til og med den 1. juni 2004 Du kan ændre alle oplysninger i en allerede indsendt ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer. Du kan både tilføje og framelde arealer inden for alle støttekategorier. Du kan også ændre et allerede ansøgt areal. Ændringer af udtagne arealer og foderarealer forudsætter, at alle støttebetingelserne er opfyldt. For eksempel kan et areal kun ændres til udtaget areal, hvis der er korrekt plantedække på arealet fra 1. oktober 2003, og arealet har været udtaget af produktionen siden udtagningsperiodens start den 15. januar Hvis der er anmeldt eller foretaget kontrol på din bedrift inden ændringen indsendes, og der ved kontrollen konstateres uregelmæssigheder, kan der ikke godkendes ændringer af de marker, uregelmæssighederne vedrører. Det samme gælder, hvis Direktoratet for FødevareErhverv inden ændringen har kontaktet dig om problemer i din ansøgning. Kontrollér din udtagningspligt for at se, om du eventuelt skal øge det udtagne areal for at overholde udtagningspligten. Ændring til et mindre areal efter den 1. juni 2004 Du kan altid på eget initiativ meddele Direktoratet for FødevareErhverv, at arealerne i ansøgningen om hektarstøtte skal formindskes, også efter den 1. juni Dette gælder også for udtagne arealer. 42

44 Planlægning og ændringer Nedjustering af udtagne arealer med non-food afgrøder kræver desuden en ændring eller annullering af non-food kontrakten. Nedskrivninger kan dog kun godkendes, hvis der ikke forinden er anmeldt eller gennemført kontrol på bedriften, hvor der er konstateret uregelmæssigheder vedrørende de marker, nedskrivningen vedrører, og hvis Direktoratet for FødevareErhverv ikke har kontaktet dig om problemer i ansøgningen. Meddeler du nedskrivninger senere, indgår de oprindeligt anmeldte arealer ved beregning af eventuelle sanktioner. Hvis du ikke har fået tilsået en eller flere marker senest den 31. maj 2004, skal du straks underrette Direktoratet for Fødevare- Erhverv skriftligt herom. Hvis manglende såning opdages ved kontrol, vil det normalt blive betragtet som svig, hvilket medfører afslag på hele ansøgningen og udelukkelse fra alle støtteordninger under det integrerede kontrolsystem for et tilsvarende beløb i op til 3 år. Fejl i ansøgning om hektarstøtte Direktoratet for FødevareErhverv kan rette klare fejl, som umiddelbart kan konstateres ved en gennemgang af ansøgningen. Der kan f.eks. være tale om et felt i ansøgningen, som ikke er udfyldt tal, der er byttet om eller en oplysning, som klart kan konstateres at være forkert ud fra andre oplysninger i ansøgningen. Opdager du en fejl i din ansøgning, som har betydning for kontrol og behandling, skal du omgående skriftligt meddele det til Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet tager så stilling til, om der foreligger en klar fejl, som kan rettes. Din anmodning, om at få rettet fejlen, kan kun tages i betragtning, hvis den indsendes, inden du har fået meddelelse om kontrol af din ansøgning eller besked om kontrol på bedriften. Har du søgt støtte til mere end 17,62 ha, men anmeldt for lidt udtaget areal, nedsættes støtten forholdsmæssigt, men ikke til mindre end støtten til 17,62 ha. 43

45 Planlægning og ændringer Rettelse af fejl kan være såvel til fordel som til ugunst for dig. Har en fejl konsekvenser for din ansøgning, vil du blive kontaktet af Direktoratet for FødevareErhverv. Ekstraordinære begivenheder (force majeure) Hvis der efter ændringsfristens udløb indtræffer ekstraordinære, udefrakommende begivenheder (force majeure), som ikke kunne forudses, og som medfører, at dit støtteberettigede areal eller foderareal bliver mindre end anført i ansøgningen, skal du underrette Direktoratet for FødevareErhverv inden for en frist på 10 arbejdsdage. I så fald vil der være mulighed for at påberåbe sig de indtrufne begivenheder ved en eventuel kontrol. Producentskifte Direktoratet for FødevareErhverv har udgivet en særlig vejledning Producentskifte Hektarstøtte Husdyrpræmier Økologitilskud Økologiautorisation. Vejledning og skemaer. April 2003, der udførligt forklarer, hvordan du skal forholde dig ved producentskifte i forhold til de 4 nævnte ordninger. Du kan få producentskiftevejledningen og de tilhørende skemaer hos det lokale rådgivningscenter eller hos Direktoratet for FødevareErhverv, Vegetabilsk Kontor. Du kan også hente materialet på direktoratets hjemmeside Ekspropriation Hvis du inden den 15. juli 2004 varigt eller midlertidigt må afstå arealer på grund af ekspropriation eller ekspropriationslignende forhold, skal du underrette direktoratet, hvis forholdet betyder, at alle støttebetingelser ikke bliver opfyldt. Underretningen skal ske på en særlig blanket og skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 15. august Du kan få en særlig vejledning og blanket hos Direktoratet for FødevareErhverv. 44

