Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Transkript

1 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på skoleniveau samt måltal for elevernes trivsel. Side 1 af 61

2 Elevtal Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever beskriver, hvor mange elever der er på de forskellige skoler, som ligger i kommunen. Indikatoren Andel elever med bopæl i kommunen beskriver, hvor stor en andel af de elever, der går på kommunens skoler, som også har bopæl i kommunen. Indikatorerne vedrørende elevtal er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 2 af 61

3 Skole, tre skoleår Antal elever, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 3 af 61

4 Skole, tre skoleår Andel elever med bopæl i kommunen, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 4 af 61

5 Skole, køn Antal elever pr. køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 5 af 61

6 Skole, køn Andel elever med bopæl i kommunen pr. køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 6 af 61

7 Skole, klassetrin Antal elever opdelt på klassetrin og køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 7 af 61

8 Skole, klassetrin Andel elever med bopæl i kommunen opdelt på klassetrin og køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 8 af 61

9 Om data Oplysninger om elevernes skoletilknytning og bopælskommune baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Side 9 af 61

10 Undervisning i dansk som andetsprog Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i klasse, hvis det skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 10 af 61

11 Skole, tre skoleår Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype Specialskoler for børn Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 11 af 61

12 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype Specialskoler for børn Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 12 af 61

13 Skole, køn Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype Specialskoler for børn Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 13 af 61

14 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype Specialskoler for børn Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 14 af 61

15 Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af undervisning i dansk som andetsprog baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september. Side 15 af 61

16 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Side 16 af 61

17 Skole, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Side 17 af 61

18 Skole, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 18 af 61

19 Skole, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 19 af 61

20 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 20 af 61

21 Elevfravær Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 21 af 61

22 Skole, tre skoleår Gennemsnitligt elevfravær, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Institution: Specialskoler for børn Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22 af 61

23 Skole, køn Gennemsnitligt elevfravær pr. køn, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Institution: Specialskoler for børn Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 23 af 61

24 Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Side 24 af 61

25 Side 25 af 61

26 Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Side 26 af 61

27 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Kompetencecenter Kalvehave Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: Specialskoler for børn Specialklasser 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 27 af 61

28 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Specialskoler for børn Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 28 af 61

29 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetype: Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 29 af 61

30 Bundne prøvefag Error: Subreport could not be shown. Side 30 af 61

31 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. køn,, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Specialskoler for børn Specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 31 af 61

32 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. køn,, Skoleår: 2014/2015 Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetype: Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 32 af 61

33 Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 33 af 61

34 Error: Subreport could not be shown. Side 34 af 61

37 Specialundervisning Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever der modtager specialundervisning i alt' beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Side 37 af 61

38 Skole, tre skole Antal elever, der modtager specialundervisning, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 38 af 61

39 Skole, køn Antal elever, der modtager specialundervisning pr. køn, Kompetencecenter Kalvehave Skoleår: 2014/2015 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Specialskoler for børn Institution: Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 39 af 61

40 Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Side 40 af 61

41 Fordeling af elever efter tilmelding til ungdomsuddannelser og 10. klasse Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport klassernes fordeling af tilmelding til 10. klasse og ungdomsuddannelse er ikke en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Side 41 af 61

42 Skole, tre år, uddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritetsvalg, År: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Fra-Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Note 2: Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 42 af 61

43 Skole, tre år, ungdomsuddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, År: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Fra-Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Note 2: EGU er forkortelsen for ErhvervsGrundUddannelsen. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 43 af 61

44 Skole, køn, ungdomsuddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg pr. køn, År: 2014/2015 Fra-Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Note 2: EGU er forkortelsen for ErhvervsGrundUddannelsen. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 44 af 61

45 Skole, tre år, ungdomsuddannelse Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, År: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Fra-Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Note 2: EGU er forkortelsen for ErhvervsGrundUddannelsen. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 45 af 61

46 Skole, køn, ungdomsuddannelse Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg pr. køn, Kompetencecenter Kalvehave År: 2014/2015 Fra-Institutionstype: Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Note 2: EGU er forkortelsen for ErhvervsGrundUddannelsen. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 46 af 61

47 Om data Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 2009 har været obligatorisk for elever fra niende og tiende klasse. De årlige udtræk fra optagelse.dk til statistikbrug er foretaget medioultimo marts. Bemærk, at på trods af at systemet optagelse.dk er obligatorisk, indeholder populationen ikke alle, men dog langt de fleste niende og tiende klasseelever. Side 47 af 61

48 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Side 48 af 61

49 Skole, tre år Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, År: 2012, 2013, 2014 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 49 af 61

50 Skole, køn Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse pr. køn, År: 2014 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 50 af 61

51 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Side 51 af 61

52 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Side 52 af 61

53 Skole, tre år Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, År: 2011, 2012, 2013 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 53 af 61

54 Skole, køn Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse pr. køn, År: 2013 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 54 af 61

55 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Side 55 af 61

56 Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Uddannelsesparathedsvurdering er ikke en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.. Side 56 af 61

57 Skole, tre år Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Kompetencecenter Kalvehave År: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søges. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk Side 57 af 61

58 Skole, tre år, uddannelse Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. uddannelse, År: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søges. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk Side 58 af 61

59 Skole, tre år, køn Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. køn, Kompetencecenter Kalvehave År: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søges. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk Side 59 af 61

60 Skole, køn, uddannelse Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. køn og uddannelse, År: 2014/2015 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, da kun disse skal parathedsvurderes. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søges. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk Side 60 af 61

61 Om data Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 2009 har været obligatorisk for elever fra niende og tiende klasse. De årlige udtræk fra optagelse.dk til statistikbrug er foretaget medioultimo marts. Bemærk, at på trods af at systemet optagelse.dk er obligatorisk, indeholder populationen ikke alle, men dog langt de fleste niende og tiende klasseelever. Side 61 af 61