Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk

Transkript

1 Status for Atlas over danske ferskvandsfisk Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser Forår 2007

2 Indhold Indledning. Side 2 Bæklampret.. Side 4 Flodlampret.. Side 5 Havlampret... Side 6 Ål.. Side 7 Brasen... Side 8 Elritse... Side 9 Flire.. Side 10 Grundling. Side 11 Græskarpe Side 12 Løje.. Side 13 Karpe... Side 14 Karusse. Side 15 Regnløje... Side 16 Rimte Side 17 Rudskalle.. Side 18 Skalle Side 19 Strømskalle... Side 20 Suder. Side 21 Sølvkarusse... Side 22 Alm. smerling... Side 23 Dyndsmerling... Side 24 Pigsmerling... Side 25 Maller... Side 26 Gedde Side 27 Lille hundefisk.. Side 28 Smelt. Side 29 Helt... Side 30 Heltling. Side 31 Kildeørred. Side 32 Laks.. Side 33 Regnbueørred... Side 34 Snæbel.. Side 35 Stalling. Side 36 Ørred. Side 37 Knude... Side 38 Nipigget hundestejle. Side 39 Trepigget hundestejle... Side 40 Ferskvandsulke. Side 41 Aborre... Side 42 Hork.. Side 43 Sandart.. Side 44 Skrubbe. Side 45 Andre arter Side 46 1

3 Indledning I det følgende opsummeres resultaterne fra det første år af projektet. Atlasset er kommet godt fra start, og der er udsendt kampagnemateriale til biblioteker, fiskeklubber og mange andre. Artikler om projektet har været bragt i en lang række tidskrifter, og der er blevet holdt flere foredrag om projektet. Registreringen af ferskvandsfiskene kom hurtigt i gang, og der er indsamlet oplysninger fra mange forskellige kilder. Oplysningerne fordeler sig ikke jævnt over landet, ligesom visse typer af vande er betydeligt bedre undersøgt end andre. Udbredelserne skal derfor i flere tilfælde mere ses som et udtryk for hvilke oplysninger, der på nuværende tidspunkt er registreret, end som et udtryk for den faktiske udbredelse. For de fleste arter, og særligt for vandløbsfiskene, tegner der sig dog et godt billede af, hvilke områder, der i de næste to år vil kræve en ekstra indsats. Udbredelseskortene Udbredelsen er beskrevet som tilstedeværelse i 10 x 10 km UTM-kvadrater. Man kan derfor ikke se de enkelte vande på kortet. For de fleste arter skelnes der på udbredelseskortene mellem data fra før og efter De sidste 10 år regnes som nutidige, mens ældre oplysninger regnes som historiske. Årsskiftet 1995/96 falder også sammen med en hård isvinter, hvor det vides, at bl.a. karper og græskarper i en del småvande uddøde. Kortene er lavet, så feltet er gult, hvis der kun er oplysninger om arten fra før 1996, mens det er rødt, hvis der er oplysninger fra 1996 og frem uanset om der også er ældre oplysninger fra samme sted. For nogle af de mest almindelige arter er der kun vist oplysninger fra 1996 og frem, hvilket dog ikke betyder, at vi kun er interesserede i de nyere oplysninger. Det er vigtigt med ældre oplysninger, hvis ændringer i fiskesammensætningen skal kunne belyses. For et par af de sjældneste arter er alle felter med observationer samme farve, da en isvinter ikke i disse tilfælde har været medvirkende til at ændre på udbredelsen. Indsamling og dokumentation Foruden indsamling af oplysninger om fangster har vi også brug for indsamling af fisk til nærmere undersøgelse og senere forskningsprojekter. Der er kun få personer, der i det første år har indsendt fisk. Det er håbet, at flere mennesker vil hjælpe med indsamlingen fremover. Selvom mange mennesker har et digitalkamera med sig i naturen, indsendes der pt. så få billeder, at arter som fx karussen er svær at kortlægge. Mange af de personer, som er blevet kontaktet i forbindelse med projektet, har oplyst, at de ikke selv har henvendt sig, fordi kravet om dokumentation gør det for besværligt. Det skal i den forbindelse nævnes, at dokumentationen for en lang række arter kan bestå i et par opklaringsspørgsmål, der belyser bestemmelsessikkerheden. Der er derfor ikke tale om særlig mange arter, der altid kræver dokumentation. Listen over hvilke arter der kræver dokumentation vil muligvis blive revideret i nærmeste fremtid. Når det sker, vil det fremgå af hjemmesiden. Hvilke oplysninger er brugt til de foreløbige udbredelser? Der er i løbet af fiskeatlassets første år indtastet godt records i fiskeatlas-databasen. Størstedelen af oplysningerne stammer fra elfiskeri af vandløbene. Særligt amterne vandløbsovervågning, har bidraget med uvurderlige oplysninger. Indsamling af data fra amterne blev prioriteret højt, således at de personer, der havde udført undersøgelserne, kunne svare på opklarende spørgsmål inden amternes nedlæggelse. Desuden er Danmarks Fiskeriundersøgelsers udsætningsplaner fra de seneste år indtastet. Zoologisk Museums omfattende samling er indtastet, 2