46 10. Kontrol og sanktion Kontrolbesøg Kontrol af bedrifter gennemføres for et repræsentativt udsnit af ansøgningerne ved besøg på den enkelte bedrift, samt ud fra satellitbilleder og ortofotos. De fleste kontrolbesøg foretages uanmeldt eller med kort varsel. Under et kontrolbesøg har ansøger pligt til at medvirke til, at kontrollen kan gennemføres. Kan en kontrol ikke gennemføres på grund af forhold, der tilskrives ansøger, afvises ansøgningen. Sanktioner Hvis det konstateres, at et areal er mindre, end du har oplyst, eller at dit anmeldte foderareal ikke er udnyttet, vil det medføre en nedsættelse af arealet (se de to skemaer nedenfor). Afvigelser inden for samme afgrødegruppe Forskel mellem ansøgt og fastslået areal: Fra 0 til og med 3%, dog højst 2 hektar: Fra 3% eller mere end 2 hektar og til og med 20%: Nedsættelse og sanktion af arealer: Det ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal. Det ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal med fradrag af sanktion på to gange forskellen mellem ansøgt og fastslået areal. Mere end 20%: Hele det ansøgte areal fastsættes til 0. Nedsættelse foretages særskilt for alle arealer inden for samme afgrødegruppe og anmeldte foderarealer. Ved nedsættelse af det udtagne areal udbetales hektarstøtte til de støtteberettigede afgrøder på baggrund af det faktisk konstaterede udtagne areal. For foderarealer kan der som hovedregel kun udbetales præmier i forhold til det fastslåede areal efter eventuel sanktion. 45

47 Kontrol og sanktion Hvis et foderareal, for hvilket der er ingået en skriftlig græsningsaftale, bliver opmålt til mindre end det i ansøgningen anmeldte areal, vil der blive foretaget en forholdsmæssig fordeling deltagerne imellem og arealet vil blive sanktioneret. Bemærk, at der skelnes mellem følgende afgrødegrupper: - Arealer med afgrøder, hvor der gælder samme støttebeløb. - Udtagne arealer, hvor der gælder samme støttebeløb. - Foderarealer. F.eks udgør arealer med korn, oliefrø og oliehør én afgrødegruppe, da der gælder samme støttebeløb for disse afgrøder. Afvigelser for hele det ansøgte areal Forskel mellem ansøgt og fastslået areal: Forskel på mere end 30% på det samlede areal Forskel på mere end 50% på det samlede areal Nedsættelse og sanktion af arealer: Hvis der konstateres en forskel på over 30% mellem det fastslåede og anmeldte areal med korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør, spindhør, hamp, samt de udtagne arealer, gives der afslag på ansøgningen om hektarstøtte. Bemærk, at afvigelsen beregnes i forhold til det samlede areal (eksklusiv foderarealer) og ikke for de enkelte afgrødegrupper. Hvis der konstateres en forskel på over 50% mellem det fastslåede og anmeldte areal med korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør, spindhør, hamp, samt de udtagne arealer, gives der afslag på ansøgningen om hektarstøtte. Desuden udelukkes ansøgeren fra at modtage støtte på et beløb, svarende til det beløb, som ansøgningen blev afvist for. Dette beløb modregnes i ansøgerens hektarstøtteansøgning og ansøgning om dyrepræmier i op til 3 år, indtil beløbet er fuldt opkrævet. Efter 3 år bortfalder kravet. 46

