Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M

Transkript

1 Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! Dårligt indeklima giver træthed, koncentrationssvigt og et utilfredsstillende arbejdsmiljø... Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed M A G A S I N O M B E D R E I N D E K L I M A P Å S KOLER O G I N S T I T U T I O N E R

2 Læs om... Leder Luft og visioner Frisk luft gør en kæmpe forskel..! Indlæringsevne, sygefravær og lovgivningen 5 spørgsmål til professoren Vi spørger en ekspert om skoler og indeklima Indeklima på skoleskemaet... Et tværfagligt fag Regn den rigtigt ud Spar på varmen med varmegenvinding Frisk luft i økonomien... Projekt Vallensbæk skole Se ventilationsmulighederne Centralt eller decentralt EXHAUSTO Institute er udgiver af magasinet Luft & Lær. Instituttet, som er en del af EXHAUSTO A/S, følger og deltager aktivt i forskningen inden for komfortventilation, indeklima og varmegenvinding med henblik på at skabe et godt indeklima med anvendelse af færrest mulige ressourcer. Se mere på EXHAUSTO A/S, Odensevej 76, DK-5550 Langeskov Tel.: INSTITUTE

3 Det handler i al sin enkelthed om frisk luft... Det er godt at have visioner og det er endnu bedre, når det er muligt at forfølge dem og udleve dem. Visionen for dette magasin, luft & lær, er at skabe et bedre og mere velfungerende undervisningsmiljø. Det gælder både for vores børn og for de lærere og pædagoger, der underviser dem. Det handler i al sin enkelthed om luft. Luft med en god kvalitet. Luft, der giver energi og friskhed og styrke til at være engageret og motiveret. Frisk luft, der sikrer et godt indeklima. Egentligt et enkelt krav for at sikre et godt undervisningsmiljø, men dog så svært at etablere og fastholde. Selv om vi kan rejse til månen og kan lave de mest avancerede IT-systemer, så evner vi ikke altid at sikre et godt indeklima i vores skoler og institutioner. Dér, hvor de næste generationer tager deres første skridt mod nye tider. Børnene og lærerne er vores fælles grundstof. Det er dem, som skal være med til at skabe de næste udviklingstrin i vores samfund. Med andre ord: Indeklimaet i skoler og institutioner er med dette tidsskrift sat på dagsordenen. Først og fremmest med beskrivelser af hvilken betydning det rent faktisk har for indlæringsevnen. Dernæst med skitsering af de muligheder, der findes for at skabe et solidt fundament for et frugtbart og velfungerende undervisningsmiljø. Henning Grønbæk EXHAUSTO Institute Manager 3

4 Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy.? Frisk luft kan gøre Vi har sikkert alle sammen prøvet det at Det er klart, at de elever og lærere, som opholder sig i disse komme ind i et klasselokale, hvor luften er lokaler, næppe kan yde deres bedste. Flere undersøgelser har tyk og lugten fæl. Det er som at ramme en vist, at mere end halvdelen af de danske folkeskoler lider af mur af dårlig luft, og den første tanke er: dårligt indeklima. Forskning og praktiske forsøg har endvidere Her trænger virkelig til at blive luftet ud, afdækket, at børns indlæringsevne er stærkt afhængig af lad os få noget frisk luft det indeklima, der er i undervisningslokalerne. Den dårlige Indeklima ekspert Gitte W Gittesen quis sem lacinia nonummy. Proin indeluft mollis og for meget varme giver symptomer som hovedpine, lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Lorem ipsum dolor manglende koncentrationsevne og træthed og medfører sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem la umotiverede elever og dårligt arbejdsmiljø for lærerne. På mindre end en time rammer eleverne ofte CO 2 -muren..! Op til 30% bedre indlæringsevne Indlæringsevnen forøges med op til 30%, når der er ventilation med ren luft, og lokalet har den rette temperatur. Derfor er det uden tvivl en rigtig god idé at optimere skolernes indeklima og se på ventilation, pladsforhold, lys- og lydforhold, rengøring, vedligeholdelse og temperaturforhold. 4