4 ligesom der er påbegyndt en indtastning af Danmarks Fiskeriundersøgelsers faunakartotek, som hovedsagelig indeholder oplysninger fra Også data fra flere litteraturkilder, herunder fiskebladene, er indtastet. De ældste oplysninger stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Endelig er der indrapporteret en del fangster fra private, overvejende lystfiskere. Mange mennesker er i gang med at indsamle oplysninger, men der mangler stadig mange frivillige særligt fra Jylland og småøerne. Hvilke oplysninger mangler? Under hver enkelt art fremgår det, hvilke oplysninger der efterlyses. Der er dog et par generelle mangler i kortlægningen, som giver en skævvridning af resultaterne. Generelt er vandløbene godt dækket, men Viborg Amt har ikke elfisket i samme grad som de øvrige amter, hvilket er tydeligt på udbredelseskortene over flere arter. Der mangler også i høj grad oplysninger om fisk fra småvandene, da disse kun sjældent har været medtaget i amternes miljøovervågning eller andre former for undersøgelser, ligesom der i dele af landet sjældent lystfiskes i den type vande. De fleste vandhuller ligger desuden på privat jord, hvorfor der sjældent er frit fiskeri. Det vil være en stor hjælp for kortlægningen, hvis lodsejere vil tillade at lokale deltagere i fiskeatlasset kan få adgang i en periode. Kun fra Nordsjælland er der på nuværende tidspunkt et forholdsvis dækkende billede af fiskene i småvandene. Det har stor betydning for kendskabet til de arter, der fortrinsvis er dominerende i småvande, fx rudskalle, karusse, sølvkarusse, suder og regnløje. De mindre øer mangler i høj grad at blive undersøgt. Fra mange af øerne kendes på nuværende tidspunkt ikke til en eneste fangst af ferskvandsfisk, selvom der ikke er tvivl om, at de findes. Et af problemerne er, at lystfiskerne på de mindre øer ofte fisker på kysten, mens de små vandhuller ligger ubesøgte hen. Det er håbet, at denne statusrapport vil inspirere så mange mennesker som muligt til at lukke huller i udbredelseskortene. Også oplysninger fra felter, hvor en art allerede er registreret er naturligvis velkomne. Det vil give værdifulde oplysninger om, hvor almindelig en given art er, og om hvorvidt der er sket ændringer i udbredelsen. Tak for hjælpen Allerede på nuværende tidspunkt skal der lyde en stor tak til de mange personer, der har bidraget til projektet i det første år. Må det gode samarbejde fortsætte i årene fremover. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål vedrørende ferskvandsfiskenes udbredelse. Zoologisk Museum Danmarks Fiskeriundersøgelser Statens Naturhistoriske Museum Afdeling for Ferskvandsfiskeri Universitetsparken 15 Vejlsøvej København Ø 8600 Silkeborg Tlf , Fax Tlf , Fax

5 Bæklampret Lampetra planeri Kendt udbredelse: Bæklampretten er kendt fra en stor del af landet. Noget kunne dog godt tyde på, at den er gået tilbage på Sjælland, da der her kun er registreret få nye fangster. Følgende oplysninger efterlyses: Det er vigtigt at få bekræftet, om bæklampretten stadig findes i de gule kvadrater, for at få bekræftet om den er i tilbagegang eller ej. Herudover er alle oplysninger fra tomme kvadrater, herunder Viborg Amt, vigtige. Figur 1. Bæklamprettens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 4

6 Flodlampret Lampetra fluviatilis Kendt udbredelse: Flodlampretten er, vurderet ud fra de registrerede oplysninger, en meget sjælden fisk i Danmark. Der er registreret spredte fangster fra flere forskellige steder i landet, overvejende fra lidt større åer. Det er et problem, at larverne er svære at kende fra bæklampretlarver. Man ved derfor ikke meget om dens ynglesteder i Danmark. Følgende oplysninger efterlyses: Fangster af flodlampretter er så sjældne, at samtlige oplysninger, også historiske, har interesse. Det vil være ønskeligt at få kortlagt dens yngleområder. Figur 2. Flodlamprettens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 5

7 Havlampret Petromyzon marinus Kendt udbredelse: Havlampretten er en meget sjælden fisk, der oftest træffes i større jyske å-systemer, hvor den yngler nogle få kendte steder. Der kendes nogle ganske få fangster fra øerne. Følgende oplysninger efterlyses: Da havlampretten er meget sjælden i Danmark, er alle oplysninger om observationer, også historiske, af interesse. Det er særlig vigtigt at få kortlagt dens sandsynligvis ganske få ynglesteder herhjemme. Figur 3. Havlamprettens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 6

8 Ål Anguilla anguilla Kendt udbredelse: Man kender til fangster af ål fra næsten alle steder i landet, og det forventes, at der er ål i så godt som samtlige kvadrater. Følgende oplysninger efterlyses: Da ålen er gået voldsomt tilbage i de senere år, og sandsynligvis vil gå endnu mere tilbage pga. bl.a. overfiskning og parasitangreb, er det vigtigt at få kortlagt dens nuværende udbredelse. Særligt fra Viborg Amt samt en række mindre øer mangler vi oplysninger. Figur 4. Ålens kendte udbredelse. Kun observationer fra 1996 og frem er vist på kortet. 7