48 Kontrol og sanktion Forsætlige afvigelser Hvis afvigelserne skyldes forsætlige (bevidste) forhold, bortfalder hektarstøtten det pågældende år. En forsætlig afvigelse kan for eksempel være, at en ansøger ikke har sået de afgrøder, som der søges støtte for. Hvis det forsætlige forhold indebærer en afvigelse på over 20% i forhold til det samlede anmeldte areal, sker der, foruden bortfald af hektarstøtten, en yderligere udelukkelse de kommende år, svarende til det beløb, som ansøgningen er afvist for. Dette beløb vil blive modregnet i alle støttebeløb under det integrerede kontrolsystem, der kommer til udbetaling de følgende 3 år. Ved forsætlige afvigelser i foderarealet afvises hele det anmeldte foderareal. Skærpet sanktion ved store afvigelser i foderarealet Hvis afvigelsen mellem det fastslåede og det anmeldte foderareal udgør mere end 50%, sker der, foruden bortfald af det fastslåede foderareal, en yderligere udelukkelse af et foderareal på en tilsvarende størrelse. Denne udelukkelse vil ske i forbindelse med de anmeldelser af foderarealer, som ansøgeren indgiver i indtil 3 år efter det ansøgningsår, som afvigelsen vedrører. Skærpet sanktion ved visse afvigelser i foderarealer, der bruges til beregning af ekstensiveringspræmien Hvis der konstateres afvigelser mellem det fastslåede og det anmeldte foderareal og hvis den maksimale belægningsgrad derved overskrides, nedsættes det samlede ammeko- samt handyrpræmiebeløb, som ansøgeren er berettiget til det pågældende ansøgningsår, med et beløb svarende til 50% af det beløb, som ansøgeren ellers ville have opnået i ekstensiveringspræmie. Uberettiget udbetalt hektarstøtte Uberettiget udbetalt hektarstøtte skal tilbagebetales med tillæg af rente efter rentelovens bestemmelser, dog mindst 50 kr. 47

49 Kontrol og sanktion Nedsættelse eller bortfald af hektarstøtte Direktoratet for FødevareErhverv kan beslutte, at støtten for de udtagne arealer nedsættes eller bortfalder, hvis du: overtræder reglerne om plantedække på braklagte marker, overtræder forbuddet mod at anvende plantebeskyttelsesmidler, gødning eller kunstvanding på braklagte marker, bruger plantedække fremvokset på de udtagne arealer efter udtagningsperiodens ophør, uden at have slået plantedækket efter den 1. august og mindst 14 dage før anvendelsen, foretager mekanisk jordbehandling på braklagte marker før den 20. oktober i tilfælde, hvor der året efter skal dyrkes en vårafgrøde, på en økologisk bedrift sår foderbælgplanter på udtagne arealer efter den 31. maj. Ved grove eller gentagne overtrædelser kan direktoratet beslutte, at støtten for alle støtteberettigede arealer nedsættes eller bortfalder. Bøder Direktoratet for FødevareErhverv kan udstede bøder for overtrædelse af nogle af hektarstøtteordningens nationale bestemmelser. Hvis ansøgeren ikke vil erkende overtrædelsen og betale bøden, sender direktoratet sagen videre til politiet til retslig forfølgelse. Sagen bliver herefter afgjort ved domstolene. Direktoratet anvender normalt bødestraf, hvis ansøger: overtræder kravet om tydelig fysisk adskillelse mellem marker med samme afgrøde, men med forskellig støttekategori eller støtteordning, ikke yder den nødvendige bistand ved kontroleftersyn, ikke senest den 15. august, oplyser direktoratet, om ekspropriation eller rådighedsberøvelse på ekspropriationslignende vilkår, der finder sted inden den 15. juli samme år, og som betyder, at betingelserne for hektarstøtte eller anmeldelse af foderarealer ikke er opfyldt. 48

50 Kontrol og sanktion Strafferet Konstateres der overtrædelser af strafferetslige forhold som f.eks. bedrageri eller dokumentfalsk, anmelder direktoratet sagen til politiet. Sådanne strafbare forhold vil normalt samtidig medføre udelukkelse fra hektarstøtteordningen. 49