5 en kæmpe forskel..! Klasselokaler med et godt indeklima giver koncentrerede elever og tilfredse lærere, der kan gennemføre en god undervisning. Effektiv ventilation øger elevernes præstationsevner Erfaringer fra forskningen har vist, at et godt indeklima skaber et bedre undervisningsmiljø for både elever og lærere. Evnen til at koncentrere sig skærpes og engagementet stiger. To væsentlige forudsætninger for at modtage og give undervisning. Det betyder, at der er ro i klassen og eleverne deltager aktivt i undervisningsforløbet. En ønskesituation for enhver lærer. Når den modsatte situation opstår, skyldes det ofte et dårligt indeklima, hvor både elever og lærer bliver trætte og sløve på grund af varm og tung luft. Et af grundelementerne i et godt og sundt indeklima er en jævn tilførsel af frisk luft med bortventilering af den brugte indeluft. Udeluft kan tilføres ved at åbne vinduer, men så får man i mange tilfælde støj udefra og udeluft iblandet bilos, pollen og støv. Resultatet er et stærkt varierende indeklima, hvor eleverne nærmest vinduerne ofte får træk, og de øvrige i klassen ikke får tilstrækkelig udeluft. Alt dette kan undgås med en styret tilførsel af ren udeluft baseret på ventilationsanlæg med varmegenvinding og effektiv udsugning af den brugte indeluft. Ved ventilationen udskiftes indeluften kontinuerligt med frisk opvarmet udeluft, der filtreres for urenheder og pollen. Grundlaget for et godt indeklima og for at øge indlæringsevnen med op til 30%. Det siger love og regler Undervisningsmiljøloven fastslår, at elever og lærere har ret til et godt undervisningsmiljø, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme muligheden for udvikling og læring. BR10-kravene til ventilation skal sikre, at CO 2 -indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 % CO 2 = 1000 ppm (parts per million). Det kan ske ved behovsstyring. Bygningsreglementets (BR10) minimumskrav i undervisningsrum er et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding med tilførsel af frisk udeluft. Arbejdsmiljøloven stiller krav til lokalernes indeklima. Det kommer også eleverne til gode, fordi de jo opholder sig i det samme rum. 5

6 5 spørgsmål til Geo Clausen beskæftiger sig primært med indeklimaets effekt på menneskers komfort, sundhed og præstationer. I forlængelse heraf forsker Geo Clausen i, hvordan der kan etableres et sundt og komfortabelt indeklima i kontorbygninger, boliger, skoler og børneinstitutioner. Geo Clausen arbejder især med ventilation og luftkvalitet. 1 Hvordan står det til med indeklimaet på vores skoler i dag? Det ser rigtigt slemt ud. Vi har jo været ude at måle i temmelig mange skoler efterhånden. Det er ikke opmuntrende informationer, man får ud af det. Vores viden baserer sig på to undersøgelser. Dels en måling af indeklimaet i 1000 klasselokaler, hvor vi fik 750 brugbare svar ind. Dels en undersøgelse, hvor vi gik ud i 100 tilfældige folkeskoler og målte i længere tid. Vi fik derved detaljeret viden om, hvordan det foregår i løbet af en uge. Det er nu et par år siden, men vi har ikke set nogen aktiviteter, der har ændret situationen i væsentlig grad. Vi har dog set eksempler på kommuner, der begynder at eksperimentere og afprøve forskellige løsninger. Men problemet er massivt. Der skal tænkes anderledes. I Sverige f.eks. er problemet ikke så stort. Mens vi havde dårligt indeklima i ca. 56% af de undersøgte skoler, var tallet kun 16% i Sverige. Se foredrag med Geo Clausen: Klik ind på eller scan QR-koden med en smartphone. 6