9 Brasen Abramis brama Kendt udbredelse: Der kendes til fangster af brasener fra stort set hele landet. Den mangler sandsynligvis på Bornholm samt på en del andre af de mindre øer. Noget kunne tyde på, at den ikke er så almindelig i Nordjylland. Følgende oplysninger efterlyses: Fangster fra alle tomme felter er vigtige, men da brasen overvejende findes i større søer og langsomt strømmende vandløb, kan det ikke forventes, at den findes jævnt udbredt i hele landet. Særligt oplysninger fra Nordjylland og de mindre øer har interesse. Også fangster i brakvand har stor interesse. Figur 5. Brasenens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer 1996 og frem. 8

10 Elritse Phoxinus phoxinus Kendt udbredelse: Elritsen er kendt fra store dele af landet, men de fleste steder er der tale om forholdsvis små bestande. De mange gule felter kunne godt pege i retning af, at elritsen er gået tilbage i de senere år. Følgende oplysninger efterlyses: Da elritsen, særligt på Sjælland og i Midtjylland, ser ud til at være gået tilbage i de senere år, fortjener den lidt ekstra opmærksomhed. Alle fangster har derfor stor interesse. Det er vigtigt at få klarlagt, om den stadig findes på de steder, hvor den tidligere har været fanget. Figur 6. Elritsens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 9

11 Flire Blicca bjoerkna Kendt udbredelse: Fliren kendes fra Sjælland, Fyn og den sydligste halvdel af Jylland. Den kan være meget svær at kende fra små brasener, så muligvis er den mange steder overset. Omvendt kan nogle flireforekomster vise sig at være fejlbestemte brasener. Følgende oplysninger efterlyses: På grund af problemer med artsbestemmelsen har vi stor brug for fotografier eller indsendelse af så mange flirer som overhovedet muligt også fra de kendte flirevande. Særligt de fynske og nordsjællandske flirer mangler endelig verificering. Figur 7. Flirens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 10

12 Grundling Gobio gobio Kendt udbredelse: Grundlingen findes i åer og tilstødende søer på Sjælland og i størstedelen af Jylland. Fra Fyn kendes den fra Odense å, og der kendes også til en enkelt fangst fra det nordlige Als. Noget kunne tyde på, at den er gået tilbage i Nordjylland. Følgende oplysninger efterlyses: Fangster fra tomme felter har interesse, men det er også vigtigt at få bekræftet observationer i gule områder særligt fra Nordjylland. Ligeledes er det vigtigt at få kortlagt udbredelsen i Odense å-systemet samt en eventuel bestand fra det nordlige Als. Figur 8. Grundlingens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 11

13 Græskarpe Ctenopharyngodon idella Da den ikke yngler herhjemme, er samtlige individer sat ud. Det er overvejende sket i 1980 erne (grødebekæmpelse) og senere af private havedamsejere. Kendt udbredelse: Græskarpen kendes fra spredte forekomster over det meste af landet. Følgende oplysninger efterlyses: Da det må forventes, at græskarper i forholdsvis begrænsede mængder findes overalt i landet, er det tydeligt, at der mangler mange oplysninger. Det er et stort problem for kortlægningen, at mange af de fangne individer er store, således at fangststederne for det meste holdes hemmelige. Vi ønsker også at høre om fangster, der kun indeholder oplysninger med angivelse af kvadrat og ikke nødvendigvis den præcise lokalitet. Figur 9. Græskarpens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 12

14 Løje Alburnus alburnus Kendt udbredelse: Der kendes spredte forekomster på både øerne og i Jylland. Ofte er der tale om bestande i store vandsystemer, men løjerne lever mange steder en forholdsvis anonym tilværelse og indrapporteres ikke ret ofte. Følgende oplysninger efterlyses: Løjen er tidligere kendt fra en række lokaliteter, hvorfra den ikke er rapporteret i en årrække. Det er vigtigt at slå fast om den stadig findes i disse områder. Udbredelsen i Gudenåområdet er kun dårligt kortlagt, så også herfra mangler oplysninger. Figur 10. Løjens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 13

15 Karpe Cyprinus carpio Kendt udbredelse: Karpen er indført til landet i 1500-tallet. Dens udbredelse er bedst kendt fra Sjælland, hvor den findes i et stort antal søer og moser. De fleste steder findes et meget lavt antal individer, der ikke reproducerer sig. Følgende oplysninger efterlyses: Det formodes, at der er sket omfattende udsætninger af karper i alle dele af landet. Det forventes, at udbredelsen mere eller mindre dækker landet. Da karperne kun sjældent fanges i søundersøgelser, ligger der et stort arbejde i at få lystfiskere til at indrapportere deres fangster særligt fra Jylland. Figur 11. Karpens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 14