51 Bilag 1 1. Bilag 1 Krav til udsæd af raps-, rybs- og solsikkefrø, hør og hamp I. Godkendte sorter af raps- og rybsfrø Certificeret frø af sorter, der er optaget i EU s fælles sortsliste for landbrugsplanter, for hvilke det er påvist, at de normalt giver frø med et glukosinolatindhold på 25 mikromol/g eller derunder, et erucasyreindhold på 2% eller derunder, samt certificeret frø af følgende sorter: Acrobat Acropolis Activ Adder Adonis Agat Agena Agenor Akamar Aladin Alaska Alba Alberta Alesi Alexis Alice Aligator Allure Altona* Amador Amber Amica Amor Andol Angkor Ankara Ankla Annette Apex Arawak* Aries Arista Arkada* Arosa Artus Ascona* Astra Atlas Attila Aurore Aviso Aztec Baldur Balti* Banjo Basun BE 2096 Bellini Belmondo Beryl Bilbao Bolero Boni Bonita Boomerang Boris Borneo Boston Briol* Bristol Britta Bruno Bullet Cabaret Cabriolet Caddy Cadillac Caiman Caletta Calgari CMS Calibra* Calida California Calisto Calix Campala Campari Canary Canasta Canberra Cancan Cando Canyon Capitol Capricorn Captain Capvert Caracas Caramba Carolus Caruso Casanova Casino Catinka Catonic Caviar Ceres Chameleon Chelsi Cheops Cheyenne Chiquero Cobalt Cobra Cohort Colibri Colombo* Columbus Colvert Comet Commanche Comodor Conquer Consort Contact Context Corona Corlee* Corona Coronet Cosmic Courage CPBT R14 CPBT SHR9 CPBT SHR24 Creci Credit Cristo CSH 01 CSH 07 CSH 08 CSH 17 CSH 18 CSH 23 CSH 26 CSH 27 CSHP 001 CSPOL 1 CSPOL 2 Cymbal Dakini Dalco Debut* Decathlon Deister Delton* Dexter Digger Disco Dolomit Dorado Dorothy Doublol Drakkar Dubla Ebony Eclair Eclipse* Ecudor Eddy* Eden Elan Elbe Eldo Elegan Eleonore Elektra Elfi Elite* Elixir Ella* Eloge Elpaso Elude Elvis Embleme Emeraude Emotion Enrico Eol Equator Ermes Escort Espace Esterel Estrade 50

52 Bilag 1 51 Etain* Etalon Eurol Everest Evita Exact Exmark Expert Explorer 45W32 Express Exprime Extra Fabiola Falcon Fanfare Faro Felicita Flamingo* Fleche Focus Folk Fontan Foremost Fornax Forte Fortis Fortress* Foxtrot Frederic Fresco Frisbee Garrison Gazelle Gello Geronimo Global Golda Grenat Griffin Gringo H 3* H 5 H 6 Hanko* Hansen* Harmoni Haydn Helga Helios Hera Herald Heros Herzog Hilda Honk Hopper Horizont Hybridol Hyola 38* Hyola 330* Hyola 401 Ibex Idol Ilona Inca Iris Isabella ISH 93-2 ISH 94-3p ISH 97-1p ISH 97-2p ISH 99-3 Jaguar Java Jesper Jessica Jive Jumbo Jura MS Kabel Kanela Kapitan Karat Kardinal Karibe Karla Karola Kastan* Kingfisher Kintol Kiowa Kismit Kometa Konda Kongo* Korea Kosto Kova Kreta Krimea Kristina Kronos Kulta Kumbre Kunto Kutiba Kvintett Labrador Largo Laika Lambada Lara Largo Largol* Laser Lenzo Liaison Liandra Libelle Libero Liberty Libomir Libranca Libravo Libretto Licapo Liceo Licolly Licondor Licontra Licord Licosmos Licrown Lifinest Liforinth Liforum Lightning Limajor Limpet Lincoln Linfort Lion Lipton Liquido MS Lirajet Liratop Liratun Lisabeth Lisonne Listol Liverpool Lombard Lorbas Loreto Louise Lucia Lutin Madrigal Magnet* Magnum Maja Mammut Manitou Manix Manta Marinka Mars Maskot Master Max Maxol Mendel Merit* Mika Milena Milord Miro MLCH089 MLCP63 Modena Mohican Mondea Moneta Montego Mosa Mozart Navajo Nelson Nepal Nex 150 Nex 160 Nickel Nikos Nimbus Oberon Obulus Okapi Olanis Olbel Oleis Olifant* Olindigo Olivine Olphi Olpop Olsprint Oltech Olymp Olympia Olzor Ontario Orbit Orca Orelia Orient Orkan Orlando Orly Orphee Otto Ouragan Oxident Pactol Pako Pallas Pamir Panther Pascador Pastell Paula Pegasus Phoenix* Picasso Pickup Pilgrim Pixel Pixie Plenty Pluchino Pluto Pollen PR45W03* Praska Prestige Prestol Prince Pronto PR45W04 PR46W07 Pyramid Quantum Rafaela Ramiro Rapid Rebel Recital Refine Rex* Riina* Rimbaud CMS Roby* Rock Roland* Roller Rosko Royal Roxet RPC 550* RPC 684 Rubis Rudolf Ryder Sahara Salut*