7 Vi tager pulsen på indeklimaet i vores skoler og spørger en specialist på området, nemlig lektor Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg. professoren... 2 Hvorfor anvender man CO 2 -niveauet som målestok for indeklimaets kvalitet? 4 Hvordan er lærerens arbejdssituation i de dårligt ventilerede lokaler? Det er et ganske godt mål for hvor meget, der bliver ventileret i forhold til hvor mange personer, der er i lokalet. Og når vi har en situation som et klasseværelse med elever, så er personerne den dominerende forureningskilde. Man har altså meget stor erfaring med at kvantificere denne belastning i forhold til, hvor meget CO 2, der er i luften. Så man ser ikke CO 2 som et problem i sig selv, men kun som en indikator. Imidlertid har helt ny forskning i USA påpeget, at vi måske ikke kender hele sandheden om det. Undersøgelser har vist, at folks evne til at træffe komplicerede beslutninger blev påvirket selv ved almindeligt forekommende koncentrationer af CO 2,uden der var andre forureningskilder. Og det vil måske ændre vores syn på, hvad påvirkningen af CO 2 betyder. Men det mangler vi at få verificeret her. Indtil videre er CO 2 en god indikator for indeklimaets kvalitet. 3 Hvad mener du om, at ventilation kun sker ved at åbne vinduerne i frikvarteret? I cirka halvdelen af de skoler, vi har været ude i, er der ingen anordninger til at sikre ventilation i klasseværelserne. Så ventilationen beror fuldstændigt på, at der åbnes vinduer i pauserne. Og det bliver bare ikke gjort. Så det man kalder naturlig ventilation bliver til ingen ventilation. Men det er naturligvis bedre at lufte ud ved at åbne vinduer end ingenting at gøre. Vi har eksempler på, at hvis eleverne f.eks. forlader lokalerne mandag eftermiddag uden at lufte ud, så er CO 2 koncentrationen tirsdag morgen stadig alt for høj. Det vil sige, at der ikke er luftet ud natten over. Det synes jeg er en ubehagelig tanke. Dem der ikke tror, at det betyder noget, skal lige prøve at besøge en skoleklasse med de lidt større elever sidst på eftermiddagen. Der er vi i nogle tilfælde oppe på ppm. Det er hvad Arbejdstilsynet siger, en for høj værdi selv for en indu-striarbejdsplads. Arbejdstilsynet har defineret kravene til et lokale, hvor en lærer skal arbejde. CO 2 -grænsen må i gennemsnit ikke overstige 1000 ppm. De skriver godt nok, at det skal være 0,1%, men det er alt for løst defineret. Derudover siger de yderligere, at hvis der er perioder af ca. 20 minutters varighed med over 2000 ppm, så skal der træffes foranstaltninger til at sænke CO 2 -niveauet. Det tal når man hurtigt op på i de skoler, hvor der ikke er ordentlig ventilation. Skolerne er langt hen ad vejen ikke klar over, hvor slemt det står til. Selv om skolerne skal lave en vurdering af undervisningsmiljøet, er der rigtig mange steder, man ikke fanger, at indeklimaet er dårligt. 5 Bliver indeklimaet nedprioriteret i forhold til andre anlægsarbejder på skolerne? Skolerne skal jo foretage en vanskelig prioritering og ville måske vælge udskiftning af lærebøgerne eller istandsættelse af dårlige toiletter før investeringer i indeklimaet. Hvad koster det så at etablere et bedre indeklima? Vi bad nogle erfarne ingeniører regne på det, og de kom frem til et beløb på ca. 1,50 kr. pr. elev pr. dag, for at børnene sidder i et godt indeklima. Det bliver naturligvis til et stort beløb, når man ganger det op med skolens elever. Men vi har også dokumenteret en betydelig negativ effekt af det dårlige indeklima på børnenes præsentationer. Og i en tid, hvor vi sammenligner os med de omkringliggende lande, klarer vi os op til 15% dårligere end de andre, hvor der er bedre styr på indeklimaet. Det er da at skyde os selv i foden, hvis vi vil give vores børn de bedste forhold for indlæring. I forhold til voksne, vælger børnene jo ikke selv at være i skolen. Så det er vores ansvar, at der er ordentlige forhold i klasselokalerne, slutter Geo Clausen. 7