16 Karusse Carassius carassius volder problemer. På kortet er observationer fra før 1996 samt udokumenterede fangster farvet gule. De nye dokumenterede fangster er røde. Kendt udbredelse: Karussen er en af vore meget almindelige fisk, men den er så svært at kende fra sølvkarussen, at kortlægningen Følgende oplysninger efterlyses: Kortet viser tydeligt, at der er et stort behov for dokumenterede karussefangster fra alle dele af landet med undtagelse af hovedstadsområdet. Karusser er ofte meget talrige i mindre vande, så det er her, at den store indsats skal gøres for at få kortlagt udbredelsen. Fangne individer må meget gerne indsendes til artsbestemmelse. Figur 12. Karussens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996 samt ikke verificerede nyere fangster, røde felter: dokumenterede fangster fra 1996 og frem. 15

17 Regnløje Leucaspius delineatus Kendt udbredelse: Regnløjen er i mange år blevet opfattet som en sjælden fisk, hvis udbredelse overvejende var på Sjælland, og specielt Nordsjælland. Meget tyder dog på, at den blot er blevet overset. I de senere år den blevet fanget på en lang række nye lokaliteter, overvejende på Sjælland. Det hænger sandsynligvis sammen med, at det er her, at man har ledt efter den. Følgende oplysninger efterlyses: Alle oplysninger om regnløjeforekomster har interesse, for den er pt. rødlistet. Særlig vigtigt er det dog at finde ud af, om den også er almindelig i de dele af landet, hvor den ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Fangne fisk må gerne gemmes i fryser eller sprit til nærmere undersøgelse. Figur 13. Regnløjens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 16

18 Rimte Leuciscus idus (bl.a. Køge Bugt-området samt ved Bornholm). I de senere årtier har den tilsyneladende bredt sig kraftigt i Gudenåsystemet. Herudover kendes til et par spredte fangster, hvoraf flere drejer sig om udsatte guldrimter. Kendt udbredelse: Rimten kendes overvejende fra et par sjællandske, fynske og sønderjyske åsystemer samt fra brakvand Følgende oplysninger efterlyses: Alle fangster på nær fra Tryggevælde å har interesse. Særligt vigtigt er det at få slået fast om de observationer, der er gjort i et par jyske åer (Kolding å og Storåen), er egentlige bestande, eller om der er tale om udsatte fisk og strejfere, der er kommet via havet. Også oplysninger om udsatte guldrimter har interesse. Figur 14. Rimtens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 17

19 Rudskalle Scardinius erythrophthalmus Kendt udbredelse: Rudskallen er kendt fra det meste af landet, og den er meget almindelig. I de velundersøgte områder i Nordsjælland er den fundet i hovedparten af alle søer. Der kendes til en enkelt ubekræftet fangst fra Bornholm. Følgende oplysninger efterlyses: Det forventes, at rudskallen er udbredt over det meste af landet, så der mangler stadig en del kortlægning, særligt i Vest- og Nordjylland. Den er ofte talrig i mindre damme, hvorfra der på nuværende tidspunkt ikke findes meget materiale. Dette kan forklare de mange tomme felter. Det er desuden vigtigt at få bekræftet fangsten fra Bornholm. Figur 15. Rudskallens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 18

20 Skalle Rutilus rutilus Kendt udbredelse: Skallen er en af vore almindeligste ferskvandsfisk, og den træffes både i søer, moser og åer. Den kendes fra alle dele af landet med undtagelse af de mindre øer, hvorfra der på nuværende tidspunkt generelt mangler viden. Følgende oplysninger efterlyses: Da det forventes, at den findes i så godt som samtlige felter, mangler der stadig en del oplysninger, hovedsageligt fra Viborg Amt og fra de mindre øer. Figur 16. Skallens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 19

21 Strømskalle Leuciscus leuciscus Kendt udbredelse: Strømskallen er kendt fra vestvendte vandløbssystemer syd for Limfjorden. En enkelt observation fra Nordsjælland og en fra Hobro-egnen er efter al sandsynlighed fejlbestemte skaller eller rimter. Følgende oplysninger efterlyses: Alle observationer har interesse. Der mangler generelt billeddokumentation. Udbredelsen i Vidå-systemet mangler desuden at blive kortlagt. Figur 17. Strømskallens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 20

22 Suder Tinca tinca Kendt udbredelse: Suderen er kendt fra det meste af landet, men kun fra Sjælland, Lolland og Falster er udbredelsen dækkende. Suderen er mest almindelig i småsøer og moser, som er den type af vande, der på nuværende tidspunkt mangler flest oplysninger fra. Følgende oplysninger efterlyses: Da det forventes, at suderen kan findes i det meste af landet, mangler der stadig et stort kortlægningsarbejde, overvejende i Nord- og Vestjylland. Figur 18. Suderens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 21

23 Sølvkarusse Carassius auratus Nordsjælland, hvor man i en del år har været opmærksom på dens eksistens. De fleste steder mister de forvildede individer farven efter få generationer, således at de til forveksling ligner karusser. De angivne observationer er derfor noget tilfældigt fordelt. Kendt udbredelse: Sølvkarussen (og tamformen guldfisk) kendes overvejende fra Følgende oplysninger efterlyses: Da det må forventes, at der er sat guldfisk ud i naturen mange steder i landet, mangler der stadig en stor indsats i kortlægningen af sølvkarussen. De største tætheder forventes at kunne findes omkring byerne. Figur 19. Sølvkarussens/guldfiskens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 22