53 Bilag 1 Samourai Sandra Santana* Saturn* Saturnin Senator SH Shannon Siesta Silex Silvia Sioux Sisu* Skalar* Skampi Skye* Slogan Smart Sonnet Spark SPE 410 SPE 420 SPE 520 Spirit Split Spok Sponsor Sprinter SPR75 Sputnik Squaw Star Starlight Status Summit* Sunday Superior* Supersonic Susanna Symbol SW Synergy Calypso Taifun* SW Celsius Talent SW Djengis Tanto SW Falstaff Target SW Gospel Tapir SW Tarok Hickory Tennessee SW Tenor Landmark Tequila SW Oban Tiger SW Partisan Titan SW Rebus Tivoli SW Sailor Toccata SW Stratos Tomahawk SW Topic Tambora Topscore SW Tiara Torero Tornado Tosca Toucan Tracia Tradition Triangle Trigena Tuli Turner Twister Tyrol Unica Ural Valle de Oro Valo VDH VDH Verdi Verona Viking Vital Vivaldi Vivol WHZ-112 Wildcat Winner Wotan Xcala Xpresto Zebra* Zenith Zeus Zorro * Sorter, som kun er støtteberettiget til og med høsten

54 Bilag 1 II. Sortsblandinger af raps- og rybsfrø Sortsblandinger af godkendte raps- og rybssorter. I ansøgningen anføres navnet på hovedkomponenten som sortsnavn. III. Egen avl af raps- og rybsfrø Egen avl af raps- og rybsfrø til udsæd er godkendt til støtte på betingelse af, at de tidligere udsåede og høstede frø er avlet på samme bedrift (avlen skal stamme fra en mark tilsået med certificeret frø af en sort, som anført foran under pkt. I.). IV. Høj-erucasyre sorter (raps) Sorter med et erucasyreindhold på 40% eller derover af det samlede fedtsyreindhold er godkendt til støtte på betingelse af, at der inden såning er indgået en kontrakt med en godkendt førstekøber med henblik på at producere frø beregnet til enten en nærmere angivet non-food (industriel) anvendelse eller til anvendelse som frø til udsæd med henblik på at producere et sådant produkt. V. Forsøgssorter af raps- og rybsfrø (må ikke anvendes til non-food dyrkning) Ikke godkendte sorter, der før såning er registreret hos Plantedirektoratet til inspektion og kontrol med det formål at producere en afgrøde, hvis frø er beregnet til anvendelse som forædlingsmateriale, præbasisfrø, basisfrø eller certificeret frø, er støtteberettigede. Endvidere er sorter til forsknings- og forsøgsformål med henblik på, at sorter bliver optaget på den nationale sortsliste, støtteberettigede. VI. Rapssorter til særlige kostformål (må ikke anvendes til non-food dyrkning) Certificeret frø af sorterne Bienvenu og Jet Neuf, der anvendes til fremstilling af olie til særlige kostformål, er godkendt til støtte på betingelse af, at der inden såning er indgået en dyrkningskontrakt mellem producenten og en opkøber, og at køberen, forinden kontrakten indgås, er godkendt af Plantedirektoratet. 53

55 Bilag 1 VII. Sorter af solsikkefrø, der ikke er godkendte Solsikke til direkte konsum er ikke støtteberettigede. Følgende sorter er derfor ikke støtteberettigede: Agripro 3450 Agrosur Dahlgren D-131 (Toma) Dahlgren D-151 Dahlgren D-171 Dahlgren D-181 Dahlgren D-1950 Dahlgren D-1998 Dahlgren 954 Diset Hagen Seed SG 9211 Hagen Seed SG 9011 Hagen Seed SG 9054 Interstate (IS) 8004 Kelisur Royal Hybrid 381 Royal Hybrid 3831 Royal Hybrid 2141 Royal Hybrid 3801 Royal Hybrid 4381 RRC 2211 RRC 2232 RRC 995 RRC 4211 SIGCO 826 SIGCO 828 SIGCO 829 SIGCO 830 SIGCO 954 SIGCO 964 SIGCO 974 SIGCO 995 Toma Triumph 505C+ Triumph 520C Triumph 515C Triumph 660C USDA Hybrid 924 VIII. Sorter af oliehør Sorter, som er optaget på listen over spindhørsorter, må ikke dyrkes som oliehør, se nedenfor. IX. Godkendte sorter af spindhør Følgende sorter af spindhør er godkendte under støtteordningen for produktionsstøtte til spindhør: Adélie, Agatha, Angilin, Argos, Ariane, Aurore, Belinka, Ceasar Augustus, Diane, Diva, Electra, Elise, Escalina, Evelin, Exel, Hermes, Ilona, Laura, Liflax, Liviola, Marina, Marylin, Nike, Opaline, Rosalin, Venus, Veralin, Viking, Viola. X. Godkendte sorter af hamp For godkendte sorter, se vejledningen Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp, bilag 1. 54