8 Efter blot 20 minutter i et klasselokale uden ventilation vil CO 2 - niveauet blive for højt, hvilket medfører hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær hos elever og lærere. Indeklima på skoleskem Eleverne aflæser CO 2 -koncentrationen i klasselokalet ved hjælp af EXHAUSTOs Learn-o-meter. Indeklima et nyt tværfagligt fag, der kan finde vej til skoleskemaet Alle elever i skolen har et forhold til indeklimaet også uden at de ved det, eller har sat ord på det. De har erfaringer med, at det kan blive for varmt eller koldt, at solen generer, så man ikke kan læse, hvad der står på tavlen eller se, hvad der er på skærmen. Der kan lugte grimt, være meget støj, måske dugger vinduerne, eller man risikerer som elev at blive træt og meget uoplagt, som dagen skrider frem. Ofte får nogen skylden for dette. For meget sukker, for lidt søvn, for meget computerspil, forkert ernæring, for lidt motion, manglende opdragelse hjemmefra, forkert livsstil osv. Disse faktorer spiller helt sikkert ind i mange tilfælde, men hvad nu hvis det viser sig, at der er noget uhensigtsmæssigt ved skolens fysiske indretning, opbygning og ventilering? Denne viden, eller disse erfaringer, kan være udgangspunktet for at motivere eleverne. Kan vi ændre på det? 8 Gratis undervisningsmateriale Med udgangspunkt i de forhold der påvirker indeklimaet i et klasseværelse, stiller EXHAUSTO undervisningsmateriale til rådighed, i form af et hæfte og måleinstrumenter. De forhold eleverne skal undersøge er: Temperatur Luftbevægelser eller træk Lys Lyd Fugtighed i luften Luftens renhed (CO 2 ) Undervisningsmaterialet kan downloades på MANDAG indeklima Mate TIRSDAG indeklima

9 matik indeklima aet... Tysk Indeklima indeklima indeklima ONSDAG Matematik Samfiúndsfag Comfort-o-meter indeklima Matematik Samfiúndsfag Matematik Indeklima Samfiúndsfag Samfiúndsfag Samfiúndsfag TORSDAG Natur Natur Matematik Engelsk Natur Natur Samtidig er det muligt at aflæse den aktuelle temperatur og luftfugtighed. Disse tre parametre er vigtige i bedømmelsen af indeklimaets kvalitet. Comfort-o-metret har en indbygget logger, der automatisk logger data hvert 4. minut. Disse data kan overføres til en computer, og efterfølgende bearbejdes for dokumentation. Comfort-o-metret har kapacitet til at logge og gemme data i 30 dage af gangen. Følgende parametre gemmes: Dato, tid, CO 2 -niveau, temperatur og luftfugtighed. CO 2 -beregner Comfort-o-metret viser det aktuelle CO 2 -niveau op til 5000 ppm. På under punktet Indeklimaet stiller EXHAUSTO et beregningsprogram til rådighed, der kan give en teoretisk beregning af CO 2 -niveauet i det enkelte klasseværelse. Programmet er enkelt at bruge og kan vise flere forskellige simuleringer af hvor stor luftmængde, det enkelte klasseværelse skal ventileres med, for at opnå et godt og behageligt indeklima. FREDA 9 Idræ Idræ Idr Idræ Idræt Idræt