24 Almindelig smerling Barbatula barbatula Kendt udbredelse: Smerlingen er kun kendt fra Vindinge å-området på Fyn, åerne vest for Kolding og tilløb til Gudenåen i området mellem Silkeborg og Viborg. Den lever i forholdsvis hurtigt strømmende vandløb, men kan også klare sig i klare søers bredzone. Følgende oplysninger efterlyses: Da smerlingen er en meget sjælden fisk med et begrænset udbredelsesområde, har alle fangster meget stor interesse. Figur 20. Almindelig smerlings kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 23

25 Dyndsmerling Misgurnus fossilis Kendt udbredelse: Dyndsmerlingen er sandsynligvis Danmarks sjældneste fisk og bliver kun fanget med års mellemrum. De fleste fangster i nyere tid stammer fra Sølsted Mose, som ligger i Vidå-systemet. Der kendes også et par fangster fra Genner Bugt-området. De ligger dog ca. 50 år tilbage. Endelig er der på Sjælland fanget to eksemplarer, som formodes at være udsat. De er ikke med på kortet. Følgende oplysninger efterlyses: Der går rygter om fangster fra området ved Måde losseplads syd for Esbjerg samt fra et andet sted i nærheden af Esbjerg. De fangster vil vi gerne have bekræftet. Alle dyndsmerlingobservationer anses som vigtige, også de historiske. Figur 21. Dyndsmerlingens kendte udbredelse. Alle felter er røde uanset årstal. 24

26 Pigsmerling Cobitis taenia Kendt udbredelse: Pigsmerlingen er udbredt et par store å-systemer i den sydlige del af Sjælland, på Fyn og på Lolland. En enkelt fangst fra det nordlige Als falder noget ved siden af den øvrige udbredelse. Det kan være et udsat eksemplar. Følgende oplysninger efterlyses: Pigsmerlinger fanges oftest ved elektrofiskeri, men kræver en del strøm for at blive trukket op fra bunden. De kan derfor godt findes på steder, hvor der elfiskes, uden at man opdager dem. Alle fangster har interesse. Figur 22. Pigsmerlingens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 25

27 Europæisk malle Silurus glanis og brun dværgmalle Ameiurus nebulosus Kendt udbredelse: De europæiske maller i Danmark er en blanding af udsatte fisk, og eksemplarer, der kommer hertil fra Østersølandene ved egen hjælp via havet. Arten yngler så vidt vides ikke i Danmark. Den brune dværgmalle er en nordamerikansk fisk, der kendes fra ganske få fangster i Danmark. Syd for Ålborg findes en ynglende bestand. Følgende oplysninger efterlyses: Da maller er et sjældent syn i Danmark, har alle oplysninger om fangster og udsætning af maller stor interesse. Figur 23. Fangster af maller gennem tiderne. Blå felter: europæisk malle, røde felter: brun dværgmalle. 26

28 Gedde Esox lucius Kendt udbredelse: Gedden er kendt fra alle dele af landet samt en del steder fra brakvand. Flere steder findes der deciderede brakvandsbestande, der sandsynligvis trækker ind i ferskvand for at gyde. Gedden er så almindelig, at kun fangster fra 1996 og frem er vist på kortet. Følgende oplysninger efterlyses: Da det forventes, at gedden er udbredt i alle dele af landet med undtagelse af de mindste øer, mangler det største kortlægningsarbejde i den nordlige del af Jylland. Alle fangster i brakvand er af stor interesse. Figur 24. Geddens kendte udbredelse. Kun observationer fra 1996 og frem er medtaget. 27

29 Lille hundefisk Umbra pygmaea Kendt udbredelse: Den lille hundefisk er en nordamerikansk art, der kendes fra et søsystem ved Oksbøl i Vestjylland. Den blev første gang observeret i 1980 erne, og klarer sig tilsyneladende fint. Følgende oplysninger efterlyses: Da den lille hundefisk kun kendes fra et begrænset område, er det vigtigt at få klarlagt, hvorvidt den spreder sig videre i området. Oplysninger, der kan belyse dens introduktion til Danmark, er også meget interessante. Figur 25. Hundefiskens kendte udbredelse. Alle observationer, både gamle og nye, er fra samme kvadrat. 28

30 Smelt Osmerus eperlanus bestande. Den fanges undertiden også i havet omkring Bornholm. Der findes både stationære søformer og vandreformer, der lever det meste af deres liv i salt- eller brakvand og kun opsøger ferskvand for at gyde. Kendt udbredelse: Smelten kendes overvejende fra Jylland, men på det østlige Lolland samt i Mølleå-systemet findes store Følgende oplysninger efterlyses: Smelten lever mange steder en forholdsvis anonym tilværelse, så man hører kun sjældent om fangster. Af samme grund har alle observationer interesse. Fangster fra brakvand er også interessante, da de kan være med til at belyse vandrebestandenes størrelse. Undtagelsen er Ringsted og Nissum fjorde, hvor der drives erhvervsfiskeri efter smelt. Figur 27. Smeltens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 29