56 1. Bilag 2 Plantedække på braklagte marker Bilag 2 Plantedække skal være etableret senest den 1. oktober 2003, men skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst. Plantedække kan bestå af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår, græsarter i renbestand og i blandinger eller af andre plantearter i blandinger. Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som non-food slutprodukt. Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Ved anvendelse af plantearter, der kan krydsbestøves med frøafgrøder, kan en berørt frøavler forlange et plantedække afslået, hvis afstanden mellem det braklagte areal og en frømark er mindre end fastsat i certificeringsreglerne. Dette gælder både ved udsåning og ved anvendelse af spildfrø. Spildfrø Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, f.eks. en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, f.eks. roer, helsæd eller majs. Græs og kløvergræs Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25% kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække, men må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark. 55

57 Bilag 2 Hvis din bedrift er autoriseret til økologisk jordbrug, kan du dog etablere plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25% kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst pløjes ned den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Frøblandinger Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25% af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter. F.eks. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen på næste side angiver plantearter og udsædsmængder. Hvis du udsår en blanding med flere arter af bælgsæd, er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25% af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen. Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se skema nedenfor): 2,0 kg lucerne divideret med 3 = 0,7 kg/ha 40,0 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha 1,5 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha Resten græsfrø 56

58 Bilag 2 Udsædsmængde, der anses for at være normal ved etablering af plantedække: Afgrøde Normal udsædsmængde i kg/ha Maksimal udsædsmængde Korn, alle arter - 30 kg/ha Nej Fodermarvkål 8 kg/ha 2 kg/ha Ja Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha Nej Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha Nej Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha Ja Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha Nej Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha Nej Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha Nej Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha Ja Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha Ja Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha Nej Quinoa 8 kg/ha 2 kg/ha Nej Spinat 8 kg/ha 2 kg/ha Nej Bælgsæd Ærter - 50 kg/ha Nej Hestebønner - 50 kg/ha Nej Lupin - 40 kg/ha Nej Foder-vikke - 35 kg/ha Nej Sandvikke / vintervikke - 8 kg/ha Nej Stenkløver - 2 kg/ha Nej Serradel, blodkløver - 4 kg/ha Nej Kællingetand - 1,2 kg/ha Nej Humle-sneglebælg - 1,5 kg/ha Nej Lucerne - 2 kg/ha Nej Rødkløver, perserkløver 1,5 kg/ha Nej Kløver* - 1,0 kg/ha Nej Kløver** i græsbland. - 25% af antal frø Nej * Andre kløver-arter af trifoliumslægten i andre blandinger end med græs ** Alle kløver-arter af trifoliumslægten i græsblandinger *** Arter som kan sås i renbestand i vildtstriber, se nedenfor Renbestand *** Olieræddike Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med normal udsædsmængde. I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået den 31. maj i udtagningsåret. Hvis arealet videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddiken erstattes af et vinterfast plantedække. 57

59 Bilag 2 Isåning af vildt- og bivenlige arter Det er tilladt at iså vildt- og bivenlige arter oven i det allerede etablerede plantedække (uanset græs eller spildfrø). Efter den 1. oktober og i forårsmånederne kan du forinden isåning harve plantedækket, men plantedækket må ikke pløjes eller fræses. Eftersåning skal ske på en sådan måde, at det eksisterende plantedække af græs ikke totalt ødelægges. Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25% af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). Opharvning uden eftersåning er ikke tilladt. Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (f.eks. i striber). Vildtstriber Ved etablering af vildtstriber må der i striberne foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende). Der må kun foretages jordbehandling i striberne i brakmarken som tilsås med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må højest være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10% af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe. Plantedækket i den øvrige del af marken må ikke ødelægges. Vildtstriber kan bestå af: Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (f.eks. fodermarvkål, hjulkrone, honningurt, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter) kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion (f.eks. majs, roer, hamp, ærter) skal udsås i blandinger, og der må højest udsås 25% af normal udsædsmængde af de enkelte plantearter, se tabellen på side