10 10

11 Regn den rigtigt ud Spar på varmen med genvinding, skån miljøet og få et godt indeklima samtidigt Det er et politisk mål at nedbringe energiomkostningerne i offentlige institutioner, dels for at kunne holde budgetterne nede, dels for at opfylde målene for nedbringelse af CO 2 -udledningen frem til I undervisningslokaler er der god økonomi i, at ventilationen er behovsstyret. Det betyder, at ventilation hele tiden tilpasses belastningen i lokalet. Både centralt placeret EXHAUSTO ventilationsanlæg og decentrale EXHAUSTO aggregater kan styres af sensorer i klasseværelser, omklædningsrum, kontorer eller faglokaler, der måler CO 2 - eller fugtniveauet. I fællesrum, kantine mv. kan ventilationen være styret af et tidsskema, der starter ventilationen på fastsatte tidspunkter hen over ugen. I både centrale og decentrale ventilationsanlæg bliver udeluften opvarmet af inde-luften, så der kræves et minimum af energi til at opvarme udeluften modsat den kolde udeluft fra åbne vinduer, der kræver betydelig mere varmetilførsel. Ved at montere vand- eller el-eftervarmeflade kan ventilationsanlæggene sikre kontinuerlig ventilation og et godt indeklima selv ved lave udetemperaturer. Totalomkostningsprincippet Så lidt koster et godt indeklima: Hvad koster det så at sikre et godt indeklima i skolen? Det afhænger naturligvis af forholdene og er individuelt fra skole til skole og om det er nybyggeri eller en renoveret skole. Omkostninger til mekanisk ventilation pr. elev pr. år Investering i et ventilationsanlæg = 130 kr. Servicering af ventilationsanlæg = 130 kr. Driftsudgifter (el og varme) = 80 kr. I alt pr. elev pr. år = 340 kr. Investering på 1,5% = 30% forbedret indlæringsevne Hvad koster det omtrent at drive en skole? I en lokal skole med 570 elever er prisen pr. elev pr. år = ca kr. Generelt set kan investeringen sættes til ca 1,5% af skolens samlede driftsomkostninger pr. elev for at etablere mekanisk ventilation. Til gengæld forbedres elevernes indlæringsevne med op mod 30%, når indeklimaet er optimalt så gevinsten er til at få øje på. Prisen på et godt ventilationssystem er relativ lille det svarer til ca. kr. 1,70 pr. elev pr. skoledag. 11

12 Når eleverne udtrykker deres tilfredshed med indeklimaet, er der 25% flere elever, der oplever indeklimaet og luften bedre end før i de pågældende klasselokaler. Det understøttes af faktuelle målinger ved test med regne-stykker, hvor det er konstateret, at eleverne laver 25% færre fejl efter forbedringen af ventilationsanlægget. frisk Eleverne i de to klasselokaler har udfyldt spørgeskemaer om indeklimaet og gennemført koncentrationstest. I klasselokalet er der etableret et nyskabende ventilationssystem, hvor luften siver ned igennem porøse loftplader, der fordeler luftstrømmen og skaber en ensartet luftstrøm fra loft til gulv i hele lokalet uden gener for træk i lokalet. 12

13 To klasseværelser på Vallensbæk skole er ombygget med nytskabende ventilationssystem, som er billigere i drift og sikrer et bedre indeklima i klasselokalerne. Der er tale om et nyskabende ventilationssystem, hvor luften med lavt tryk blæses ind oppe under loftet. Luften siver herefter ned igennem nogle nye porøse loftplader, der fordeler luften og skaber en ensartet luftstrøm fra loft til gulv i hele lokalet. Systemet giver en udskiftning af luften, uden der kommer træk i lokalet. Samtidig er ventilationskanaler, spjæld og ventilatorer gjort ekstra store, så luften kan blæses langsomt igennem og stadig give den nødvendige mængde luft i lokalerne. Dermed skal ventilatorerne ikke arbejde så hårdt, og det sparer rigtig meget strøm. Test af indeklimaforbedringer Betydelige energibesparelser EXHAUSTOs Comfort-o-meter er ophængt i klasselokalerne og måler CO 2, temperaturen og luftfugtigheden. Eleverne i de to klasselokaler har udfyldt spørgeskemaer om indeklimaet og gennemført koncentrationstest. Sammen med målingerne skal svarene fra spørgeskemaer og test bruges til at vurdere effekten af den nye ventilation. Målet er, at der kommer en mærkbar forbedring af indeklimaet og dermed af elevernes velvære og koncentrationsevne. For at spare yderligere på strømmen bliver mængden af luft, der blæses ind i klasselokalerne, styret af to sensorer. Når der kommer mennesker ind i rummet, opdager en bevægelses-sensor dem og starter ventilationen på lavt niveau. En anden sensor måler mængden af CO 2 og hæver gradvist ventilationen, når klassen er fuld af elever og CO 2 -indholdet i luften derved øges. På den måde undgår man at bruge unødig strøm til ventilation. Alt i alt viser projektets beregninger, at energiforbruget bør kunne reduceres til en tredjedel i forhold til almindelige ventilationssystemer. - luft i økonomien... Resultaterne taler sit tydelige sprog Allerede efter tre måneder viser de første resultater sig, og de er positive. Ph.D. Studerende Søren Terkildsen fra DTU Byg, der har medvirket i hele processen, fortæller, at såvel de faktuelle målinger af energiforbruget som indeklimaets kvalitet er forbedret helt efter planen. Energiforbruget er reduceret med ca. 1/3 del og CO 2 - niveauet er nu faldet fra ca ppm til ca. 900 ppm. Kravene til et godt indeklima er, at CO 2 -niveauet ikke må overstige 1000 ppm, siger Søren Terkildsen. 13