31 Helt Coregonus lavaretus Kendt udbredelse: Helten er overvejende kendt fra Midt- og Vestjylland. Desuden kendes den fra et par sydsjællandske vandsystemer og enkelte steder i Sønderjylland og Nordjylland. Den går ud i brak- og saltvand og træffes bl.a. i Ringkøbing fjord, Nissum fjord og Limfjorden. Følgende oplysninger efterlyses: Helten er mange steder en forholdsvis sjælden fangst, så alle oplysninger har interesse. Fangster fra Susåen i Næstved By er ikke længere af interesse. Omvendt hører vi meget gerne om fangster fra brakvand også fra Næstvedområdet. Figur 26. Heltens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 30

32 Heltling Coregonus albula Kendt udbredelse: Heltlingen er en meget sjælden fisk, der kun kendes fra ganske få søer, hvoraf de fleste er i Silkeborg-området. Fra Sjælland kendes den fra Søtorup sø og muligvis fra Ulse sø. Den er dog ikke fanget på Sjælland i en lang årrække. Følgende oplysninger efterlyses: Heltlingen er så sjælden en fisk, at alle oplysninger har interesse. Det er vigtigt at få bekræftet, om den stadig findes på de steder, hvor den tidligere har været fanget. Af særlig interesse er den mulige forekomst i søerne ved Haslev på Sjælland. Figur 27. Heltlingens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 31

33 Kildeørred Salvelinus fontinalis samtidig med regnbueørreden i slutningen af 1800-tallet. Fra dambrug har den forvildet sig ud i vores natur, og et par enkelte steder har den dannet selvreproducerende bestande. Undslupne fisk fanges jævnligt i de jyske åer, og den sættes også ud i put-and-take-søer i hele landet. Kendt udbredelse: Kildeørreden er en nordamerikansk fisk, der er indført til landet Følgende oplysninger efterlyses: Da oplysninger om udsatte fisk i put-and-takesøerne indhentes direkte fra ejere og dambrug, har kun oplysninger om fangster i den fri natur interesse. Figur 28. Kildeørredens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 32

34 Laks Salmo salar Kendt udbredelse: Laksen kendes overvejende fra de større vestvendte å- systemer i Jylland samt fra Gudenå-systemet. Foruden de etablerede gydebestande træffes laksen som strejfer i en række andre åer. Desuden udsættes laks i en lang række putand-take-søer. Følgende oplysninger efterlyses: Vi mangler i høj grad nøjagtige fangstoplysninger, således, at det kan kortlægges, hvor langt laksene trækker op i åerne. Også de strejfere, der tages i en del åer, er vigtige at få kortlagt. Figur 29. Laksens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 33

35 Regnbueørred Oncorhynchus mykiss med ringe succes, men de talrige årlige udslip af regnbueørreder gør den til en hyppig gæst i mange åer. Den udsættes desuden i put-andtake-søer over hele landet. Kendt udbredelse: Regnbueørreden er indført fra Nordamerika i slutningen af tallet. De findes forvildet overalt herhjemme. Den yngler sandsynligvis kun Følgende oplysninger efterlyses: For at få klarlagt hvorvidt de undslupne fisk har indflydelse på den naturlige fiskefauna, er det vigtigt af få oplysninger om alle observationer af regnbueørreder i den fri natur. Særligt mangler vi fangstoplysninger med præcis lokalitetsangivelse. Oplysninger om udsatte fisk i put-and-take-søer indhentes fra ejere og dambrug. Figur 30. Regnbueørredens kendte udbredelse. Kun observationer fra 1996 og frem er medtaget. 34

36 Snæbel Coregonus lavaretus Kendt udbredelse: Snæblen er overvejende kendt fra større vandløb i det sydvestlige Jylland, men der kendes til ikke verificerede ældre fangster fra andre dele af landet, som kan være forvekslinger med helt. Der gøres i disse år meget for at få den sydvestjyske bestand på fode igen. Følgende oplysninger efterlyses: Da snæblen er meget sjælden, har alle oplysninger interesse. Husk at den er totalfredet og ikke må hjemtages. Figur 31. Snæblens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 35

37 Stalling Thymallus thymallus Gudenåen skyldes udsætning. En fangst fra Fyn må være et udsat eksemplar, men der går rygter om små bestande i flere åer, hvorfra stallingen ikke tidligere har været kendt. Kendt udbredelse: Stallingen er kendt fra en lang række, overvejende vestvendte, åer i den sydlige halvdel af Jylland. Bestanden i Følgende oplysninger efterlyses: Ofte indrapporteres stallingfangster blot som ex. fra øvre Gudenå, så der mangler i høj grad oplysninger om fangster med en præcis beskrivelse af fangststedet, således at udbredelsen i de enkelte vandløbssystemer kan kortlægges mere nøje. Desuden ville det være godt, om det kunne klarlægges, hvorvidt der er hold i oplysninger om fangster fra å- systemer, hvor der ikke er en kendt bestand. Figur 32. Stallingens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 36