60 Bilag 2 Vildtstriber kan etableres både forår og efterår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. Jordskokker Jordskokker skal etableres i rækker med mindst 2 m afstand eller i dobbeltrækker med mindst 4 m afstand. Vedplanter Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske), men gerne meget små vedplanter, såsom timian og lyng. Der kan dog etableres vedplanter efter reglerne i nonfood ordningen.se særlig non-food vejledning og afsnittet i denne vejledning om Skovtilplantning, side 31. Hamp Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger) på udtagne arealer. Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber, men gerne i blandinger ifølge reglerne på side 58. Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Ansøgning om tilladelse indsendes på en særlig blanket til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf Der må kun udsås godkendte sorter. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkornsvægten. Et areal med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. 59

61 Bilag 3 1. Bilag 3 Retsgrundlaget for ordningen om hektarstøtte De væsentligste EU-regler for ordningen om hektarstøtte er fastsat i følgende forordninger: Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1038/2001 af 22. maj Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte, som ændret ved Rådets Forordning (EF) nr. 1244/2001 af 19. juni Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder, senest ændret ved Kommissionens Forordning (EF) nr. 1035/2003 af 17. juni Kommissionens forordning (EF) nr. 2461/1999 af 19. november 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 for så vidt angår anvendelsen af udtagne landbrugsarealer med henblik på produktion af råvarer til fremstilling i EF af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 345/2002 af 25. februar Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1593/2000 af 17. juli 2000 og Kommissionens forordning nr. 495/2001 af 13. marts

62 Bilag 3 Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92. Danske retsregler for ordningen om hektarstøtte Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 967 af 4. december Bekendtgørelse nr. 104 af 18. februar 2003 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder. Bekendtgørelse nr. 888 af 21. september 2000 om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder. Bekendtgørelse nr. 843 af 11. oktober 2002 om fastsættelse af den øvre grænse for det samlede udtagne areal inden for de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Ny bekendtgørelse forventes offentliggjort i august Bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 222 af 31. marts Bekendtgørelse nr af 13. december 2002 om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser. Andre retsregler Bekendtgørelse nr. 181 af 19. marts 2003 om ydelse af præmier for husdyr. Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger. 61

63 Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Oversigten over retsgrundlaget for hektarstøtteordningen kan findes eller hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: hvor den løbende opdateres. 62

64 1. Bilag 4 Oversigt over vejledninger Bilag 4 Vejledninger kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter eller Direktoratet for FødevareErhverv. Vejledning til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 2003, Direktoratet for FødevareErhverv, februar Vejledning til indberetning om økologisk jordbrugsproduktion, ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 2003, Direktoratet for FødevareErhverv, februar Vejledning om opmåling af landbrugsarealer, Direktoratet for FødevareErhverv, april Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter, Direktoratet for FødevareErhverv, oktober Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere, Direktoratet for Fødevare Erhverv, oktober Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter, Direktoratet for FødevareErhverv, august Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder 2002/2003, Direktoratet for FødevareErhverv, april Vejledningen gælder også for 2003/2004. Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer ved ekspropriation, EU-direktoratet, februar Producentskifte Hektarstøtte Husdyrpræmier Økologitilskud Økologiautorisation. Vejledning og skemaer, Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet, april Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp. Vejledning, Direktoratet for FødevareErhverv, marts Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie. Vejledning for 2003, Direktoratet for FødevareErhverv, december

65 Bilag 4 Præmie for moderfår. Vejledning for 2003, Direktoratet for FødevareErhverv, februar Præmie for ammekøer. Vejledning for 2003, Direktoratet for FødevareErhverv, marts Økologisk jordbrugsproduktion. Vejledning om arealtilskud 2003, Direktoratet for FødevareErhverv, november Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, Plantedirektoratet, august Vejledningerne kan desuden læses og hentes fra Direktoratet for FødevareErhvervs og Plantedirektoratets hjemmesider: og 64