14 Se ventilationsmulighederne Vælg ventilationsanlæg efter forholdene Centralt ventilationsanlæg Ved nybyggeri eller hvor forholdene tillader det, kan ventilationsanlægget baseres på et centralt ventilationsaggregat med ventiler i loftet for tilførsel og aftræk af ventilationsluften. Et centralt anlæg fra EXHAUSTO byder på optimale muligheder for at tilpasse ventilationen efter behov i klasseværelser, kontorer, fællesrum, faglokaler mv. Ventilationsanlægget er som oftest placeret på loftet i et teknikrum eller på taget, men kan også stå andre steder. Indtag af udeluft og afkast sker over taget gennem taghætter. Luften fordeles via et forgrenet net af ventilationskanaler med indblæsning og udsugning gennem ventilationsarmaturer. Der er mange penge at spare ved at styre ventilationen i de enkelte lokaler efter belastning via f.eks. CO 2 -følere eller fugtfølere. Undersøgelser har vist, at undervisningslokaler i gennemsnit kun er benyttet ca. 60% af dagen, og når de er benyttet, er de gennemsnitlig kun 75% belastet. Decentralt ventilationsaggregat Decentrale ventilationsaggregater i klasseværelser og kontorer er en enkel løsning, der gør det nemt og overskueligt for alle parter. Det betyder bl.a., at der ikke skal monteres ventilationskanaler. Fordelen ved decentrale ventilationsaggregater er en stor fleksibilitet i installationen. Desuden kan ventilationen etableres løbende i takt med behov og bevillinger. EXHAUSTOs decentrale ventilationsaggregater styres automatisk af en bevægelsessensor, der starter ventilationen, når der kommer personer ind i lokalet. En CO 2 - eller fugtsensor tilpasser ventilationen efter lokalets belastning. EXHAUSTO decentrale ventilationsaggregat kører helt automatisk og kræver ikke et betjeningspanel i lokalet. Der er mulighed for at tilslutte det til et CTS-system for centralt at overvåge og styre aggregaterne. Et decentralt ventilationsaggregat, EXHAUSTO VEX308 monteret på væg. 14

15 Teknologi, miljø, økonomi og trivsel skal gå op i en højere enhed, når ventilationsanlægget skal forbedre skolens indeklima sådan lidt fra oven... Central løsning Decentral løsning 15

16 Et godt indeklima i klasselokalet gør min arbejdsdag meget bedre eleverne er gladere og jeg er mere frisk og har overskud Ret til ændringer forbeholdes. er titlen på dette magasin, der sigter mod at sætte indeklimaet i skoler og institutioner på dagsordenen. Som titlen kraftigt antyder, så er luftens betydning helt afgørende for læring og trivsel både for eleverne og for lærerne.