38 Ørred Salmo trutta kortet er slået sammen. Det betyder dog ikke, at oplysninger om hvorvidt en fangst er hhv. det ene eller det andet er uden betydning. Kendt udbredelse. Ørredens udbredelse i Danmark er godt undersøgt. Den er eller har været naturligt udbredt i det meste af landet, men i dag eksisterer mange bestande kun pga. et stort udsætningsarbejde. Ørreden danner de økologiske former bækørred, havørred og søørred, der på Følgende oplysninger efterlyses: Der mangler oplysninger fra det nedre løb i flere af vores åer samt i dele af Viborg amt. Samtlige fangster af søørreder samt fangster på småøerne har også interesse. Figur 33. Ørredens kendte udbredelse fra 1996 og frem. 37

39 Knude Lota lota systemet. Fra Bornholm kendes den kun fra havet. I ældre litteratur angives den som ganske almindelig på Fyn, men der kendes kun til meget få nutidige fangster. Kendt udbredelse: Knuden findes i søer og åer overvejende i Midt- og Sønderjylland samt på Sjælland i Mølleå-systemet og Suså- Følgende oplysninger efterlyses: Knuden lever en meget anonym tilværelse, så den indrapporteres ikke ofte. Alle fangster, også fra brak- og saltvand, er af interesse. Særlig vigtigt er det at få klarlagt, hvorvidt den stadig er almindelig på Fyn samt de øvrige steder, hvor den tidligere har været kendt. Figur 34. Knudens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 38

40 Nipigget hundestejle Pungitius pungitius Kendt udbredelse: Nipigget hundestejle er kendt fra alle dele af landet. Den findes også langs kysterne og spredes let fra sted til sted via havet. Den er ofte talrig på steder, hvor der ikke lever andre fisk. Det er en af de arter, der forventes at kunne findes i alle felter. Følgende oplysninger efterlyses: Da det forventes, at det er en af de få arter, der findes på småøerne, ligger her et større kortlægningsarbejde og venter. Desuden mangler der en del data fra Viborg Amt. Figur 35. Nipigget hundestejles kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 39

41 Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Kendt udbredelse: Trepigget hundestejle er kendt fra alle dele af landet. Den findes langt til havs og spredes derfor let fra sted til sted via havet. Den er sjældent meget talrig i søer, men lever mange steder en forholdsvis ubemærket tilværelse. Det er en af de arter, der forventes at kunne findes i alle felter. Følgende oplysninger efterlyses: Da det forventes, at det ligesom nipigget hundestejle er en art, der findes på småøerne, ligger her et større kortlægningsarbejde og venter. Desuden mangler der en del data fra Viborg Amt. Figur 36. Trepigget hundestejles kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 40

42 Ferskvandsulke Cottus gobio og Cottus poecilopus Kendt udbredelse: Den finnestribede ferskvandsulk findes så vidt vides naturligt kun i Skjern å-systemet. I de senere år er den også fundet i øvre Gudenå. Den hvidfinnede ferskvandsulk har tidligere levet i Susåen, men er ikke fundet i en lang årrække. Følgende oplysninger efterlyses: På grund af det forholdsvis lille udbredelsesområde er alle fangster af finnestribet ferskvandsulk vigtige. For hvidfinnet ferskvandsulk skal det undersøges, hvorvidt den stadig lever i Susåen, eller om den er uddød. Figur 37. Ferskvandsulkenes kendte udbredelse. Røde felter: finnestribet ferskvandsulk, turkise felter: hvidfinnet ferskvandsulk. 41

43 Aborre Perca fluviatilis Kendt udbredelse: Aborren er en af vore mest almindelige fisk, og den er kendt fra alle dele af landet. Særligt på Sjælland, Lolland og Falster er udbredelsen godt kortlagt. Ved Bornholm samt omkring Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn fanges jævnligt aborrer langs kysterne. Følgende oplysninger efterlyses: Det forventes, at udbredelsen dækker hele landet med undtagelse af de mindre øer. Der mangler derfor en del oplysninger fra Jylland, specielt Viborg Amt. Fangster i brakvand over hele landet har interesse. Figur 38. Aborrens kendte udbredelse. Kun observationer fra 1996 og frem er medtaget. 42

44 Hork Gymnocephalus cernuus Kendt udbredelse: Horken er kendt fra store dele af landet. Den lever mange steder en lidt anonym tilværelse og kan sagtens være betydelig mere udbredt, end det fremgår af kortet. Dog ser den ud til at mangle på Bornholm og i det meste af Nordjylland. Følgende oplysninger efterlyses: Da de fleste horkfangster sker ved regulære søundersøgelser, lægger det en begrænsning på antallet af kendte horklokaliteter. Der er stadig et stort kortlægningsarbejde forude. Særligt skal det afklares, hvorvidt den findes på Bornholm, I Nordjylland samt på Falster og Møn. Figur 39. Horkens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 43