66 Stikordsregister Stikordsregister 2 2 m dyrkningsfri bræmme m-reglen årig udtagning A adskillelse mellem marker afgrødegruppe, afvigelse inden for samme afgrødegruppe afgrødegruppe, definition afvigelse, for hele det ansøgte areal afvigelse,inden for samme afgrødegruppe afvigelser, forsætlige afvigelser, skærpet sanktion ansøger... 5 ansøgning, krav til ansøgningsfrist... 3;7 ansøgningsskema... 6 arealer, krav til... 8 arealer, våde arkæologiske udgravninger B basisareal... 6 bedrift, definition af... 6 bekendtgørelser blanding af støtteberettigede afgrøder brakarealer, fjernforpagtning braklagt mark, anvendelse af braklagt mark, forretningsmæssige aktiviteter 23 braklagt mark, tilladte aktiviteter 23 braklagte arealer, støttesats... 6 braklægning... 16;19 braklægning, krav til bræmmer, dyrkningsfri bælgsæd, støttesats... 6 bålplads D dyrkning E efterafgrøder... 3 ekspropriation ekstensiveringspræmie...7;32;38;47 ekstraordinære begivenheder...44 etårig afgrøde... 8 F fejl, klare i en ansøgning fejlfri ansøgning... 7 fjernforpagtning flerårige kulturer... 8 flyvehavre... 19;21 foderareal, beregning af foderareal, forpagtningsaftale foderareal, frist for anmeldelse... 7;32 foderareal, handyr og ammekøer 32 foderareal, mindstestørrelse foderareal, rådighedsperiode foderareal, tilmeldt andre ordninger 33 foderarealer, skærpet sanktion foderarealer, udnyttelse foderbælgplanter på udtagne arealer...11;25;28 force majeure forordninger forpagtet areal, braklægning forpagtningsaftale, foderareal frilandsgrise frivillig merudtagning frugtavlere, ombytningsmulighed 10 frø, krav til frøblanding, braklagte arealer... 3 frøgræs G garantiarealer, afmelding garantibetaling, flerårig garantimark, overdragelse af garantimark, regulering af garantiperiode, flerårig udtagning 29 giftige ukrudtsarter græsningsaftale, foderareal gødskning H hamp...39;54;59 hamp, støttesats... 6 handyr- og ammekopræmie... 7;32 hejrearter hektarstøtte... 5 hjorte hundetræning husdyrsygdomme, smitsomme høst... 12;13 65

67 Stikordsregister I infektioner, zoonotiske J jordbehandling, mekanisk... 22;27 jordbehandling, reduceret K kabelnedgravning kløvergræs, mark kontrolberegning kontrolbesøg korn, støttesats... 6 kr./ha, hektarstøtte... 6 krat krydsbestøvning kæmpe-bjørneklo, bekæmpelse.. 19 kørespor L landingsbane lyng læplantning M mark, mindstestørrelse marker, opmåling af markfrø maskindemonstration merudtagning, frivillig militære øvelser miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, udtagning under. 30 motorbane MVJ, udtagning under N non-food afgrøder, dyrkning af non-food afgrøder, støttesats... 6 non-food kontrakt, krav til nye regler... 3 O oliefrø, støttesats... 6 oliehør, støttesats... 6 ombytning, ansøgningsfrist... 9 omdrift... 8 omdriftskrav P parkeringsplads pasningsaftale... 5 plantebeskyttelsesmidler plantedække plantedække, eftersåning plantedække, etablering af plantedække, indtægtsgivende udnyttelse.. 21 plantedække, slåning af plantedækket, huller i plantefri stribe pløjestævner præmie, handyr og ammekøer... 7 R randzoner rapssorter, der udgår... 4 reduceret jordbehandling reduktion af arealer... 45;46 reglerne i hovedtræk... 5 retsgrundlag ridning S sand og grus sanktion, foderarealer SFL... 8;18 skov skovtilplantning slam spildevand spindhør... 39;54 spindhør, støttesats... 6 strafferet, overtrædelse af strafferetslige forhold stribe, plantefri stutteri støttebeløb... 6 sukkerroer såning T tagrør tidsfrister... 3;7;10;24;39 tilbagebetaling, hektarstøtte tilskud, økologisk jordbrugsproduktion traktortræk træer på foderareal... 3;34 trådhegn tørret foder, støtte til produktion. 40 U udbetalingsperiode, non-food afgrøder... 7 udbetalingstidsperiode... 7 udlæg udstillinger

68 Stikordsregister udsædsmængde... 12;57 udtaget areal, mindstestørrelse udtaget mark, krav til udtagne arealer udtagne arealer, støttesats... 6 udtagningsperiode udtagningspligt...5;8;15;17 udvintring ukrudtsarter, giftige ukrudtsbekæmpelse... 13;19 V varig afgrænsning vejledninger våde arealer Æ ændringer i en ansøgning... 7;42 Ø økologi, foderbælgplanter økologi, frist for indberetning... 3;7 økologi, tilskud

69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: adresse: [email protected] ISBN Internet: ISSN Schultz Grafisk