45 Sandart Sander lucioperca strejfer fra Østersø-landene. Forekomsten i Haderslev Dam og fjord er sandsynligvis naturlig. Kendt udbredelse: Sandartens udbredelse i Danmark skyldes overvejende udsætninger. Den er udsat spredt i alle dele af landet. Desuden træffes den naturligt ved Østersøkysterne samt i nogle åer, sandsynligvis som Følgende oplysninger efterlyses: Alle fangster på nær fra Skanderborg Sø, Furesøen og Arresø har interesse. Det er desuden vigtigt for kortlægningen at indsamle oplysninger om, hvornår fiskene er udsat i de forskellige vande. Alle fangster fra brak- og saltvand samt i åerne er af stor interesse. Figur 40. Sandartens kendte udbredelse. Gule felter: observationer før 1996, røde felter: observationer fra 1996 og frem. 44

46 Skrubbe Platichthys flesus Kendt udbredelse: Skrubben er en saltvandsfisk, der jævnligt kommer på besøg i vore åer. Opholdet i ferskvand kan være langvarigt, og skrubber er i visse tilfælde fundet i åer og søer langt fra havet. Den er kendt fra kystnært ferskvand i det meste af landet. Følgende oplysninger efterlyses: For at kunne fastslå omfanget af skrubber i vore åer og søer er alle fangster af skrubber relevante for fiskeatlasset. Figur 41. Skrubbens kendte udbredelse. Alle observationer uanset årstal er med rødt. 45

47 Andre arter Foruden de arter, som har været nævnt i de foregående afsnit, optræder yderligere nogle arter i større eller mindre antal i vore ferske vande. Fiskene kan inddeles i fem kategorier: naturlige hybrider, udsatte hybrider, gæster fra saltvand, gæster fra ferskvand og udsatte/undslupne akvarie-, havedams- og dambrugsfisk. Der vil hele tiden kunne optræde nye arter i vore ferske vande, som ikke tidligere er truffet her. Alle fund af hybrider, fremmede fisk og gæster fra havet har meget stor interesse. I det følgende nævnes de arter, som allerede er fundet i vores natur: Naturlige hybrider. Særligt karpefiskene er kendt for at hybridisere. Der kendes fra Danmark følgende hybrider: brasenflire (brasen x flire), brasenløje (brasen x løje), brasenrudskalle (brasen x rudskalle), brasenskalle (brasen x skalle), flirerudskalle (flire x rudskalle), karpekarusse (karpe x karusse), løjeskalle (løje x skalle) og skallerudskalle (skalle x rudskalle). De fleste er meget sjældne, men mest almindelige er brasenskalle og karpekarusse. Alle hybrider bedes frosset ned og sendt til Zoologisk Museum til nærmere undersøgelse. Det samme gælder mystiske fisk, der synes at have træk fra flere arter. Det kan i mange tilfælde være hybrider, som ofte er vanskelige at artsbestemme. Udsatte hybrider: Med etableringen af de talrige put-and-take-søer i alle dele af landet er der skabt et marked for forskellige ørredarter. Flere af arterne klarer kun dårligt det danske klima, men visse hybrider er mere hårdføre. I Danmark udsættes jævnligt brøding (fjeldørred-hun x kildeørred-han), sølvørred (bækørred-hun x fjeldørred-han) og tigerørred (bækørred-hun x kildeørred-han). De udsatte hybrider kortlægges ved henvendelse til put-and-take-ejere og dambrug. Træffes hybriderne i den vilde natur, vil vi gerne have besked. Gæster fra saltvand. Den mest almindelige gæst fra saltvand er skrubben, hvis udbredelse er behandlet særskilt. Der træffes dog en række andre arter, typisk i de ydre dele af åerne visse arter kun ved indtrængning af saltvand. Der findes på nuværende tidspunkt oplysninger om følgende arter: brisling, femtrådet havkvabbe, havbars, hornfisk, kutlinger, tyklæbet multe, sild, skægtorsk, tangnåle, torsk og ulk. Gæster fra ferskvand. Denne kategori omfatter ferskvandsfisk, der via havet kommer hertil ved egen hjælp. Det drejer sig om europæisk stør, som sandsynligvis nu er uddød i naturen og derfor ikke er set i danske farvande i mange år. Desuden drejer det sig om stavsild og majsild. Der er tidligere fanget enkelte eksemplarer i et par af vore åer, men selvom i hvert tilfælde stavsilden er forholdsvis almindelig i havet omkring os, har vi på nuværende tidspunkt ingen sikre oplysninger om, at den gæster vore åer. Akvarie-, havedams- og dambrugsfisk. Mange af arterne i denne kategori er behandlet særskilt. Af dambrugsfisk udsættes i put-and-take-søer foruden regnbueørred også fjeldørreder. Der er tale om forholdsvis få eksemplarer af udtjente moderfisk, der har været brugt til fremstilling af brødinger. Herudover er der tale om de fiskearter, der sælges til havedamsbrug. På nuværende tidspunkt er der i naturen registreret følgende arter: alm. solaborre (ynglende), bitterling (ynglende), diamantstør, sibirisk stør, sterlet og sølvkarpe. Endelig findes der i naturen udsatte akvariefisk. Foruden en række enkeltfund af tropiske fisk, bl.a. et eksemplar af Panaws slangehovedfisk, er der fundet en ynglebestand af båndgrundlinger i Nordjylland samt den tidligere omtalte lille hundefisk. 46